Læsetid: 9 min.

Nu giver klimakrisen 'lig på bordet' - hvorfor handler vi ikke?

Er det politisk-økonomiske strukturer, der spærrer? Er det moderne, frisatte menneske for angst til at se virkeligheden i øjnene? Eller er vores hjerne bare ikke udfordringen voksen
Er det politisk-økonomiske strukturer, der spærrer? Er det moderne, frisatte menneske for angst til at se virkeligheden i øjnene? Eller er vores hjerne bare ikke udfordringen voksen
23. august 2010

Man har hørt det i korridorerne ved de internationale klimaforhandlinger. Det er kommet som suk fra ngo'er, illusionsløse udsagn fra ledende embedsmænd, skuldertrækkende konstateringer fra fagfolk, bekendte, folk i bussen:

'Der skal åbenbart katastrofer til.' Eller: 'Der sker ikke noget, før Florida står under vand.' Eller: 'Der må lig på bordet, før klimatruslen tages alvorligt og fører til handling.'

I disse uger ser vi dagligt på tv, hvordan mennesker kæmper for livet. Og registrerer, at tusinder mister det. I Pakistan, hvor oversvømmelserne har ramt flere mennesker end 2004-tsunamien i Det Indiske Ocean, 2005-jordskælvet i Kashmir og 2010-jordskælvet i Haiti
tilsammen. I Rusland, hvor denne sommers ekstreme hedebølge og røgen fra skovbrandene alene i Moskva har kostet 7.000 menneskeliv plus mindst lige så mange andetsteds i Rusland. I Kina og i det nordlige Indien. Ifølge nødhjælpsorganisationer er det kun et spørgsmål om tid, før vi får grimme historier fra Vestafrika, hvor kombinationen af tørke og oversvømmelser har skabt en alarmerende fødevarekrise, der nu truer millioner.

Der er masser af 'lig på bordet', og det har der været siden 2003, da mindst 40.000 mennesker omkom i Europa under kontinentets hidtil værste hedebølge. Man kan aldrig bevise, at de enkelte ekstreme vejrfænomener er udløst af den menneskeskabte globale opvarmning, men billedet passer kun alt for godt med klimaforskernes modeller. Som ledende medlem af FN's klimapanel, professor Stefan Rahmstorf, Potsdam Universitet, forleden skrev i The Guardian:

»Denne ophobning af rekordsættende begivenheder kunne blot være et udslag af sort uheld. Men det er ekstremt usandsynligt. Det er meget mere sandsynligt, at det er resultatet af det stadig varmere klima - en konsekvens af at dette årti globalt har været det varmeste i tusind år.«

»Uden nogen handling vil planeten kunne være på vej til en opvarmning på fem-syv grader ved århundredets afslutning - og mere derefter. At fortsætte ad den vej med åbne øjne vil være vanvid,« konkluderer Rahmstorf.

Alligevel er det nærmest det, der sker. I USA, hvor man er blevet advaret om sårbarheden ved afhængigheden af fossil energi via Katrina-katastrofen i 2005 og Deepwater Horizon-katastrofen denne sommer, har Senatet valgt intet at gøre. I Europa, hvor vi har haft hedebølger, brande og oversvømmelser, vil EU-lederne ikke skærpe klima-ambitionerne i tråd med udfordringen. På den globale scene er viljen til at indgå en ny klima-aftale helt i bund. Og i det daglige liv drager de færreste mærkbare konsekvenser af indsigten om klimakrisens følgevirkninger. Der er allerede alt for mange 'lig på bordet', men stadig helt utilstrækkelig handling.

Hvorfor er det sådan? Hvad betinger, at det er så vanskeligt at tage denne, vor tids alvorligste trussel, tilstrækkelig seriøst i form af handling? Kan vi mon ved at forstå os selv lidt bedre, også blive bedre til at handle i overensstemmelse med det, vi godt ved?

Hvorfor gør vi ikke noget

»Man vover knap at begynde at tænke over det, så komplekst det er,« siger idehistorikeren Ole Morsing, Institut for Filosofi og Idehistorie, Århus Universitet.

»Men det er i hvert fald forkert at tro, at et fravær af 'lig på bordet' kan være grund til, at der ikke er blevet handlet. Det at klimakrisens ofre i dag faktisk hører nutiden og ikke fremtiden til, er således ikke i sig selv nok til at udløse handling.«

»At gøre det til et spørgsmål om lig på bordet, er at reducere diskussionen - det fører til forkert fokus og forkerte svar. Der er andre grunde til, at vi ikke gør det fornuftige,« siger Ole Morsing.

Nogle hæfter sig ved økonomiske faktorer. Som når stater, virksomheder eller privatpersoner ikke vælger klimavenlige løsninger, fordi det kræver investeringer nu og først giver udbytte senere. Eller som når økonomiske særinteresser - f.eks. olie- og kulindustrien - engagerer sig i meningspåvirkning imod klimahandling, fordi de som solnedgangsindustrier trues økonomisk af de nye, grønne teknologier.

Andre betoner politiske faktorer. Som når USA ikke vil forpligte sig internationalt, før Kina gør det, fordi man mener, det svækker USA's magtposition. Eller som når nationale politikere viger tilbage for klimaindgreb, fordi de frygter stemmetab.

Der er også strukturelle barrierer. Som at det f.eks. stadig er for bureaukratisk, teknisk og finansielt kompliceret at klimarenovere sit hus. Eller for indviklet at få oplyst, hvilke varer, der er klimarigtige. Eller for dyrt at rejse med tog frem for fly.

Men mange af de fagfolk, der beskæftiger sig med grundene til manglende klimahandling, fokuserer på de psykologiske mekanismer, der er på spil. En af dem er Daniel Gilbert, socialpsykolog ved Harvard University.

»Det faktum, at vi træffer beslutninger, skønt vi er i stand til at forudsige deres katastrofale konsekvenser, er det største uløste mysterium om den menneskelige adfærd,« siger Gilbert i en af sine forelæsninger.

Den dumme hjerne

Vi sparer fornuftigt op til vor alderdom, vi tager os sammen og spiser sundt for at undgå kræft, vi renser vore tænder med tandtråd, så de holder længe, så hvorfor i alverden har vi så svært ved at skifte elpærer og gøre andre ting, som er langsigtet fornuftige i forhold til klimaet, spørger Gilbert.

»Svaret er, at den globale opvarmning ikke ligner nogen anden trussel. Det er en trussel, vores hjerne er enestående uegnet til at gøre noget som helst ved,« mener han og forklarer det ved fire forhold:

• Klimaforandringer er ikke en akut trussel.

»Hjernen er en vidunderligt konstrueret 'se-at-komme-væk'-maskine, der konstant scanner omgivelserne for ting, det gælder om at holde sig på afstand af,« siger Daniel Gilbert. Mennesket kan reagere på millisekunder, hvis en sabeltiger angriber, eller en bold har retning mod ansigtet. Den egenskab er millioner af år gammel, hvorimod evnen til at reagere på trusler, der lurer i fremtiden, er nyere og ikke så veludviklet. At Grønlands indlandsis passerer et
tipping pointom nogle årtier, får ikke alarmerne til at blinke særlig klart.

• Klimaforandringerne sker gradvist.

»Eftersom vi knap registrerer ændringer, der forløber langsomt, accepterer vi gradvise forandringer, som vi ville afvise, hvis de skete brat.« Los Angeles' trafiktæthed er øget dramatisk de seneste årtier, og borgerne har tolereret det - var det sket på én dag, ville de have lynchet politikerne, mener Gilbert.

• Klimaforandringerne mangler et menneskeligt ansigt.

»Den globale opvarmning mangler et overskæg. Jeg mener det,« siger socialpsykologen. Af hensyn til vor egen overlevelse gennem tiderne har vi udviklet en hjerne, der er besat af at registrere andre mennesker og deres intentioner og handlinger. Derfor reagerer amerikanere nærmest hysterisk på terrortrusler i form af breve med miltbrand-bakterier, men trækker på skuldrene af en influenza, der dræber uendeligt mange flere.

»Hvis den globale opvarmning var blevet os påtvunget af en brutal diktator eller et ondt imperium, ville kampen mod opvarmningen være denne nations topprioritet.«

• Klimaforandringerne krænker ikke vor moralske følsomhed.

»Alle menneskelige samfund har moralske regler om mad og sex, men ingen har moralske regler om atmosfærekemi,« anfører Gilbert. Klimaforandringer er noget skidt, men vi føler ikke kvalme, væmmelse eller skam over dem. »Hvis klimaændringer var udløst af bøssesex eller en vane med at spise kattekillinger, ville millioner protestere i gaderne.«

Den amerikanske psykologs provokerende konklusion er altså, at vor hjerne er elendigt rustet til at håndtere udfordringer som den globale opvarmning. Ikke opmuntrende, hvis det er rigtigt.

Løgnen

Filosoffen Stephen Gardiner, University of Washington, er mindre deterministisk, men konkluderer, at fordi klimaproblemet er, som det er -fjernt i tid og rum og med afstand mellem årsag og virkning, mellem synder og offer - og fordi vi er, som vi er - optaget af det nære og af, hvad der er individuelt, snarere end kollektivt rationelt at gøre - så løber vi en stor risiko for »moralsk korruption«. Vi er modtagelige for selvbedrag og manipulationer, der bagatelliserer problemet og udskyder handling - hvad enten ansvarsforflygtigelsen sker ved at påkalde sagens videnskabelige usikkerhed eller f.eks. ved - som det danske finansministerium - at vælge høje kalkulationsrenter i sine samfundsøkonomiske beregninger, så nutiden vægtes på bekostning af fremtiden.

Gardiners konklusion er - med henvisning til romanen om fiskerbåden Andrea Gails forlis - at klimaudfordringen udgør »en perfekt storm«, dvs. »en usædvanlig konvergens af uafhængige, men hver især skadelige faktorer med sandsynlighed for at resultere i voldsomme, måske katastrofale, negative konsekvenser.«

Men fordi det ifølge Gardiner er en moralsk
risiko,vi er udsat for - ikke en uundgåelig konsekvens af neuro-anatomiske strukturer - så er det noget, vi kan arbejde med.

Samme afsæt har den australsk-britiske psykolog Dorothy Rowe, anerkendt ekspert i depression og angst og forfatter til en ny bog med titlen Why we lie.

Rowe noterer, at vi alle har en grundlæggende angst for, at vores livsfundament skal bryde sammen. For usikkerheden i tilværelsen. Det skyldes, at vi - ifølge både de gamle grækere og moderne neurobiologer - ikke kan se 'virkeligheden' direkte.

»Det eneste, vi nogensinde kommer til at kende, er de gæt eller fortolkninger, som vor bevidsthed skaber om det, der foregår,« skriver Dorothy Rowe.

»Det er skræmmende. Det betyder, at vi hver især lever alene, i vort eget univers af mening« - et forståelsesunivers, der er udsat i forhold til ydre begivenheder, som kan opløse den mening, vi har bygget op.

Derfor - for ikke at bryde sammen - har vi lært at lyve. For os selv, for hinanden og som samfund.

»Når det handler om hændelser på globalt niveau, skulle man måske tro, at det ville have topprioritet at finde frem til sandheden. Men det har det ikke. For os alle gælder, at der er noget vigtigere end at finde sandheden. Vi er for bange for at se kendsgerningerne i øjnene, for at gøre det indebærer faren for, at det meste af det, der understøtter vores selvforståelse, kan falde fra hinanden.«

Eksempel: Hvis sandheden om klimakrisen viser sig at være, at fortsat økonomisk vækst er umulig, så ramler det, der af mange opleves som den absolutte forudsætning for det moderne velfærdssamfund og den grad af tryghed, det giver.

Dorothy Rowes pointe er, at jo mere vi af ren og skær kortsigtet selvopholdelsesdrift lyver, desto længere kommer vi fra reel forståelse af, hvad der sker med verden, og dermed fra evnen til at agere hensigtsmæssigt i den.

»Konsekvenserne kan i sandhed blive forfærdelige,« siger psykologen.

Friheden

For idehistorikeren Ole Morsing er det nødvendigt at gå videre end til psykologien for at forstå vores adfærd i forhold til klimatruslen. Det handler også om gældende menneskesyn, samfundssyn og verdenssyn. Noget der er tilgængeligt for diskussion og forandring - for politik.

»Den tyske sociolog Ulrich Beck har sagt 'Før i tiden hed det: Jeg er sulten. Nu hedder det: Jeg er bange'. Angsten er i den moderne verden eksploderet i kraft af, at vi er blevet overladt til os selv.«

Angsten er således et produkt af friheden, af frisættelsen af mennesket i forhold til natur og normer. Morsing taler om en privatisering af, hvad vi hver især kan lide og opfatter som naturligt, godt og rimeligt. Og denne privatisering er farlig, siger han.

»Det er fuldstændig afgørende, hvordan opfattelsen af, hvad der er naturligt, får lov at udvikle sig. I dag er vi frie og liberale med et dominerende syn på verden, der hedder 'vi er os selv nok'. Det kan derfor sagtens være, at det bliver naturligt, at titusinder dør på grund af økologiske kriser, nøjagtig som det i dag er naturligt, at der dør tusinder i trafikken.«

Nogle mister således i meget bogstavelig forstand friheden i kølvandet på klimaforandringerne. »Den begrænsning af vor frihed, som bliver håndgribelig med den globale opvarmning, er det paradoksale resultat af selve den eksponentielle vækst i vor frihed og magt,« siger filosoffen Slavoj Zizek.

Frisættelsen har ikke kun ophævet undertrykkelse, men også gjort os utrygge, og fordi vi er utrygge, møder vi udefra kommende krav om indgreb, forandring og normer - 'du må ikke svine med CO2' - med modstand eller fornægtelse.

»Jeg ser på en gang friheden som vort samfunds største helt og største skurk,« siger Morsing.

Det sydøstlige Australien var i januar og februar 2009 hærget af mange voldsomme brande. Forud var gået en historisk hård tørkeperiode. Foto: Andrew Brownbill/Scanpix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Atter en artikel, der fortjener at komme i min elektroniske mappe over gem-værdige artikler.

Det specielt interessante ved denne artikel er det fremtrædende element af psykologi (dem, der kender mine skriverier i dette forum, vil vide hvorfor, jeg synes således).

Verden er af lave. En verdensomspændende, social revolution med grøn energi for øje er det eneste som kan redde denne planet fra hungrende og egoistiske kapitalinteresser og hedgefonde, der gang på gang gennem historien har kørt vores økonomi i sænk og ladet millioner af fattige folk og arbejdere betale for gildet.

Jørn Attermann

Tak til Jørgen Steen Nielsen for endnu en særdeles velskrevet og interessant artikel!
Det gode ved denne artikel er, at den forsøger at finde et svar på, hvorfor vi alle optræder som lammede; måske er det i socialpsykologien og sociologien/filosofien, at vi skal lede efter værktøjer til at afværge klimakatastrofen.
Det er formentlig også i de humanistiske videnskaber, at man skal finde svaret på, hvorfor Fogh valgte at sætte lammelsen i system ved at ansætte Bjørn Lomborg som statsautoriseret klimavildleder og smagsdommer.

Jens Thorning

Politikerne tror jo ikke på klimaforandringer, dels fordi vi har lært, at verden aldrig forandrer sig, dels fordi vi har lært, at Videnskaben altid finder på en løsning for os, mens vi passer os selv og vores job og familie.

Marianne Mandoe

Klimakrig?
Lig på bordet?

De klima-fokuserede har snart strammet retorikken så meget som det kan lade sig gøre uden at gå over i direkte fysisk vold.
Og så er der dem der undrer sig over at nogen af os får kvalme og ikke vil have noget at gøre med det.

Fanatisme, i enhver form, er noget man skal holde sig langt fra.

Marianne Mandoe

Der skulle selvfølgelig have stået "klimaKRISEN". Ikke "klimakrigen."
Selvom jeg også har hørt udtrykket "klimakrigen" i brug.

Frej Klem Thomsen

En usædvanlig interessant og læseværdig artikel, selv efter Steen Nielsens standard. Også selvom jeg mener at det individualistiske/kognitive fokus kan overdrives. Mennesker kan godt forholde sig til upersonlige, abstrakte trusler, som f.eks. truslen om at blive gammel og fattig, og løsningen med en pensionsopsparing, illustrerer. Det kræver imidlertid de rigtige sociale strukturer, der på en gang gør det relativt let at forstå truslen og relativt let at handle på den. Begge dele blokeres pt. af de agenter der har en kortsigtet egoistisk interesse i at forhindre handling.

Mogens Michaelsen

Aldeles glimrende artikel, der forsøger at gøre noget der helt sikkert er brug for i dag, nemlig at forstå os selv og vores verden på en mere sammenhængende måde. I stedet for at se problemerne som noget der KUN har noget at gøre med et bestemt aspekt, f.eks. økonomi eller psykologi.

Den slags "meta-analyser" er desværre ikke almindelige i dag. At moderne medier ikke just lægger op til det, er nok en af grundene - men netop ikke hele forklaringen (jvf. artiklens pointe).

Hver eneste generation i menneskehedens historie har fostret et antal superbegavede mennesker, som bestemt mente at menneskeheden var i dybe problemer.

Sådan er det også i dag - og sådan vil det være i morgen.

Det er en del af menenskets måde at fungere på som biologisk art ( - tror jeg ).

Vores efterhånden meget veludviklede miljø-bevidsthed har "givet pote", så det batter ( bekæmpelse af tilsætningsstoffer til mad, farlige kemikalier, dårligt arbejdsmiljø o s v o s v) , så kom ikke og sig, at vi ikke kan hitte ud af at handle ud fra andet end "primitive og forenklede økonomiske hensyn" ????

Klimaproblemets "løsning" er en ny stor dimension af miljøindsatsen, som alle gennem mange år har set nødvendigheden af - og en masse forskning og udviklingsarbejde er allerede rettet mod klimarelevante løsninger inden for alle felter - løsninger, som vi måske endnu ikke har viden til at forestille os ( lige så lidt som man for 40 år siden kunne forudse internettet og dets betydning - bare for at give et eksempel).

Mennesket gik - så vidt jeg kan se - i gang med at håndtere klimaudfordringen inden, der kom " lig på bordet" - og at der så er nogen filosoffer og tænkere , som med lidt forsinkelse råber "vagt i gevær" - det er da bare sympatisk..

Henrik Schmidt

Med fare for at lyde totalt pessimistisk: Jeg tro simpelthen ikke det ligger i generne hos aben som kalder sig selv "Menneske" at rydde op efter sig selv. Når vi er færdige med jorden, vil den sikkert ligne vores oprindelige hjem, køkkenmøddingen. Eller et barneværelse i havsnød. Det lader til at det er den vej det går, i det mindste.

Alle vores intentioner er jo smukke, men vi synes ikke at være i stand til at realiserer dem. Vi siger at der ikke er "politisk vilje" men mener vist i virkeligheden at vi ikke orker. Well måske bliver de første naturkatastrofer af væsentlig omfang som rammer den vestlige verden et Wake Up Call, man har lov at håbe. Men lad os se.

Aksel Gasbjerg

Igen en glimrende artikel af jsn.

Artiklen er mest fokuseret på de psykologiske faktorer og giver mange gode og kvalificerede bud på, hvorfor vi ikke reagerer på klimatruslen.

Men om man skal fokusere på de 15 cm fra venstre øre til højre øre eller de 40.000 km fra højre øre til venstre øre er svært at afgøre. Både psykologiske forklaringsvariable og de herskende samfundsstrukturer efterlader os tilsyneladende i et klimamæssigt dødvande.

Indenfor de 15 cm har vi det svært ”fordi klimaproblemet er, som det er - fjernt i tid og rum og med afstand mellem årsag og virkning, mellem synder og offer - og fordi vi er, som vi er - optaget af det nære og af, hvad der er individuelt, snarere end kollektivt rationelt at gøre... Vi er modtagelige for selvbedrag og manipulationer, der bagatelliserer problemet og udskyder handling”.

Indenfor de 40.000 km har vi opbygget en kapitalistisk forbrugsorienteret og globaliseret samfundsstruktur, der hylder, værdsætter og belønner præcis det modsatte af, hvad klimaet har godt af.

Dette sidste kan illustreres ved såkaldte positive overskrifter (men særdeles negative set med klimabriller) i en tilfældig avis på en tilfældig dag:

Side 1: Væksten stiger igen.
Side 2: Produktion påbegyndt i nyt oliefelt ved det Kaspiske hav.
Side 3: Obama giver 20 mia til bilindustrien.
Side 4: Endnu flere flyver sydpå i ferien.
Side 5: Maersk's aktier stiger, da både containertransport og olieproduktion stiger.
Side 6: Verdens befolkning runder 7 mia i 2011
Side 7: Ny 8 sporet motorvej åbnet.
Side 8: Ny opfindelse: individuelt køleaggregat til din vandflaske.
Side 9: Regeringen vil stimulere forbruget.
Side 10: Vejret: I kan glæde jer. Badesæsonen forlænges gradvist over de næste 100 år.

John Fredsted

@Henrik Schmidt: "Vi siger at der ikke er “politisk vilje” men mener vist i virkeligheden at vi ikke orker."

Nej, vi tør ikke.

Henrik Schmidt

Forøvrigt er det bemærkelsesværdigt, hvor fascineret vi er af denne forestående apokalypse. Hvis man tager et view over de største Hollywood baskere i nyeste tid har de næsten alle dette temas på programmet. Okay det er måske en overdrivelse men central i vores historiefortælling er det godt nok.

Samtidig har vi så disse ny liberalister som drømmer om et samfund uden stat, hvor det hele sejler og hvor man, lige som den frommeste religiøse, fuldstændig ligger samfundets skæbne i den store hånd.

Det er ikke uforventeligt tit tilhængere af den sidste filosofi som også mener at man skal lade stå til overfor klimaforandringer. Måske er det, en (forståelig) drøm om at vende tilbage til livet udenfor Sodoma og Gomorrah men jeg er ikke sikker på at der denne gang er nogen verden udenfor, at vende tilbage til. I det mindste ikke en verden som den vi kender.

Steen Erik Blumensaat

Sanskrit: krise, renselse fra en belastning og afgørelse for den fremtidige vej.
Nu er det sådan at ingen nogensiden har levet i fremtiden ej heller i fortiden, alt liv er i samtiden.
Fremtiden er endnu ikke begyndt og fortiden er ovre og nærmere vi os nuet, synes det at fjerne sig. Tiden kan opleves som stå stille, gå hurtigt, oplevet som glemt.

Videnskabernes herskerinde: Psykologi, som de andre videnskaber skal tjene og forbedre.
Filosofipsykologien er videnskabernes videnskab, Mestervidenskaben, om de vil.
Til slut et spørgsmål, har disse supermennesker opsagt deres livsforsikringer, deres opsparinger?
Psyke: det sidste åndepust.

Steen Erik Blumensaat

Anders Fogh Rasmussen: krisen er psykologisk.
Barak Hussein Obama: krisen er psykologisk.
Altså kvindelig, geo, geia,Moderjord.
Først var hun ren og skær passivitet, paradiset.
Så var hun derefter besat af fremmede kræfter; der sidder hende en ustyrlig djævel i skødet, og inde i hendes skede lurer en slange begærligt på at mæske sig i mandens sæd.

Citat fra et indlæg:

'Fanatisme, i enhver form, er noget man skal holde sig langt fra.'

To mænd (eller for den sags skyld: to kvinder) kommer kørende hen ad vejen.

Den ene siger: Der er en mur forude. Skal vi bremse eller dreje? Hvis vi kører ind i den, bliver vi til hakket fars.

Den anden svarer: Vær ikke fanatisk. Du giver mig kvalme med al din ulykkesretorik. Bare giv den gas.

Sådan lan det jo gå, når almindelig sund fornuft udlægges som fanatisme.

'What have they done to the earth?
What have they done to our fair sister?'
Ordene fra Door's 'When the music's over' har igen og igen lydt for mit indre øre under de sidste 3 ugers ferie:
I denne dejlige men vanvittige sommer, har vi i august mærket et 'svirp af monsterets hale' - men endnu kun som en smagsprøve på hvad der venter os i fremtiden
Er vi vågnet omsider? spørger jeg mig selv - Eller sover de fleste roligt i misforstået tro på at 'det hele nok ordner sig'?
Tror vi, at de politikere vi har sat på opgaven, er den voksen? Eller mener de fleste at det hele er stærkt overdrevet eller at 'de lærde strides' - og sagen derfor ikke værd at bekymre sig om?
Hvorfor er det end til nu ,lykkedes den amerikanske olielobby at så tvivl, om hvad realiteterne er?
Hvorfor har det så svært ved at trænge igennem med sandheden?
Foretrækker folk den bekvemme livsløgn frem for den besværlige vished?
Jeg tror ikke det er sådan – jeg vil ikke tro det - jeg tror der er talrige, der som mig plages af de samme frustrationer og fortvivlelse over verdenens tilsyneladende uflyttelighed og selvmorderiske dumhed
Vi burde som Door's råbe:
We want the world! And we want it now!
Der mangler en bred folkelig bevægelse. Et sted, hvor vi kan gå hen med vores ønsker om at gøre noget - et sted hvor vi kan dele vores bekymringer og frustrationer og opleve, at vi ikke er alene.
Engang var der noget der hed OOA som formåede at gøre en forskel i debatten og som havde politiske gennemslagskraft - hvad er der i dag?
DN, Greenpeace, WWF etc. - er udmærkede NGO’er, der alle beskæftiger sig med global opvarmning - ved siden af alle de andre emner de også tager sig af. Det der er brug for ved siden af disse er en bevægelse som er 100% fokuseret på G.O. Som kan aktivere og begejstre alle de bekymrede og de som ønsker at gøre noget. Jeg drømmer om 10 tusinde mennesker på Christiansborgs slotsplads 10 tusinde mennesker der råber 'we vant the world and we want it now! så det høres bag de tykke mure og over det ganske land
Ikke mere nøl og fedtspil ikke mere spin!
G.O. er et alt for alvorligt en sag til at vi kan overlade den til vores politikere - det har de sidste par år vist

Anders Ejsing

God artikel.

Jeg tror følgende personlige beretning godt kan illustrere en del af problemet: Jeg så overskriften og vidste ikke helt, om jeg overhovedet turde læse artiklen pga. faren for dens ret nedslående indhold. Gad vide, om jeg er den eneste, som havde det sådan...

Men jeg tog alligevel modet til mig, læste artiklen, grublede og blev klogere (håber jeg).

Men mennesker er forskellige, og selvom det er menneskeligt at undvige store, uoverskuelige problemer, er det ikke sådan, at alle er ligeglade.

Jeg flyver f.eks. stort set aldrig (har kun prøvet det én gang). Og ja, det er bl.a. (men ikke kun) pga. de miljømæssige problemer forbundet med det. Selv hvis en togbillet er tre gange dyrere, skal der være en virkelig god grund til, at jeg sætter mig ind i en flyvemaskine.

Torsten Mandal

Mere handling kan kræve udvikling og udbredelse af billige løsninger med flere formål der kan betale sig for dem der implementerer dem. Her er et sammendrag af mine forskningsresultater om hvordan man (selv fattige bønder) på den måde kan etablere jord-og-vandbevarende multipurpose hække, brandbælter, tørke tolerant foder mm iopscience.iop.org/1755-1315/6/41/412031

firmaerne styret af dem med næsten alle pengene som har bl. andet lobbyister til at påvirke politikernes beslutninger om love som ville ramme deres industri,..
så længe de får lov til at bestemme farten(storindustrien) så sker der ikke noget, og så længe der sker ikke noget, bliver situationen værre og værre, jeg er mildest talt chokeret over ledelses stilen af planeten jorden.

Der er jo også nogle som ævler om den konspiration at dem som egentlig sidder på magten, bag facaderne ønsker situationen så uudholdelig for folk på verdensplan at de begynder at kræve en en-stats løsning for hele planeten som vil være i stand til både at globalt lave en miljø standard som skåner planeten og gælder for alle, og de økonomiske kriser skal bruges til at afskaffe alle nationer pengesedler til at erstattes med et andet system, alle grænser og hære vil forsvinde og der vil eksistere et verdens politi, og selvfølgelig siger de også at dette vil være tyrannistat som vil behandle folk som kvæg, og 'disponere' dem som de ikke mener de kan bruge til noget(som om de havde mere ret til at være her fordi de havde flere penge, det er godt nok et underligt kriterium), og at det kommer til at være som Kina/Sovjet blok politik, man skal have tilladelse til at rejse, børnene er statens ejendom osv,.. men som tingene går og ser ikke ud til at nogen viser den mindste vilje til at ændre tingene indtil alt står i bål og brand,.. ja så begynder man at tvivle lidt om de der konspirations-teorister alligevel havde ret?, siden der både findes knowhow og penge til at vende udviklingen er det lidt underligt at de ikke gør noget ved det, hvad er det de venter på ?, personligt synes jeg ikke det er en dårlig ide med en-stats løsning for hele jorden men ikke på den måde konspiration-teoristerne beskriver den, der er meget mere plads og ressourcer på jorden end vi sådan går og tror der er(specielt hvis vi stoppede vores totalt unødvendige forurening), problemet er at vi spreder os ikke nok, vi laver storbyer som er som kræftbylder på jorden med alt det skrald og os en storby laver, oveni forgifter vi vores egen madforsyning af hvilken grund ved jeg ikke, måske er vi bare blevet trætte af at leve, sikke noget rod.

"Brunner remarked that the growing world population now required a larger island—the 3.5 billion people living in 1968 could stand together on the Isle of Man (area 572 km²), while the 7 billion people whom he projected would be alive in 2010 would need to stand on Zanzibar (area 1554 km²)."

så meget for alt deres overbefolknings crap, der er massssssser af plads, det er ikke det der er problemet men at de produkter industrien leverer forurener så meget at hvis alle brugte produkterne ville vi længe være færdige, så i mine øjne er det industrien som skal til at fatte at deres handlinger er dybt uansvarlige og så betale de ekstra penge for at gøre det ordenligt, og forbrugeren er også til dels ansvarlig i vores uvidenhed, hvis forbrugerene kunne lave en verdens organisation som effektivt kunne få forbrugere til at boykotte firmaer på verdensplan, så ville industrien måske begynde at lytte, der skal i hvert fald nogle drastiske reformer på miljø-fronten, om de kommer fra folket eller politikerne er lige fedt, bare der sker noget,.. men absolut ingen grund til at være optimistisk på at noget ændrer sig foreløbigt .

Det er industrien som er den store synder, tag nu fat på dem kære politikere, og lad være med at tage silke-hansker på først som i plejer. Det er ikke folk skyld at privat ejede multinationale firmaer og andre privat ejede firmaer forurener, og når de snakker om overbefolkning, snakker de så ikke nærmere om at storindustrien laver forfejlede produkter ude af takt med naturen og befolkningen, alle de biprodukter man kan få fra olie til at lave plast, kan man få ud af industrihamp, så er den skid slået, det er voksne folk som slås som små børn om en pose slik når det kommer til olie, det er irrelevant tidspild, de skulle hellere bruge deres energi på at konvertere systemer fra olie til el,.. bare sådan imens de har noget olie tilbage til at producere dimserne, eller hvordan vil de producere dem når alt olien er sluppet op,.. med håndsving og heste?

Martin Snoer Raaschou

Jørgen Steen Nielsen spørger: "Hvad betinger, at det er så vanskeligt at tage denne, vor tids alvorligste trussel, tilstrækkelig seriøst i form af handling? Kan vi mon ved at forstå os selv lidt bedre, også blive bedre til at handle i overensstemmelse med det, vi godt ved?"

Jeg kan godt se den sidste sætnings ønske om at finde muligheder for forbedring i menneskets handlingsmønstre via undersøgelser af vores udbredte vanskeligheder ved at handle over for klimaforandringerne. Men: Skal man måske passe på, at svaret på hvorfor vi ikke handler, ikke ender med mest at handle om hvorfor vi ikke /kan/ handle?

Jørgen Steen Nielsen nævner selv det nedslående i psykologen Daniel Gilberts syn på hvor elendigt rustet vores hjerner er til at håndtere udfordringer som den globale opvarmning. Det ville måske også være mere interessant at høre en psykologs forslag til adfærdsændrende tiltag. Kunne en psykolog forestille sig at være vært for et YouTube-baseret selvhjælpskursus i anerkendelse af klimaforandringernes alvor? Hvor kan en psykolog hjælpe til, hvordan?

Rune Lykkeberg talte for nylig på Krogerup Højskole, og jeg forsøgte at spørge ind til hans forhåbninger om menneskets mulighed for at ændre kurs, kort sagt: Hvad tænkte han om potentialet for tilstrækkelig vækkelse og handling over for klimaforandringerne? Det i hans svar, der vakte størst genklang i mig, var: Giv dem mulighed for at handle.

Jeg mener, det er meget rigtigt set. Frem for spørgsmålet: Hvorfor kan vi ikke handle? Eller: Kan vi handle? — bør vi ikke hellere spørge: Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi hjælpe andre med at gøre? Helt konkret /gøre/? Jeg har selv svært ved at finde ud af, hvad jeg skal gøre. Jeg oplever det som svært at handle på en måde, der er tilfredsstillende i forhold til klimaforandringerne.

Det er bestemt ikke et problem, den enkelte forbruger kan handle sig ud af. Måske kan man godt opnå en vis tilfredsstillelse ved ikke at flyve, ikke spise kød, ikke køre bil, donere til Greenpeace, Verdensnaturfonden og NOAH og skifte til et CO2-neutralt energiselskab, men jeg tvivler på at dem, der gør alle disse ting føler, at deres handlinger er tilstrækkelige. Jeg mener ikke, at de handlinger er ubetydelige, og ønsker ikke at nedgøre folk, der handler sådan eller at sige, det alligevel er for stort og for sent. Det, jeg vil frem til, er: Man kan ikke redde sin egen røv.

Problemet kræver en løsning. En løsning indbefatter så vidt jeg er informeret at vi (menneskeheden, ikke danskerne) får sænket indholdet af CO2 i atmosfæren fra de nuværende 390 milliontedele (http://www.co2now.org/) til under 350 milliontedele. Det er målet.

Det er et anderledes mål, end folk er vant til. For den enkelte (velhavende vestlige) børnefamilie, der ønsker at deres afkom skal gennemgå en opvækst fri for beviseligt farlige parabener, er det vel nogenlunde muligt at konsumere sig ind i velmenende kosmetikfirmaers økologiske produktserier (eller hvad?). Vil det samme segment begynde at spekulere i hvor det bedst kan betale sig at bo om 100 år?

Hvordan kan vi gøre det muligt for folk at handle på måder, der minder om at være tilfredsstillende?

Organisationen 350 har sat den 10. oktober i år, 10/10/10, til at blive "den globale arbejdsfest", "GLOBAL WORK PARTY". Her er en oversigt over handlinger, forskellige grupper og personer sætter i værk den dag: http://www.350.org/map

Er det nok at mødes på Rådhuspladsen i København som Klimabevægelsen foreslår, eller har andre bedre idéer?

... nu må tingene altså holde op med at deje sig om penge, nu må de høje herrer begynde at betale for de rigtige skorstene, filtre osv, i stedet for at betale bøder når de har smadret naturen, så vi har brug for politikere som laver bøderne for industriforurening 1-200 gange højere end den er i dag,.. og industrien ville i løbet af 0,0 have fulgt specifikationerne for miljøbeskyttelse, for nu griner de bare af bøderne og betaler dem, for det er billigere end at få den 'grønne' skorsten hjem, og igen,.. hvad venter politikerne på?, sjovt hvordan straf og kontrol regner over befolkningen imens industrien ser ud til at have cart blanche.

Niels-Holger Nielsen

Ole Fallstoft

Cochabamba says The Music's over - it's time for a new song

‘What have they done to the earth?
What have they done to our fair sister?’

Disse strofer har også lydt for mit indre øre i månedsvis. Der må være andre end os to, som har tænkt mere end fyrre år tilbage?

" Stuck her with knives in the side of the DAWN
raped(?) plundered and ripped her and bid her
stuck her with knives in the side of the DAWN
tied her with FENCES and dragged her DOWN
(mine fremhævninger)

The butterfly never screams - it just fades away.

Altid interessant, Ole, at høre, at man ikke er alene med sine idiosynkrasier.

Læg øret til jorden og lyt til Cochabamba

Karsten Johansen

Glimrende artikkel, men den rommer viktige feilaktige antakelser fra de intervjuede, særlig den at "klimakrisen er ikke akut" - den punktmessige oversikten i slutten av artikkelen viser nettopp at klimakrisen forlengst er hyperakutt. Situasjonen er langt, langt mer alvorlig enn selv mange av de mer bevisste gir (tør å gi) uttrykk for: de vil være taktiske og tilpasse budskapet så det blir "pedagogisk" og "positivt", men dermed sparker de benene vekk under det alvor de selv ønsker å fremme. De tilpasser budskapet til medienes gjennemfalske bilde av virkeligheten, det Strindberg kalte "den offentlige løgn".

Den viktigste årsaken til at krisen ikke tas på alvor, blir oversett: den er, at mediene ikke er frie, men stort sett eies og dirigeres av mektige kapitalgrupper, som kun tenker hyperkortsiktig, finanskapitalistisk spekulasjonsprofitt, og derfor via lønnssystemets/arbeidskraftmarkedets perfekte kontrollmekanisme sensurerer vekk alle uønskede fakta og forhold fra den offentlige bevissthet.

Karsten Johansen

Dersom noen undrer seg over det sene tidspunktet for mitt innlegg, kan jeg opplyse at det hender at jeg blir liggende søvnløs og tenke over den fatale situasjonen verden befinner seg i (og det er jeg neppe alene om). Da står jeg opp og begynner å tenke aktivt, jeg blir ikke liggende og gruble.

Niels-Holger Nielsen

" But, most important of all, we must remember that in the middle run, the next twenty-five years, we are living in a time of transition. In this transition, the issue is no longer whether or not we want to sustain a capitalist system, but what will replace it. And we have to work very hard, and very uncompromisingly, to push in the direction of a more democratic and more egalitarian world-system. We cannot construct such a system in this middle run. What we can do is to make possible the multiple political activities that will end up tilting the balance against a richer, better organized, and far less virtuous group—those who wish to maintain or even reinforce another variant of the hierarchical, polarizing systems we have had heretofore. Their system will not be capitalism; it would probably be worse.

We have to remember finally that the outcome of the struggle during the present chaotic transition is not in any fashion inevitable. It will be fashioned by the totality of the actions of everyone on all sides. We have only a fifty-fifty chance of prevailing. One can define fifty-fifty as unfortunately low. I define it as a great opportunity, which we should not fail to try to seize."

Immanuel Wallerstein

http://monthlyreview.org/080630wallerstein.php

Skal der ske forandringer, er man nød til at starte der hvor det gør ondt. Europæerne burde stille langt højere krav til EU, om at løse de udfordringer der er.

så længe man sidder tilbagelænet i Europa, i forventningen om at USA klarer tingene. Så vil der med stor sandsynlighed, intet konstruktivt ske.

Så problemet er ikke at folk ikke lytter, problemet er at folk er blevet pacificeret, af den samfundsmodel vi praktiserer.

Hvis end ikke videnskabsmænd kan råbe folk op, så må der være andre grundlæggende ting der er årsag til at intet sker.

Vores love i dag, er ikke trimmet til at håndtere multinationale selskaber m.m. De har frit spil på alle hylder i bureaukratiet.

Niels Holger Nielsen:
Nu vi er ved det kan jeg ikke undlade at citerer Bob Dylans profetiske ord som vel i sin tid var møntet på noget andet men sagtens kan genbruges idag - det er nærmest uhyggelig hvor præcise de er:

Come gather ’round people
Wherever you roam
And admit that the waters
Around you have grown
And accept it that soon
You’ll be drenched to the bone
If your time to you is worth savin’
Then you better start swimmin’ or you’ll sink like a stone
For the times they are a-changin’

Come senators, congressmen
Please heed the call
Don’t stand in the doorway
Don’t block up the hall
For he that gets hurt
Will be he who has stalled
There’s a battle outside and it is ragin’
It’ll soon shake your windows and rattle your walls
For the times they are a-changin’

Ja tiderne skifter kan man roligt fastslå
Ind i mellem kan poesien løfte én ud af fortvivlelsen
og give håb
Måske mødes vi engang med de 10 tusinde andre og synger for at tænde et håb om forandring?

Steffen Nielsen

Jeg forsøger på ikke at være pessimist, men jeg er bange for, at selv den sidste overlevende her på jorden efter miljøkatastrofer vil påstå, at vejret kan vi ikke gøre noget ved

Tak til Jørgen Steen Nielsen for endnu en læseværdig artikel! Imidlertid synes jeg, at den mangler en væsentlig grund til, at verdens lande ikke vil reagere på truslen om endnu større klimaændringer. Det er "peak oil", altså at der bliver mangel på brændstoffer. Det er da klart, at når en regering ved, at der bliver mangel på visse livsvigtige produkter i fremtiden, så vil man ikke frivilligt afskære sig fra at bruge løs og dermed overlade det tilbageværende til andre. Ja, der er vel en tendens til at hamstre af mangelvaren (i form af at tage kontrol over vigtige landområder).

Også fra mig tak til jsn for artiklen. Den er jo et led i både jsn´s og vi andres erkendelsesproces - en proces henimod at forstå hvor hunden ligger begravet. Jeg er enig i at man er nødt til at tage fat på det psykologiske for at komme videre, men uden at glemme de økonomiske særinteressers betydning.

Jeg vil til alle her anbefale følgende bog på ca. 250 letlæste sider, .som frit kan hentes ned fra nettet. Den hedder: "The Authoritarians" af Robert Altemeyer. Den ligger på adressen
http://home.cc.umanitoba.ca/~altemey/

Bogen handler langt overvejende om Right Wing Authoritarians (RWAs), dvs. "højrefløjsautoritarianere". Autoritarianere er personer med et særligt forhold til blindt at stole på autoriteter. Altemeyer er psykolog og har gennem et langt liv brugt psykologiske metoder (spørgeskemaundersøgelser) til at forstå hvad der rører sig i den type mennesker. Når vi taler Nordamerika, vil de ofte være "evangelister" eller kristne fundamentalister. Bogen indeholder sådan set ikke nogen oplysninger, som er overraskende eller uventede. Men den gør alligevel stort indtryk ved at den så præcist dokumenterer hvordan sådanne mennesker tænker - eller rettere: pointen er netop at de ikke tænker.

Det meste har ikke ret meget direkte med miljø og klima at gøre, men alligevel er bogen meget god at blive klog af, hvis man vil forstå hvilken mentalitet man er oppe imod. Den være hermed anbefalet både til dem der vil være klogere på klimaskeptikere, og på dem der vil være klogere på diverse former for fundamentalister, herunder kristne fundamentaliser og personer med en fundamentalistisk tro på det frie marked (den er også relevant med hensyn til andre former for fundamentalister, f.eks. venstrefløjsekstremister, islamister, you name it . . . .) .

Niels-Holger Nielsen

Ole Falstoft

Ja, det var en profetisk tid. Vi var mange, der så lyset, og modstanden mod svineriet voksede. Hvorfor gik det i sin mor igen? Kapitalismen overdængede os med flitterstads, krige og "shock and awe". Nu har den kun et til skud i bøssen: Det åbne, usminkede diktatur, som sniger sig ind på os. Måtte vi kende vores besøgelsestid.

Niels-Holger Nielsen: Denne snigende katastrofe bliver en afgørende ufordring for demokratiet - jeg er bange for at det kan blive begyndelsen på enden på vores demokratiske epoke fordi de demokratiske samfund ikke formår at komme med de nødvendige løsninger på udfordringen.
Engang vil man se tilbage på vores tid som en kort epoke hvor det for en tid lykkedes at skabe håb om borgenes medbestemmelse og folkets lighed og frihed - men som ødelagde sig selv ved korssigtet ressourcespild og uansvarlighed.
Jeg er glad for ikke at skulle opleve de nye tider - jeg tror ikke det bliver helt så sjovt som det har været

Måske dette har interesse for nogen:
Jeg har studeret den meget grundige klage over filmen "The Great Global Warming Swindle" som blev indsendt i 2007 til det britiske Office of Communication (OfCom). I klagen dokumenteres bl.a. over 100 faktuelle fejl i filmen, og klagen blev underkastet peer review af over 20 ansete forskere inden den blev indsendt til OfCom.
I afgørelsen fra OfCom skriver de bl.a.:
As the European Court of Human Rights has made clear,. . . the principle of freedom of expression applies not only to “… information or ideas that are favourably received or regarded as inoffensive or as a matter of indifference, but also to those that offend, shock or disturb."
For at denne ytringsfrihed kan bevares, afgør OfCom at
"The complainants . . stated that the programme was not accurate and therefore in breach of the Code. However, whilst Ofcom is required by the 2003 Act to set standards to ensure that news programmes are reported with “due accuracy” there is no such requirement for other types of programming, including factual programmes of this type. "
Med andre ord: I ytringsfrihedens navn er det OK at BBC sender en film om klimaet hvor fakta er bevisligt forkerte. Bortset fra nyhedsudsendelser er der ingen pligt til at fortælle sandheden. Man må godt lave en "dokumentar" som er løgn fra ende til anden.
De personer der optrådte i filmen, var for størstedelen betalt direkte eller indirekte af olieindustrien. Det blev ikke oplyst i filmen. OfCom afgjorde at det var der heller ingen pligt til at oplyse:
"In relation to programmes which are subject to the due impartiality rules there is a specific requirement, contained in Rule 5.8 of the Code, that the personal interests of “a presenter or reporter” which would call into question the due impartiality of the programme, must be disclosed to the audience. Ofcom notes however that there is no similar requirement in relation to factual programmes or portrayals of factual matters in general. "
Så den Europæiske menneskerettighedserklæring bliver altså her brugt til at fastslå, at man må godt udsende en "dokumentarfilm" hvor de interviewede personer er betalt i det skjulte af olieindustrien, og hvor stort set alt hvad der siges og vises er løgn.
Filmen blev som bekendt vist i en del lande, også i dansk DR, og blev sendt helt ukommenteret. Så der er al mulig grund til at tro at en masse mennesker er blevet vildledt eller forvirret.
Under de forhold kan man ikke forvente at folk vil røre en finger for klimaet.
Vores demokrati har udartet til et samfund hvor det er helt Ok at lyve. Et sådant samfund kan ikke bestå evigt. Et så dekadent demokrati vil før eller siden bukke under.
Links:
(link:
http://www.ofcomswindlecomplaint.net/FullComplaint/TOCp1.htm)
http://stakeholders.ofcom.org.uk/enforcement/broadcast-bulletins/obb114/

Forudsat det kunne lykkes at få alle til at tage udfordringen alvorligt, at få gud og hvermand til at se ind i fremtiden og samtidigt få dem til at se klimaet som en ligeså stor trussel som vold, mord og ødelæggelse ville der ikke ske andet end kollektiv depression og afmagt.

For hvad er det egentligt man skal gøre? Man kan skifte til sparepærer og købe sig et nyt køleskab. Men skal man gøre noget der batter, så skal man jo ud og anskaffe sig et nul-energi hus, droppe ferien (medmindre man cykler), sige fra overfor kød og andre gode sager og helst skaffe sig af med al elektronik.
Men hvorfor stoppe der? Hvis man lever af kartofler og kildevand behøver man jo ikke engang køleskabet. Og med alle de penge man sparer, behøver man ikke arbejde så meget og man kan derfor tillade sig at gå tidligt i seng, stå tidligt op og hvem har i så fald brug for lys overhovedet?

Man kan skrue noget ned for energiforbruget, men skal man nu være realistisk, så er der altså grænser for hvor meget hvis verden stadig skal fungere.
Selv hvis det helt urealistisk og fantastiske skulle ske, at man reducerede energiforbruget med 50%, så ville vi stadig have brugt et års nuværende energi, om 2 år. Og hvad så?

Så kan man udvikle nye energiteknologier, men synes nu måske heller ikke det er rimeligt at fru hansen fra kassen i Irma skal opfinde en fusionsreaktor.

Så kunne hun prøve at arbejde på det politisk, udover at være medlem af de rigtige gruppe på facebook, men det er altså en fuldtidsbeskæftigelse. Og det kunne jo også være kønt med 6 milliarder politikere world-wide.

Noget er der nød til at ske, men det er nød til at være velovervejet og strømlignet så dem med middelindsigt i problemet ikke ser det det som goliat ved bjerget (eller hvad det nu hedder). Og ligesom du ikke får et barn til at lave lektier ved at true det med at ende på bænken, ja så redder man heller ikke verden ved at give folk dårlig samvittighed.

Niels-Holger Nielsen

Kåre Fog og andre

Forklaringen om, at fossilindustrien er ene, blandt industrier, om at forlænge den fossile æra er i bedste fald utilstrækkelig, og i værste fald direkte vildledende. I øvrigt er den i uoverensstemmelse med efterretninger fra virkeligheden.

Teorien forudsætter, at fossilindustrien, sandelig den mest monopoliserede industri og den med de fedeste bundlinier (endnu!), også skulle kunne marginalisere om ikke resten af industrierne, så dog hele den industri, som prætenderer(?), at være pro vedvarende eller CO2-"neutral". Er det troligt? Næppe. Det hænger snævert sammen med vækstnødvendigheden, som er den samlede kapitalismes alter ego. Og derved hænger det også sammen med, at den fælles målsætning blandt industrier i almindelighed og blandt monopolister i særdelsehed er, at et samfund drevet af vedvarende energi skal kunne opretholde et vækstbaseret forbrugssamfund a la vores, og at det ikke kan stilles på lavt blus i en periode hvor vi undersøger seriøst, hvor meget VE vi realistisk kan regne med, at den nærmeste fremtid kan stille til rådighed for vores planet og alle dens syv milliarder beboere. Kapitalens princip er at kæmpe om overherredømme inden for en ramme af "en for alle, alle for en". Denne musketered bygger naturligvis på, at de alle har noget på hinanden, hvis det kommer til at tale om, at idealistisk virksomhed burde være en målsætning.

Jeg kunne nemt belægge mine meninger yderligere, men synes, at det må være på sin plads at levne tid til en replik fra Kåre Fog og andre, så vi kan forvisse os om hvor modsætningerne går, inden jeg fremturer med (evt.) udnødvendig argumentation; der er jo andre debatter, som skal passes;-)

På forhånd tak for svar

Niels-Holger Nielsen

"Denne musketered bygger naturligvis på, at de alle har noget på hinanden, hvis det kommer til at tale om, at idealistisk virksomhed burde være en målsætning."

Men allermest beror den på, at profitten er det afgørende princip i al produktion under kapitalismen.

Niels-Holger Nielsen

Ole Falstoft

"Niels-Holger Nielsen: Denne snigende katastrofe bliver en afgørende ufordring for demokratiet - jeg er bange for at det kan blive begyndelsen på enden på vores demokratiske epoke fordi de demokratiske samfund ikke formår at komme med de nødvendige løsninger på udfordringen."

Spørgsmålet er, om der stadig er tale om en snigende katastrofe (det har det været i årtier). Mit bedste bud er, at vi har kurs mod et sammenbrud, som især vil udspille sig mellem 2020 og 2030, plus minus fem år. Vi befinder os altså på enhver måde i en epoke, som til overmål er mere svanger med revolutioner (disses tendens indtil videre uafklaret) på ganske kort sigt end nogen anden periode i menneskehedens historie.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men med mindre du befinder dig i en terminal situation, så skal du nok forvente at få en endog stærk forsmag på den mellemlangsigtede tids katastrofer (sammenbrud?) og revolutioner.

The times they are a-changing - but this time a whole lot faster than ever.

peter fonnesbech

" Og hvem er vi " !

Vi sidder såmænd i en stillekupe sponsoret af Information , og her udveksler vi tanker og synspunkter.
Vi har ingen indflydelse på togets retning eller hastighed, og nødbremsen findes ikke i denne del af toget.

Da finanskrisen indtrådte for alvor for kort tid siden ,blev jeg faktisk rigtig glad, fordi jeg forstod, at denne begivenhed havde potentialet til vigtigt skift i værdinormerne fra det endsige focus på økonomisk profit til værdier som global bæredygtighed, en mere retfærdig fordeling af jordens resourser ,en stor global fond til fremtidige naturkatastrofer skabt af beskatning på finansielle produkter, og alle de andre vidunderlige tiltag ,man kunne forestille skabt ud fra denne forstærkede følelse ,at vi alle globalt set sejlede i den samme båd.

Verden holdt vejret , mens "patienten" lå i koma .Eksperterne diskuterede med dystre miner sygdomsforløbet , og de mulige overlevelses chancer . Alvoren og eftertanken bredte sig som ringe i vandet.
Men knap nok var patienten udskrevet fra intensiv afdelingen før " han " genoptog alle sine dårlige vaner igen omend i et lidt mere moderat grad til at begynde med.

Og medierne og hele mediebilledet fortsætte uhæmmet med at orkestrere dansen om guldkalven i alle mulige taktarter. "Hvem vil være millionær"," Liebhaver boliger ", "Hvad er det værd", "Milionøser i Hollywood"" osv.
Plus alle de reklamer som fortæller dig at forbrug er lig med selvværd, og det er fuldstændig lige meget hvor du har pengene fra , om de er strålet ,lånt, whatever. Forget it, du er jo det værd.Dit liv og din personlighed , din familie er et projekt, som skal "klædes rigtig på" , og afgive de helt rigtige signaler. Sådan er det bare, og det koster.

Mediebilledet definere indtil videre værdierne, og derfor sker der ikke mere. Men som er en naturlov, må man gå ud fra at de overlevende ofres antal for forskellige naturkatastrofer langsomt vil stige i antal og efterhånden sætter sig igennem i sociale fora på nettet, og når katastroferne i større omfang begynder at ramme den vestlige verden, vil det gå stærkt. Om det så er tids nok vil tiden vise.
Men vi må ud af stillekupeen og råbe noget højere.

Artm8/alias Peter Fonnesbech

peter fonnesbech: Helt enig med dig. Så nu er vi så vidt jeg kan se foreløbig 3 der kan møde op på Christiansborgs slotsplads og råbe i kor.
Mon der er flere?
Det vil nok ikke ændre en tøddel men vi bør gøre det om ikke for andet som af rent mentalhygieiniske grunde og så vi kan se vores egne børn i øjnene og sige 'jeg gjorde noget'

peter fonnesbech

Ole :
En anden mulighed er at en række græsrodsorganisationer, så som Green Peace, Noah, Fair Trade , og mange andre, går sammen om at danne en ny paraplyorganisation, som samlet kan stå frem med en lang større gennemslagskraft i medierne. Dette kan ske nationalt og internationalt.

En slags bæredygtig " 3F ".

Det kan være en fremtidig mulighed.

Til Bo Klerk:
Jeg tror ikke på at den enkelte kan gøre ret meget. Der sker ikke noget for alvor førend staten tager problemet alvorligt og giver de betingelser der skal til for at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Et enkelt eksempel ud af mange: Staten kunne sørge for at det er billigere at tage med tog fra Kbh til Ålborg end at flyve.

Til Niels-Holger Nielsen:
Jeg forstår simpelt hen ikke hvad det er, du spørger mig om. Prøv at stille et konkret spørgsmål.

Det egentlige problem er, for mig at se, at vores civilisation er styret at to hovedhensyn: konkurrence og vækst – som tvinger os til hele tiden at finde de kortsigtede billigste løsninger. Problemet er at kortsigtede billige løsninger (f.eks. brug af fossilbrændsel) kan give os problemer på længere sigt.
Hvordan inddrager man de langsigtede mål og løsninger i de daglige politiske beslutninger?
Hvordan får man politikere til at interessere sig for andet end vækst?
Et aktuelt eksempel på problemet er oversvømmelserne i Pakistan, som ikke kun skyldes usædvanlig meget regn, men også de kortsigtede løsninger der er anvendt på at tæmme Indusfloden gennem de sidste 40 år. Løsninger som nok hjalp på den korte bane, men som på længere sigt har forværret problemerne, præcis som oversvømmelseskatastrofen i New Orleans også blev forværret af den opdæmningen af Missisippi der er sket gennem de sidste 50 år

Til Niels-Holger Nielsen
Beklager at jeg først svarer nu - jeg har haft travlt.
Det er et stort spørgsmål - nok for stort til sådan lige at håndtere. Jeg mener ikke, at kapitalismen sådan bare lige lader sig afskaffe, så spørgsmålet bliver temmelig hypotetisk. Men hvad angår energisektoren, ville jeg foretrække, at den var rent statslig. Hvis det ikke er på dagsordenen, kunne man formentlig godt med diverse økonomiske virkemidler (skatter, afgifter etc.) fra statens side få meget bedre hånd i hanke med den private energisektor.
Bortset fra det skal man ikke glemme, at alternativ energi for en stor del er blevet til ved privat initiativ. Hvis hele energi-sektoren altid havde været statsstyret, ville vi så nogensinde have set den første vestjyske vindmølle?
Så jeg kan ikke rigtig svare klart på det.
Hvad angår Ole Falstofts seneste kommentar, så er det da rigtigt, at principperne om konkurrence og vækst er mindst lige så stort et problem som den utøjlede kapitalisme. Jeg er bange for, at disse principper i nogen grad er udløbere af medfødte instinkter. Jeg tror at hos de mennesker, der i praksis bestemmer hvad vej samfundet udvikler sig, er fascination af konkurrence og vækst medfødte egenskaber. I lille skala er det en positiv drivkraft, men i stor skala er det skadeligt, meget skadeligt endda. Man hvad kan man gøre ved det - den brede befolkning vil altid være betaget af de mennesker, der viser en vældig energi drevet af konkurrence og trang til vækst. Folk vil altid stemme på dem. Det er ikke en vindersag, politisk set, at gå ind for mådehold.

Niels-Simon Larsen

(Er desværre kommet sent ind i debatten, da min computer har fået nykker).

Hvorfor vi ikke handler? Fordi vi altid har haft svært ved at tage os sammen.

Omkr. år 351 fvt. holdt Demosthenes en tale til folkeforsamlingen i Athen, hvor han forsøgte bevidstgøre folk over for den fare fra nord, som Makedonerne udgjorde. Til ingen nytte.

Med klimaet går vi planken ud nu, helt sikkert. Alligevel bliver man selv nødt til at gøre det, man finder mest rigtigt i situationen. Jeg kan i hvert fald ikke synge med på: ”Efter mig Syndfloden”. Derfor deltager jeg også i debatten frem for at grave mig ned.

For mig er der ingen tvivl om, at der sker en transformation med dem, der overlever de kommende udfordringer.
Selve det at tænke globalt (på alles bedste) er det tigerspring i udvikling, som mange igennem historiens forløb har talt om.
Man kan også forestille sig, at det kun er de mest rå og primitive typer, der overlever det kommende kaos. Det kan man ikke vide. Alligevel vil jeg gøre mit til, at det bliver de andre.
Vi har fx den enestående mulighed, at vi ’ikke’ er gået til i vandmasser, tørke eller ildebrande i denne sommer. Der er da ikke andet at gøre end bruge tiden til noget positivt, hvor vanvittigt det end lyder.

Niels-Holger Nielsen

Kåre Fog

Jeg har masser af tid, så det går op alligevel.
Jeg er enig i at det er et stort spørgsmål - både på den ene og på den anden måde. Jeg er også enig med dig i, at kapitalismen ikke sådan bare lader sig afskaffe. Mit spørgsmål burde nok have været om ikke du mener at et angreb på den fossile industri (nødvendigt) er et angreb på kapitalismen som sådan? Man kunne også vende den om og spørge om ikke kapitalismen som sådan vil forsvare den fossile industri, når vi får os taget sammen til at angribe den? Her holder spørgsmålet om kapitalismens afskaffelse op med at være hypotetisk og bliver en nødvendighed. Jeg mener, at nationalisering af energisektoren under demokratisk kontrol er det vigtigste krav, som vi kan stille lige nu. Det betyder at borgerne selv kan være med til at stille dagsordenen. Jeg er uenig med dig i, at vi under nogen omstændigheder kan bevare energisektoren på private hænder. Dels vil den jo altid disponere efter kortsigtet profit og - og det er vigtigere - dels kan private tilsyneladende ikke fremskaffe den fornødne kapital og anlægge det nødvendige langsigtede perspektiv med tilhørende planlægning. Den slags må ubetinget gøres til valgkampsspørgsmål. Jeg tror det er vejen frem i klimakampen: Giv demokratiet bestemmelsesretten over de nøglesektorer som vores civilisations overlevelse beror på. Det er kuren mod klimakvalmen og den ulidelige privatisering af miseren.

Den første vindmølle blev som bekendt bygget på Tvind, og de efterfølgende blev heller ikke bygget af energisektoren, men af selskaber, som så en strategisk indtjeningsmulighed her. Det ville også fuldt ud have været muligt med en statslig energisektor.

Som jeg ser det drejer det sig om at fravriste kapitalismen strategiske sektorer. Først og fremmest den nationale og internationale energipolitik, men det ville være logisk at fortsætte med banksektoren. Det kan ikke nytte noget, at nøgleleddene i samfundskapitalen er underlagt almindelig kortsigtet profit og spekulation. Det marked, som skabes under et sådant regimente vil aldrig blive i stand til at sikre os ren og vedvarende energi i tide.

Som du ser, tror jeg ikke, at vi bare kan afskaffe kapitalismen fra den ene dag til den anden, og at gøre det bid for bid holder nok heller ikke i længden. Men hvis vi vil af med kapitalismens tvangsmæssige vækst, som jeg går ud fra, at vi begge anser for umulig på en begrænset klode, så må vi altså starte et sted. Som det kører i dag er enhver politik, som på nogen måde lægger bånd på korporationernes frie udfoldelse tabu. Nu snakker de igen højere og højere om nedsættelse af erhvervsskatter. Altså mere råderum til kapitalen og mindre råderum til samfundet. På disse præmisser tror jeg ikke, at man når ret langt med skatter og afgifter, og frem for alt får man aldrig demonteret den bombe under naturen og civilisationen, som kapitalismens evige vækst er.

Den utøjlede vækst (og tilhørende depressioner) ER kapitalismen - ikke noget ved siden af, som man kan vælge at bekæmpe i stedet.
Intet tyder på, at naturfolk har et medfødt instinkt for vækst, så i fald vi har det, tilhører vi ikke samme art som dem. Som biolog ved du jo, at vi kan få børn med naturfolk, så.....

Venlig hilsen

Sider