Nyhed
Læsetid: 2 min.

Store EU-lande presser skeptiker-lande på klimamål

Tyskland, Frankrig og Storbritannien overrasker med krav om, at EU's klimamål skal hæves til 30 procents reduktion af udslippet i 2020, og dermed lægger EU's tre største økonomier pres på klimaskeptiske medlemslande. Klimaforkæmpere glæder sig, industriorganisationer kvier sig
Udland
16. juli 2010

Europa risikerer at tabe den grønne førertrøje til Japan, USA, Kina og Indien, og derfor skal EU's CO2-udslip i 2020 være 30 procent lavere end i 1990 - og ikke blot 20 procent, som er målet i dag. Det er nødvendigt for at motivere unionens virksomheder til at være først med den teknologi, der kræves i en ny, grøn verdensøkonomi.

Det er det overraskende budskab fra miljøministrene i EU's tre største økonomier i et indlæg i gårsdagens Financial Times, og dermed har især Tyskland foretaget en kovending. Tidligere mente tyskerne, at EU hellere skulle vente med at reducere udslippene yderligere, til andre lande også ville binde sig. Udmeldingen glæder John Nordbo, leder af Verdensnaturfondens klimaprogram.

»Det er første gang i flere måneder, at nogen for alvor forsøger at pille ved EU's troværdighedsproblem på det her område, og det er et stærkt signal, at det netop er de tre lande,« siger han.

»Det kunne være et forsøg på at lægge pres på Polen, som er et af de største problemlande, og som netop har fået en mere EU-venlig præsident.«

EU's ministre skal diskutere klimamålsætningen til oktober, men om de tre største landes ønske om et mål på 30 procent kan blive til et fælles EU-mål, er ifølge John Nordbo »meget svært at vurdere« - mange østeuropæiske lande og også Italien er imod.

DI: Vi vil ikke gå forrest

Spørger man hos mange industriorganisationer, vil det også være godt det samme, hvis 30 procents-målet aldrig bliver til noget.

Både den britiske arbejdsgiverforening, CBI, og de europæiske stålproducenter i Eurofer kritiserer ideen i Financial Times, og herhjemme reagerer Dansk Industri også negativt:

»Vi mener fortsat, at EU ikke skal gå enegang. Hvis EU skal øge reduktionsmålsætningerne, skal det være som led i en international aftale. Der skal flere klimavenlige løsninger til, men det må kunne skabes gennem øgede midler til forskning, udvikling og markedsmodning,« siger konsulent Nethe Veje Laursen og pointerer, at en mere ambitiøs målsætning for reduktion i CO2-udslip vil hæve prisen på CO2-kvoter og dermed især ramme virksomheder, der bruger meget energi:

»Vi frygter, at produktionen af mere energi-intensive produkter flytter ud af EU, og så har ingen vundet - hverken europæisk erhvervsliv, klimaet eller arbejdstagerne i EU.«

Ifølge John Nordbo er det dog en noget »kortsigtet« argumentation.

»At opbygge et energisystem, som er uafhængigt af fossile brændsler, er fornuftigt - det er en investering i en fremtid, hvor vi får bedre konkurrenceevne,« siger han.

Samtidig ville det fjerne EU's underskud på handelsbalancen med lande uden for EU, hvis unionen ikke længere behøvede at importere fossile brændstoffer i stor stil, pointerer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her