Nyhed
Læsetid: 3 min.

Iransk aktivist sagsøger Siemens og Nokia

Isa Saharkhiz anklager telegiganterne for at have leveret præstestyret teknologi, som gør det muligt at overvåge politiske modstanderes mobilsamtaler
Udland
26. august 2010

En fængslet iransk aktivist sagsøger nu Nokia Siemens Networks (NSN), som han anklager for at have forsynet det islamiske regime med et overvågningssystem, der kan anvendes til at udspionere den oppositionelle Grønne Bevægelse.

Isa Saharkhiz er en fremtrædende iransk journalist og politisk figur. Han blev anholdt efter sidste sommers omstridte præsidentvalg.

Saharkhiz, som stadig sidder fængslet, opdagede under en afhøring i Teherans Evin-fængsel, at hans færden var blevet afsløret, fordi regimets sikkerhedsfolk var i stand til at lytte med på mobiltelefonsamtaler, angiveligt takket være teknologi, som NSN har solgt til Iran. Det fortæller han søn, Mehdi, til The Guardian.

Moawad & Herischi, et advokatfirma i Maryland, USA, har indgivet et officielt sagsanlæg til en føderal domstol i den amerikanske stat Virginia, med påstand om, at Saharkhiz blev torteret og mishandlet på grund af regeringens overvågning af hans samtaler.

NSN har over for The Guardian bekræftet, at selskabet i 2008 har solgt det iranske regime et overvågningssystem, som bærer betegnelsen Lawful Management System (LIMS). Selskabet fastholder, at teknologien er en almindelig standard i en række lande, men Saharkhiz advokater hævder, at NSN udmærket kunne have solgt sin mobiltelefontjenester uden denne overvågningsteknologi, som aldrig burde have været stillet til rådighed for et land, der er berygtet for sine mange menneskerettighedskrænkelser.

Melder hus forbi

NSN oplyser, at man i 2009 har indstillet al arbejde, der har relation til udvikling og support af den pågældende overvågningsteknologi.

»Det overvågningssystem, som NSN solgte til Iran, kunne kobles på hovedmobilnettet,« siger advokat Ali Herischi. »De leverede Iran hovednettet flere år, før de besluttede også sælge udspioneringssystemet. Mit spørgsmål er: Hvorfor besluttede NSN at levere Iran denne overvågningsteknologi, når de vidste, at landets regering krænker menneskerettighederne og undertrykker oppositionen?«

NSN har erkendt, at LIMS-systemet kan anvendes til at undertrykke politiske modstandere. »Vi må erkende, at vi burde have forstået situation i Iran bedre og adresseret dette problem mere proaktivt,« udtalte en talsmand for selskabet til Europa-Parlamentets underudvalg for menneskerettigheder i juni. Hvorefter han tilføjede: »Men hvis teknologien bliver misbrugt, må ansvaret ligge hos misbrugeren.«

Herischi siger hertil: »Min klient er blot ét eksempel på hundredvis af fanger, der er blevet arresteret og torteret, fordi regeringen har fundet frem til dem via NSN-systemet.«

I en officiel erklæring udtaler NSN, at Saharkhiz sagsanlæg er »anlagt det forkerte sted, imod den forkerte part og på forkerte forudsætninger.«

Selskabet udtaler videre: »Det er korrekt, at alle moderne mobilkommunikationsnet omfatter lovlig aflytningskapacitet. Denne mulighed blev standardfunktion efter pres fra USA og europæiske lande. Disse lande havde brug for den af retshåndhævelsesgrunde, som er fælles for hele i verden. Det er urealistisk at kræve, som Saharkhiz gør, at trådløs kommunikation, som bygger på globale teknologistandarder, skal sælges uden denne funktion.«

Herischi siger, at sagsanlægget er indgivet i Virginia, fordi NSN har et kontor der.

Oppositionen boykotter

Juli sidste år kunne The Guardian rapportere, at NSN er blevet genstand for en omfattende boykot i Iran fra mobilbrugere, som sympatiserer med den iranske oppositionsbevægelse.

Mobilsælgere i Teheran siger, at efterspørgslen efter Nokia-telefoner er faldet til det halve.

Men selv om NSN tilsyneladende er stoppet med at yde Iran teknisk støtte til LIMS, fortsætter virksomheden med levere andre mobile telefontjenester til Iran.

NSNs moderselskaber den finske televirksomhed Nokia og den tyske elektronik- og ingeniørvirksomhedsgigant Siemens AG er også nævnt i sagsanlægget. Ingen af selskaberne har ønsket at kommentere Sahar- khiz anklage.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her