Læsetid: 4 min.

Sharia-segmentet erobrer verdensmarkedet

Efterspørgslen på alt fra mad til aktier og tandpasta, som er produceret i overensstemmelse med islam, stiger verden over i takt med muslimske forbrugeres indkomster. Dermed er kampen om at være rigtigt halal sat ind
Efterspørgslen på alt fra mad til aktier og tandpasta, som er produceret i overensstemmelse med islam, stiger verden over i takt med muslimske forbrugeres indkomster. Dermed er kampen om at være rigtigt halal sat ind
9. juli 2010

Inden længe vil man kunne købe original italiensk spaghetti, som er statsgaranteret halal. Det er i hvert fald intentionen bag projektet 'Halal Italia', som den italienske regering søsatte i sidste uge. Målet er at udvikle et system til halal-mærkning af italiensk produceret mad, medicin og kosmetik.

Med 'Halal Italia' kaster italienerne sig ind på et kaotisk og hastigt voksende marked for 'muslimsk korrekte' produkter. Især middelklasse-forbrugere i sydøstasiatiske storbyer kræver i stigende grad garanti for, at de absolut ikke risikerer at komme i nærkontakt med alkohol eller noget, som stammer fra en gris - og tendensen er ved at sprede sig til resten af verden, inklusive Europa og USA.

Markedet for sharia-godkendte produkter vurderes af analysevirksomheden AT Kearney at udgøre 12 billioner kroner årligt. Et tal, der er i kraftigt vækst sammen med antallet af muslimer, som ifølge Pew Research Center sidste år nåede 1,57 milliarder - 23 procent af verdens befolkning.

»Det her er 'Det Tredje Milliard-marked',« siger John Goodman, leder af den verdensomspændende reklamekoncern Ogilvy & Mathers særlige afdeling for 'muslimsk markedsføring', Ogilvy Noor.

»De senere år har folk været besatte af ideen om først Kina og siden Indien som de nye, milliard-store markeder. Men det muslimske marked udgør et sted mellem 1,2 og 1,8 milliarder mennesker. Det er et kæmpemæssigt marked,« siger Goodman, der er baseret i Thailand og selv konverterede til islam i 1999.

Halal-enzymer

Virksomheder i alverdens brancher gør sig i stigende grad store anstrengelser for at tækkes de muslimske forbrugere. FTSE i London, der udvikler aktieindeks, melder om stigende efterspørgsel på deres indeks med sharia-godkendte aktier. Indeksene kan bruges til at sammensætte shariah-godkendte investeringsporteføljer, hvor virksomhederne bag aktierne ikke må have sprut, svin, porno, gambling, tobak eller våben blandt deres hovedaktiviteter. Også finansvirksomheder, som tager renter for udlån, er bandlyste.

Halal-mærkning bliver samtidig et krav for flere og flere typer af produkter, og det mærker også danske virksomheder i stigende grad.

»Ofte er man simpelthen nødt til at have sit produkt certificeret som halal - ellers kan det bare ikke sælges,« siger kategoridirektør i Arla Foods Brian Petersen, som står for at afsætte Arlas valleprotein til youghurt og babymad i hele verden.

Et minefelt

Novozymes' enzymer til fødevarebranchen er også blevet halal-certificerede - og det gælder både enzymer til produktion af menneskemad og dyrefoder:

»Der er flere og flere af vores kunder, som spørger efter det,« siger Novozymes' ansvarlige for kosher- og halalcertificering, Jes Knudsen.

Novozymes bruger den store amerikanske mærkningsorganisation IFANCA, mens Arla bruger indonesiske MUI. Men internationalt er der hård kamp om, hvad der er halal, og om at få lov til at sætte sig på det lukrative marked for mærkning af halal-produkter.

Ifølge Brian Petersen fra Arla er det »lidt af et minefelt« at navigere i:

»Der er mange organisationer, som har hver sin måde at tolke på - og hvad der er halal et sted, er det måske ikke et andet sted. Men vi må prøve at tilpasse os, så vi kan få flest muligt ind under paraplyen,« siger han.

Alene i England opererer en lang række konkurrerende certificeringsorganisationer, som i nogle tilfælde nærmest bekriger hinanden, og fremtrædende stemmer i landets muslimske miljø har beskyldt nogle af organisationerne for at være udsat for korruption og for at mærke almindeligt kød som 'ægte halal'.

Middelklassefænomen

Malaysias regering forsøger i dette virvar at snuppe den globale føretrøje og gøre landet til centrum for certificering og handel med alt fra halal-vacciner og halal-shampoo, til statsgaranterede halal-fødevarer.

Den danske antropolog Johan Fischer fra RUC, som er en førende ekspert i den globale halal-bølge, befinder sig lige nu i landet for at forske, og han fortæller, hvordan lokale universiteter laver avancerede videnskabelige forsøg på at spore svinerester i alverdens produkter. Regeringen i landet forsøger at udbrede sin videnskabelige halal-tilgang til både Europa og det store marked i Mellemøsten, hvor halal tidligere blot er blevet taget for givet, siger Johan Fischer.

Men også mange malaysiske forbrugere går meget op i 'muslimsk rene' produkter:

»På et tidspunkt blev der sat spørgsmålstegn ved, om Colgate var halal - og det fik deres markedsandel til at falde markant, så lokale halal-tandpastaer kom ind på markedet i stedet,« siger Johan Fischer.

Både i Malaysia og Indonesien er det især den fremvoksende middelklasses mest bevidste forbrugere, som efterspørger halal-garantier, siger Johan Fischer:

»Der er meget identitet i det, og det minder på den måde lidt om markedet for økologi-produkter i Danmark. Det er knyttet til noget urbant, og til smag, klasse og ønsket om at vise, hvem man er.«

Halal-havn

Samtidig forsøger halal-bevægelsens varmeste fortalere konstant at gøre begrebet mere og mere omfattende og give det karakter af en helse-bevægelse, fortæller han:

»Det hele skal være halal, og det næste bliver halal-økologi og forsøg på at inkludere dyrevelfærd og alt sådan noget.«

Johan Fischer har tidligere forsket i britiske muslimers forhold til halal-produkter, og han fortæller, at halal-kravene nu spreder sig til europæiske lande i takt med, at Europas muslimer træder ind i middelklassen og bliver bevidste forbrugere.

I Frankrig, hvor halal-markedet for tiden vokser med 15 procent om året, kan man allerede få traditionelle franske produkter med et muslimsk twist, såsom halal-gåseleverpostej. Franske og britiske supermarkedskæder er også begyndt at føre stadig flere halal-produkter i håb om at få del i det boomet.

Og hollænderne har forlængst gjort sig klar til at møde efterspørgslen: I 2006 åbnede Rotterdams havn Europas første halal-certificerede havneafsnit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Brakchi

Tanken om at indånde samme luft som de ca. 20 millioner svin vi har på tålt ophold her i landet, må i høj grad mishage de rettroende...jeg vil gerne indlevere en efterlysning på en positiv vinkel på denne form for purisme. Nogen bud? Nah...thought so

Jannik Sørensen

»Det hele skal være halal, og det næste bliver halal-økologi og forsøg på at inkludere dyrevelfærd og alt sådan noget.«

Er halal og dyrevelfærd ikke noget med, at dyret får skåret halsen over, og mens det bløder ihjel, så står der en imam og messer over det?

odd bjertnes

Der forekommer i faktaboksen en sær passus :
'traditionelle sharia-værdier som samfundssind, respekt, ærlighed og ydmyghed'.
Der er grund til at gøre opmærksom på, at der INTET specifikt sharia, halal, muslimsk eller noget i den retning er over de nævnte værdier. En sådan beskrivelse hører ikke hjemme i en fakta-boks, uden at tilføje at værdiernes sharia-traditionalitet er en muslimsk trosartikel - og 'de fakto' misorientering.

Sven Karlsen

Sharia er de religiøse love som en muslim skal følge, herunder også pligten til at udvise "samfundssind, respekt, ærlighed og ydmyghed", så der er ingen fejl i faktaboksen.

peter jensen

Københavns Kommune er med på bølgen.
Citat fra skolemadsordningen:
"EAT er baseret på en bred vifte af råvarer. Der bruges mange forskellige grøntsager og forskellig slags kød og fisk. Oksekød, kalvekød, lammekød og fjerkræ er halalslagtet. Når der serveres svinekød, er der et andet tilbud til dem, der ikke spiser svinekød. "
Altså regelen er hallal efter sharia principper, undtagelsen er lokal dansk kultur. (Som øjensynligt aldrig indtræffer når man checker uge menuer ;)

Link: http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/EAT/SubsiteFrontpage/EATMenu/...

@Atkins

lol, nej . Hallal har intet med økologi at gøre. Hallal/haram (tilladt/forbudt, rent /urent) er et meget specifikt regelsæt beskrevet i Islams sharia.

Mads Kjærgård

Hmm er BMW og Mercedes og amerikansk HIP-HOP mon Hallal? (For ikke at tale om vingummi) Jeg tror det ikke, men det lader nu heller ikke til at anfægte muslimerne. Nå de er vel ikke anderledes end andre mennesker, fx. klimaforkæmpere der kun vil købe klimarigtigevarer men alligevel tager på flyferie etc...

odd bjertnes

Sven Karlsen : det er almene værdier der er generelle ogislam kan ikke påkalde sig dem som 'sine værdier'..

Gentagelse fremmer måske forståelsen.

Et parrallel-eksempel så : 'Godhed' har (som sikkert bekendt ? ) vist sig IKKE at være en socialistisk værdi.

Den slags udsagn er såkaldt 'sande' - ikke 'falske*, som man kalder det i mere diskussionsløse matematiske vidensdomæner..

Lasse Schmidt

Skæg læsning.

Så skal vi bare vente på, at muslimerne får ét samlet halal-stempel ligesom jøderne har deres kosher-stempel. Det stempel indbringer den amerikanske Israel-lobby milliarder og har været udslagsgivende for, hvor god presse Israel får og har fået. Med indtægter fra et halal-stempel som modvægt kan det være, at der kommer en mere balanceret dækning af mellemøsten. Og det vil da slet ikke være så dumt.

Niels-Holger Nielsen

En noget leddeløs sammenblanding af Sharia og Halal. Større stringens efterlyses - det er jo ømtålelige emner.

Sharia er altomfattende indenfor islam. Og er ikke som man typisk tror eller sætter fokus på i Vesten partout islamisk lovgivning. Sharia kan bedst beskrives som den muslimske form for etik og skal derfor være med i alt, hvad en muslim foretager,

Eksemplet er at efterleve profeten Mohammed som er incitiamentet til den retsmæssige måde at leve på,

Martin Vindum

Denne artikel er da noget af det mest formørkede vrøvl, jeg nogensinde har læst i den røde prik.
Der findes masser af muslimer i bl.a. Danmark som ikke følger de foreskrevne regler i de dusinvise forskellige former for Sharia.
Så alene overskriften er jo noget nonsens, hvis marketing-bureauer skulle segmenterer efter sharia, så havde de masser af vidt forskellige islamiske love at målrette efter, ergo massevis af forskellige segmenter at rette sine budskaber til.
At muslimer ikke spiser svinekød, er en kendsgerning, såvelsom jøder ikke spiser svinekød, og dette gælder talrige forskellige folkeslag..
Og så den gamle traver, at halal slagning er mere dyrplageri, end "normale" slagte metoder, er dette vist mere en religiøs, end dokumenteret påstand.
Ok jeg vil medgive så langt at jeg hellere ville være et vildsvin jagende rundt i naturen, og så pludselig blive dræbt af et skud, end jeg ville være end et dansk svin opavlet/opfodre med det ene formål at skulle blive dræbt.
HUSK
Jack Londons credo
" I'd rather be ashes, than dust "
MVH
Martin Vindum

@peter jensen,
lol, sorry jeg kunne jo bare have læst artiklen ordenligt:

Samtidig forsøger halal-bevægelsens varmeste fortalere konstant at gøre begrebet mere og mere omfattende og give det karakter af en helse-bevægelse, fortæller han:

»Det hele skal være halal, og det næste bliver halal-økologi og forsøg på at inkludere dyrevelfærd og alt sådan noget.«

Mit fokus er på forbrugerbevægelser og deres politiske styrke. Hvis bevægelsen for økologiske fødevare og for dyrevælfærd får 1,8 mia. muslimer i ryggen så ser vores fælles fremtid mere lys ud...

odd bjertnes

Krystalhealing ...
( I 99% af alle tilfælde skingrende skørt men ligegyldigt)

... der ikke accepterer at man køber mindre end hele pakken...
(og den er mildest talt tåget beskrevet, men ihvertfald IKKE til demokratisk afstemning).

... og som derfor burde være usælgelige til forbrugere af demokratisk-humanistisk observans eller målsætning.

Afladssalg knækkede den katolske kirkes politiske indflydelse ganske alvorligt. Prisen var en grim og lang borgerkrig i midteuropa lige til blodbadet i Stockholm.

Vi får se.

Kirsten Svejgaard

Svinekød er faktisk ikke specielt sundt. Mange ernæringsbevidste ikke-muslimer er helt eller delvist ophørt med at spise svinekød. Disse mennesker vil sikkert i mange tilfælde være meget tilfredse med at kunne købe økologiske halal-varer.

Kirsten Svejgaard

Daniel:

Det kan jo fint lade sig gøre at fjerne skindet, før man spiser kyllingen.
Når en del går væk fra svinekød, har det ikke noget med fedtprocenten at gøre.

Daniel K. Hansen

Kirsten: Alt er usundt i store mængder, jeg har ikke set noget videnskabeligt bevis på at svinekød skiller sig ud fra andre kødtyper.

Hverken den ene eller den anden er permanent endemiske på verdensplan som trikiner er det.

Og dit argument har nogle huller for:
Fugleinfluenzaen tog også et sving forbi svinet, det kunne man se i den tilsvarende influenza-virus-DNA.

BSE opstod jo lige fordi dyrene ikke blev behandlet kosher/halal i deres levetid.

odd bjertnes

Forestillingen om at halalmærket er ligegyldigt for ikke-muslimer er meget forkert. Det er en farlig vare, som ikke vil vedkende sig sit reele indhold på sigt.
Hitler levede 'sharia'' eller Efterlevelse af Muhammed som man kalder det. Og vedkendte sig det flere gange, men konvertering kunne ikke forenes med politisk magt i Tyskland. Renhedstrippet, sippetheden og 'jødernes skyld' kom dog på plads, og efterlevelsen gik så vidt at også han profeterede sig selv som 'profeten'. Hvilket var mere konsekvent end nogen muslim vi har hørt om ellers ;-)))
'Og det er immervæk utroligt, at det virker umuligt at vride ud af nogen muslim, hvad det egentlig er Muhammed har profeteret udover sin egen navle ? Islams sejr. Vorherrebevares - ethvert pari forudsiger store kommende vælgertal for sig selv. Gaaab.

Nah, det er et boycotemne - i al sin lattervækkende absurditet.

Kirsten Svejgaard

Tre korte kommentarer til Jakob Vestergaard:

Tolerance over for andre menneskers religiøse følelser er ikke nødvendigvis kritikløs. Dér, hvor religionen f.eks. støder mod dansk lovgivning, vil ethvert fornuftigt menneske fra højre til venstre sige fra. Der er heller ikke det mindste i vejen for at melde ud, at man ikke selv tror på diverse religioner. Dette i sig selv er også en kritik, som slet ikke er uvæsentlig.

Hvorfra ved du, at der er tale om "pseudovidenskabelige" påstande i forbindelse med svinekød? Jeg er ikke selv ekspert, men når en lang række ernæringseksperter gennem mange år har frarådet svinekød, så er jeg tilbøjelig til at tage dem alvorligt, og det har intet med sharia, men netop med ernæringsvidenskab at gøre. I øvrigt er jeg selv overvejende vegetar og spiser næsten aldrig kød overhovedet.

Venstrefløjen handler om kamp for den enkeltes frihed - også friheden til at vælge religion - og den enkeltes ret til ikke at blive udbyttet af de stærkere og mere heldige.

Daniel K. Hansen

Thomas Holm:

Trikiner er ikke begrænset til svin, men eksisterer i fisk, så der er ingen religiøse begrundelser der giver mening , for at man ikke skulle spise nogle bestemte dyr.
Det er yderst uhensigtsmæssigt at blande forældede lovreligioner der postulerer løs uden videnskabelige begrundelser, ind i en sundhedsdebat.

Daniel K.,

langt de fleste bestemmelser fra de gamle lovreligioner om hvad der er kosher/halal ligger begrundet i sundhedsregler. De kunne allerede observere og trække sammenhæng den gang. Så fødevare der på grund af deres beskaffenhed i det lokale klima havde større tilbøjelighed at fordærve og dermed fremkalde sygdomme blev forbudte per religiøst dekret. Så der er meget vel mening i de gamle regler. Der er bare mange der i dag har glemt hvorfor de egentligt blev udviklet.

Daniel K. Hansen

Thomas: Det er ganske udemærket, men de tilhører stadig en tid hvor det overvejende var agræer samfund og hvor befolkningstætheden var en helt anden. Du tager heller ikke højde for at der var en vis form for differentiering i visse af reglerne, for at religionerne kunne skille sig ud fra hinanden, kristendommen har intet påbud mod svin, medens jødedommen har og islam overtog den derfra.

Der er og vil komme nye dyre sygdomme som religionerne ikke har taget højde for.

Det er også yderst problematisk at bygge videre på statisk materiale uden videnskabelige begrundelser, det er bedre at gå den anden vej rundt og hvis det så passer ind i en religiøs kontekst, så er det jo fint.

Daniel,

nu er alle religioner statiske. Det ligger i deres natur at opbygge og bevare hierarkier. Gerne med dem selv på toppen over alle andre religioner.

Halal-økologi redder verden.

FN-rapporter viser at i nogle tilfælde vil udbyttet ved økologisk produktionen kunne fordobles og endog tredobles. Økologisk landbrug vil derved blive fuldt konkurrencedygtigt med konventionelt landbrug, altså landbrug med sprøjtegifte og kunstgødning. Hvis de muslimske halal-bestemmelser kan kombineres med vores økologi-bestemmelser, vil der være op imod 2,5 mia. mennesker, der står bag kravet om en bæredygtig produktion af fødevarer. En ny global forbrugerbevidsthed vil kunne opstå.

Noget fornuftigt kan religion muligvis bruges til...

Kirsten Svejgaard

Jakob Vestergaard:

Mht. svinekød holder jeg mig til ernæringseksperterne, og jeg har ikke mere at tilføje.

Jeg har både læst Koranen og en fyldig biografi om Muhammed, og jeg genkender ikke det, du skriver.

Tvangsægteskaber er ulovlige i Danmark. Hvordan mennesker går klædt, er et frit valg. Det er langtfra altid mændene, der kræver, at kvinder skal være tilhyllede. Mange kvinder foretrækker det selv, og en del af dem ser lodret ned på danske kvinder, fordi de "udstiller sig".

Det er først og fremmest de unge, der kommer i klemme, fordi de er splittede mellem to kulturer, men det er en proces, som man ikke ved tvang kan fremskynde, lige så lidt som du kan få en plante til at gro hurtigere ved at trække i den. Vi andre kan højst give vores støtte til dem, der selv ønsker at klæde sig anderledes end deres mødre.

Det nye testamente prædiker næstekærlighed, hvilket alle, der kalder sig kristne, burde efterleve, men det gamle testamente prædiker så sandelig krig, straf og hævn, og det har uden tvivl "inspireret" mange såkaldt kristne.

Den liberalistiske "frihed" omfatter friheden og dermed retten til at udbytte andre mennesker. Den frihed, jeg taler om, begrænser netop denne ret, og dermed er den ikke liberalistisk, men "venstreorienteret". Egentlig er jeg anarkist, men da alt for mange mennesker er for umodne til at administrere sig selv og det samfund, de er en del af, må jeg alligevel gå ind for lov og ret.

Men for at vende tilbage til udgangspunktet, så mener jeg, at vi alle burde spise meget mindre kød, mange flere grønsager og altid økologisk mad. Det ville hjælpe på klimaet og skaffe mere mad til milliarder.

Jakob V.,

meget pæn argumentation, men et stort problem:

Du ser islam som en stor helhed. Og det er den ikke. Islam er splittet i mange forskellige sekter der hver især siger noget forskelligt.

Alewi-Islam for eksempel siger at der er ligestilling imellem mand og kvinde og efterfølger det.
Sufi-islam siger at jihad som alt for mange i vesten ser som krig mod ikke-islam ren og skær er en indre kamp og efterfølger det.

Selv de mange forskellige fatwaer hvilke gerne og hyppigt bliver trukken op af hatten for at bevise islams dårskab er personlige. De gælder ikke automatisk for alle muslimer men kun for den enkelte troende der anerkender den udsteende imam autoritet. Således bliver f.eks. den fatwa udstedt af den nyligt døde førende shia-imam i Libanon der siger at kvinder har absolut ret til at slå tilbage hvis deres mand slår dem ikke anerkendt af f.eks. ekstreme sunni-muslimer i Saudi-Arabiens hanbali-sekt.

Så der er ikke 1-2 milliarder muslimer der vil storme København og lægge Marmorkirken i aske, men et lille mindretal der truer sig til stor opmærksomhed i medierne hvor de angstslagne giver dem gehør.

Kirsten Svejgaard

Jakob Vestergaard:

Mht. svinekød, så har jeg som nævnt set det omtalt som usundt fra mange sider gennem årene, og jeg kan ikke huske eller finde frem til dem alle. Den seneste, jeg selv har set, er den amerikanske læge Peter D'Adamo, som har udgivet flere bøger om "blodtypekost". Han fraråder svinekød for samtlige blodtyper (og han er hverken muslim eller jøde, men har vistnok oprindeligt spanske aner). Måske kan du finde noget på www.dadamo.com.

Jeg tror heller ikke, du fanger mine pointer mht. religion og klædedragt. Du har helt ret mht. alt om identitet osv., men jeg fandt det for omstændeligt at skrive det i et debatforum, hvor man i det mindste skal forsøge at udtrykke sig kort. Og som sagt er det en proces, der kan tage generationer, præcis som den har gjort i vores del af verden. Vi kan kun støtte dem, der selv ønsker at klæde sig anderledes.

Økologisk mad kan i høj grad hjælpe på andet end din egen sundhed. For det første, som en anden debattør også har nævnt, kan økologiske fødevarer produceres i lige så stort omfang som kemikalieforgiftede fødevarer. For det andet undgår vi, at jorden og ikke mindst drikkevandet bliver ødelagt, og det har da mildest talt betydning for alles sundhed.

For en del år siden læste jeg om en undersøgelse der viste, at det større udbytte ved kunstgødning af ris kun indeholdt mere stivelse. Det samlede indhold af vitaminer og mineraler var ikke større end før, hvilket medførte, at man skulle spise mere ris for at få den samme mængde vitaminer og mineraler som før. Dette medførte igen, at de pågældende mennesker blev federe og mere usunde end før. Jeg vil tro, det samme gør sig gældende for andre kornsorter og planter.

Thomas Holm: Tak for udspecificeringen af nogle væsentlige forskelle på forskellige muslimske retninger.

Kirsten Svejgaard

Jakob Vestergaard:

Som sagt er D'Adamo blot en af mange, og det handler ikke bare om "tro". (Jeg giver mig ikke af med at tro - hveken på religion, politik eller andet). Min personlige erfaring er, at jeg har fået et bedre helbred efter, at jeg holdt op med at spise svinekød: perfekt blodtryk og kolesteroltal, mindre ophobning af giftstoffer i kroppen m.v.

Jeg skal ikke gøre mig klog på udnbyttet af økologisk dyrkning, blot påpege, at økologiske avlere selv siger, at økologisk dyrkning kan give lige så store afgrøder, hvis det gribes rigtigt an. Jeg går ud fra, at de har forstand på deres metier.

Desuden: hvis alle spiser mindre kød, kan meget store arealer, som nu er udlagt til græsning for dyr, i stedet anvendes til dyrkning af fødevarer til mennesker.

Og så har jeg ikke flere kommentarer til dette emne.
Venlig hilsen
Kirsten