Læsetid: 6 min.

Superpræsident eller diktator?

Trods voksende international kritik af indgreb mod den frie presse og fængsling af politiske modstandere fortsætter Rwandas befolkning med at hylde Paul Kagame. Han har alle odds for at genvinde præsidentposten ved valget i næste måned, for befolkningen elsker deres stærke leder - og markante modstandere er ryddet af vejen på forhånd
Der er registreret godt 5.2 mio. vælgere til præsidentvalget i Rwanda. En halv million flere end ved valget for syv år siden da Kagame kom til magten i landets første demokratiske valg siden folkedrabet i 1994. Politiet har på forhånd på et tv show opfordret alle borgere til at bidrage til et succesfuldt valg og afstå fra enhver aktivitet, der kan skabe uro eller disharmoni.   Til gengæld vil politiet gøre deres til at holde god ro og orden før under og efter valget.   Der er i alt fire partier at vælge imellem.

Der er registreret godt 5.2 mio. vælgere til præsidentvalget i Rwanda. En halv million flere end ved valget for syv år siden da Kagame kom til magten i landets første demokratiske valg siden folkedrabet i 1994. Politiet har på forhånd på et tv show opfordret alle borgere til at bidrage til et succesfuldt valg og afstå fra enhver aktivitet, der kan skabe uro eller disharmoni. Til gengæld vil politiet gøre deres til at holde god ro og orden før under og efter valget. Der er i alt fire partier at vælge imellem.

Hereward Holland

27. juli 2010

KIGALI - Folk maser alt, hvad de kan for at komme ind på det stadion, hvor Præsident Kagames første valgmøde finder sted. Siden morgenstunden er de strømmet til i tusindvis; kørt hertil i gratis busser eller gået til fods. Fulde af forventning og næsten alle sammen klædt i partiets blå, hvide og røde farver eller t-shirts med store fotos af præsidenten på maven.

Allerede flere timer før Kagame ventes, er der fyldt op, og indgangsporten bliver lukket. Men folk fortsætter med at mase, så de forreste bliver klemt mod metalgitteret udefra. Det minder ubehageligt meget om at være til Pearl Jam koncert på Roskilde Festivalen. Politiet her i Rwanda ved til gengæld godt, hvordan man får folk til at flytte sig baglæns. Man får lige to fingerspidser hårdt og hurtigt ind midt på halsen. Og hvis det ikke virker, svirper de lidt med kniplerne eller løfter diskret på maskinpistolen. En anden udenlandsk journalist vifter irriteret med sit røde pressekort i et forsøg på at komme først ind. Men pressekortet ser ikke ud til at åbne nogen døre her: »Sådan er det, når man lever i en militærstat,« siger han temmelig højt og utilfredst og bliver puffet væk i mængden.

Da vagterne alligevel forsøgsvist åbner lågen, vælter folk ind. To børn, den ene i rullestol, bliver skubbet omkuld, så blodet flyder. Så travlt har alle med at komme ind og være en del af Kagames show for succes.

Populær leder

Efter syv år ved magten synes Paul Kagames popularitet i befolkningen mere massiv end nogensinde før. Begejstringen er vokset i takt med resultaterne af den politisk målrettede agenda, og hans vision om at løfte Rwanda direkte fra krig og fattigdom til en position som regionens førende videns og it-nation. Blandt de håndgribelige fremskridt er asfalt på vejene, offentlig sygesikring, uddannelse for alle og konsekvent nultolerance for korruption. Og hvis man ikke lige selv opdager det, skal befolkningen nok gøre én opmærksom på, hvor rent og pænt der er over det hele. Og ok, der er heller ingen affaldsdynger, som lugter på gadehjørnerne, ingen vilde hunde og ingen larmende gadesælgere til at forstyrre udsigten. Men det mest bemærkelsesværdige er næsten, at folk hele tiden taler om, hvor godt det går.

Mange her ser Kagame som præcis den stærke leder, landet havde brug for for at komme sig efter Folkedrabet i 1994. Dengang blev omkring 800.000 etniske tutsier og moderate hutuer dræbt - slået ihjel af deres egne naboer og venner. Traumerne sidder dybt i befolkningen. En meget stor del af Kagames politik er gået ud på at lægge fortidens etniske had bag sig og komme videre. Samtidig er Kagame personlig ven med Bill Gates og andre af verdens rige og indflydelsesrige mennesker. Sidste år blev han portrætteret i yderst positive vendinger på The Times årlige liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden, han har modtaget et hav af prestigefyldte priser for innovation og ledelse (primært amerikanske udmærkelser fra diverse af erhvervslivets roseklubber.) Men også det internationale donorsamfund elsker Kagames bevisførelse for, at man kan skabe udvikling med de mange, mange bistandsmidler og -gaver, der er strømmet til landet siden folkedrabet.

Kagame har opnået en høj stjerne mange steder. Han er en star.

Stort show

Inden for på stadion føles det da også mest som at være til koncert med en meget populær kunstner. Musikken vælter ud fra højttalerne. Folk danser på stolerækkerne. Der bliver viftet med flag og sunget med på politiske hyldestsange. »Kagame Oyee!« og »Tora Tora Kagame« (stem, stem på Kagame) lyder det taktfast. Mindst 50.000 begejstrede tilhængere har efterhånden fået plads på arenaen, og euforien bølger gennem masserne.

Specielt udvalgte borgere kommer op på scenen for at fortælle, hvordan deres liv har ændret sig, siden Kagames parti RFP kom til magten. En kvinde, som plejede at sælge ting på gaden, fortæller station-publikummet, hvordan hun som konsekvens af Kagames forbud mod gadesælgere til sidst slog sig sammen med 30 andre kvinder. De satte tingene i system og fik en reel og lovlig forretning op at køre. I dag tjener hun millioner af Rwanda francs, siger hun. Folk jubler. Der er lignende succeshistorier fra de andre på scenen.

Så kommer Kagame selv på banen, og der lyder der et brøl af begejstring. De næste mange minutter er ren dans og sang. Da ranglede Kagame, klædt i blå fleecetrøje og kondisko endelig selv danser med, går jubelen helt i selvsving.

Politisk jerngreb

På samme tid, et andet sted i byen bliver der holdt begravelse. Andre Kagwa Rwisereka, næstformanden i Green Democratic Party blev fundet død, ugen før valgkampen gik i gang. Han lå på en mørk vej, ved sin bil og med hovedet skilt fra kroppen. Rwandas politi har meddelt, at de har anholdt mistænkte for mordet.

Ifølge de lokale medier i Rwanda afviser regeringen at kende til sagerne, og politiet har allerede anholdt formodede gerningsmænd i alle sager.

Men både Amnesty International og Human Rights Watch kræver grundig undersøgelse af, om der eventuelt kan ligge politiske motiver bag dødsfaldet. Det kommer nemlig som den sidste i en række hændelser, der har ramt politiske modstandere og kritiske medier i månederne op til valget.

Pressen lukket ned

Lederen af partiet PS Imberakuri, Bernard Ntaganda, er blevet forhindret i at stille op på grund af mistanke om delagtighed i et granatangreb, som kostede tre mennesker livet og sårede 30 i Rwandas hovedstad i februar. Politikeren Victorie Ingabire fra United Democratic Forces (UDF) blev fængslet allerede midt i april. Efter 16 års eksil i Holland vendte hun tilbage til Rwanda, og mange anså hende for den eneste reelle konkurrent til Kagame. Efter få uger i landet blev hun udsat for et hændeligt uheld. Og i midten af april blev hun arresteret og sigtet for at føre kampagne baseret på »folkedrabsideologi«, som Rwanda har en lov i mod. Hun er også tiltalt for at samarbejde med en terroristgruppe, for at lave propaganda med etniske undertoner og for at opildne til splittelse og konflikt i befolkningen. Hendes sagfører amerikanske Peter Erlinder blev også fængslet kortvarigt. Ingabire er kommet ud på betingelse af, at hun bliver under opsyn i Kigali. I april blev to uafhængige oppositionsvenlige ugeaviser Umuseso og Umuvugizi lukket ned. Blandt andet fordi de havde portrætteret Kagame med et hitlerkors i baggrunden og fordi man mente de skabte »disharmoni». Redaktøren for den ene avis Jean-Léonard Rugambage er siden fundet dræbt ved indkørslen til sit hjem i juni. Ifølge Rwandas myndigheder er der intet politisk motiv til drabet og man har fængslet de mulige gerningsmænd.

Forinden var en tidligere hærchef Faustin Kayumba Nyamwasa forsøgt dræbt i sit eksil i Sydafrika, og indflydelsesrige ledere i toppen af Rwandas militær er blevet omrokeret. To lokale journalister, som har skrevet om sagerne og antydet, at de måske handler om voksende modstand mod Kagame i hans egne cirkler, er blevet fængslet. Ifølge Rwanda Media High Council spredte journalisterne falske rygter, opfordrede til splittelse både i befolkningen og i militæret og skabte panik med rygter om militærkup og politisk ustabilitet i landet. Det kunne blandt andet skade landets ry blandt potentielle investorer, mente man.

Udviklingen de seneste måneder har fået Reporters Sans Frontiers (Journalister uden grænser) til at kræve, at EU standser sin udviklingsbistand til Rwanda. Og senest har FN's generalsekretær Ban Ki Moon udtrykt bekymring over begivenhederne og de politiske spændinger. Han understreger behovet for at respektere menneskerettigheder og opfordrer Rwandas myndigheder til at undersøge hændelserne til bunds og retsforfølge de ansvarlige gerningsmænd til mordene.

På et pressemøde lige inden valgkampen afviser Kagame, at hans regering har noget med drabene at gøre

»Jeg er foruroliget over, hvor let visse personer hopper til den konklusion uden at foretage nogen undersøgelse. Tror du, jeg er så dum at lede en regering, som kunne finde på at dræbe folk velvidende, hvilken skade det kunne udgøre for vores rygte?« siger Kagame og tilføjer:

»Det er jo også muligt, at nogen, som ønsker at skabe problemer for regeringen, kunne gøre det, en efter en, og få folk til at tro, det er Rwandas regering, som står bag.«

Uanset hvordan sagerne falder ud, kaster ligene et noget andet lys over valgkampen, end de strålende projektører som oplyser hele det stopfyldte stadion på valgkampens første dag. »Tora tora Kagame,« lyder det igen og igen. Men i et rum nede bag tribunen står en lille flok soldater klædt i fuldt kampudstyr og med ladte skydevåben. Dem må man ikke fotografere. De passer heller ikke ind i fortællingen om, hvor godt det går i Rwanda.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jon Jakobsen

Efter selv at have boet i Afrika, har jeg fået et andet syn på den optimale styreform på dette kontinent. Der er selvfølgelig store forskelle mellem de enkelte lande, men jeg ville til en hver tid foretrække en god diktator frem for demokrati i et afrikansk land. Nu er problemet bare at 98% af alle diktatorer er de største slyngler og det derfor ofte går galt.
Kagame er tæt på at være en optimal diktator, som oprigtigt ønsker at lave et bedre samfund. Han kan godt regne ud at han ikke kan være eneherskende diktator, når han i så stor grad uddanner samfundet. Det her semi-diktatur vil kun vare indtil et reelt demokrati kommer til at overtage.

Så flere gode diktatorer i Afrika, bare ærgeligt at der er så få af dem!

Henning Ristinge

Du er opmærksom på Jon at den konklusion du drager er fundamentalt set en racistisk konklusion - - sorte mennesker er for lavt udviklede til at kunne håndtere demokrati - er det ikke konklusionen?

Samtidig er det hævet over enhver tvivl - hvis vi anskuer al historisk erfaring - at alle former for diktatur - hensigten og karakteregenskaber hos diktatoren/diktatorerne er fuldkommen ligegyldig(e) - per automatik føre til despoti og blodig terror over for opposinelle og mindretal.

Per Erik Rønne

@Henning,

den konklusion på hvad Jon skriver kan du faktisk ikke drage. Især ikke hvis Jon samtidig mener at den optimale styreform i Danmark 1660-1840 var Den oplyste Enevælde, der som bekendt ledte frem til nutidens Danmark.

Så er der tale om et udviklingsstade, ikke om at negre er for lavt udviklede til at kunne håndtere demokrati. Det underbygges i øvrigt af at Jon skriver:

»Han kan godt regne ud at han ikke kan være eneherskende diktator, når han i så stor grad uddanner samfundet. Det her semi-diktatur vil kun vare indtil et reelt demokrati kommer til at overtage.«

Demokratiet er næppe den optimale styreform til alle tider og alle steder, og Reza IIs kejserlige enevælde var nok at foretrække for Irans nuværende »demokratiske, islamiske styre« ...

Henning Ristinge

Jeg tilstår, Per, at jeg har et alvorligt problem - Per - med folk der mener at kunne udtale sig om andre menneskers udviklingsstade og hvad de kan klare eller ikke klare.

Ikke mindst har jeg et problem med folk der mener at andre mennesker - ikke mindst iraner (som på mange måder tilhører den globale elite hvad uddannelse angår) - er bedre stillet med at leve under tilstande med diktatur, tortur og hemmeligt politi eller fråsende fyrster.

Henning Ristinge

Jeg har især et problem med mennesker der tror at det gode diktatur eller den gode oplyste diktator/diktatur findes derude i den virkelige verden.

Per Erik Rønne

@Henning,

Det drejer sig vist ikke om »andre menneskers udviklingsstade«, men om forskellige /samfunds/ udviklingsstade.

I øvrigt er der mig bekendt mere tortur, mere /Geheime Staatpotizei/ og mere fråds i det nuværende "demokratiske" styre end der var under kejserstyret. Reza II vil jeg betegne som en mellemting mellem Ruslands Peter den Store og Tysklands Joseph II.

Henning Ristinge

Det er den slags attituder som har hærget USAs udenrigspolitik i år tier. Sådan npget med at

'Vi ved hvem der er moden nok til demokrati og hvem der ikke er.*

Chilevar ikke modent nok når de valgte 'forkert' vi andre ville givet heller ikke have været modne nok hvis vi havde valgt en regering som ikke behager visse andre magter. Det var det samme med Sovjet, når ikke vasalstater iopførte sig som bjørnen synes var rigtigt - det er den vej det går når man begynder at gøre sig til dommer over andre.

Henning Ristinge

Efter valget til den konstuerende forsamling Dumaen i 1919 - var det indlysende for Lenin at det russiske folk ikke var modent til demokrart - - de havde jo ikke givet hans parti det absolutte flertal - så det var jo indlysende at der var noget alvorligt galt med folket - ikke sandt?

Per Erik Rønne

@Henning,

De eksempler er jo ikke eksempler på »oplyst enevælde« men snarere det modsatte.

Angående Chile, så valgte »chilenerne« ham altså ikke som præsident. Der var opstillet tre seriøse kandidater, og ingen fik flertal, selv om Allende med godt en tredjedel fik flest. Efter sædvane valgte parlamentet ham så som præsident, en post han ikke viste sig værdig til da han groft overtrådte forfatningen, og begyndte en egentlig revolutionær proces, der snarere end at have ledt til en revolution havde ledt til borgerkrig.

Den oplyste Enevælde synes at have fungeret bedst som overgangssystem [et par århundreder højst] i arvelige monarkier - og betød opbygningen af en ukorrupt embedsmandsstand, så absolut en mangel i tidens Afrika.

Hvordan det vil udvikle sig i Rwanda kan man ikke vide.

Henning Ristinge

Jeg kan se at du lider af den opfattelse at onogen mennesker kun kan leve under oplyst enevælde.

Allende var valgt til præsident efter landet forfatnings i lige så høj grad som en hvilken-som-helst præsident valgt i USA - valgsprocenten er så lav i USA så man i de fleste tilfælde kunne putte det samme beskidte cia-spin på en hvilken-som-helst valgt amerikans præsident som de så smukt gjorde i samarbejde med krigsforbryderen og morderen Henry Kissinger - en mand der er tilstrækkeligt beviser i mod til atvkaste ham i fængsel hvis eller viljen var tilstede.

Henning Ristinge

Rønne, jeg er ikke en beundrer af Fidel Castro og jeg nærer en vis mistro over for enhver der er. Men det ændrer ikke ved det faktiu at man i Chile indtil 1973 havde et demokrati med næsten lige så dybe rødder og lige så lang en tradition som i Danmark. Allende var valgt til præsident efter de regler og i mindst lige så høj grad som en hvilken-som-helst anden tildligere regeringsleder i det land eller som f.eks. Regerinsglæeder i UK er det (et valgsystem som jeg personligt finder ekstremt dårligt)

Der sklete intet i Chile som berettigede nogen til at gøre hved CIA og Kissinger gjorde - og Kissinger selv var personligt og direkte involveret i mordet på den (i øvrigt konservetive) chef for Chiles militær forde denne var besluttet på at overholde forfatningen.

Det er dybt beklageligt at der stadig findes folk af din slags på højresiden Per

Heinrich R. Jørgensen

Henning Ristinge:
"Der sklete intet i Chile som berettigede nogen til at gøre hved CIA og Kissinger gjorde"

Nå, du kender altså godt til Chiles nyere historie, og det chilenske 9/11 i 1973. ;-)

Henning Ristinge

ja men men jeg tror ikke på hverken karma ellerkonspirationsteorier. Jeg mener heller ikke at USA selv er årsagen til terrorisme - uanset dette lands utallige fejlgreb - i nogen tilfælde forbrydelser - Kissinger burde stå anklaget sammen med pol-potb folkende som en afgørende medvirkende til deres forbrydelser.

Heinrich R. Jørgensen

Henning, der er imponerende, at du også husker konteksten for vores tidligere kontrovers ;-)

Skal vi ikke vente med at genoptage kontroversen til en passende lejlighed (læs: tråd)? Så kan vi jo til den tid hygge os med at kalde hinanden for dybt naive og hvad vi ellers kan finde på af smæderiet :-)

Henning Ristinge

Folkestyre er den eneste måde hvormed man idag kan modne et folk til folkestyre - der er mange problemner - ikke mindst i Afrika - men det må ikke få os til at forfalde til en eller anden uigennemtænkt 'benign racism' som er det jeg ser hos både Jon og Per overnfor

- det er lige så beklageligt som det er uigennemtænkt

Henning Ristinge

Nej Heinrich jeg ved ikke hvad du hentyder til men jeg har nogle grundliggende principper som jeg vurderer ting udfra og de er rimeligt i overenstemmelse med min ven Tom Paine her omend der også er en del andet arvegods fra min fortid som sovjet-kritisk venstreorienteret

Heinrich R. Jørgensen

Henning,

jeg skal nok huske at tage emnet op ved en passende lejlighed. Så skal jeg minde dig om hvad det var, til den tid :-)

Henning Ristinge

Hvad angår neo-platonistisk nonsens om den ’gode’, ’velmenende’ eller den ’oplyste’ diktator - stærke mand, føreren, kongen, generalsekretæren, den Kære leder etc etc – så er der kun en ting at sige – al historisk erfaring dokumenterer - at magt korrumperer og at total magt korrumperer totalt.

Alle mennesker bør anses som født lige og med fundamentalt samme rettigheder som dem jeg Per og Jon nyder godt af.

Diktatur, derimod, har sin egen indre spytslikkende korrumperende og angstskabende undertrykkelses-logik, uanset navnet på diktatoren vil resultatet vil i sidste ende altid ende præcist samme sted

Jesper Wendt

"Du er opmærksom på Jon at den konklusion du drager er fundamentalt set en racistisk konklusion - - sorte mennesker er for lavt udviklede til at kunne håndtere demokrati - er det ikke konklusionen?"

Det er vel nærmere et faktum, man skal jo ikke skyde højere end man kan ramme. ;)

Jesper Wendt

"det er den vej det går når man begynder at gøre sig til dommer over andre."

Henning du står da vidst ikke i vejen for at være dommer, eller hvordan ligger det lige med det? ;)

Henning Ristinge

Der er forskel Kaære Jesper - på at udtrykke en holdning og dermed gøre brug af sin grundlovsikrede ret til at - i al beskedenhed selvfølgelig - gøre opmærksom på at alle andre er idioter.

Og så - beslutte sig til at fordi vi nu er i så ulykkelige omstændigheder at vi (læs: mig) altid er omgivet af idioter - så er det bedre at idioterne får mig som deres store kære leder

Jesper Wendt

"Hvad angår neo-platonistisk nonsens om den ’gode’, ’velmenende’ eller den ’oplyste’ diktator - stærke mand, føreren, kongen, generalsekretæren, den Kære leder etc etc – så er der kun en ting at sige – al historisk erfaring dokumenterer - at magt korrumperer og at total magt korrumperer totalt.

Alle mennesker bør anses som født lige og med fundamentalt samme rettigheder som dem jeg Per og Jon nyder godt af.

Diktatur, derimod, har sin egen indre spytslikkende korrumperende og angstskabende undertrykkelses-logik, uanset navnet på diktatoren vil resultatet vil i sidste ende altid ende præcist samme sted"

Du har sgu ret der Henning, jeg skal lige ha lov at trække vejret. :p

Jesper Wendt

Ah jeg ved nu godt hvad du mener med at en diktator ikke er vejen frem, uanset hvoradan situationen måtte gebærde sig, og jeg er da ganske enig. Derimod er det dog nu desværre en del af evolutionen nu og da. Men altid værd at springe over om man så må sige.

Jesper Wendt

Men omvendt må man også være realistisk og tilstå, Afrika har ikke det samme niveau som Europa, det er vi så selv skyld i , Rwanda er et godt eksempel på vi ikke magtede det man kan afkræve en kolonimagt. ( Frankrig )

Men en diktator i Afrika, svarer vel nærmest til en konge i Danmark.

Henning Ristinge

tje - men al erfaring i nyere tid viser nu også - at diktatur ikke er vejen til at springe over evolution

Det var rebnt faktisk det Lenin besluttede at prøve i 1919 - hans udgangspunkt var demokrati (som aftomatisk ville give arbejderklassen magten) men så var der jo lige det at hans parti ikke fik magten og - nu alle de andre var idioter - så var det rimiligt at han og hans parti (som havde taget megten med støtte i arbejderåd) også holdt fast ved den.

Så kunne man jo altid sige at det skam var en slags demokrati - for ens eget parti var jo den eneste rigtige repræsentant for proletariatet - ikke sandt?

Der synes ikke at være grænser for menneskets evne til at ta røven på sig selv og andre

Henning Ristinge

Uanset udviklingsniveauet viser erfaringerne at der ikke i dagens globale virkelighed er nogen vej uden om demokrati - men det er muligt at man visse steder bør lave forfatninger som kræver et dokumenteret minimum uddannelses-niveau (at man skal kunne dokumentere at man kan læse og skrive) eller lignende i visse sitiuationer og overgangsfaser - det vil jeg godt medgive

Jesper Wendt

"Der synes ikke at være grænser for menneskets evne til at ta røven på sig selv og andre"

Ja, den frase er jo svær at komme udenom, dog vil jeg ikke sige, at en diktator ikke skal skabe præcedens for resten. Lenin var nok den værste, eller måske den mest udspekulerede af dem alle.

Omend det er svært at komme i tanke om en eneste diktator der har gjort noget godt for folket som helhed, uden andre bøder for det. Men hvis det på lang sigt giver en synergi, er det måske alligevel ikke spildt.

Jesper Wendt

Personligt mener jeg demokratiet har spillet fallit, jeg har dog ingen substitut for den vaklende koryfæ, men det kommer nok.

Henning Ristinge

Nej Lenin var bestemt ikke den værste - han var på afgørende punkter velmenene og en af de mest oplyste diktatorer der har været i nyere tid. Men han var fanatisk idealist med en totalitær ide som grundlag - og den slags er meget farlige og de er desuden altid omgivet af folk der er endnu farligere

Henning Ristinge

menesket har muligvis spillet fallit - det vil kun tiden vise - men der er ikke noget alternativ til en eller anden form for demokrati

Jesper Wendt

I bund og grund handler det nok mere om lovgivningen indenfor demokratiets vægge. Altså indholdet, så det bliver kvalitet, fremfor kvantitet. Noget tyder på det er her domino brikkerne vælter.

Henning Ristinge

jep - jeg er enig i at der er forskel på demokrati - danmarks hører i mine øjne til de bedre - men der er ikke nogen perfekt løsning

Som art vil mennesket på et tidspunkt uddø - at det er sådan siger vor klodes histore jo - så jeg køber den med at vi muligvis har spillet fallit

Jesper Wendt

Jeg er nok lidt tilhænger af hawkins teori om at vi enten eksponerer indenfor 200 år til andre planeter eller uddør, et eller andet sted giver det mening. Om tidsrammen så passer er en mindre detalje.

Henning Ristinge

ja det er jo for så vidt de samme jeg siger - jeg var ikke klar over at jeg var enig med Hawkins - der kan man se :) blot har jeg k´lidt svært ved at se at vi sådabn lige kan udvandre og kolonisere andre planeter - men der er han jo mere vidende end mig