Læsetid: 4 min.

Udsigt til ny fødevarekrise kalder på regulering

Mens russerne sveder, banker hvedeprisen i vejret, og en fejlslagen høst i øst øger risikoen for endnu en fødevarekrise. Klimaforandringerne kalder på et internationalt loft for fødevarepriser, mener professor
I Rusland er høsten fejlet på et areal på størrelse med tre gange Danmark. Da landet er verdens fjerdestørste kornproducent, kan det få alvorlige konsekvenser for prisen på verdensmarkedet, og i værste fald kan det udvikle sig til en fødevarekrise.

I Rusland er høsten fejlet på et areal på størrelse med tre gange Danmark. Da landet er verdens fjerdestørste kornproducent, kan det få alvorlige konsekvenser for prisen på verdensmarkedet, og i værste fald kan det udvikle sig til en fødevarekrise.

Denis Sinyakov

31. juli 2010

Torsdag registrerede russiske meteorologer den højeste temperatur i de 150 år, der er foretaget målinger i regionen. 38,2 graders varme - en grad varmere end den hidtidige rekord fra juli 1920. Samtidig kunne de globale fødevarebørser melde, at man skal tilbage til 1973 for at finde lignende prisstigninger på hvede.

På en måned er hvedeprisen i Europa steget med 36 procent, og prisen på andre livsnødvendige fødevarer som ris og soja er fulgt trop. Rusland er verdens fjerdestørste kornproducenter, og kombinationen af et vådt og koldt forår efterfulgt af en bragende varm sommer har betydet, at høsten er fejlet på et areal på størrelse med tre gange Danmark. Det kan blive alvorligt for prisen på verdensmarkedet og kan i værste fald udvikle sig til en fødevarekrise som den, vi så i 2007-2008, vurderer professor Jørgen E. Olesen ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Århus Universitet. Og derfor bør udviklingen ifølge ham skubbe til diskussionen om, hvordan man politisk kan begrænse prisstigningerne - ikke mindst for udviklingslandenes skyld.

»Det er jo lidt tankevækkende i en tid, hvor vi taler om bæredygtighed og stabilitet, og hvor vi har erfaringerne fra finanskrisen så tæt på, at vi tør lade fødevareprisen, der er så afgørende for folks overlevelse, være overladt alene til markedet,« siger Jørgen E. Olesen, der mener, at der allerede eksisterer en model, der virker.

»Der er meget, der taler for, at vi skal oprette egentlige strategiske lagre, der kunne regulere priserne,« lyder hans forslag.

Ikke som sidst

Christin Tuxen, råvareanalytiker ved Danske Bank, advarer mod at sammenligne de nuværende tilstande med fødevarekrisen i 2008.

»Vi har denne gang langt større lagre, så det blive næppe mere end et bump på vejen,« siger Christin Tuxen.

De globale lagre af hvede er da også lidt større end i 2007. Dengang kunne lagrene dække 2,3 måneders forbrug, mens de i dag kan strækkes til 3,4 måneder. Og så har hvede heller ikke den samme konjunkturfølsomhed som fx. olie har og er derfor ikke i samme omfang påvirket af udsigten til en bedring i den globale økonomi.

»Man skal jo spise uanset, om økonomien har det godt eller dårligt,« siger Danske Banks råvareanalytiker, der dog ikke kan love, at vi har set enden på prisstigningerne.

»Når markedet går i panik, er det svært at sige, hvor langt det kan skrues op. Men jeg tror, at det stabilisere sig, når vi har høsten i hus.«

Flere Bump

Måske er prisstigningerne blot et bump på vejen, men Jørgen E. Olesen mener, at vi skal se det nuværende prishop på hvede som endnu et symptom på en permanent ny situation i den globale fødevareproduktion.

»Desværre bliver bumpene nok større og vil forekomme mere hyppigt. Der er desværre forsket meget lidt i, hvordan klimaforandringerne regionalt vil påvirke fødevareprisen, men der er ingen tvivl om, at vi vil komme til at se større variation,« fastslår Jørgen E. Olesen, der blandt andet peger på, at Europas 'hvedebælte' - der udover Rusland består af bl.a. Ukraine, Rumænien og Ungarn - kan være særlig udsat.

»De får varmere somre, men fortsætter med at have meget kolde vintre, så de får mindre råderum, da de ikke som fx. i Spanien kan rykke høstsæsonen.«

Som modellerne

Martin Stendel, seniorforsker ved Danmarks Klimacenter på DMI, understreger, at den slags anormaliteter, som vi ser i Rusland, sker »en gang imellem«:

»Det har været meget høje temperaturer i usædvanlig lang tid, og effekten af hedebølger bliver tydeligere på grund af de generelt højere temperaturer.«

Han vil nødigt entydigt tilskrive ekstremvejret klimaforandringerne.

»Der er ingen kausal sammenhæng mellem hedebølgen og den globale opvarmning, men det vi nu observerer, passer godt til det, vi forventer ifølge klimamodellerne,« siger Martin Stendel.

Spekulanter

Priser på råvarer er en vanskelig størrelse. Den er nemlig knyttet tæt til forventninger til høsten, da det handler om leverancer - eller optioner på leverancer - af fx. hvede flere måneder frem i tiden.

Det betyder, at dårlige prognoser kan få panikken til at brede sig. Frygt for prisstigninger afføder store ordrer, der leder til yderligere prisstigninger og mere panik. Og i sådan et marked får spekulanterne lyst til at deltage. Få er uenige om, at spekulation spillede en betydelig rolle, da råvarepriserne gik mod historiske højder i 2007-2008. Men i hvor høj grad er et omdiskuteret og politiks følsomt emne, siger Christin Tuxen. Men når de helt store spillere melder sig på banen, er deres indflydelse ikke til at overse.

I en aktuel sag, købte hedgefonden Armajaro 240.100 tons kakao, hvilket ifølge Financial Times er den største handel på Londons fødevarebørs i 14 år og svarer til syv procent af den årlige, globale produktion. Prisen steg til det højeste niveau i 33 år, og det fik udviklingsorganisationen World Development Movement til at opfordre den britiske regering til at presse på for skrappere EU-regulering af området.

Christin Tuxen mener, at den aktuelle forskrækkelse over hvedepriserne kan betyde yderligere pres for europæisk regulering.

»De europæiske politikere har været tilbageholdende, men man har jo gjort det i USA.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Central Rusland hærges ikke kun af tørke, men også af omfattende brande. Nizhniy Novgorod er fuldstændig omgivet af brande, ligesom flere landsbyer er omringet af ilden. En landsby som bestod af træhuse brændte ned på kun 15 minutter, og indtil nu er der 10 mennesker som er omkommet!

Karsten Aaen

Hvis nu alle kunne lære (igen) at bruge den mad, vi køber, i stedet for at smide den ud, mon ikke så meget af dett her kunne undgås?

Sålænge renten internationalt fortsat bliver holdt kunstigt nede vil også fødevarer være potentielle spekulationsbobler, specielt i en mangelsituation som tørke.

Forbyd spekulation i fødevarer.

Niklas Monrad

Det eneste en begrænsning af fødevarepriser vil udmunde i er endnu større fødevaremangel og/eller øget statssubsidiering. Den kære professsor har vist intet lært af historien ...