Læsetid: 3 min.

Forsvarsminister vil revolutionere tysk hær

Vidtgående reformplaner vender op og ned på tysk militær selvforståelse. Forsvarsministeren vil afskaffe værnepligten og indsætte professionelle soldater i verdens brændpunkter. Afgørende brud med hidtidig tysk sikkerhedspolitik, siger ekspert
Den tyske forsvarsminister, Karl Theodor zu Guttenberg, på besøg hos de tyske styrker i Afghanistan. Det er netop for at kunne opprioritere tyske bidrag til internationale militærkampagner, at Guttenberg i realiteten vil afskaffe den tyske værnepligt og udskifte den med en professionel hær, men i et Tyskland med en tung forhistorie er det et kontroversielt forslag.

Den tyske forsvarsminister, Karl Theodor zu Guttenberg, på besøg hos de tyske styrker i Afghanistan. Det er netop for at kunne opprioritere tyske bidrag til internationale militærkampagner, at Guttenberg i realiteten vil afskaffe den tyske værnepligt og udskifte den med en professionel hær, men i et Tyskland med en tung forhistorie er det et kontroversielt forslag.

Maurizio Gambarini

24. august 2010

BERLIN - Efter murens fald er den tyske forbundshær i stigende grad blevet sat ind i verdens brændpunkter. Som noget nyt deltager tyske soldater i kamphandlinger i Afghanistan. Men på trods af de nye udfordringer er forbundshærens militære opbygning forældet og præget af strukturer, der hører den kolde krig til. Nu skal den tyske hær professionaliseres.

»Noget trænger til at blive ændret«, siger den tyske forsvarsminister Karl Theodor zu Guttenberg (CSU).

I går kunne Guttenberg fremlægge sine visioner for den største strukturreform af tysk militær i forbundsrepublikkens historie. Hæren skal slankes, effektiviseres, og frem for alt skal koldkrigstidens fokus på forsvar af landegrænser omlægges til fordel for en øget vægt på indsatser i udenlandske brændpunkter.

Centralt i forsvarsministerens vision for en moderne tysk hær står nemlig det prekære og i høj grad følelsesmæssige spørgsmål om værnepligtens fremtidige beståen. Ved at afskaffe den traditionelle værnepligt og i stedet indføre en frivillighedsbaseret værnepligt vil forsvarsministeren reducere det samlede antal af tyske soldater fra 250.000 til i omegnen af 165.000. Denne omfattende omlægning skal gennemføres inden for seks år.

Afgørende brud

Den sikkerhedspolitiske ekspert Conrad Schetter betegner Guttenbergs ambitioner om at professionalisere den tyske folkehær som et afgørende »brud med forbundsrepublikkens hidtidige sikkerhedspolitik«.

Ifølge Schetter vidner reformplanerne om, at den tyske befolkning i fremtiden må vænne sig til flere militære operationer i udlandet. Men netop den dimension har forsvarsministeren underspillet, og det er der gode grunde til.

»Den tyske befolkning vil ikke høre, at reformerne kan føre til yderligere indsatser i udlandet, men det er lige præcis det, det handler om. «, forklarer Conrad Schetter, der forsker i tysk sikkerhedspolitik ved universitet i Bonn.

»Man vil have en professionel hær, der kan handle internationalt og arbejde sammen med andre NATO-medlemmer, primært amerikanerne og briterne. Til det formål har man ikke behov for så mange soldater, men de skal til gengæld være professionelle.«

Værnepligt skal afskaffes

Med reformplanerne befinder Guttenberg sig i et farligt politisk territorium. Af historiske grunde er den almene værnepligt en vigtig del af den demokratiske selvforståelse i Tyskland, hvor forbundshæren i brede dele af offentligheden anskues som 'nationens skole', der sikrer landets demokratiske grundorden mod ekstremistiske anslag.

Ifølge Guttenberg er der imidlertid ikke længere et sikkerhedspolitisk behov for en stående hær, der rekrutterer værnepligtige.

I stedet bør den tyske hær i fremtiden i højere grad lade sig professionalisere for at kunne leve op til kriterierne for indsættelser i internationale brændpunkter som eksempelvis i Afghanistan.

Men selvom Guttenbergs ønske om at professionalisere den tyske hær vurderes som økonomisk og sikkerhedspolitisk rationelt af forsvarseksperter som Conrad Schetter, er den politiske virkelighed en anden. Mens ministeren som en sjældenhed bakkes op af oppositionspartierne, især hvad angår besparelsesplanerne, er Guttenberg nemlig stødt på modstand fra konservative støtter.

Iltre stemmer i CDU og det bayriske CSU bebrejder forsvarsministeren for at angribe en bærende pille i det tyske samfund.

For at imødekomme konservative kritikere har forsvarsministeren derfor undfanget ideen om den frivillige værnepligt, der skal vare mellem 12 og 23 måneder. De frivillige værnepligtige skal udfylde rollen som rekrutmateriale til den professionaliserede hær. Endelig har Guttenberg sørget for, at henvisninger til værnepligten bevares i den tyske grundlov. Og samtidig har forsvarsministeren bedyret, at reformen vil medføre en højnelse af kvaliteten af det militære arbejde, der udføres af tyske soldater.

Overordnet ønsker Guttenberg at overbevise skeptikere ved at fremstille den frivillige værnepligt som »en moderne måde, hvorpå man som statsborger kan tage ansvar«.

Men selvom Guttenberg ikke er sen til at sælge sine reformplaner som et patriotisk kvalitetsløft, der vil forbedre tyske soldaters internationale anseelse, skal han stadig først og fremmest afstemme reformplanerne med de hjemlige budgetter.

Forsvarsministeren er nemlig underlagt et sparediktat fra finansminister Wolgang Schäuble (CDU), der forlanger besparelser for i omegnen af 8,3 milliarder euro inden 2014. Men ifølge ugemagasinet Spiegel vil forsvarsministerens foretrukne model kun medføre besparelser for ca. 1,5 milliarder euro og således ikke være i nærheden af at leve op til kravene fra finansministeriet.

Om Guttenberg vil have held med at leve op til sine ambitioner om at professionalisere forbundshæren under hensyn til strenge sparekrav står endnu hen i det uvisse.

Selvom forsvarsministeren har fået opbakning fra kansler Angela Merkel, der har givet »grønt lys for nytænkning«, skal planerne først endelig drøftes og vedtages på regeringspartiernes partikongresser, der finder sted i løbet af efteråret. Uanset hvilken vej, de kommende politiske vinde vil blæse, vurderer Conrad Schetter, at den tyske befolkning må indstille sig på nye tider:

»En folkehær med almindelig værnepligt hører fortiden til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Afskaffelse af værnepligt er første skridt på vejen til den siddende regerings uafhængighed af folkelig støtte til dens militære "lyster".

Det danske regimes to seneste krige ville ALDRIG være kommet gennem tinget, hvis det havde været værnepligtige, din søn, din nabos datter, din brors sønnesøn, osv, der skulle udsendes.

Kun folketingsmedlemmer fra de mest "tilbagestående" opstillingskredse ville vove at stemme for.

Også herhjemme vil man ... det er vist desværre ikke bare regimet, afskaffe de latterlige og helt illusoriske rester af værnepligten.

Nej, nej, nej en rigtig og effektiv værnepligt skal genindføres, så befolkningen - hele befolkningen, virkelig kommer til at leve med i og føle, hvad landets krige indebærer.

Jeg tror, at vi er nået derhen af forskellige veje, men jeg må give Per Jongberg helt ret i konklusionen!

Iøvrigt er det jo strengt taget tre krige under to regimer, hvis man da skelner mellem "Rasmussener"!

Heinrich R. Jørgensen

Kun to regimer? Er det ikke under samtlige tre despoter i Rasmussen dynastiet, I-III, at Danmark har enten tilsidesat folkeretten eller på anden vis været krigsførende?

Heinrich R. Jørgensen

Og Per Jongberg har naturligvis ret. Værnepligten er en demokratisk foranstaltning, der sikrer at krigsgalskaben både hos generalerne og de politiske herrer, ikke bliver så udtalt, at befolkningen ikke kan give det sin opbakning, eller lader sig rive med af demagoger, der prædiker hellig krig.

Morten Kjeldgaard

...frem for alt skal koldkrigstidens fokus på forsvar af landegrænser omlægges til fordel for en øget vægt på indsatser i udenlandske brændpunkter.

Mon "Forsvarsministeren" så får titel af "Indsatsministeren" ? Lad mig gætte: næh, i Tyskland som i Danmark vil man opretholde den latterlige eufemisme: "Forsvaret" om militæret.

I en demokratisk nationalstat er tvungen værnepligt vel en væsentlig forudsætning for, at landets befolkning, om nødvendigt, kan nå frem til at afgøre om en given person er en ’forsvarsminister’ eller en ’krigsminister’?

Derudover kan en helt igennem professionel hær med stærke internationale forbindelser (’En krigerkaste’) let blive en vigtig forudsætning for en begyndende afvikling af demokratiske forhold.

Med venlig hilsen