1.000 somaliske betjente er pist forsvundet

BERLIN - Under sit besøg ved Den Afrikanske Unions topmøde i Uganda betegnede den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle forleden den tyske finansiering af somalisk polititræning som et »substantielt bidrag« til stabiliseringen af Somalia, som siden 1991 har været plaget af krig og uden reel statslig ledelse.

Siden Westerwelles selvsikre udmelding er omtrent 1000 nyuddannede somaliske politibetjente imidlertid forsvundet i grænseområdet mellem Somalia og Etiopien. Efter at være blevet færdiguddannet i Etiopien var de forsvundne politibetjentene på vej til hovedstaden Mogadishu, hvor de efter planen skulle understøtte den skrøbelige somaliske overgangsregering.

Hverken den somaliske overgangsregering i Mogadishu eller den tyske regering, der har betalt for betjentenes træning, har nogen anelse om, hvor de aktuelt befinder sig.

Ifølge den tyske avis TAZ kan det ikke udelukkes, at de nyuddannede sikkerhedskræfter nu kæmper sammen med etiopiske styrker eller at de i værste fald er afhoppet til lokale islamistiske militser som Al-Shabaab, der kontrollerer store dele af det sydlige Somalia.

Nyttesløse initiativer

Den tyske Somalia-kender Steffen Kassner fra Institut for Konfliktforskning i Heidelberg konstaterer derfor, at den tyske udenrigsminister har taget munden for fuld:

»Det faktum, at de uddannede politibetjente for tiden er sporløst forsvundet, kalder naturligvis på den slutning, at der ikke er tale om fuldstændig succes.«

Dermed har Tyskland og det internationale samfund atter engang bortødslet midler på nyttesløse initiativer, der endda i værste fald kan forværre situationen, siger seniorforsker Bjørn Møller fra DIIS til Information:

»Stort set alle de penge man bruger på det er spildt. Men endnu værre er det, når man giver politi og militær træning og våben og de derefter deserterer. Man får øget mængden af våbenføre personer og våben i landet. Det gør ondt værre.«

Uddannelsen af de somaliske politibetjente i Etiopien er led i en aftale mellem den etiopiske regering og den somalisk aftale. Tyskland har bidraget med finansielle midler med henblik på at styrke den somaliske overgangsregering.

Affæren med de forsvundne politibetjente er imidlertid ikke en enkeltstående episode, og den sætter således videre spørgsmålstegn ved det internationale samfunds strategi for det konfliktplagede Somalia, som har været uden reel statslige strukturer i godt 20 år.

Flere Somalia-eksperter betvivler således det meningsfulde i at støtte uddannelse af militært personel til en regering, der i allerhøjeste grad mangler folkelig legitimitet:

»Efter min vurdering handler det om, at man vil foregøgle aktivitet og at man har en form for koncept for Somalia, som man i virkeligheden ikke har. At man siger: 'Vi uddanner somalierne i Etiopien og sender dem tilbage,' det er ren bluff og spild af penge«, siger Somalia-kenderen Markus Höhne, fra Universitetet i Halle, og tilføjer:

»Man kan slet ikke forudsige, hvad de i virkeligheden vil gøre, når de er tilbage. Når man sender politibetjentente tilbage for at gå i felten for en omstridt regering, vil de fleste unge somaliere være tilbøjelige til at sige, at de ikke vil gå i døden for Sheik Sharif.«

Höhnes vurdering bakkes op af Bjørn Møller fra DIIS, der også peger på det traditionelle fjendskab mellem Etiopien og Somalia som en problematisk faktor:

»At uddanne betjente i Etiopien er i det hele taget heller ikke det klogeste, man kan finde på at gøre. Etiopien er Somalias arvefjende. Enhver politibetjent, der har sat sine fødder i Etiopien er på forhånd stemplet i befolkningen.«

Strategi bør revideres

Træningsprogrammet i Etiopien er ikke den eneste vestligt sponserede uddannelse af somaliske sikkerhedsstyrker, der finder sted i tilgrænsende lande. I Uganda har EU for nyligt iværksat uddannelsen af 3000 somaliske soldater, der efter planen skal forsvare den sårbare overgangsregering i Mogadishu mod islamistiske oprører.

Men ifølge Bjørn Møller fra DIIS er den vestlige strategi bundet op på en stædig fornægtelse af den somaliske overgangsregerings manglende legitimitet i befolkningen, og det kan komme til at koste dyrt i form af yderligere blodsudgydelser.

I stedet bør det internationale samfund tage sin strategi op til revision:

»Det første, man skal gøre, er at erkende, at der ikke er nogen regering i Somalia. Man uddanner, træner og støtter en regering, blandt andet på sikkerhedsområdet.«

»Men der er ikke nogen regering, der har hverken legitimitet eller evne til at regere noget som helst. Det er en illusion, som deles af de vestlige regeringer, den afrikanske union og FN.«

En talsmand for det tyske udenrigsministerium fastholder dog over for Information, at den tyske støtte til den etiopisk-somalisk polititræning er på linje med EU's strategi om at sætte den somaliske overgangsregering »i stand til at garantere grundlæggende statsfunktioner. I første omgang en sikkerhedsgaranti for de somaliske borgere, som er utænkelig uden et funktionsdygtigt politi.«

Få overblik fra morgenstunden

Vi sender dig dagens vigtigste artikler fra Information. Et miks af nyheder, debat og det tunge stof.

E-mail *

Leave this field blank