Læsetid: 3 min.

Hvedehøst og -lagre skrumper under verdens vilde vejr

Det amerikanske landbrugsministerium forudser faldende global hvedeproduktion som konsekvens af varme og tørke i Rusland og Kasakhstan samt for meget vand i Ukraine, Pakistan, dele af Europa og Canada. Markedet reagerede i går med nye prisstigninger
En fjerdedel af Ruslands afgrøder er blevet afsvedet af enten brændende sol eller de mange skovbrande. Derfor har landet  supenderet hvedeeksporten. Det manglende input på verdens kornbørs har fået priserne til at stige. Her løber en russisk dreng ved en kornmark som er brændt af en af de hundrede skovbrande.

En fjerdedel af Ruslands afgrøder er blevet afsvedet af enten brændende sol eller de mange skovbrande. Derfor har landet supenderet hvedeeksporten. Det manglende input på verdens kornbørs har fået priserne til at stige. Her løber en russisk dreng ved en kornmark som er brændt af en af de hundrede skovbrande.

james hill

13. august 2010

Den globale hvedehøst bliver i år næsten 35 mio. ton mindre end anslået for bare en måned siden. Og de globale hvedelagre vil ved udgangen af 2010-11-sæsonen være skrumpet med knap 20 mio. ton i forhold til sidste år - svarende til et fald på 12 pct. i forhold til bedømmelsen i maj.

Årsag: Den vedvarende hedebølge, tørke og de aktuelle storbrande i Rusland kombineret med tørke i Kasakhstan, hedebølge og for megen regn i Ukraine, oversvømmelser i Canada samt både tørke og unormalt kraftig nedbør rundt om i Europa. I Pakistan, hvor man oplever den voldsomste monsunregn i 80 år og de værste oversvømmelser i over 100 år, meldes om ødelæggelse af en halv mio. ton hvede foruden tab af andre afgrøder.

Tilsammen et billede af ekstreme vejrforhold mange steder på kloden, som stemmer overens med forskernes forudsigelser om virkningerne af den globale opvarmning.

Den globale nedjustering af hvedehøsten og -lagrene er indeholdt i den med nervøsitet imødesete statusmelding fra det amerikanske landbrugsministerium, USDA, præsenteret i Washington i går. Den månedlige vurdering fra USDA er bl.a. retningsgivende for den internationale handel med hvede, hvedekontrakter og andre landbrugsprodukter, og gårsdagens melding markerede USDA's tredje nedjustering i træk af de globale hvedeforsyninger.

Også nedgang i EU

»Produktionen i Rusland nedjusteres med otte mio. ton (i forhold til sidste måneds nedjustering, red.), eftersom fortsat ekstrem tørke og rekordvarme i juli og starten af august yderligere har reduceret udsigterne for sommerens høst,« hedder det i meldingen fra det amerikanske landbrugsministerium.

Nedjusteringen afspejler, at en fjerdedel af Ruslands afgrøder er blevet afsvedet. Det oplyste præsident Dmitrij Medvedev i går. Hedebølgen har bl.a. i Moskva-området givet de højeste temperaturer nogensinde målt, og mange hundrede brande raser stadig i store dele af landet.

»Kasakhstans produktion sænkes med 2,5 mio. ton som udtryk for samme negative vejrforhold som i Rusland. Ukraines produktion nedjusteres med tre mio. ton, efter kraftig sommerregn har skadet den høstmodne afgrøde og vanskeliggjort høsten i de vestlige og sydlige dyrkningsområder,« noterer USDA

»Produktionen i de 27 EU-lande sænkes med 4,3 mio. ton i lyset af reducerede udbytter i det nordvestlige Europa på grund af atypisk varme og tørke. For det sydlige Europa nedjusteres udbytterne på grund af kraftig regn.« For Canada nedjusterer man den aktuelle høst med 21 pct.

»Produktionen reduceres også i Algeriet, Brasilien, Uruguay, Hviderusland og Kroatien,« hedder det.

Det bekymrende billede har allerede ført til faldende handel med hvede og stigende priser. Rusland, der normalt er verdens tredjestørste hvedeeksportør, meddelte i sidste uge, at man for resten af året forbyder hvedeeksport, og Ukraine og Kasakhstan overvejer at indføre egne eksportrestriktioner. Tilsammen plejer de tre producentlande at stå for en fjerdedel af verdens hvedeeksport, og de dystre udsigter har siden maj fået verdensmarkedsprisen på hvede til at stige dramatisk med 70 pct. I sidste uge nåede hvedeprisen på råvarebørsen i Chicago det højeste niveau i to år.

Krisevurderinger

»Ingen ved, hvor meget kornpriserne vil stige de kommende måneder. Hvad vi ved er, at priserne på hvede, majs og sojabønner faktisk er noget højere i begyndelsen af august 2010, end de var tidligt i august 2007, da rekordprisstigningerne i 2007-08 på korn begyndte,« siger miljø- og fødevareeksperten Lester Brown, leder af Earth Policy Institute.

Rapporten fra USDA førte i går til nye prisstigninger. Ved åbningen af den amerikanske råvarebørs i Chicago var hvedeprisen således 4,5 pct. højere end ved lukketid dagen før.

»USDA's data forstærker blot dramaet. Ministeriet har leveret et meget lavt skøn for den globale produktion i 2010,« sagde Bryce Knorr, markedsanalytiker fra selskabet Farm Futures, til Wall Street Journal.

»Der vil komme masser af ustabilitet de kommende måneder. Den russiske tørke har ændret landskabet for landbruget for de næste 18 måneder,« supplerede landbrugsanalytikeren Dan Basse, chef for AgResource Company.

Når situationen foreløbig ikke er lige så alvorlig som under den globale fødevarekrise i 2007-08, er det, fordi hvedeproduktionen i USA, Indien og Australien ventes at blive god i år, og fordi de globale lagre stadig ligger over niveauet dengang.

»Vi bør ikke gå i panik, og vi bør ikke tro, at der kommer en ny fødevarekrise,« sagdeManuel Hernandez, landbrugsforsker ved International Food Policy Research Institute i går.

Lester Brown er ikke så sikker.

»Hvert år vokser det globale behov for korn. Hvert år skal verdens landmænd brødføde 80 mio. flere mennesker. Oven i det prøver tre mia. mennesker at bevæge sig opad i fødekæden og spise mere korn-krævende kødprodukter. Og i år vil omkring 120 mio. ton af USA's kornhøst på 415 mio. ton gå til ethanol-fabrikker for at fremstille brændstof til biler,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"Og i år vil omkring 120 mio. ton af USA’s kornhøst på 415 mio. ton gå til ethanol-fabrikker for at fremstille brændstof til biler."

Ja, og dette er kapitalismens ultimative forbrydelse: at fodre vore transportmidler med mad.

Overskriften i Børsen:

Har du overvejet, hvordan man skummer fløden på kakaobønner og hvede?

De skyhøje priser på kakaobønner skyldes blandt andet dårligt høstudbytte fra de væsentligste kakaoproducenter i Elfenbenskysten og Ghana, som tilsammen står for 70 procent af hele verdens produktion af kakaobønner, og en medvirkende faktor også, at en række store hedgefonde spekulerer i investeringer i kakaobønner.

Skal Hvedepriserne samme vej?

Det er en vigtig udfordring i en kortlægning af hvede-spekulationen i verden:

Stor ros til information for ovenstående artikel..

Dog synes jeg artiklen underdriver prisstigningerne som er på 85% i juli måned..

Man kan næsten ikke lade værre, med at kramme kapitalismen.

Den ene katastrofe afløser den anden, fortsat forbliver verdens politikere passive. Det må da snart gå op for dem, at dette enorme overforbrug bare ikke holder i det lange løb. Det er jo som at høre på en alkoholiker, der lige skal have den sidste bajer.

I 1970 var vi knap 4 mia mennesker på jorden, hvoraf ca 1 mia manglede mad - d v s 24 % manglede mad .

I 2008 er der ca 1,1 mia mennesker, der mangler mad, men nu er vi så blevet til ca .6,8 mia mennesker i verden - d v s ca 16 % mangler mad.

Man har altså i perioden fra 1970 til 2008 kunnet dække madbehovet til befolkningstilvæksten, men man fik ikke knækket sulten - "sultgruppen" er talmæssigt uændret, desværre.

40% af dem, der i dag mangler mad , bor i Kina og Indien, som vist med næsten 100%'s sikkerhed bliver verdens to førende supermagter (økonomisk og militært) ved udgangen at dette århundrede ( med USA på en 3. plads).

De to kommende supermagter bruger en masse penge på atomvåben, raketter, atomforskning rumforskning o s v, - penge , som måske burde have været anvendt til bedre vilkår for befolkningene.

Alt ialt er kimen til fremtidens politiske kriser lagt i form af mangel på rent vand og mad .

(Vi vil af klimamæssige årsager nok finde ud af at undvære olie som (primær) energikilde - så den skal man nok ikke mere til at slås om.)

John Fredsted
'Ja, og dette er kapitalismens ultimative forbrydelse: at fodre vore transportmidler med mad.'

Det er jeg meget enig i. Det er i sandhed dårligt nyt, denne artikel gengiver, og det er en rystende kendsgerning, at vi bruger mad til at drive vores biler.

Jeg er pessimist. Jeg tror først dette forhold kan erkendes og ændres i det øjeblik, man - helt konkret og rent fysisk - skal vælge mellem at have mad på bordet eller benzin i tanken.

Robert Kroll

Jeg tror alle samfund - selv USA - har en gruppe borgere - laveste socialgruppe - der kan mærke resultatet af svingende priser på basisfødevarerne.

Økonomisk spekulation i basisfødevarerprisernene bør bekæmpes af verdenssamfundet - stabile priser på basisfødevarerne bør være en menneskeret.

...ligesom adgang til rent vand er det efter forslag fra Bolivia. Danmark var godt nok imod forslaget om lige adgang til rent vand, men vi jo også i gennem de sidste 9 år kæmpet os frem til en international placering som et af verdens mest racistiske lande - så Danmark er der ingen der regner med mere.

"…ligesom adgang til rent vand er det efter forslag fra Bolivia. Danmark var godt nok imod forslaget om lige adgang til rent vand, men vi jo også i gennem de sidste 9 år kæmpet os frem til en international placering som et af verdens mest racistiske lande - så Danmark er der ingen der regner med mere."

Ah deres begrundelse var nu fair nok, Bolivias hensigt god nok. De sad bare ikke i samme hestevogn. :P

Men Bolivia havde ingen reel løsning, kun et motiv. Der skal vel noget til at understøtte den slags regler. Det lyder mest som en hensigtserklæring, men i praksis, kommer der nok ikke meget gunstigt ud af det.

Selv med øget fødevareproduktion bliver det svært at mætte de ni milliarder munde, der i 2050 skal brødfødes på verdensplan.

Den store dræber er fattigdom, så selv om verdens landbrugsproduktion øges med de nødvendige 70 procent, risikerer mindst 370 millioner mennesker stadig ikke at få nok mad, hvis ikke indsatsen bliver lagt lokalt, da ilandenes varer simpelt hen er for dyre.

Det vurderer økonom Jakob Skøt i FN's landbrugs- og fødevareorganisation FAO, som yder teknisk landbrugsbistand til medlemslandene.

http://ing.dk/artikel/109981-fns-foedevareagentur-sult-lande-skal-selv-p...

i praksis, kommer der nok ikke meget gunstigt ud af det.

Det er en typisk velfærdsdansk opfattelse, at hvis ikke der kan sættes trusler eller magt bag - som eks.v. vesten gør, hvis et land ikke vil åbne sine grænser for vestlig økonomi (dollar-demokrati) - så er menneskeretsbestemmelsen intet værd.

Men i praksis er det sådan, at i selv et teokratisk diktatur har folks retsfølelse stor magt og hvis grupper rundt om i verdens mindre demokratiske lande, kan henvise til en bestemmelse i menneskerettighederne, så er det meget nemmere at rejse et folkekrav om, at f.eks. store vestligt ejede plantager skal afgive drikkevand til de lokale beboere. (fattigmands-demokrati).

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen: "Jeg er pessimist. Jeg tror først dette forhold kan erkendes og ændres i det øjeblik, man - helt konkret og rent fysisk - skal vælge mellem at have mad på bordet eller benzin i tanken."

Ja, måske. Men før dette valg bliver en del af de velstilledes hverdag, så har denne kapitalistiske forbrydelse påvirket hundrede millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker, der end ikke har nogen bil, men 'kun' har en mave de skal have 'brændstof' til.

PS: Hver eneste gang jeg ser et menneske i en stor bil, så ser jeg en forbrydelse trille forbi mig. Jeg ser for mig et menneskesind, der tilsyneladende føler sig så ynkeligt lille, at det har brug for at omgive sig med disse svulstige 'bunker af atomer'. Men det er jo sexet, og mon ikke meget af miseren i virkeligheden starter netop der?

Det er rigtigt. Før dette valg rammer danskerne er valget forlængst og på alle måder helt uaktuelt for langt størstedelen af klodens befolkning.

Men nøden på kloden og de mange aktuelle eksempler på miljøsammenbrud får jo ikke danskerne til at stige ud af de store biler.

I hvert fald ikke der, hvor jeg bor. Der skal ikke være mange meter til supermarkedet før en stor bil bliver helt nødvendig.

Er der lidt god gammeldags anti-kapitalisme fra de glade sovjetdage at spore i nogle af indlæggene ? (Fra dengang det var morsomt at læse Prava med de fede karrikaturer af de fæle kapitalister med store maver o s v?)

Den marxistiske / lenenistiske /socialistiske model havde alle chancer for at vise sin duelighed i Kina, i Nordkorea , i USSR og dets vasalstarer m fl.

Man havde solid kontrol med hele stats- og produktionsapparatet og kunne smide alle tvivlere i arbejdslejre .

Det blev en åbenbar fiasko med korruption, indspisthed og med bl a mangel på mad og andre basale forbrugsvarer samt total mangel på respekt for menneskerettigheder.

Det er demokratiet, kapitalismen og den frie markedsøkonomi, der hidtil har gjort det relativt bedst for mennesker - man skal bare huske at have nogle effektive monopol og kartelmyndigheder til at fjerne ukrudtet, når det stikke snuden frem.

Peter Lauritzen

Det er demokratiet, kapitalismen og den frie markedsøkonomi, der hidtil har gjort det relativt bedst for mennesker - man skal bare huske at have nogle effektive monopol og kartelmyndigheder til at fjerne ukrudtet, når det stikke snuden frem.
Fuldkommen enig, Robert Kroll. Dog må man sige, at det ikke længere er nok. Ukrudtet i finans- og banksektoren kræver nye kontrolinstanser, og det kan kun gå for langsomt med at få dem installeret.

"i praksis, kommer der nok ikke meget gunstigt ud af det.

Det er en typisk velfærdsdansk opfattelse, at hvis ikke der kan sættes trusler eller magt bag - som eks.v. vesten gør, hvis et land ikke vil åbne sine grænser for vestlig økonomi (dollar-demokrati) - så er menneskeretsbestemmelsen intet værd.

Men i praksis er det sådan, at i selv et teokratisk diktatur har folks retsfølelse stor magt og hvis grupper rundt om i verdens mindre demokratiske lande, kan henvise til en bestemmelse i menneskerettighederne, så er det meget nemmere at rejse et folkekrav om, at f.eks. store vestligt ejede plantager skal afgive drikkevand til de lokale beboere. (fattigmands-demokrati)."

Jeg ved ikke hvor du fik fisket noget med trusler og magt op af hatten Bill, der var tale om en løsningsmodel, ikke tvang eller magt.

Jesper Wendt siger:

Jeg ved ikke hvor du fik fisket noget med trusler og magt op af hatten

OK! Jeg sprang noget over - Danmark undlod at støtte Moralles forslag i FN fordi Danmark mente at et forslag om rent vand til alle ikke ville kunne håndhæves (hvilket du så også antydede) og så kom min svada om dollar-demokrati kontra fattigmands-demokrati ...:-)

Peter Lauritzen siger:

...finans- og banksektoren kræver nye kontrolinstanser, og det kan kun gå for langsomt med at få dem installeret.

Hørt!

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen: "Men nøden på kloden og de mange aktuelle eksempler på miljøsammenbrud får jo ikke danskerne til at stige ud af de store biler."

Nej, naturligvis ikke. Det tør man velsagtens ikke.

Der var engang, hvor jeg troede, at den grundlæggende følelse, der drev moderne mennesker i deres (åndeligt barnagtige) forsøg på at imponere eller overgå hinanden med deres materielle nyerhvervelser, var misundelse eller jalousi.

Det tror jeg ikke længere: Nu tror jeg, at den grundlæggende følelse er angsten for at gå glip af noget. Når naboen får noget, så skal man også selv have det. Misundelse anser jeg således for at være en afledt følelse af angsten for eventuelt at skulle gå glip af noget.

På min daglige cykeltur frem og tilbage til Århus C kommer jeg ofte forbi Lykkeholms Allé i Viby J. Denne gade forekommer mig at være et fremragende studie i denne dynamik. Over de seneste år har jeg kunnet se, hvorledes enkeltes 'foretagsomhed' nu har bredt sig vidt og bredt på hele alleen.

Peter Lauritzen

John Fredsted, det er bare så dårlig en analyse.
Drenge interesserer sig for teknik, de fleste i hvert fald, og jeg interesserer mig for biler. Jeg inhar også tidligere interesseret mig for mudik og hi-fi- anlæg. Nu interesserer jeg mig også for møbeldesign og eftersom jeg gerne laver mad, komfuer og ovne. Med interessen kommer ønsket om at have noget godt, en høj kvalitet. Den drivkraft vil aldrig forsvinde og det er den samme drivkraft, der driver den tekniske udvikling frem.
Alts¨jeg har en stor bil, fordi det er en god bil. Min sofa er designet i Italien og jeg købte den fordi man sidder godt i den og ulden er af fremragende kvaliet. Mi Miele ovn har jeg fordi den er bedre isoleret og varmer bedre end en billig, det samme gælder vores vaskemaskine.
Hvad naboen har, rager mig en høstblomst og om nogen er imponeret ligeså.

Peter Lauritzen

Og bare til information, andre køber dyre fyldepenne, lightere, tøj, gryder, knive, jagtgeværer, billeder, kameraer, computere, handys, fjernsyn.
Hvis man ikke forstår at værdsætte kvalitet, er der sgu noget galt.

Niels-Holger Nielsen

Der bor en bager.....I ved der hvor man må gå hvis man ingen penge har. Det bliver en håndgribelig kendsgerning på verdensplan lang tid før verdens reservelagre er tømte. Det bliver katastrofalt for de fattigste, men vil også deklassere enorme mængder af lidt bedre stillede - når priserne stiger øges fattigdommen. Jeg tør godt garantere, at hverken de sultende eller de deklasserede ikke har tænkt sig at sidde på deres flade dertil indrettede, mens de sulter eller henslæber en perspektivløs tilværelse på en bund, som det nys har været i stand til at opstige fra.

For hver gang denne underforsyning på verdensmarkedet for korn og andre afgrøder oprinder vil de masser, der især rammes være bedre forberedte end sidste gang. De vil sætte sig i bevægelse for at tage skæbnen i egne hænder. Al historisk erfaring viser det, og fx. er naxalitterne allerede mere end en sten i skoen for den indiske regering.

Den sociale interaktion blandt verdens indbyggere har også sine tipping points og kritiske mængder. Det er en ekstrem dynamisk proces som, som kan være totalt uforudsigelig fordi den i perioder foregår så hurtigt, at man ikke kan nå at analysere, hvad det er for en proces man er i.

Denne version er tættere på virkeligheden, end at forsøge at fremskrive nogle klimatendenser hvorpå man konkluderer hvor mange der vil dø af sult hvis sådan og sådan. Det er ikke virkelighed, det er tal.

De herrer og damer sidder i en excelent possition til at overvære dette drama og komme med bud på hvordan det spænder af. Forestillingen kan begynde.

Niels-Holger Nielsen

Under kapitalismen er der kun en måde, at styre kornmarkedet på: At have tilstrækkelige lagre til at kunne gå ind og modvirke prisstigninger. Hvis dette ikke sker, så er det ikke en miljøkatastrofe; men en politisk forbrydelse.

Niels-Holger Nielsen

Rettelse
"Jeg tør godt garantere, at hverken de sultende eller de deklasserede ikke har tænkt sig at sidde på deres flade dertil indrettede, mens de sulter eller henslæber en perspektivløs tilværelse på en bund, som det nys har været i stand til at opstige fra."

"Hverken/eller" går ikke sammen med "ikke" her. Så læs venligst uden om "ikke", tak.

Niels Holger skriver:
"Denne version er tættere på virkeligheden, end at forsøge at fremskrive nogle klimatendenser hvorpå man konkluderer hvor mange der vil dø af sult hvis sådan og sådan. Det er ikke virkelighed, det er tal.

De herrer og damer sidder i en excelent possition til at overvære dette drama og komme med bud på hvordan det spænder af. Forestillingen kan begynde."

USA har fordoblet dets våbenbudget siden 2003 og er nu tilbage på et niveau omkring den kolde krigs.

Det tror jeg ikke er tilfældigt. Jeg tror heller ikke det kan forklares med Irak/Afghanistan alene.

John Fredsted

@Peter Lauritzen: Kvalitet er andet end bare kvalitet af materielle ting, meget andet. Det vidste de engang i det gamle Østen, før også den kultur blev inficeret af kapitalismens banale vision. I vores platte kultur snakker vi om materielle ting i en uendelighed. Hvornår snakker vi efterhånden om noget, der ikke er bygget af atomer?

Peter Lauritzen

Jeg snakker skam gerne om tanker, ellers falder mig ikke meget ind, der ikke består af atomer ( det interstellare rum måske). Det ændrer ikke på, at denne billige socialistiske analyse af den atomare virkelighed er noget forbandet sludder. Hvis du nu kigger lidt ind i dig selv, ville det undre mig såre, hvis du ikke glæder dig over kvaliteten af et eller andet, f.eks. over kvaliteten af papiret i din yndlingsbog, selv om ordene er de samme som i paperbackudgaven.

Peter Lauritzen

Og undskyld, jeg glemmer altid et eller andet eller er for impulsiv, hvis det ikke er tilfældet så lever du et fattigt liv. Både det åndelige, og det materielle har deres plads i livet.

John Fredsted

@Peter Lauritzen: Hvilke tanker? Tanker om ting, eller tanker om ideer og begreber, eller måske ligefrem tanker om tanker?

Angående din materielle ejendom: Ville du blive vred (indeni), hvis nogen eller noget forhindrede dig i at erhverve dig den kvalitet, som du ønsker dig?

John Fredsted

I forlængelse af min tidligere påstand om, at det moderne menneske er bange for at gå glip af noget, bringer jeg herunder en kopi af DR1 Tekst-TV, side 149, fra i dag:

"FLERTAL TALER I MOBIL PÅ TOILETTET

Du er i gang med en lang samtale med en af dine venner, og pludselig hører du lyden af et toilet, der skyller ud. Scenariet er ikke spor usædvanligt.

Seks ud af ti danskere har talt i mobil og siddet på toilettet. Og op mod en tredjedel vil gerne tale med dem, der sidder på tønden.

Det viser en ny meningsmåling for Newspaq af analyseinstituttet Wilke. Fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, fra Instituttet for Fremtidsforskning, mener, at tallene udtrykker en ny tendens.
- Danskere har en fobi for at gå glip af noget. "Glippofobi" er meget udbredt, siger han."

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Det er længe siden jeg har moret mig så meget over et indlæg på debatten. Sandelig er temmelig mange mennesker bange for at gå glip af noget. Så derfor kører kværnen om ingenting i det uendelige. Selv på lokum. Kosteligt.

Niels-Holger Nielsen

I min tid, som de gamle siger, stod der ofte på et hjerte ophængt ved eller på dette hellige sted: "Her kan man sidde i egne tanker, indtil en anden på døren banker", og hvis der var noget der brummede, mens man sad, var det i hvert fald ikke mobiltelefonen.

Slut prut

John Fredsted

@Niels-Holger: Dejligt med denne (uventede) positive bivirkning af mit indlæg: at du morede dig; det kan sjældent være skidt at more sig.

"Her kan man sidde i egne tanker ...": Uha, den er tilsyneladende for farlig i dag for mange mennesker.

Når jeg er ude i det offentlige rum, så kan jeg ikke lade være med at notere mig, formodentlig fordi det desværre irriterer mig, hvor meget tilsyneladende nervøs aktivitet, der er tilstede: Folk sidder og vibrere med benene, de tapper med hænderne, de banker Coca Cola flasken ned i bordet, de tjekker deres mobiltelefon med korte mellemrum, etc.

Små ting, jeg ved det, men i mine øjne er det et udsagn om utryghed ved at være indadvendt: at sidde stille og observere, hvad der foregår inde i én, i ens krop (følelser) og i ens sind (tanker).

Og denne manglende evne er i mine øjne katastrofal. Uden denne tryghed ved introspektion, ringe selverkendelse; og uden god selverkendelse, let bytte for ydre påvirkninger, herunder reklamer, andres meninger, etc. Denne mekanisme er én af flere psykologiske mekanismer, der grundlæggende driver planeten mod afgrunden.

Klimaforandringerne kræver at de rige lande bliver enige om at sikre et internationalt loft for priserne på basisfødevarerne…..

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Jeg ved ikke om du har læst Erich Fromms bøger, fx. "Det sunde samfund", "Flugten fra friheden", "Kunsten at elske" og "At have eller at være"? Hvis ikke, så tror jeg, at de kunne være dig til stor inspiration og vederkvægelse. Jeg regner dem som en vigtig del af min bagage. De være hermed anbefalet.

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: Tak for de referencer.

Jeg er ret sikker på, at jeg har læst "At have eller at være" helt tilbage i 1987, hvor jeg lige var startet på mit studie (jeg kan rent faktisk se situationen for mig, det kollegieværelse jeg befandt mig i).

Jeg tror, at det er den, der blandt andet har inspireret mig til, at jeg ikke (længere) tager billeder til fester, højtider o.l. For jeg oplever, mens det sker, og holder så ikke længere krampagtigt fast i oplevelserne. Dette er såmænd også indeholdt i J. Krishnamurtis "Frihed i nuet".

De andre tror jeg ikke, at jeg har læst. Jeg vil prøve at kigge efter dem på biblioteket.

John Fredsted

@Peter Lauritzen: Måske har du overset mit tidligere indlæg rettet til dig, eller måske ignorerer du det bare. Under alle omstændigheder vil jeg gerne tage fat i indlægget igen, specielt sidste halvdel af det, hvor jeg spørger: "Ville du blive vred (indeni), hvis nogen eller noget forhindrede dig i at erhverve dig den kvalitet, som du ønsker dig?"

Det er naturligvis et delvist personligt spørgsmål, som du derfor er helt berettiget til ikke at svare på - måske netop derfor svarer du ikke. Men jeg stiller det, fordi jeg gerne vil afgøre, hvorvidt dit tidligere udsagn "Hvis man ikke forstår at værdsætte kvalitet, er der sgu noget galt", der umiddelbart lyder så forførende rigtigt som et rent overskudsagtigt tilvalg, ikke delvist indeholder komponenter af psykisk underskud.

For vrede ville vel ikke opstå i forbindelse med, at nogen eller noget forhindrede én i at erhverve sig kvalitet, hvis der intet psykisk underskud var tilstede i en sådan livsstil. Hvis vrede derimod opstår, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad mon der ligger underneden. Er det angst for tomhed, angst for døden, angst for at gå glip af noget, eller hvad?

John Fredsted

@Niels-Holger Nielsen: Jeg har i dag været et smut på biblioteket og fandt der "Flugten fra friheden". Jeg har læst en smule i den, sådan lidt sporadisk til at starte med, og faldt her over følgende passage (side 177), der passer fint med mine egne tanker, som jeg er inde på tidligere i denne tråd samt i mit indlæg http://www.information.dk/240628#comment-258660, som Ejvind Larsen endda har været så venlig delvist at citere i dag i http://www.information.dk/241839 :

"Vor egen tid fornægter døden og dermed et af livets fundamentale aspekter. I stedet for at lade bevidstheden om død og lidelse være en af livets stærkeste tilskyndelser, et grundlag for menneskelig solidaritet og en oplevelse uden hvilken glæde og begejstring savner dybde og intensitet, tvinges individet til at fortrænge den. Men som det altid er tilfældet med fortrængning ophører de fortrængte elementer ikke med at eksistere ved at blive bragt ud af syne. Dødsangsten lever således en uretmæssig tilværelse i vor midte. Den lever videre på trods af alle forsøg på at fornægte den, men ved at være fortrængt forbliver den gold. Den er medvirkende til, at andre oplevelser forfladiges, er årsag til den rastløshed, som gennemtrænger tilværelsen, ..." [mine kursiveringer].

Således tak til dig, igen, for tidligere at have henledt min opmærksomhed på bøgerne af Erich Fromm.

Niels-Holger Nielsen

John Fredsted

Velbekomme

Der er et ret langt opslag om Erich Fromm på Wikipedia (Engl), bla. med omtale af en masse værker, som aldrig er oversat til dansk. Levned inspiration og opponenter er også velbeskrevet.

Kirsten Svejgaard

Dejligt at "møde" mennesker, der deler min glæde over Erich Fromms bøger.

"Flugten fra friheden" har jeg selv for nogle dage siden omtalt i en kommentar til Karsten Johansen.

Den er jo højaktuel.