Læsetid: 4 min.

USA's miljøstyrelse: Klimaskeptikerne er uvidenskabelige

Over 600 sider piller den amerikanske miljøstyrelse EPA 10 klagesager, der kom i kølvandet på Climategate, fra hinanden. Skeptikerne er trængt i defensiven på substansen, men scorer alligevel politiske resultater
I Afrika m©°rker man allerede nu konsekvenserne af klimaforan°©dring°©erne i form af bl.a. t©™rke, ©™rken°©dannel°©se og forh©™jet vand°©stand. Alligevel har klima°©skeptikere fors©™gt at s? tvivl om den glo°©bale opvarmning bl.a. med af°©s©°t i den s?kaldte Cli°©mategate-aff©°re. Men skep°©tiker°©ne er nu bragt i defensiven efter, at den amerikanske milj©™°©styrelse har afvist deres p?stande.

I Afrika m©°rker man allerede nu konsekvenserne af klimaforan°©dring°©erne i form af bl.a. t©™rke, ©™rken°©dannel°©se og forh©™jet vand°©stand. Alligevel har klima°©skeptikere fors©™gt at s? tvivl om den glo°©bale opvarmning bl.a. med af°©s©°t i den s?kaldte Cli°©mategate-aff©°re. Men skep°©tiker°©ne er nu bragt i defensiven efter, at den amerikanske milj©™°©styrelse har afvist deres p?stande.

Jane Hahn

31. juli 2010

Den amerikanske miljøstyrelse EPA meddelte i går, at den kategorisk afviser hver og en af de i alt 10 klagesager, der blev rejst mod styrelsen i kølvandet på sidste års såkaldt Climategate-affære om stjålen mailkorrespondance mellem klimaforskere ved det britiske University of East Anglia og bl.a. amerikanske klimaforskere.

»EPA's granskning viser, at klimavidenskaben er troværdig, overbevisende og bliver stadig stærkere,« hedder det i afgørelsen.

Den offentliggøres samtidig med en ny statusrapport udarbejdet af 300 forskere fra 48 lande, som konkluderer, at den fortsatte globale opvarmning er en uafviselig kendsgerning. De indsamlede data »skriger, at verden bliver varmere,« som Peter Thorne, britisk klimaforsker i rapportgruppen, udtrykker det over for AP.

Klager efter Climategate

Det var offentliggørelsen på internettet i november af mere end 1.000 hackede mails med 13 års intern forskerkorrespondance samt den påståede afsløring af en række fejl i 2007-statusrapporten fra FN's klimapanel IPCC, der fik skeptikere til i medier og på internettet at anfægte videnskaben bag udsagnet om en menneskeskabt opvarmning.

Som mange andre faglige instanser før den havde EPA, i 2009 draget konklusionen, at udledningen af drivhusgassen CO2 udgør en trussel mod klimaet og dermed mod miljøet og menneskers sundhed. Opildnet af Climategate indgav 10 forskellige amerikanske interessenter klager over denne konklusion og forlangte den omstødt - blandt dem staten Texas, Det Amerikanske Handelskammer, det store kulselskab Peabody Energy, den nykonservative tænketank Competitive Enterprise Institute og Ohio Coal Association.

Klagerne fremførte bl.a., at forskernes globale temperaturdata nu var afsløret som utroværdige, at den globale opvarmning reelt er gået i stå, at IPCC er drevet af en politisk dagsorden, og at forskere havde manipuleret med den videnskabelige litteratur om emnet.

EPA's 2009-konklusion byggede derfor på »uvidenskabelige, politiserende dokumenter, der ikke rummer nogen troværdighed,« som det hed i formuleringen fra klimaskeptikeren Fred Singer, pennefører for Competitive Enterprise Institute.

Offensiv tilgang

EPA's aktuelle behandling af de 10 klager fylder omkring 600 sider, og det nye er ikke så meget, at den etablerede klimavidenskab, herunder IPCC, blåstemples som troværdig og velunderbygget. Dét budskab er således også afgivet i større granskninger for nylig af Climategate og IPCC fra bl.a. en uafhængig britisk undersøgelseskomité, en tilsvarende amerikansk komité samt det hollandske miljøagentur.

Det nye er, at EPA også forholder sig direkte til klimaskeptikernes egne påstande og data og således forholder sig offensivt til dem, der ønsker status quo.

»Efter en tilbundsgående, omhyggelig gennemgang og analyse af klagerne har EPA fastslået, at klagernes argumenter og dokumentation er utilstrækkelig, generelt uvidenskabelig og ikke viser, at videnskaben, der ligger til grund for (EPA's 2009-kendelse, red.), er fejlagtig, mistolket af EPA eller upassende anvendt af EPA,« hedder det i afgørelsen.

»Klagerne forsømmer at forholde sig til bredden og dybden af den videnskabelige dokumentation og læner sig i stedet op ad en antagelse om unøjagtighed i videnskaben, som de endda overfører på videnskabeligt materiale, der ikke direkte gennemgås i deres indleverede information eller i deres argumenter.«

Ifølge EPA tager de klagende skeptikere »rutinemæssigt den private e-mail-korrespondance ud af kontekst og hævder, at der er tale om 'rygende pistol'-beviser på forbrydelser og videnskabelig manipulation af data.«

EPA siger yderligere, at en række af klagernes påstande er gammelkendte og tidligere tilbagevist eller er misforståede og udtryk for ukorrekt gengivelse.

Snæversyn

I en kommentar til klagesagerne siger EPA's direktør Lisa Jackson:

»Forsvarere for status quo forsøger at bremse vore bestræbelser på at få USA til at køre på ren energi. En bedre løsning ville være at slutte sig til det store flertal i den amerikanske befolkning, der ønsker flere grønne arbejdspladser, mere udvikling af ren energi og et stop for den olieafhængighed, der forurener vor planet og bringer vor nationale sikkerhed i fare.«

En fremtrædende talsmand i Kongressen for klimaskeptikerne, senator James Inhofe fra Oklahoma, gav i går straks igen:

»EPA kunne have valgt en åben, gennemsigtig proces til at belyse konsekvenserne af Climategate og lytte til forskere af alle overbevisninger diskutere de centrale videnskabelige spørgsmål i et åbent forum. Men EPA valgte i stedet at afvise velbegrundede indvendinger om datakvalitet, åbenhed og videnskab, der for milliarder af skatteyder-dollar er resultat af 'konspirationer'.«

Inhofe beskyldte den amerikanske miljøstyrelse for snæversyn og for at basere sig på personangreb.

Selv om klimaskeptikerne nu via rækken af granskninger i USA og Europa er bragt i defensiven på substansen, har de i praksis haft held til at blokere omstillingen til et grønt og klimavenligt energisystem i USA. Den smalle energilov, som i den kommende uge muligvis kan samle flertal i Senatet, er således renset for CO2-mål og klimaregulering efter langvarigt pres fra de republikanske senatorer og et antal skeptiske demokrater.

Imens konkluderer den aktuelle internationale statusrapport, at »verden er under opvarmning, og det seneste år blev det varmeste i målingernes historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

Det mest utrolige er sådan set at det arbejde EPA har lavet overhovedet er nødvendigt. I en forstand er det udtryk for industri-lobbyens succes - Inhofe har jo fuldstændig ret i at der spildes utrolige summer og oceaner af tid på diskutere den linde strøm af vrøvl som betalte klimaskeptikere producerer. Tidspunktet for at besvære sig med at forklare for de sidste tvivlere hvordan verden hænger sammen er for længst passeret, og dem de professionelle lobbyister kan ikke overbevises når de bliver ansat til at mene det modsatte.

Hvis ikke det var for den succes lobbyerne har med at manipulere mediebilledet måtte arbejdet med at afvise diverse fingerede anklager betragtes som et komplet spild af tid. Som situationen ser ud i USA er det desværre nødvendigt. Men det tager vitale ressourcer fra den langt vigtigere process med at finde ud af hvordan vi løser problemet.

Jesper Wendt

Det er jo desværre billedet i mange retninger i dag, blandt andet politik generelt. Markedskræfterne har overtaget, demokratiet ligger i knæ.

Steen Erik Blumensaat

I København talte Conni Hedegård for at Danmark og e.u vil udlede 80% mere gas og patikler til atmosfæren i forhold til 1990.
Vækst folket taler om udledninger på op til 85%, U.s.a, Kina, Indien, frem til 2020. Så et stop for øget udledning er ikke lige om hjørnet. Da væksten ikke er som de forvendtede, i øjebliket, taler de om en udledning på 70%.

Som de siger i Doonesbury:
Situational Science is about respecting both sides of a scientific argument, not just the one supported by facts!

Steen Erik Blumensaat

Et er sukker i øret taler i rusens hæmningsløse opstemthed, noget andet er at udledningen i Danmark er 114%, men ifølge Conni så skal vi nok få det ordnet inden 2020. Vi skal bare lige til et par fester først med alt betalt.