Læsetid: 5 min.

Det er bedst at blive skudt af en italiensk soldat

Når civile afghanere bliver dræbt eller får ødelagt ejendele, er der stor forskel på beløbene, som de krigsførende lande betaler i erstatning. Spørgsmålet om erstatning bliver mere og mere aktuelt i takt med, at dødstallet stiger, og en ny rapport efterlyser et fælles system. Men Danmark vil end ikke oplyse, hvad vi betaler
De krigsførende lande betaler normalt erstatninger til civile ofre for krigen i Afghanistan, men der er meget stor forskel på beløbenes størrelse. Den sårede dreng på billedet blev fanget i krydsild mellem NATO-styrker og Taleban i byen Sangin i den afghanske Helmand-provins.

De krigsførende lande betaler normalt erstatninger til civile ofre for krigen i Afghanistan, men der er meget stor forskel på beløbenes størrelse. Den sårede dreng på billedet blev fanget i krydsild mellem NATO-styrker og Taleban i byen Sangin i den afghanske Helmand-provins.

Allauddin Khan

5. august 2010

100.000 afghani. Et beløb, der svarer til godt 2.000 dollar eller cirka 12.000 kroner. Det er, hvad familien til en 14-årig afghansk pige fik i erstatning, da hun i april 2007 blev dræbt af et amerikansk strejfskud i det østlige Af- ghanistan. Var pigen derimod blevet ramt et italiensk strejfskud, kunne erstatningen have været det dobbelte. Eller det tredobbelte for den sags skyld.

For ifølge en ny rapport kan der være op til flere tusinde dollars forskel på den erstatning, uskyldige afghanere får udbetalt ved dødsfald eller andre uheld, alt efter hvilket land pengene kommer fra.

Eksemplet med pigen stammer fra de lækkede WikiLeaks-dokumenter, og ifølge avisen The Guardian er der flere eksempler i dokumenterne på vidt forskellige erstatningsbeløb, eller kulance som det officielt hedder i det militære sprog.

Sidste år skrev den internationale humanitære organisation Human Rights Watch forgæves et brev til NATO, hvor organisationen efterlyste en strømlining af landenes kulance, og nu dokumenterer en ny rapport store forskelle i de beløb, de efterladte til en uskyldig dræbt afghaner kan vente at få i erstatning. Den amerikanske humanitære organisation CIVIC (Campaign for Innocent Victims in Conflict), som har udarbejdet rapporten, kritiserer manglende fælles retningslinjer for kulanceudbetaling.

Danmark er tavs

Det danske forsvar vil imidlertid ikke bidrage til en ny åbenhed.

»Vi udtaler os ikke om kulancens størrelse og antal, fordi det i sidste ende kan bringe modtagerne af pengene og soldaterne i fare,« siger presseofficer i den danske forsvarskommando Henrik Mortensen, som dog bekræfter, at Danmark jævnligt udbetaler kulance.

Danmark står i modsætning til de fleste andre koalitionslande, som gerne oplyser om konkrete beløb. Eksempelvis betalte Norge i sommeren 2009 en kulance på 8.000 dollar til familien til en dræbt afghaner, hvorimod Polen oftest betaler under 2.500 dollar ved dødsfald.

Kenneth Ø. Buhl, der er cand.jur. og militæranalytiker ved Center for Militære Studier, kan imidlertid ikke få øje på nogle sikkerhedsmæssige grunde til, at man skulle tilbageholde beløbenes størrelse. Han er orlogskaptajn og har tidligere ved flere lejligheder været med til at betale kulance i Irak.

»Den eneste umiddelbare grund, jeg kan forestille mig, er, at man har erfaring for, at hver gang man siger et eller andet, bliver det gjort til genstand for politisk debat. Man er nok meget tilfreds med, hvordan tingene kører nu, og man ønsker ikke, at der skal være mere fokus på det end højst nødvendigt,« siger Kenneth Ø. Buhl.

- Skulle det være farligere for Danmark at oplyse om kulancens størrelse, når de fleste andre lande gerne oplyser om beløbene?

»Nej, jeg kan ikke se nogen sikkerhedsmæssige grunde til det. Nogle kunne måske blive forargede, hvis de vidste, hvor lidt man egentlig betaler for et liv. For det er i virkeligheden ikke særlig store beløb, det drejer sig om. Men det er ofte mange penge for folk, der tjener lidt,« siger Kenneth Ø. Buhl.

Militærjurist for Hærens Operative Kommando, Rolf Verge, er ikke bekendt med, at der skulle være store forskelle på kulancernes størrelse, men forklarer, at de danske beløb varierer, fordi man forsøger at tilpasse dem de lokale forhold. Det er derfor, man ikke koordinerer officielt på tværs af landene, forklarer Rolf Verge.

»Det er jo et skøn. Beløbet kan variere fra område til område, og jeg tror efterhånden, at de danske styrker har fundet ud af, hvad en ko koster i en bestemt egn,« siger han.

Men det er netop det manglende samarbejde på tværs af koalitionslandene, som medfører de vidt forskellige kulancestørrelser, og forskellene er markante. Ifølge CIVIC-rapporten har USA eksempelvis et officielt 'loft', der lyder på 2.500 dollar ved dødsfald, som er det højeste beløb, amerikanerne udbetaler. Derimod varierer Storbritanniens kulance for dødsfald fra 200 dollar til 7.000 dollar pr hoved.

Ifølge CIVIC-rapporten er det den slags differentiering, der skaber »forvirring blandt de civile og får udbetalingerne til at virke vilkårlige«, som det hedder i rapporten.

Og det er ikke kun beløbenes størrelser, der varierer. Ifølge rapporten er der også forskel på, hvordan koalitionslandene udfører sagsbehandlingerne. Nogle lande bruger de lokale ældre til at hjælpe med mægling og forhandling, mens andre helt undlader input udefra. Nogle lande opsøger proaktivt de civile efter en ulykke, mens andre lande overlader det til den civile selv at henvende sig og søge om erstatning.

Det er alle de uregelmæssigheder, der ifølge rapporten får de civile til at føle sig uretfærdigt behandlet, og det kan være med til at underminere den ellers vigtige kontakt til de lokale afghanere.

>Vigtig strategi

»Man vil jo gerne være på god fod med lokalbefolkningen,« siger Kenneth Ø. Buhl fra Dansk Institut for Militære Studier.

Han forklarer, at de internationale styrker i Afghanistan ikke er retligt forpligtede til at udbetale erstatning for skader i forbindelse med lovlige krigshandlinger, men at langt de fleste lande vælger at udbetale de såkaldte kulance-godtgørelser i stedet for. I modsætning til en officiel erstatning er kulance nemlig uden nogen retlig forpligtelse.

»Men man skal vinde befolkningens tillid. Det handler om at vinde the hearts and minds, og selv om man ikke er retligt forpligtet til at betale kulance, må lokalbefolkningen alt andet lige forventes at forholde sig mere positivt over for os, hvis vi godtgør tab. Om det er en forsørger, et familiemedlem, et hus eller et husdyr, som er blevet dræbt,« siger Kenneth Ø. Buhl.

- Ville det ikke hjælpe på at vinde 'hearts and minds' i lokalbefolkningen, hvis afghanerne vidste, hvilke beløb de kunne forvente?

»Jeg ved ikke, om det betyder det store. Jeg kan ikke udelukke, at der kan være utilfredshed, men jeg tror, det væsentligste er, at man overhovedet får noget, og at man udviser imødekommenhed,« siger Kenneth Ø Buhl.

Også CIVIC-rapporten konkluderer på baggrund af interviews med både civile afghanere og internationale styrker, at det har en positiv effekt på civilbefolkningen, når de internationale styrker formår at give en ordentlig og prompte behandling af sagerne. Ifølge rapporten kan den økonomiske erstatning, og ikke mindst hvis det er i forbindelse med en undskyldning, ligefrem være med til at reducere de civiles fjendtlighed mod styrkerne. Men rapporten efterlyser en strømlining af metoder og beløb og forslår et ensartet system for udbetaling af kulance. Et sådant system kunne være med til at fremskynde udbetalingen, skabe mere gennemsigtighed og ikke mindst »sikre de civile af- ghanere den værdighed og hjælp, de fortjener«, hedder det i rapporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Christensen

Samligner militærjuristen fra Hærens Operative Kommando "Rolf Verge" virkelig kompensationen for et menneskeliv med den lokale pris på en ko?!?

Kunne en MFer ikke lige stille et §20 spørgsmål? f.eks. Hvad er vores minimum og maximum betaling, og hvad er gennemsnitsprisen på et liv i afganistan med danske øjne?

Og måske man kunne forklare offentligheden, der betaler erstatningen, i hvor mange tilfælde der er udbetalt erstatning for drab på civile, foretaget af danske styrker.

Per Erik Rønne

Hasse Christensen spørger om man virkelig sammenligner kompensationen for et menneskeliv med prisen på en ko.

Måske skulle han finde sin bibel frem og slå op i Moseloven. Så ville han finde tilsvarende erstatningsregler, som naturligvis ikke følges i nutidens Israel [der i øvrigt er det eneste mellemøstlige land der anerkender ægteskaber mellem to mænd eller to kvinder]. Erstatningsreglerne siger i øvrigt at en kvinde har halv værdi af en mand, et barn halv værdi af en voksen, og en træl halv værdi af en fri ... alt naturligvis bundet op til prisen på husdyr.

Tilsvarende erstatningsregler findes naturligvis i islam, og det er de lokale regler man følger i Afghanistan.

Malik Lynge Reiding

@Per, jeg håber nu ikke der er nogen der hiver sine bibler frem når prisen på civile liv skal fastsættes.

Men det kunne nu godt tyde på det, de har dog bare glemt at runde op til nutidskroner...

Per Erik Rønne

Naturligvis er der ingen der hiver deres bibler frem når prisen på civile liv skal fastsættes. Regelsættet har aldrig gjaldt i kristendommen med dens »Nye Pagt« og har heller ingen gang i den jødiske stat, Israel, selv om der da nok skal være enkelte ultraortodokse jøder der vil tage udgangspunkt i det.

Men i et traditionelt islamisk samfund som det afghanske er det nu ganske fornuftigt af FN-tropperne at tage udgangspunkt i de tilsvarende islamiske regler i shariaen. Når civile tab sker.

Og civile tab er umulige at undgå helt. Lige som en del også danske soldater omkommer af »friendly fire«; allierede tropper der ved en fejl skyder på deres egne.

Ja, krig er noget forfærdeligt noget, men læren fra 1930erne er at det er bedre at tage en lille krig, i tide, end få storkrigen.

Martin Kaarup

Man må da elske den overskrift i den "vestlige" verden. Som om det nogensinde er godt at få sine indvolde på udvortes besøg af en NATO-kaliber.

i den fattige USA har de sat prisen ned for nyligt under den påstand at for mange irakere og afghanere ellers vil kaste sig ud foran kuglesprøjtet - blot for at de efterladte kan leve i sus og dus for erstatningen. Og ingen journalist faldt ned af stole i latterkramper; nej, de forsøgte at underbygge historien med sprællevende ekspempler fra Irak, Palæstina, Pakistan og Afghanistan om den fattige muslim som kun lever for at dø.

Og så er der lige Kenneth Ø. Buhl, der er cand.jur. og militæranalytiker ved Center for Militære Studier...

Hvem betaler for det ævl...?

Mens hele landsbyen (og det gælder stort set overalt som f.eks. og i eks-Jugoslavien og Irak), så ved landbyen udemærket ved hvem der dræbte hvem med hvad, hvornår og hvorfor (og detaljerne er aldeles frygtindgydende; i visse tilfælde kender de til producenten af våbene også) - og desudenved landbyen udemærket at der betales erstatning. Med det in mende - fra den virkelige verden - så mener den "veluddannede" "analytiker" altså at ofrene befinder sig i fare fordi de modtager deres retmæssige erstatning, som for deres levestandard er mange penge?!

Det må da være fordi Kenneth tror de er barbarer i alle andre lande end Danmark og den vestlige verden. Resten består af landbyer som aldrig kunne finde på at efterleve nogen som helst form for reskaffent levevis.

Den allerstørste fare hele landbyen olevede, var da udelandske voldsmænde trængte ind i deres nabolag og strejfskød eller vådeskød og dræbte sandevis af ubevæbnede civile!

Dertil kommer at fattige mennesker i landbyer oftest har et generationslangt velordnet magtdfeling og sammenhold som sikrer sikkerheden mod søgelserøvere og abnditter som Kenneth underlødigt forsøger at introducere i sin forvildede iver efter at blive kommenteret.

Monstro den såkaldte ,analytiker, skulle forsøge at anvende sit hoved og bevise for alle andre at cand.jur. ikke alligevel er verdens dummeste uddannelse. Det er ikke en retskaffen, holdbar eller integritetsstyrkende karrierevej at forsøge at underbygge magthavernes tåbelige og oftest latterlige påstande med nikken og mundbevægelser der ligner Kaj og Andrea.