Et skænderi om en parkeringsplads omdannede tirsdag aften Beirut-bydelen Burj Abu Haidar, et blandet kvarter befolket af shia'er og sunni'er, til krigszone. Med håndvåben og granatkastere skød militsmænd fra shiapartierne Hizbollah og Amal på medlemmer af al-Ahbash, en sunni-islamisk velgørenhedsorganisation. I løbet af aftenen spredtes kampene til de tilstødende nabolag, før hæren ved midnatstid fik kontrol med situationen. Da lå tre, nogle kilder siger fire, døde, bl.a. en prominent Hizbollah-leder, Mohammed Fawaz, hans livvagt samt en militant fra Al-Ahbash.
Efter roen var genoprettet udsendte de stridende parter en fælles erklæring, hvori det hedder, at kampene skyldtes »et personligt skænderi«. Det 'personlige' bestod i, at en shiamuslim parkerede sin bil foran Al-Ahbashs moske og nægtede at flytte den. Men gadekampene har vakt mere end almindelig opsigt, og ikke kun fordi de er de mest fatale siden maj 2008, hvor Hizbollah-militsen besatte dele af det sunnidominerede Vestbeirut, men også fordi de netop tolkes ind i en politisk sammenhæng.
Al-Ahbashs konservative sunnigruppe støttes af Syrien og er således i modsætning til premierminister Saad Hariris moderate sunni-bevægelse og al-Jamaa al-Islamiya, en fundamentalistisk gruppe med støtte fra Saudi-Arabien.
Hizbollah, Guds Parti, støttes af Iran, men har venskabelige kontakter med Syrien. »Alligevel er det en nærliggende tanke, at dette opgør er et signal om modsætninger mellem Syrien og Irak,« sagde en antropolog i Beirut, der ønsker at være anonym 'af helbredshensyn'. »Der verserer desuden et rygte, offentliggjort på et politisk magasins hjemmeside, om, at Fawaz er nævnt i efterforskningen af mordet på Rafik Hariri, og at der altså er tale om en likvidering med syrisk afsender, og ikke bare om ordinære gadekampe.«
Politiske spændinger
Således spredes konspirationsteorierne med den sædvanlige hast, og uanset deres lødighed er de en indikator på den politisk spændte atmosfære, hvor alle afventer de sigtelser mod Hizbollah, der ventes med det FN-nedsatte Hariri-tribunals rapport om attentatet på sunni-lederen og ekspremierministeren Rafik Hariri, hvis søn i dag er leder af en samlingsregering med bl.a. Hizbollah-ministre.
Gadekampene faldt sammen med to vigtige taler af henholdsvis Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, og premierminister Saad Hariri ved to af de iftar-middage, der traditionelt holdes i ramadanen, muslimernes hellige fastemåned. Nasrallah opfordrede den libanesiske regering til at sige ja tak til Irans tilbud om militærhjælp og udstyr. Tilbuddet er kommet, efter den amerikanske kongres for tre uger siden indefrøs en militær hjælpepakke på 100 mio. dollar som konsekvens af en grænse-træfning mellem israelske og libanesiske soldater. Nasrallah kommenterede også den seneste tids protester mod de elektricitetsudfald, der lammer brug af aircondition tre timer dagligt i den aktuelle hedebølge:
»Nogle har kaldt disse demonstrationer for oppositionens forsøg på at vælte regeringen. Men hvis vi vil vælte regeringen, kan vi gøre det i parlamentet.«
Skjulte advarsler
Under disse tilsyneladende fredsommelige politiske kommentarer ser iagttagere en advarsel til Saad Hariri om, at hans regering vil falde, hvis tribunalet ender med at anklage Hizbollah for meddelagtighed i mordet på hans far. Tribunalets endelige rapport ventes i løbet af den kommende tid, men er forsinket, efter at Hizbollah har lagt nye 'beviser' frem, der angiveligt peger på israelsk medvirken.
Saad Hariri sendte i sin iftar-tale tirsdag aften et signal til Hizbollah, da han uden at nævne 'Guds Parti' direkte erklærede, at 'visse libanesiske partier' søger at destabilisere landet gennem medie-kampagner.
Tirsdag aftens gadekampe indlæses i disse sammenhænge. Men måske var de bare resultatet af et tilfældigt skænderi om en p-plads. Eller de var, som boghandler Sultan Bidawi i Hamra-kvarteret sagde med en hovedrysten: »Det, der sker, når unge mennesker får våben.«
