Læsetid 3 min.

Billedet af det sultne sorte barn har givet bagslag

Danske nødhjælpsorganisationer har været så gode til at fortælle de negative historier om, hvor skidt det står til i udviklingslandene, at danskerne ikke længere tror, u-landsbistanden nytter. Det siger tidligere chef for UNICEF Christian Balslev Olesen, som mener, at NGO'er har forsømt at fortælle, at det går ret godt. Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp erkender problemet
Det er billeder som dette, nødhjælpsorganisationerne har for vane at bruge for at få danskerne til at gribe til lommerne. Men den strategi har givet bagslag: Danskerne tror ikke, hjælpen hjælper - men det gør den faktisk.

Det er billeder som dette, nødhjælpsorganisationerne har for vane at bruge for at få danskerne til at gribe til lommerne. Men den strategi har givet bagslag: Danskerne tror ikke, hjælpen hjælper - men det gør den faktisk.

Jacob Dall

18. august 2010

I går startede en stor landsdækkende kampagne, som skal gøre danskerne opmærksomme på noget, de tilsyneladende ikke vidste i forvejen: At det går fremad med at udrydde global fattigdom.

En ny undersøgelse viser nemlig, at over 80 procent af danskerne tror, det er umuligt at udrydde fattigdom, og det til trods for, at flere af FN's såkaldte 2015-mål fra 1990 langt hen ad vejen ser ud til at blive nået, som den nyeste opgørelse fra FN viser.

Kampagen hedder 'Verdens bedste nyheder' og er blevet til i et samarbejde mellem DANIDA, FN og 70 danske bistandsorganisationer, som nu vil vise danskerne, at deres indsats gør en reel forskel.

Men det er bistandsorganisationernes egen skyld, at danskerne har mistet troen på u-landenes fremgang, mener tidligere chef for UNICEF i Somalia Christian Balslev Olesen. De mange år med billeder af sultne børn med fluer i øjnene og den generelle tendens til at fortælle negative historier om u-landene har givet bagslag, mener han.

Negativt er bedst

I sin tid i Somalia oplevede Christian Balslev Olesen, at udviklingen i landet gik fremad, til trods for at Somalia til stadighed fremstilles som et 'møgland' i Vesten, som han udtrykker det.

På flere områder er Somalia ligefrem det land i Østafrika, som har leveret de flotteste resultater i forhold til 2015-målene, forklarer Balslev Olesen. Eksempelvis er antallet af mæslinge-tilfælde faldet fra over 12.000 i 1990 til under 1.000 tilfælde i dag og også tuberkulose og malaria er på retur. På samme måde, ser det ud til, at Somalia vil være i stand til at nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele inden for få år - og dermed nå 2015-målene i tide, forklarer Christian Balslev Olesen.

Den historie hører man bare ikke.

»Somalia er det klassiske eksempel på, at vi kun kan forstå landet, hvis det har negative overskrifter. Det er så overraskende resultater, at folk er tilbageholdende med at kommunikere det ud, fordi det næsten ikke er til at forstå,« siger Christian Balslev Olesen, som mener, at Somalia er et godt billede på, hvordan nødhjælpsorganisationerne og medierne vælger at portrættere udviklingslande for at få danskerne til lommerne.

»Vi har som nødhjælpsorganisationer sindsygt meget brug for støtten og pengene, og derfor er vi nødt til at holde fast i historien om, at børnene er lige ved at dø, hvis ikke vi får jeres penge,« siger han.

Men Christian Balslev Olesen mener, at den taktik har givet bagslag. Det negative billede, som organisationerne og medierne har været med til at tegne, har en del af skylden for, at danskere har mistet troen på, at bistanden nytter, mener han.

»Det er klart, man ikke griber til lommerne, hvis ikke man kan se, at der er behov for de penge, men jeg er helt overbevist om, at vi efterhånden er så langt ovre i den anden grøft, at vi har brug for at få fortalt den positive historie. At det faktisk nytter noget,« siger han.

Hvide helte

Ifølge Christian Balslev Olesen bidrager mediernes tendens til at tænke i forenklede historier til at skabe et unuanceret billede af udviklingslandene. Eksempelvis skyldes en stor del af den positive udvikling i Somalia, at 40 procent af befolkningen får økonomisk støtte fra familie bosat i udlandet, forklarer han. Men historien om, at somalierne selv bærer en del af ansvaret for landets udvikling, passer ikke ind mediebilledet,« mener Christian Balslev Olesen.

»Da jeg for et par år siden skulle levere informationer til Danmarksindsamlingen, var det dødfrustrerende at se efterspørgslen på historien om, at jeg som hvid læge skulle ud og ordne alting. Du ser stort set ikke fortællingen om, hvad somalierne selv leverer af hjælp. Den historie er næsten ikke til at få fortalt, for det skal helst være noget med en dansker, hvis folk skal forstå det,« siger Christian Balslev Olesen.

»Tanken er vel, at hvis vi skal sende penge, så vil vi også se, hvordan vi selv redder dem.«

Kursændring på vej

Både Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors genkender tendenen til at skubbe de negative historier frem for at vække danskernes interesse. Både hos sig selv og hos organisationerne generelt.

»Vores oplysningskampagner har jo som regel knyttet sig til fundraising - og derfor har det tit været billedet af de små udmagrede børn, der har fyldt meget, fordi vi mente, det kunne få folk til at ryste op. Men vi er selv ved at ændre kurs for at fortælle flere historier om, at det nytter,« siger mediechef for Folkekirkens Nødhjælp Lisbeth Engbo.

Kampagnen 'Verdens Bedste Nyheder' kører fra nu og frem til september, når Danmark har formandsskabet for FN-topmødet i New York, hvor der skal gøres foreløbig status over 2015-målene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Spøg til side. Taler vi om Somaliland, Puntland, al Shabab-land, det USA-støttede marionetregime i Mogadishu eller hvad? I dag er Somalia jo så meget.

Kurt Bertelsen Christensen

Hvis udviklingen i Somalia (alle somaliske områder under et) går bare nogenlunde og udviklingen ex. i nabolandet Tanzania, ikke går som forventet, bliver vi nødt til at tage til efterretning, at udviklingsbistanden til de fattige lande i Afrika, har spillet fallit. For hvis det er noget afrikanske land som har fået af den bilaterale udviklingsbistand er det Tanzania og hvis det er noget land som ikke har fået, er det Somalia.

Og så er det vel godt for de fattige lande, at Søren Pind (minister for udvikling) nu ser positivt på, at få afskaffet den danske udviklingsbistand så hurtig som muligt (DR1 TV avisen 18.30 17/8).

Alle NGO'er har en "tendens" til at overdrive og skræmme, når der skal samles penge og hverves støtte samt plads i medierne - undskyldningen er typisk, at det er i en god sags tjeneste (- så er det OK at overdrive og små-lyve ???)..

Nødhjælps-NGO'erne gør det, miljø-NGO'erne gør det o s v.

Der er også den "interne" konkurrence mellem NGO'erne inden for samme "fagområde" om at få folks penge netop til ens egen NGO.

Det at en NGO er fri for "profit- og erhvervsinteresser" er ikke ensbetydende med , at den tænker uselvisk og uegennyttigt når det drejer sig om penge, magt og indflydelse.

Hvis folk er begyndt at koble den sunde fornuft ind, inden de slipper deres penge til NGO'erne , så er det da OK ?

Smid nogle indslag ud hvor der står en knægt på 10 år, uden hjælp står han i et asyl center i Danmark 10 år senere. Så skal de nok komme til lommerne.

Kurt Bertelsen Christensen

@Robert Kroll: Hvorfor er det et problem at NGO'erne smører lidt for tykt på?

Alle der mener at have noget der hjælper, smører lidt el. meget på - hvorfor skulle NGO'er ikke gøre det? En NGO som ex. Folkekirkens Nødhjælp, er en stor virksomhed, men vel at mærke en organisation som ikke må skabe en profit, der ex. kan privat kapitaliseres.

Og det er efter min mening en meget stor forskel i forhold til ex. medicinindustrien som også smører lidt på i markedsføringen, for at hjælpe os alle.

Man kan kritisere udviklings- og miljø organisationerne for meget og det skal man også, ex. at de har mange ansatte til for høje lønninger. Der er for høje lønninger i forhold til "sagen", som er at hjælpe mennesker og natur i nød.

Men det er en anden historie. Her er det vigtigt at det er dokumenteret igen og igen, at NGO'erne få skabt mere udvikling for pengene end DANIDA selv, FN osv. Så hvis udviklingsbistanden er af det gode, gør NGO'erne det bedst.

I denne kampagne "Verdens Bedste Nyheder" som NGO'erne står for, bliver det snart et andet problem, for nu vil NGO'erne falde over hinanden for at fortælle "den gode historie". Det er et grundlæggende problem, at NGO'erne nu også har købt præmissen som siger at vi kun kan se verden, som enten sort eller hvid.

Den kampagne vil sælge de gode historier, for som de ansvarlige, tidligere også ansvarlige for de dårlige historier, nu siger - "danskerne vil ikke se og høre (og derfor betale) til al den elendighed".

Men hvis "danskerne" hvem de så ellers må være, er så dumme, at de skal (fra) narres deres penge, så tror jeg faktisk ikke at Danmark og danskerne, kan gøre den forskel som er nødvendig for mere retfærdighed i verden.

For udviklingsbistanden er kun fødselshjælper for udviklingen. Efter fødslen er det livet det handler om og her er det produktioner, handel og marked som skal tage over. Dvs. os alle sammen og gør vi ikke det (fordi vi er så dumme) må vi hellere lade de fattige klare sig selv bruge udviklingsbistanden på den meget nødvendige nødhjælp

Men igen det er en anden historie. Tilbagestår din påstand om at NGO'erne i dag ikke skulle være styret af "den gode sags tjeneste".

Jeg mener grundlæggende ikke at du har noget at have den kritik i al den stund de danske NGO'er ikke kan samle penge i en stor kasse, som når den er stor nok, så bliver privatiseret og det er sund fornuft at holde sig dette vigtige faktum for øje.

Kære Kurt Bertelsen Christensen.

Det jeg bl a siger er, at det at en NGO er fri for “profit- og erhvervsinteresser” ikke er ensbetydende med , at den tænker uselvisk og uegennyttigt når det drejer sig om penge, magt og indflydelse.

Det mener jeg er korrekt.

"Penge" er langt fra det eneste "gode", der kan få mennekser , virksomheder , politikere o s v til at blive korrupte og uhæderlige.

Personlig magtsyge, behov for at behage andre , behov for altid at være "i centrum" , at være den alle ser op til o s v leder fuldt ud lige så godt som penge til magtmisbrug, uhæderlighed , forbrydelser o s v.

Det er sådan set lettere at ramme og bekæmpe penge-genereret korruption og magtmisbrug , end en psykopatisk persons ( evt en NGO leder eller pollitiker ) numre for at snyde sig frem. ( Hitler og Stalin var eksempelvis vist ikke drevet af personligt pengebegær, men alene af en psykopatisk trang til magt ? )

Og til din anden indvending - det er da sådan set måske OK at NGO'er smører lidt tykt på - vi ser jo at folk sagtens kan gennemskue det ,og at det tilsyneladende "hævner sig" - folk kan godt se, tænke og vurdere, og de bryder sig ikke om at blive manipulerede.

Det er vel et eller andet sted, i lige så høj grad de medier der vælger at bringe disse ting ( gælder for alt. ) at de er komplet ukritiske, så længe pengene er der.

Kurt Bertelsen Christensen

@Robert Kroll: Jeg begriber ikke ret meget af det du skriver, startende fra ""Penge" er langt - men alene af en psykopatisk trang til magt"". Hvad mener du? Hvis du kender nogle i NGO kredse som falder under alt dette, så synes jeg du skulle navngive personer og organisationer Ellers synes jeg det bliver noget rod.

Hvis udviklingsbistanden nytter dvs. gavner de fattige i de fattige lande, så har vi al den dokumentation vi behøver i dag, for at kunne slå fast, at NGO'erne er de bedste til at forvalte udviklingsbistanden.

Du er ude med riven efter NGO'erne i sig selv, at de skulle være "selvisk og egennyttige". Det har jeg ikke oplevet, men jeg synes at NGO lønninger på over 500.000 om året er for meget. Det må aldrig blive de høje lønninger som driver værket.

Og der er NGO ledere som modtager over 70.000 om måneden for deres arbejde. Og det er for høje lønninger i de organisationer, som også har tilladelse til at foretage landsindsamlinger. Folk bliver skuffede, når de har samlet ind og/eller givet til en indsamling, når de ser at deres bidrag, bidrager så uendelig lidt målt i forhold til organisationers udgifter til løn og administration

Det har blot intet med "magtmisbrug, uhæderlighed , forbrydelser o s v." i NGO kredsen at gøre. Det er en politisk udvikling, hvor det politiske flertal har støttet udviklingen mod de høje lønninger i NGO kredsen, med for også at få lidt bedre styr på de store toneangivende civilsamfundsorganisationer.

Og det synes jeg er beklageligt, men igen - det er en anden historie.

Politisk deltagelse der bygger på skam og "Åh, nej reaktioner" leder med sikkerhed til apati og afmagt. Adam Curtis har lavet en fin mini-dokumentar om det. Skrev nogle noter til den på en blog her

Torsten Mandal

Til Kurt, den økonomiske vækst i f.eks. Tanzania har de senere år været ca. 4%, langt bedre end tidligere. (en.wikipedia.org/wiki/Economy_of_Tanzania). Navnlig de sidste 15 år er der kommet godt gang i vækst og fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Der er naturligvis stadig stort behov for hjælp.

Claes Pedersen

Efter FN egne tal er der i 960 millioner fattige i verden, og det er ikke at nåd et del mål, når FN til næste år havde det del mål antallet af fattige skulle være under 500 millioner.

Men at et land en ¢konomisk vækst på 4 % medf¢re ikke at man skaber bedre forhold til fattige, som i Danmark i vores gode år har det kun resulteret i de rige har fået mere, og de fattige mindre. Nu kan de fattige så næsten ikke få mindre i udviklingslandene ud over på grund af befol;knings tilvæksten steget, og dermed er der kommet flere fattige.

I Indien har man tros ¢konomisk vækst på 8 til 10 % igennem en del år ikke nedbragt antallet af fattige af 300 millioner borger. Men det er de der har råd til give deres b¢rn en længer gående uddannelse, der skummet den st¢rste del af kagen, og så en mindre del til middelklassen, og en dråbe til de fattige.

Men ellers har Danida gode projekter og det eneste organisation fra Danmark, jeg læst om der laver langt sigtede projekter, at fiske bestanden er genoprettet i Ural s¢en, en af verden st¢rste s¢er er sket igennem st¢tte fra Danida, og det endnu engang bedre folk selv kan fange en fisk frem for at skal side passiv og modtage og når så bliver syg af foruregnet drikke kan gå hen på en lægeklinik og blive behandlet for diarre eller et mave onde, eller foruregnet områder er en ande dam for udklægning af malarie myg.

Samt når man ikke har ren vand eller har vand og dyrker sex får betydlig letter k¢ndssygdomme, hvor man igen kan gå på lægeklinikken og blive behandlet for den. osv så de fleste hjælpe programmer Danmark har gang i g¢r intet ved årsagerne til problemerne

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

Hvis du tror, at der et 1:1-forhold mellem GDP, social retfærdighed og klimakatastrofer, vil jeg gerne have nærmere argumentation. GDP flyder jo sjældent i de mest trængendes lommer. Antaller af sultende i verden er stigende, og det vil man gerne distrahere fra. Afrika, syd for Sahara, er verdens brændpunk, hvad angår at bære byrderne af klimakatastrofen.

Der findes tre slags løgn: Almindelig løgn, forbandet løgn og statistik. Og det er ikke helt løgn.

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

Hvis du tror, at der et 1:1-forhold mellem GDP, social retfærdighed og klimakatastrofer, vil jeg gerne have nærmere argumentation. GDP flyder jo sjældent i de mest trængendes lommer. Antaller af sultende i verden er stigende, og det vil man gerne distrahere fra. Afrika, syd for Sahara, er verdens brændpunk, hvad angår at bære byrderne af klimakatastrofen. Det er trenden.

Der findes tre slags løgn: Almindelig løgn, forbandet løgn og statistik. Og det er ikke helt løgn.

Torsten Mandal

Til Claes og Niels

Selvom der er stadig massere af problemer og kriser i ulande, er udviklingen er svær at forudse. De fattigste af de fatigste kan have særlige problemer osv. men fordomme om det er håbløst har ikke sagligt grundlag.

Prøv f.eks. at læse om de store fremskridt mht til fattigdom og økonomi i alle typer afrikanske lande siden 1995 i:

"African Poverty is Falling...Much Faster than You Think!" af Maxim Pinkovskiy, Massachusetts Institute of Technology. Xavier Sala-i-Martin, Columbia University

www.columbia.edu/~xs23/papers/pdfs/Africa_Paper_VX3.2.pdf

Et eksempel på Danida-støtte til løsninger på årsager til problemerne er følgende fra et skovagerbrugs-forskningsprojekt jeg stod for:
iopscience.iop.org/1755-1315/6/41/412031

Niklas Monrad

Det går fremad med at udrydde fattigdom siger NGG, men spørgsmålet er jo om det er sket på grund af eller på trods af diverse hjælpeorganisationer.

Færre får mæslinger i Somalia ... Det er muligt at det går fremad i Somalia, men fremskridt er ikke svært fra et ekstremt lavt udgangspunkt. Jeg vil stadig fastholde, at Somalia er et "møgland" uanset hvilke fremskridt man kan skrabe frem af bunken.

"Eksempelvis er antallet af mæslinge-tilfælde faldet fra over 12.000 i 1990 til under 1.000 tilfælde i dag og også tuberkulose og malaria er på retur. På samme måde, ser det ud til, at Somalia vil være i stand til at nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele inden for få år - og dermed nå 2015-målene i tide, forklarer Christian Balslev Olesen."
Ak ja. Det er jo et fint resultat under normale forhold. Men en del af disse "reddede" skal jo have en indkomst som unge og som voksne, og det ser -trist nok - ud til, at pirateri eller tilslutning til de ekstreme islamister, der som bekendt ikke sparer vestlige eller andre somaliske menneskeliv, er en af vejene frem.
Danidas ulandsbistand gennem utrolig lang tid er i tidligere artikel i Information tillige blevet understreget som en succes. Hvilket jeg er lodret uenig i. For Tanzania er jo stadig ikke i stand til at klare sig uden. Jeg tror heller ikke, at vi er interesseret i at komme dertil. Ulandsindustrien har brug for projekter. Langvarige. Og i Danida taler man jo - ganske vist uofficielt - om "aflobsproblemer", hvilket vil sige, der er problemer med at bruge de af politikerne afsatte ulandsmidler fuldt ud.
Efter min opfattelse er det et succeskriterium, som vi alle kan begribe, hvis historien fra Tanzania f.eks.
var, at nu kan Danida pakke og slukke og drage af sted efter "mission completed". Nu kan landet klare paragrafferne selv. Se det ville genlyd og respekt. Som det er nu, holder vi os selv i live med de gode moralske intentioner. Og se, det er jo en helt anden sag. Vi er der for vores egen skyld.
Jeg er ked af at sige det, for jeg ved, at jeg kan forarge mange velmenende. Det beklager jeg. Men lad os da for en gangs skyld kalde en spade for en spade. Ellers kommer vi ikke videre. Der er brug for at modernisere konceptet fra 70-erne i den grad.

Torsten Mandal

Til Niklas, de lande der har fået mest bistand har i den efterfølgende(!) periode haft mest vækst i gennemsnit. Det gælder især for nordisk bistand. Se IMFs 2009 studie:www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2009/wp09118.pdf. Tilsvarende resultater kan findes fra analyser på aabri.com og tigger.uic.edu.

Til Roar, Kina, Vietnam, Thailand og Indien er eksempler på lande der har klaret sig så godt så at direkte dansk bistand er eller er ved at blive afviklet. Det kan der være flere samvirkende grunde til.

Torsten Mandal: Kina og Indien er store lande, hvor dansk ulandsbistand har udgjort en promille eller mindre af den totale bistand og ikke gjort nogen egentlig forskel. Begge lande kunne og kan selv. Er vi overhovedet der endnu? Hvis ja, synes jeg det er en skandale. Set rent verdensplanagtigt er Kina ved at udkonkurrere USA som nr. 1 rent finansielt. Indien er en atommagt og er en regional stormagt. Hvad laver et miniputland som Danmark der?
Vietnam har modtaget uanede midler fra USA, og Thailand nyder godt af turistindustrien.
Men hvad med Uganda, hvor Danmark soler sig som en uofficiel "stormagt" og ikke er til at drive ud, selv om landet har midler til krig i DRC, eller Tanzania eller for den sags skyld andre lande i Afrika, hvor vi har pumpet penge ind i umindelige tider??
Jeg savner succeshistorier om, hvor Danida har opfyldt sin mission og af den grund har trukket sig ud og sagt farvel og tak.

Torsten Mandal

Verdens samlede bistand til Afrika syd for Sahara har de senere år været omkring 50 øre pr indbygger pr dag. Det er vigtigt i forhold til hvor få penge der er til nye udviklingsinitiativer, men ikke nok til at løse alle de store problemer. I f.eks. Malawi mister en fattig familie f.eks. typisk ca. 30% af deres indkomst p.g.a. malaria, Afrikas jorde er typisk enten tørre eller udvasket for næringsstoffer, og natur og geografi giver vanskellige transportfold (erosion, havneadgang, dårligt fordelt regn, bjerge...).

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

Den columbia-rapport, som du henviser til, læste jeg allerede lige da den var udkommet. Den var nemlig grundlag for en artikel i Inf. Nu har jeg lige genlæst den, og den viser sig at være endnu mere tendentiøs og tynd end jeg husker. Jeg ved godt, hvad den kan bruges til, men det vil jeg ikke sige her. Eftersom det ikke er mig, der har bragt den på bane, så synes jeg det påhviler dig at fortælle mere konkret, hvorfor vi skal lægge særlig vægt på den.

Torsten Mandal

Til Niels-Holger Nielsen. Rapporten fra et af verdens bedste universiteter viser at det er en forældet myte økonomi og fattigdomsbekæmpelse stadig ikke går fremad i Afrika eller kun gør det i nogle grupper af lande. Jeg er klar over der var fødevarekrise da økonomien toppede, tørke i Sahel nu, småjordbrug burde prioriteres højere osv.

Torsten Mandal

Til Niels Holger, du påstår kun det videnskabelige studie er "tyndt", uden nogen konkret kritik. Det er svært at svare konkret på.

Torsten Mandal: Dit seneste svar til mig er jo det samme som at skrive, at der er tale om et evighedsprojekt.
Men hvad med Uganda eller Tanzania eller andre afrikanske lande, som jeg spurgte om? I hvilke lande har Danida haft succes og hjulpet landene til at kunne klare sig selv? Det er vist stadig en hovedbegrundelse for at give ulandsbistand og derved gjort Danida redundant og frigjort ressourcer til at give bistand til nye klientlande??

Korrektion til ovenfor:
I hvilke lande har Danida haft succes og hjulpet landene til at kunne klare sig selv - det er vist stadig en hovedbegrundelse for at give ulandsbistand - og frigjort ressourcer til at give bistand til nye klientlande? Sorry.

Torsten Mandal

Til Roar, Danmark har samlet bidraget med højst ca. 300 mio kr om året til hver de få lande der modtog mest. Dvs. omkring 1 kr om måneden pr. person eller en bygning om året pr land som Flintholm Station eller Elefanthuset. Det kan man ikke forvente allerede skulle gøre de fattigste lande skal kunne klare sig selv for. Bistanden fra store lande har været af dårligere kvalitet og også for lille. Danida har fuldført og afsluttet programmer i sektorer og dele af lande. Uganda har f.eks. høj vækst.

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

Nej det er det såmænd ikke. Du kan jo bare fortælle hvorfor den er god.

Har du fx. bemærket, at den ikke har tal ældre end 2006, og at den vækstperiode i afrikanske lande, som den sandsynligvis overdriver, falder snært sammen med den lange vækstperiode i de udviklede lande (95-06). Kender du til kritik af ginikoeficienter? Ved du fx. at de decideret viser fejl, hvis man anvender svagt statistisk materiale? Hvordan tror du, at statistikken er i de fleste afrikanske lande? Hvordan tæller de dræbte i Congo, Liberia, Darfur, Elfenbenskysten og Rwanda mon med i disse statistikker? Rapporten er selv klar over, at Congo trækker godt nedad. Hvordan tror du, at det går med de fremskrivninger, som rapporten bramfrit laver i begyndelsen af 2010, hvor den er udgivet? Har du tænkt over, om det mon er rigtigt, at økonomisk vækst altid og alle steder fører til mere indkomstlighed. Det har fx. ikke været tilfældet i USA i fyrre år.

Rapporten bygger på almindelig liberalistiske påstande, som den så forsøger at eftervise i virkeligheden, og er i øvrigt et rigtigt stykke skrivebordsarbejde.

Synes du ikke, at det faktum, at antallet af sultne vokser på verdensplan, er lidt i modstrid med rapportens bombastiske påstande?

Men du har altså slugt den råt!

Torsten Mandal

Der er tal frem til 2006 imodsætning til hvad du skriver; gennemsnitsvæksten i Afrika syd for Sahara; og var ca. 6% lige før krisen satte ind, og Afrika blev ikke direkte ramt af finanskrise selvom væksten gik meget ned.
Naturligvis er det svært at komme med præcise tal og fremskrivninger, men metoderne fanger både længere tilbagegangs og fremgangsperioder med vendepunkt omkring 1995.
Det centrale er at den tilgængelige viden ikke underbygge fordommen om håbløshed og om intet hjælper i Afrika, også når man ser på de data man har for ulighed. Indsatsen for fattiges jordbrug er blevet forsømt, men det er der meget der kan gøres ved. Se f.eks mine egne forskningresultater (iopscience.iop.org/1755-1315/6/41/412031). Der er også områder og grupper det går dårligere for, bl.a. p.g.a. klimaændringer, og ingen ved hvad fremtiden bringer.

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

Som du rigtigt påpeger, så har jeg en formuleringsfejl: ældre end skulle naturligvis have været senere end - ellers giver min argumentation jo heller ikke mening.

Det er ikke antallet af konflikter, der tæller i denne sammenhæng, men antallet af ofre og konflikternes karakter.

Nu du selv nævner klimarelaterede katastrofer, så ligger den alvorlige tørke i Kenya også efter 2006.

Vi får se om Afrika når milleniummålene to år før tid, 2013, som rapporten mere end antyder.

Tickel-down-effekt og mikrolån redder ikke Afrika. Og spørgsmålet er, om ikke Kinas og Vestens investeringer gør det værre.

Udvikling på afrikanernes præmisser er hvad vi skylder dem, men koncernerne har mere travlt med at tømme kontinentet for naturressourcer.

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

Se også om forventet tørke- og regnkatastrofer i Vestafrika i dagens avis, Jørgen Steen Nielsen: "Nu giver klimakrisen 'lig på bordet' - hvorfor handler vi ikke?" Afrikanernes største svøbe er, at være råstoflager for den internationale kapital, og at være et åbent marked for de udviklede landes, og Kinas eksport, som reducerer Afrikas stilling til netop råstof- og monokulturleverandør.

Jeg kommer til at tænke på, om et fænomen som Sydkoreas og de olieproducerende staters opkøb af jord i Afrika til sikring af deres fødevaresikkerhed mon ikke tæller positivt i en rapport, som den vi diskuterer? Flere og flere subsistenslandbrugere, eller i høj grad substistenslandbrugere, fordrives fra deres jord, som kunne udvikles til genuine lokale og økologiske fødevarebaser, for sidenhen at optræde som lønmodtagere på de monokulturelle plantager, som ødelægger deres jord og gør dyrkningen fossilbaseret og dem selv til underbetalte og afhængige landarbejdere, som underlægges internationale internationale konjunkturer, som de ikke har den mindste indflydelse på. Vupti: Lønarbejdet og markedsunderordningen øges og kan pludselig ses tydeligt i statistikkerne. Økonomisk vækst!

Tal kan være godt for meget, men ikke uden at være baseret på en konkret analyse af de konkrete forhold. Og det kan man ikke med nogen føje sige at den omdiskuterede rapport er. Hvis du et øjeblik kunne hæve dig over din sikkert (jeg har desværre ikke læst dine henvisninger) udmærkede forskning i forebyggende/udviklende tiltag på det lokale område, så ville du måske få tid til at vurdere hvad det egentlig er, der sker på det store plan.

Torsten Mandal

Til Niels Holger,
Der er mange konkrete problemer i Afrika, nogle bliver formodentlig bedre og nogle værre. De der bliver værre får mest opmærksomhed, og myten om at intet bliver bedre og at det er bistandens og afrikanernes skyld er et stort problem. Den myte passer ikke med fakta hverken fra statistikker eller hvad jeg kender fra mange rejser på by og især land siden 1983 til bl.a. Kenya. Undersøgelsen om vækst dækker jo også ulighed. De fattigste under (0.5 $ pr. dag ) kan have særlige problemer, men det kan man gøre noget målrettet for når man erkender væksten er på sporet
Der bruges meget lidt gødning mm i Afrika, der er brug for mere, og man (inkl. bønderne) må vurdere konkret, hvad der giver reelle fremskridt for befolkningen.

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

"myten om at intet bliver bedre og at det er bistandens og afrikanernes skyld er et stort problem."

Det har jeg vist ikke udtalt mig om, eller båret ved til nogen myter.

"Der bruges meget lidt gødning mm i Afrika, der er brug for mere, og man (inkl. bønderne) må vurdere konkret, hvad der giver reelle fremskridt for befolkningen."

Har du hørt om kulstofproblemet med kvælstofgødning eller om peak fosfor?

At afrikanerne skulle adoptere vores uholdbare løsninger er vel strengt taget for dumt ikke?

Niels-Holger Nielsen

Torsten Mandal

"Der er mange konkrete problemer i Afrika"

Ja, og de ligner til forveksling de problemer, som den antiimperialistiske7udviklingsradikale bevægelse også fandt for halvtreds år siden.

Torsten Mandal

Til Niels-Holger

Nogle af dem gør, men heldigvis bliver problemerne i Afrika af de fleste opfattet mindre sort/hvidt og mindre rødt/blåt i dag end i 70'ernes Europa og Afrika.