Læsetid: 3 min.

Danske ngo'er laver aftaler med Taleban

De danske ngo'er i Afghanistan satser bl.a. på sikkerhedsaftaler med Taleban. Weekendens drab på 10 bistandsarbejdere får derfor ingen konsekvenser for de danske projekter
Organisationer som Læger Uden Grænser har allerede strammet deres sikkerhedsregler så meget, de kan og kan - på trods af weekendens mord på 10 læger - ikke stramme dem yderligere.

Organisationer som Læger Uden Grænser har allerede strammet deres sikkerhedsregler så meget, de kan og kan - på trods af weekendens mord på 10 læger - ikke stramme dem yderligere.

HOANG DINH Nam

10. august 2010

De danske hjælpeorganisationer i Afghanistan er rystede over weekendens drab på 10 nødhjælpsarbejdere fra den kristne hjælpeorganisation International Assistance Mission, IAM. Men drabene får ikke nogen konsekvenser for deres indsats. Det siger flere danske ngo-ledere, der fortæller, at deres sikkerhed bl.a. bygger på aftaler med Taleban og andre oprørsgrupper.

»Drabene får absolut ingen konsekvenser for vores projekter,« siger Michiel Hoffman, landechef for Læger Uden Grænser, der kører hospitaler i både Kabul og Helmand.

»Vores sikkerhed bygger på aftaler med alle krigens parter, også Taleban og andre oprørsgrupper, der har lovet at respektere vores medarbejdere og vores projekter. Og de aftaler regner vi med holder,« siger han til Information.

Også den største danske hjælpeorganisation i Afghanistan, DACAAR, sikrer sine medarbejdere via aftaler med lokale oprørsgrupper.

»Vi laver ikke direkte aftaler med Taleban og andre oprørere, for det må vi ikke ifølge afghansk lovgivning. Derfor beder vi normalt lokale landsbyledere, som vi samarbejder med om at stå for kontakten til oprørerne, og det gør de som regel gerne,« siger DACAAR's chef, Arif Qaraeen, til Information.

Det samme er tilfældet for Dansk Afghanistan Komité, DAC, der driver et stort sundhedsprojekt i Herat. Og her benytter man sig ind imellem af aftaler med oprørsledere i forsøget på at forhindre kidnapning og drab på organisationens medarbejdere, oplyser projektchef Inge-Lise Aaen.

»Vi har bl.a. haft en aftale med den lokale oprørsleder Ghulam Yahya, der indtil sidste efterår kontrollerede en række landsbyer uden for Herat,« siger hun til Information.

Michiel Hoffman fra Læger Uden Grænser regner med, at weekendens drab på to afghanske og otte udenlandske ansatte i IAM er et enkeltstående tilfælde.

»Indtil videre har de aftaler, vi har lavet med Taleban, vist sig at holde. Der har været flere angreb på mål i Lashkar Gah, siden vi overtog driften af byens hospital, men ingen af dem har ramt os. Vi har aftalt med Taleban, at både vores bygninger og vores medarbejdere er tydeligt mærket med MSFs logo, og til gengæld har Taleban så lovet at respektere os og vores projekter« siger han.

Michiel Hoffman understreger, at Læger Uden Grænser ikke giver Taleban eller andre af krigens parter noget til gengæld.

»Alle parter er interesseret i at befolkningen og de selv har adgang til gratis og kvalificeret lægehjælp,« siger han.

Heller ikke DACAAR giver oprørerne noget til gengæld for deres sikkerhedsgarantier, siger Arif Qaraeen. »Det ville være ulovligt, så det kunne vi aldrig drømme om. Vi stoler på, at oprørerne indser, at vores projekter er til gavn for lokalbefolkningen, og at det vil være dumt af dem, at standse os,« siger han. DACAAR er hovedsagelig involveret udviklingsprojekter i landsdistrikterne og arbejder i øjeblikket i 13 af Afghanistans 34 provinser.

Både Arif Qaraeen og Inge-Lise Aaen advarer imidlertid mod, at fæste for megen lid til aftaler med oprørerne. Dels kan de lokale kommandanter blive skiftet ud, grupperne kan variere, eller det kan vise sig opportunt alligevel at angribe hjælpeorganisationerne.

»Man skal ikke stole blindt på den slags aftaler. Man ved aldrig, hvornår de kan finde på at bryde dem,« siger Inge-Lise Aaen.

Skærpet sikkerhed

Ingen af de danske organisationer, Information har talt med, finder anledning til at skærpe sikkerheden yderligere efter weekendens drab.

Men det skyldes bl.a., at de allerede har skærpet sikkerheden så meget, som de mener, det kan lade sig gøre.

»Vi har allerede taget alle de sikkerhedsforanstaltninger, vi kan for at beskytte vores medarbejdere,« siger Arif Qaraeen og fortæller, at det bl.a. er forbudt for organisationens udenlandske rådgivere at begive sig ud på de afghanske landeveje.

»De sidste to-tre måneder har vores rådgivere kun rejst rundt i landet i det omfang, det er muligt at flyve. Det betyder selvfølgelig, at der er projekter, de ikke kan evaluere, men risikoen for kidnapning og drab er simpelthen blevet for stor,« siger han.

Samme regler gælder hos Læger Uden Grænser, der af samme grund har besluttet kun at køre projekter i byer, som er tilgængelige med fly.

»Vi er meget bevidste om sikkerhedssituationen og har hele tiden vidst, at den største risiko var på landevejen. Derfor opererer vi kun i byerne,« siger Michiel Hoffman. For Dansk Afghanistan Komite, der udelukkende arbejder i det vestlige Afghanistan, er sikkerheds- situationen dog en del bedre.

»Siden amerikanerne fik ram på Ghulam Yahya i oktober sidste år, er sikkerheden blevet meget bedre i Herat. Vi kan nu uden problemer tage ud til vores sundhedsklinikker ude i landdistrikterne,« siger Inge-Lise Aaen. Det gælder også DACs internationale medarbejdere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu