Læsetid: 3 min.

'Det har intet med forskelsbehandling at gøre'

Svensk TV4 nægter midt i den svenske valgkamp at bringe en reklame for partiet Sverigedemokraterna. Ifølge tv-kanalen er der ikke tale om forskelsbehandling - kanalen er simpelthen bange for at bryde loven
1. september 2010

Der foregår ingen forskelsbehandling på svensk TV4, hvis man spørger Gunnar Gidefeldt, der er kanalens kommunikationsdirektør.

»Vi har som ansvarlige redaktører besluttet, at Sverigedemokraternas film risikerer at bryde to love. Tv-loven og loven om ytringsfrihed - for partiet peger i videoen på en specifik religiøs gruppe, og det kan betragtes som en hetz. Så afvisningen af videoen har intet at gøre med det politiske budskab. Det er hele oplevelsen af videoen, som vi mener kan bryde de to svenske love. Vi har sagt til Sverigedemokraterna, at de er meget velkomne til at sen-de en ny video. Vi behandler alle partier ens, de skal alle sammen overholde loven for at få deres reklamer bragt på vores kanal,« siger Gunnar Gidefeldt.

- Hvordan er en tv-station som jeres kvalificeret til at fortolke, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er?

»Vi er ansvarlige redaktører - det er det, som gør det nødvendigt for os at tage denne her beslutning. Hvis vi viser denne her video, og den bryder loven, så er det vores ansvar,« siger han.

- Men Sverigedemokraterna har jo bedt en række advokater gennemse videoen, og de har kon-kluderet, at indholdet ikke strider mod loven. Hvorfor lytter I ikke til deres vurdering?

»I vores kommunikation med alle partier har vi tydeligt fremført, at det er paragraffen under Radio og tv-loven, som er grundlag for, hvilke reklamefilm der kan sendes. Vi har altid et ansvar over for seerne om ikke at bryde loven,« siger han.

- Er der nogen juridiske institutioner, der har bekræftet, at denne video bryder loven?

»Man bliver nødt til at sætte det i tre perspektiver. Først har vi de her to love, som vi læner os op af. Og det tredje element er, at vi har et ansvar som redaktører for at træffe nogle beslutninger, når vi kan være bekym- rede for at bryde loven. Selvfølgelig har vi diskuteret det, men vi er kommet frem til, at vi er bekymrede for, at videoen bryder loven,« siger han.

Egne advokater

- Men Sverigedemokraterna, SD, har jo allerede haft en række advokater på sagen, og de har kendt videoen lovlig. Hvorfor lytter I ikke til dem?

»Som redaktør er man ansvarlig for alt, der bliver publiceret i kanalen. Selv reklamerne. Vi har haft som grundprincip at se alle igennem, og i Sverigedemokraternas tilfælde valgte vi ikke at godkende filmen. Og tror du virkelig, at Sverigedemokraterna har hørt vores side af sagen også? Advokaterne har sikkert sagt, hvad Sverigedemokraterna siger, de har sagt, men det er irrelevant for os, fordi vi har ikke haft nogen kontakt med deres advokater i det her spørgsmål, eftersom vi tager vores beslutninger ud fra, hvad loven siger,« siger Gunnar Gidefeldt.

- Så jeres advokater skulle være bedre i stand til at se, hvad der er ulovligt eller lovligt i forhold til, hvad Sverigedemokraternas advokater vurderer?

»Ja, vi har haft diskussioner mellem de ansvarlige udgivere og jurister,« siger han.

- Er det jeres rolle at sikre, at de politiske partier holder sig til loven i deres valgvideoer?

»Det er ikke det, det handler om. Vi er urolige for selv at gøre noget ulovligt - alene ved at bringe den. Hvis de vil bringe noget på TV4, skal de følge loven ligesom alle andre. Der laves ingen forskelsbehandling,« siger Gunnar Gidefeldt.

Ingen uformel konsesus

- Aftonbladet ville ikke trykke SD's kampagne, ligesom Sveriges Television ikke ville have SD med i debatten. Hvorfor har medierne så meget imod Sverigedemokraterna?

»Det må du spørge dem om. Man kan ikke anklage os for at være hårde mod SD, for vi har ikke lavet nogen forskelsbehandling,« siger han.

- Så man kan ikke tale om en uformel konsensus om, at man ikke vil give taletid til Sverigedemokraterna, som Aftonbladet i en leder har kaldt for en »populistisk og fremmedfjendsk be-vægelse«?

»Nej - på ingen måde. Vi lever i et demokratisk land, så selvfølgelig finder det ikke sted. Men den måde, hvorpå Sverigedemokraternas video er lavet, gør det umuligt for os at vise den,« siger Gunnar Gidefeldt fra Tv4.

- Er seerne ikke selv i stand til at vurdere og sortere i valgkampagnerne?

»Det her er et demokrati, men der er love i demokratiet, og det er dem, som vi prøver at følge. Vi vil simpelthen ikke bryde loven ved at vise denne her video, så simpelt er det. Det har ingenting at gøre med andre demokratispørgsmål, og om hvorvidt svenskerne selv er i stand til at se, at det overskrider en grænse. Det ved vi selvfølgelig godt, at de er, men det er et helt andet spørgsmål. Et spørgsmål om ikke at bryde loven.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, ok da.

Jeg havde nu personligt ikke haft noget imod, hvis han havde sagt:

"Vi vil ikke sende det møg, fordi det simpelthen er for smudsigt og samfundsundergravende"

/O

Svend W. Jensen

Olivier Goulin,

Det har han faktisk også gjort. Den oprindelige begrundelse var helt analog til din om end i et mere høvisk sprog.

Aktuelle er et tilbagetog.

Spørgsmål: Hvem er det nu lige, der bestemmer, hvad der er ”møg”, ”smudsigt” og ”samfundsundergravende”?

Hvem har retten til at svinge sandhedens svær.

Hans Jørgen Lassen

Hvis TV4 er en privat kanal, så må det vel være dem selv, der afgør, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt ud fra deres egne normer.

Men hvis foretagendet er statsfinansieret, har staten vel en vis medbestemmelse?

Svend W. Jensen

Peter Hansen,

Hvem og hvad sætter grænserne i den offentlige debat andet end loven ?

Hvis SD ´s synspunkter er uacceptable (møg, smudsig og samfundsundergravende), så brug loven og få det afklaret.

Eller du mener måske ligefrem et forbud? I så fald, hvem bliver de næste?

Svend,

Det er derfor, som jeg plæderer for ved enhver givet lejlighed, at demokratiet SKAL suppleres med et overordnet etisk organ eller myndighed, der kan varetage den 'nødvendige censur'.

Man er altid nødt til at have en vis censur i et samfund. Vi har det allerede, al den stund at du ikke kan sige hvadsomhelst du lyster om andre i medierne, ihvertfald ikke uden juridiske repressalier. Vi har en injurielovgivning, blasmefiparagraf etc. Selv her i dette forum har vi en censor, der med hård og myndig hånd skærer vores kommentarer bort, når de bliver personlige, perfide eller irrelevante. Den slags er ikke at foragte.

Men vi har stirret os så blinde på denne fredhellige ytringsfrihed her i landet (og andre vestlige lande), at vi har mistet balancen i tingene. Et velfungerende demokrati behøver som bekendt en delikat balance mellem de forskellige magtinstanser. Men jeg vil sige, at der mangler en instans i denne balance - den etiske.

Senest har der været en lang verserende debat vedr. kongehuset og monarkiets berettigelse i et moderne demokrati.

Her er faktisk præcis en funktion, som en monark eller et statsoverhovedet kunne have. En form for veto-stemme mod demokratiske rettigheder, som udelukkende er baseret på hensyntagen til almenvellet. Det store helikopterblik fra en upartisk og hæderlig person eller gruppe af personer.

Censuren skal være rent etisk, hævet højt over parti- og politiske interesser. Ikke en rød eller blå censur - men en snehvid af slagsen.

Der er himmelvid forskel på en saglig samfundsdebat for og imod Islam og indvandring, helt indenfor ytringsfrihedens rammer - og så denne perfide, kyniske populisme, som taler til alle de laveste instinkter hos folk; deres frygt, misundelse, smålighed, etc. - det er degenereret demokrati i sin værste afart.

Som det er nu, er demokratiet forsvarsløst mod denne populisme, og derfor er det overladt 100% til de fornuftige borgere, der heldigvis stadig er tilbage, at håndhæve lødigheden.

/O

Jeg kunne godt tænke mig at se Informations journalister være lige så pågående, når de interviewer danske ministre og politikere ...

Pragtfuldt, Olivier - og præcis den ideelle idé med et kongehus, der jo netop er at have en magt hævet over almindelige interesser, så den kan hævde upartiskhed. Sådan er monarkiet jo desværre ikke, men som led i en demokratisk kultur havde Rom jo dét, du foreslår: folketribunerne, der kunne nedlægge veto mod love, der gik imod almenvellet.

Morten Fruergaard

@ Olivier Goulin

"Det er derfor, som jeg plæderer for ved enhver givet lejlighed, at demokratiet SKAL suppleres med et overordnet etisk organ eller myndighed, der kan varetage den ‘nødvendige censur’."

Og jeg som troede, at den opgave var fordelt i magtens tredeling.

Alfred B. Ørnehøj

"Pragtfuldt" er måske et lige lovligt stort ord at bruge om Olivier`s skriblerier, men i et demokrati skal der naturligvis være plads til, at man kan argumentere for indførelsen af et "Vogternes Råd"

Morten,

Det er åbenbart ikke godt nok. Elers ville vi slet ikke have denne debat; ikke bare den aktuelle, men hele problematikken. Det er en fundamental krise som demokratiet aktuelt står i, efter min mening.

Hverken magtens tredeling eller grundloven er tilstrækkeligt værn mod populismen.

Det jeg taler om her, må stå over loven i en vis forstand, ellers giver det ikke mening. Man kan ikke løse dette demokratiske dilemma indenfor systemet selv; derfor kræves denne etiske overbygning. Og derfor er det naturligvis også afgørende, at det er en helt igennem troværdig, upartisk og 'etisk kompetent' instans.

/O

Hans Jørgen Lassen

Peter,

jeg er ikke klar over, hvordan du har fundet på den der fiktion om kongehuset, kongehusets ideelle idé.

Konger har historisk været magthavere, herskere, som fortrinsvis var optaget af at fremme egne interesser og konsolidere eller udbrede magten.

Konger som neutrale, hjertensgode personer, uvildige, upartiske dommere, dybt etiske er da en ren skrøne, som intet som helst har med virkeligheden at gøre.

Kongehuset i dag er blot et historisk levn, uden nogen som helst betydning, højst som underholdning, og så bidrager de vel også en smule til opretholdelsen af et klassesamfund, ved at lade folk dyrke sig.

Kongehuset er lige så skadeligt som kirken ved at fremme autoritetstro. Der er ting, som alt for mange ikke sætter spørgsmålstegn ved, blandt andet kongehuset og kirken, disse fortidslevn, der jo altid har været designet til undertrykkelse af folkets frie tænkning og handling.

Hans Jørgen,

Det er det ideelle formål med monarken - "konge af Guds nåde". Det Salomonske ideal, om du vil.

At der så er meget få, der har levet op til titlen, er en anden sag.

Ok, det kan godt være, at det ikke skal være kongen i dag, men så et "Vogternes Råd" (i en dansk udgave), som Alfred nævner. Det er grundlæggende samme idé.

/O

Hans Jørgen Lassen

Der har aldrig nogen sinde eksisteret et ideelt formål med monarken. Hvem skulle dog have fastlagt og bestemt det formål?

Formål er noget mennesker fastsætter. Ingen har fastsat, at monarken har et ideelt formål.

Jeg mener at den nødvendige censur allerede er indeholdt i injurielovgivningen, racismeparagraffen. Problemet er nærmere at de bruges alt for sjældent

Hans Jørgen Lassen

Ole,

her er jeg - undtagelsesvist? - enig med dig.

Der er overhovedet ikke behov for flere love på dette område, eller nye institutioner.

Alt, hvad der virkelig er for groft, vil kunne rammes med eksisterende lovgivning.

Jeg kan ikke lige komme i tanke om eksempler på grove ting, der vitterligt er uanstændigt grove, og ikke bare er noget, som nogen ikke bryder sig om eller er uenige i - som ikke vil kunne forfølges med dagens danske lovgivning.

Kan nogen af jer andre?

Hans Jørgen Lassen

Jeg er dog ikke enig i, at f.eks. § 266 b anvendes for sjældent. Har du konkrete tilfælde i tankerne, hvor du mener, at anklagemyndigheden burde have rejst sigtelse efter den, men ikke gjorde, eller retten burde have dømt efter den, men hvor der skete frifindelse?

Med hensyn til injurielovgivningen er det jo op til den krænkede selv at anlægge sag.

Populisme bør aldrig bekæmpes med censur, men derimod med oplysning. Desværre svigter public service TV medierne i den grad deres pligt og gemmer alle de lødige udsendelser væk på "hemmelige" steder som P1, DR2 og TV2NEWS, mens de store mainstream nyhedsudsendelser dårligt nok er Se og Hør værdige.

Svend W. Jensen

Olivier Goulin,

Jeg har haft svært ved at finde noget konsistens i dine tilkendegivelser, men der tegner sig efterhånden et billede.

Med dine sidste tilkendegivelser aftegner der sig et billede af en antidemokratisk med totalitære tendenser.

Demokratiet (folkestyret) kan ikke lades alene, der skal en overmyndighed til, der kan træffe de rigtige beslutninger på Folkets vegne – altruistiske overmennesker og sådan findes i din verden.

Armbindet og førerbunkeren ligger lige om hjørnet, centralkomiteen til tilpasning af Folket til de rigtige meninger ved næste gadekryds.

Lad os få lidt totalitarisme – nazisterne, stalinisterne og Pol Pot se de vidste, hvad der var godt for Folket og hvis Folket ikke forstod det, så kunne de lærer det, ku`de – falsk bevidsthed blev det kaldt i en periode.

Det er ret ubehageligt!

Nuancerne, Svend - nuancerne!

Det jeg foreslår, er på ingen måde en afskaffelse af demokratiet. Så vidt kunne man godt gå, men det kræver en helt igennem homogen befolkning med eet fælles værdisæt og interesser. Det er nok utopi i denne verden.

Jeg foreslog blot en tilpasning, eller en reform af demokratiet i sin nuværende form, så det får en myndighed, der selv er hævet over de politikse magtinteresser, og kan agere som en stopklods, når demokratiet skejer ud. Det er korrekt, at domstolene burde varetage denne opgave, men spørgsmålet er, om de gør det godt nok - og om de overhovedet er de bedste til at løfte denne opgave.

Hvis der er noget totalitært aller antidemokratisk element i mine idéer, så skulle det lige være et lille forbehold overfor den folkelige fornuft.

Men det er for såvidt en dybere diskussion, der omhandler det generelle demokratiske dilemma, som allerede Perikles og Platon så for over 2000 år siden. Hvordan kan man give magten til folket, og samtidigt beskytte sig mod folkets inkompetence og magtmisbrug?

Detter er et fundamentalt indbygget dilemma i alle demokratier, som er meget velbekrevet af Platon i Staten (Politeia). Så det er absolut ikke noget nyt. Men man kan måske sige, at problemet er mere aktuelt nu end nogensinde før.

Alle systemer driver mod deres varmedød, hvis ikke de reformeres grundigt en gang imellem.

Demokratiet er ingen undtagelse.

/O

Svend W. Jensen

Olivier Goulin,

Ja, det anede mig. Du har forspist dig på Platon og hans statslære.

Platon alle totalitære staters fader (og religioners moder) regeret af filosofferne - i varianter siden kaldt ”det ariske menneske” eller ”det socialistiske menneske”, der har set ”lyset” - sandheden i absolut form.

Vor herre bevar´s, hvor studentikost kan det egentligt blive.

Men godt så: Læs din Hegel igen og lær!

Morten Fruergaard

@ olivier goulin

"Man kan ikke løse dette demokratiske dilemma indenfor systemet selv; derfor kræves denne etiske overbygning. Og derfor er det naturligvis også afgørende, at det er en helt igennem troværdig, upartisk og ‘etisk kompetent’ instans."

Historien har jo lært os, at problemet med at sætte noget andet i stedet for (eller over) demokratiet er, at den eller de, der skal definere det rene upartiske og etisk korrekte nok er velmenende, men korrumperes af magten og ender som diktatorer.

Morten Fruergaard

I øvrigt har jeg set filmen - og jeg forstår godt, at TV4 ikke har ønsket at vise den, men jeg forstår ikke, hvordan de kan slippe afsted med at sige nej.

Heinrich R. Jørgensen

Olivier Goulin:
"Hverken magtens tredeling eller grundloven er tilstrækkeligt værn mod populismen."

Den danske Grundlov er ikke et effektivt værn. Hvad angår en tredeling af magten, har en sådan aldrig været indført og dermed forsøgt her til lands.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Kan nogen af jer andre?"

Injurielovgivning er i praksis for svag. At forsøge at opnå et dementi for en udokumenteret og udokumenterbar tilsvining, kan medføre enorme udgifter -- ikke kun monetært. Et dementi, der i givet fald næppe vil få skaden ugjort.

Heinrich,

Er magten ikke tredelt i Danmark?
Det er da nyt for mig.

Måske ikke helt i Montesquieu's ånd, men i praksis er der vel en nogenlunde opdeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den eneste afvigelse jeg kan se er, at ministrene også er lovgivere.

/O

Heinrich R. Jørgensen

Olivier,

den lovgivende og udøvende magt er sammenvævet. Det er et flertal af folketingets medlemmer, der konspirerer om at enes om et regeringsgrundlag for en regering. Det er ikke blot ministre personligt, der har to kasketter. Det har alle de folketingsmedlemmer, der giver deres opbakning til regeringen. Og praksis -- i det mindste fra de seneste 9 år -- demonstrerer med al tydelighed, at lovgivernes loyalitet ikke er rettet mod deres opgave (nationens og befolkningens bedste), men mod deres parties bedste, som igen netop handler om hvad der er i regeringens bedste.

Med andre ord. At lovgiverne skal udpege en regeringsleder og et regeringsgrundlaget, fra deres egen midte, er en massiv krænkelse af tanken om adskillelse. Der er jo ikke tale om, at båndene mellem politikere og regering bliver brudt straks monarken har sat sit gummistempel på udnævnelsen af landets statsminister.

Den styreform, er helt bevidst valgt noget andet en bevidst adskillelse af magten. Det er en bevidst sammenvævning, for parlamentarikerne trækker i trådene.

Under en regeringsperiode, er der løbende en sammenblanding mellem deres støtter i tinget, og ministrene. De rotter sig sammen, for at fastholde magten. En sammenblanding der uvægerligt vil betyde ringere love og ringere regeringsførelse, da magtfuldkommenheden i praksis er tæt på at være total. Det er kun udsigten til vælgernes dom, og frygten for at nogle partiers avatarer i tinget bryder partidisciplinen.

Ud over det, er der jo mulighed for at alternative flertal i Tinget, kan rotte sig sammen, og ved lov diktere hvordan regeringen skal agere. Et fænomen ligger mere end 9 år tilbage, før hardcore blok-magtfuldkommenhedens dage, men som der er eksempler på. Det burde jo være regerings ret og privilegie at regere -- ikke folketingets.

Ligeledes kan regeringen jo vælge at tolke landets love på en måde, der står i skarp kontrast med intentionerne bag lovene. Der kan man jo tale om, at den udøvende magt tilsidesætter den lovgivende magt privilegie.

De fleste love der vedtages i kongeriget, har sin oprindelse i EU, hvor der besluttes hvad der skal inkorporeres i dansk lov. Det er så en bunden opgave, de danske lovgivere må løse, selv om den lovgivende magt ikke har indflydelse på EU lovgivningsarbejde. Der har derimod den danske regering, altså den udøvende magt, qua repræsentation i ministerrådet.

At der i GRL § 3 er nævnt at der findes tre hylder, har ingen anden betydning, end at der findes tre hylder. Der er ikke tale om nogen adskillelse, eller ligeværdighed, eller at de tre magter skal kunne holde hinanden i ave.

Selv i § 3 selv fremgår det, at der ikke er en tredeling, idet Kongen er halvpart i den lovgivende magt og helpart i den udøvende magt.

Og lige for at nævne domstolene også. At Højesteret befinder sig i et anneks til Folkestyret Tempel, er et symbol på deres manglende autonomi. Hvorfor har den dømmende magt ikke eget justitspalæ? Omdrejningspunkter for dommerudnævnelser og meget er Justitsministeriet, altså en del af regeringen. Selv Domstolsstyrelse der blev indført for vistnok godt 10 år siden, for at råde lidt bod på den manglende autonomi, er siden blevet undermineret, i den latterlige sag om angsten for tørklædeklædte dommere, i en grad, at man næppe kan forvente Domstolsstyrelsen igen tør ytre en holdning, der ikke er afstemt med lovgiverne i forvejen.

Heinrich R. Jørgensen

Olivier,

jeg mener ikke man kan tale om nogen egentlig adskillelse af magten. Til nød noget der ikke er milevidt fra at være en todeling, hvis jeg skal være flink og eftergivende, men så er det heller ikke muligt at strække det længere...

Den styreform der findes i riget, burde kaldes parlamentariske regeringsførelse. Intentionen er netop en fusion af magten hos parlamentarikerne -- ikke det modsætning, en adskillelse af magten.

Jeg er overbevist om, at Montesquieu havde aldeles ret i sin analyse. 262 år senere har vi ikke indført principperne, men deres eklatante modsætning.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

kender du virkelig nogen, der lider af:

angsten for tørklædeklædte dommere?

Jeg er indtil videre kun stødt på indlæg fra personer, der mener, at religiøse symboler ikke hører hjemme på en dommers person, når vedkommende sidder i retssalen.

Ikke nogen, der har fået angsanfald ved tanken om et sådant uhyrligt fænomen - hvad jeg mener, det er.

Du er åbenbart hoppet med på sygeliggørelsen af anderledes tænkende, den omsiggribende fobibølge, der som en tsunami er skyllet ind over den danske debat, og har druknet fornuft og argumenter.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

ja, der var mange, der påstod at de var angste for, at der skulle komme tørklædeklædte dommere.

Ja, måske var de ikke angste. Måske var de blot stærkt bekymrede.

Min pointe handler dog ikke om de elendige tørklæder, men om at Domstolstyrelsen blev desavoueret i processen. Den antydning af autonomi, der var blevet givet af lovgiverne, blev reelt taget fra dem igen.

Hvis Domstolsstyrelsen så i det mindste var blevet knægtet pga. en substantielt og nærværende konflikt, så kunne man forstå det. Der var næppe kommet nogen dommer med tørklæde de første 20 år, og selv næppe da -- man bliver næppe udpeget til dommer, hvis man er så umoden, at man insisterer på at bære tørklæde. Der er næppe heller mange dommere med hanekam, hængerøvsbukser eller ansigtstatoveringer -- af samme, selvregulerende årsag.

Domstolsstyrelsen blev trynet, fordi nogen ønskede de skulle trynes. De havde jo været så frække at meddele parlamentarikerne, deres herrer, at de ikke anså det for at være eller blive et problem, og at de nok skulle kunne finde ud af at tage hånd om det.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

i stedet for at harcellere over ét lidt tvivlsomt ordvalg, ville jeg da meget hellere have nogle juridiske, forfatningsretlige, politiske og/eller filosofiske kommentarer til min udlægning om magtens manglende tredeling.

Et eller andet sted har jeg vanskeligt ved at tro, at du stiltiende accepterer min udlægning ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

en absolut tredeling af magten, som du idealistisk efterlyser, er en umulighed.

Men justeringer er naturligvis ikke umulige.

Domstolsstyrelsen blev ikke trynet på et punkt, der kompromitterede dens karakter eller embedsudøvelse. Her er jeg afgjort uenig med dig.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

jeg mener Domstolsstyrelse er kuet på nogenlunde samme vis som Højesteret. De personer der tegner de pågældende institutioner kan umuligt være upåvirkede af det politiske pres og de politiske signaler, der udsendes.

Højesterets konstaterbare konfliktskyhed er vi næppe uenige om.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"en absolut tredeling af magten, som du idealistisk efterlyser, er en umulighed."

Jeg har endnu ikke stødt på argumenter, der har fået mig til at konkludere, at det ikke var muligt. Vanskeligt, men ikke umuligt.

Min kritik går jo også på, at princippet forlængst er blevet skyllet ud i havet. I stedet er magten fusioneret hos parlamentet, i den styreform der på danske må hedde noget i retning af parlamentarisk regeringsudøvelse.

At det er vanskeligt at leve op til idealet om adskillelse, er en sjældent ringe grund til at vælge dets modsætning, sammenføjningen.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

du tager fejl med hensyn til domstolsstyrelsen:

Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.

Det er derimod ikke domstolsstyrelsens opgave at tage sig af et politisk spørgsmål, som om der må bæres religiøse symboler i dommersædet.

At domstolsstyrelsen så ytrede sig alligevel (så vidt jeg husker - eller var det dommerforeningen eller begge?), viser blot, at den forsøgte at gå ud over sit lovbestemte mandat. Men det er jo et almindeligt sociologisk fænomen: når en institution først er etableret, så vil den tilrane sig så megen magt som muligt.

Det var altså ikke domstolsstyrelsen, der blev trynet. Men styrelsen, der forsøgte at tilrane sig beføjelser, der ikke tilkom den.

Så jeg mener, at du - og mange med dig - helt har misforstået situationen og især kompetencefordelingen.

Med hensyn til tredelingen, så er der jo altid én, der skal have det sidste, det afgørende ord. Det er en umulighed at have tre ligeordnede parter - og hvordan skal disse tre parter i øvrigt findes? Vi ateister har jo ikke en gud, der objektivt kan udpege tre grupper og tildele dem hver deres opgaver. Og vi foretrækker jo også som det mindste onde et demokrati frem for et teokrati. Desuden plejer gud jo at være påfaldende tavs, i langt de fleste sammenhænge.

Det er mennesker, der vælger mennesker. Regeringen udpeges af flertallet i folketinget - hvem skulle ellers gøre det?

Dommerne udpeges af dommerudnævnelsesrådet, som igen udpeges af ...

Men der er dog forsøgt at lave garantier - så vidt det nu overhovedet er muligt - idet dommere ikke kan fyres administrativt. De kan kun afskediges førtidigt ved dom.

Men der kan i det hele taget ikke laves hundrede procent sikre garantier for noget som helst.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

man kunne snarest sige, at det er domstolsstyrelsen, der forsøger at gøre vold på magtdelingsprincippet.

Domstolsstyrelsen hører til den udøvende magt (den er ikke en domstol), men forsøger at rane noget til sig, som hører ind under den lovgivende magt.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Med hensyn til tredelingen, så er der jo altid én, der skal have det sidste, det afgørende ord."

Hvorfor i alverden skulle det være tilfældet?

Pointen er netop, at to af parterne kan stikke kæppe i hjulet på den tredje, hvis de ikke mener denne henholder sig til den kompetence der tilkommer dem. At magtfuldkommenhed og magtkorrumpering kan blokeres af nogen.

"Det er en umulighed at have tre ligeordnede parter - og hvordan skal disse tre parter i øvrigt findes?"

Hvorfor skulle det være umuligt?

At finde parterne kunne f.eks. ske ved valg af lovgivere såvel som af statschefen. Ligesom et præsidentvalg. Domstolene kunne være temmeligt selvkørende, og have deres egne metoder til at bestemme hvem der forfremmes blandt dommerne.

Nu har det tredelingen, jeg sværger til. Og ikke treenigheden. Så hvorfor den meget gudesnak? Guder og disses repræsentanter bør naturlig ikke have noget at skulle have sagt om statens indretning.

"Det er mennesker, der vælger mennesker. Regeringen udpeges af flertallet i folketinget - hvem skulle ellers gøre det?"

Enhver anden, end lovgiverne og dommerne, ville være en klar forbedring. Så ville der sammenblandingen være mindre.

Men mere seriøst -- folk kunne jo stemme blandt de kandidater, der stillede op til statsmedisterposten, f.eks. hver gang der alligevel er folketingsvalg. Hvilket burde ligge fast, så valgdatoen er endnu et intrigant element i magtkampen på borgen, om hvem der næste gang skal komme til truget.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

Domstolsstyrelsen var tænkt som et forsøg på at domstolene kunne få lidt mere autonomi. At det formelt hører under den udøvende magt, at sandt.

Som sagt tidligere, mener jeg den dømmende magt bør have eget justitspalads. Intet mindre.