Læsetid: 3 min.

EU-lande skærer i støtten til solenergi

Der skal meget mere fart på i-landenes CO2-reduktioner, lyder det fra klimaforhandlinger i Bonn. Men centrale EU-lande nedtrapper nu støtten til CO2-fri energi
7. august 2010

Om mindre end 10 år vil de rige i-lande med deres indtil nu afgivne, beskedne løfter om CO2-reduktion have overskredet det CO2-udledningsbudget, som de inden for den såkaldte to-graders-grænse har til rådighed for hele perioden frem til 2050, dvs. de kommende 40 år.

Det sagde Bolivias klimaforhandler Pablo Solon, da han på et pressemøde under denne uges klimaforhandlinger i Bonn redegjorde for nye tyske og amerikanske beregninger om det globale klimamæssige råderum. Og i tråd hermed har der hele ugen fra u-lande og internationale ngo'er i Bonn lydt appeller til industrilandene om at skærpe deres CO2-mål og accelerere deres konkrete indsats for at nærme sig en CO2-fri energiforsyning.

Parallelt hermed rapporteres imidlertid, at en række økonomisk trængte EU-lande nu skærer ned på støtten til den vedvarende energi, der er en af vejene til at realisere et klimavenligt energisystem. Samtidig truer den økonomiske krise i sig selv private investeringer i den grønne energi.

Det er primært solenergien, der i Spanien, Italien, Tyskland og Tjekkiet rammes af reducerede tilskudsordninger. Senest har den spanske regering i denne uge bebudet en beskæring af støtten til nye elproducerende solenergi-anlæg placeret på jorden med 45 pct. Store solcellesystemer placeret på tage får reduceret støtten med 25 pct. og små anlæg med fem pct. I sidste måned annoncerede regeringen en nedtrapning frem til 2013 af støtten til vindenergi med 35 pct. samt skrappere regler for tilskud til solvarme.

Ramt af krisen

Spanien har i flere år indtaget en ledende stilling i EU, når det gælder udbygning med sol og vind, og regeringen argumenterer med, at teknologierne og prisen på dem udvikler sig sådan, at det hidtidige støtteniveau ikke længere er nødvendigt. Få anfægter dog, at den økonomiske krise motiverer de aktuelle beskæringer. Krisen er også hovedforklaring på, at Spaniens ambitiøse udbygning stagnerede i 2009 med kun 69 megawatt ny solcellekapacitet mod hele 2.600 megawatt året før.

Tyskland, der har langt mest solenergi installeret i verden - over 100 gange så stor solcellekapacitet pr. indbygger som Danmark - er på vej til at reducere sine indtil nu generøse tilskudsordninger. Forbundsdagen accepterede således i juli kansler Merkels forslag om at skære støtten til solpaneler på hustage med 16 pct. og helt fjerne støtten til solcelleanlæg på landbrugsjord. Det skete trods forudgående advarsler fra den vedvarende energiindustris tyske brancheorganisation, BEE, om, at »de foreslåede nedskæringer truer grundlaget for den tyske solenergi-industri og omstillingen til den vedvarende energis tidsalder«.

»Lovforslaget er en reaktion på den prisreduktion, der er fulgt med introduktionen af masseproduktion,« forklarede miljøminister Norbert Röttgen, da forslaget blev formelt fremlagt i maj. Meddelelsen i juli om Forbundsdagens godkendelse fik ikke desto mindre prompte aktiekursen på nogle af verdens største solcellevirksomheder til at falde med 12-15 pct. på børsen i New York, drevet af frygten for en afmatning i den tyske sol- energi-udbygning.

Italien, der med 85.000 solcelleanlæg er EU's tredjestørste producent af solenergi efter Tyskland og Spanien, skærer også. Regeringen varslede i juli, at støtten til el fra store solcelleanlæg fra næste år beskæres med 30 pct., mens støtten til mindre anlæg skæres med op til 20 pct.

Overophedning

I Tjekkiet, der som de andre lande har haft gunstige støtteordninger, overvejes en reduktion af tilskuddet til solcellestrøm på 25 pct. fra næste år. Her som flere andre steder argumenteres med, at for generøse tilskud nærmest har skabt overophedning på markedet. Den europæiske brancheforening for solcelleproducenter, EPIA, forventer en reduktion af støtten og en medfølgende markant afmatning i den tjekkiske udbygning med solenergi fra næste år.

Analysevirksomheden New Energy Finance har i en ny opgørelse vurderet den samlede europæiske støtte via elpriserne til vedvarende energi til 19,5 mia. dollar i 2009. Globalt skønnedes den samlede støtte til vedvarende energi til 43-46 mia. dollar - småpenge i forhold til de 557 mia. dollar, som ifølge Det Internationale Energiagentur i 2008 blev givet globalt i subsidier til fossil energi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu