Læsetid: 4 min.

Kampen mod korruption hører op, når EU-medlemsskabet er i hus

Optagelsen i EU har fået indsatsen mod korruption til at gå i stå eller baglæns i en række af de nye medlemslande. Kritikere siger, at Unionen gør for lidt for at bekæmpe korruption, og at EU-midler i sig selv udgør et 'højrisikoområde' for korruption. Kommissionen lover nye tiltag i 2011
Udland
3. august 2010

I en række af EU's nye medlemslande halter det i dag alvorligt med at håndhæve de love til forhindring af korruption, som blev vedtaget under pres fra EU op til udvidelserne i 2004 og 2007. Det kniber også med at holde liv i de institutioner til korruptionsbekæmpelse, der blev etableret.

»Da først landene trådte ind i EU, var der ingen mekanisme til at holde øje med tilbageskridt, og i mange af landene er hovedparten af de gode reformer enten stoppet eller endda rullet tilbage. Det er meget bekymrende,« siger Jana Mittermaier, leder af den verdensomspændende antikorruptions-ngo Transparency Internationals kontor i Bruxelles.

Også den rumænske professor Alina Mungiu-Pippidi, der er leder af demokratiprogrammet ved Hertie School of Governance i Berlin, er bekymret:

»Det overrasker mig, at institutioner bygget op efter pres fra EU i mange nye medlemslande siden er blevet lukket ned eller stækket. Situationen er meget generel og gælder f.eks. Slovakiet og Letland,« siger hun.

Talrige eksempler

Der findes ikke et samlet overblik over anti-korruptionsindsatsen i EU-landene - sådan ét er Transparency International i færd med at lave - men et par eksempler illustrerer tendensen:

•Slovakiet fik i 2008 hele 16 anbefalinger til ændringer af sine anti-korruptionsregler fra GRECO, Europarådets enhed til overvågning af anti-korruptionstiltag (som ikke hører under EU). Men landets politikere har kun reageret på én, fremgår det af en GRECO-rapport fra foråret. Især halter det med at vedtage regler for gennemsigtighed med partistøtte, men også for kriminalisering af visse former for bestikkelse.

•I Letland har anti-korruptionsmyndigheden KNAB været genstand for flere politiske angreb siden EU-optagelsen i 2004, med politiske udpegelser og fyringer i bureauets ledelse.

Efter befolkningens opfattelse er korruption i dag mere udbredt end i 2006, og i en højt profileret sag er ledelsen af det statslige energiselskab fyret og under anklage for hvidvask, bestikkelse og underslæb.

•Rumæniens offentlige instans til bekæmpelse af korruption, ANI, blev 30. juni stækket alvorligt af parlamentet med en ny lov, så det nu er blevet markant sværere at holde øje med politikere og højtstående embedsmænds privatøkonomiske interesser og mulige embedsmisbrug. Loven følger en dom fra Rumæniens forfatningsdomstol, som har dømt visse af ANI's praksisser forfatningsstridige, men parlamentet er gået videre end foreskrevet i dommen.

•I Litauen går det ifølge Transparency Internationals lokalkontor meget langsommere med at lovgive mod korruption efter EU-optagelsen, ligesom det halter med at sikre, at myndigheder kan håndhæve eksisterende lovgivning.

•Ungarns nytiltrådte regering har inden for de seneste tre måneder svækket en række kontrolinstanser: Et tidligere parlamentsmedlem for regeringspartiet er udpeget som chef for rigsrevisionen; reglerne for udpegelse af forfatningsdommere er blevet ændret, så der åbnes for politiske udpegelser, og det samme gælder reglerne for udpegelse af ledere i konkurrencemyndighederne.

Det oplyser Alexa Noémi, leder af Transparency International i Ungarn.

»Jeg har spurgt min kollega i Serbien til råds,« skriver hun til Information.

»Han svarede, at på grund af den skrappe EU-overvågning af optagelsesprocessen ville noget lignende være umuligt i Serbien. Så vi ville sætte pris på en strengere kontrol også efter EU-optagelsen for at sikre Ungarns demokratiske system.«

Slap EU-indsats

Indsatsen mod korruption i EU's medlemslande hører under indenrigskommissær Cecilia Malmstöm. Hendes talsmand, Michele Cercone, erkender i en mail til Information, at EU-landene har et problem med korruption. Mangelfuld overvågning af medlemslandes indsats mod korruption betyder, at der »i praksis ikke er meget pres på medlemslandene« for at overholde internationale anti-korruptionsstandarder, skriver han. Samtidig understreger han, at det gælder både nye og gamle medlemslande.

Den betragtning er Transparency International enig i, og organisationen efterlyser, at EU opper sig gevaldigt i kampen mod korruption.

»Man hører stort set aldrig EU tale om korruption. Korruption var en af de underliggende årsager til krisen i Grækenland, men EU fokuserede kun på at redde euroen. Det ville have været godt også at gå stærkere imod korruption, for hele EU bliver påvirket, hvis Grækenland drukner i korruption,« siger Jana Mittermaier.

EU-midler er ifølge Jana Mittermaier »et højrisikoområde« for korruption, men korruptionsbekæmpelse drejer sig ikke kun om penge, understreger hun. I sidste ende står europæernes menneskerettigheder på spil:

»Hvis der er korruption i retssystemet, er der ikke lige adgang til en fri og fair rettergang.«

Transparency International foreslår at underkaste alle medlemslande systematisk kontrol i stil med den, Rumænien og Bulgarien som følge af en særaftale er udsat for cirka hvert halve år, når EU-kommissionen udsender rapporter om de to lande. De seneste kom 20. juli og understregede, at landene ikke er gode nok til at holde øje med politikere og embedsmænds økonomiske interessekonflikter i forbindelse med offentlige udbud (se artiklen ovenfor). Også stækkelsen af ANI i Rumænien fik hård kritik.

Korruptionspakke på vej

EU kunne dog nå langt ved blot at følge tættere op på eksisterende konventioner og ministerrådsbeslutninger mod korruption, mener Jana Mittermaier:

»Det mindste EU kunne gøre, var at overvåge implementeringen i national lovgivning og offentliggøre resultaterne, men der foregår nærmest ingen monitorering.«

Kommissionen er på vej med nye tiltag mod korruption, og ifølge indenrigskommissær Cecilia Malmströms sekretariat er netop en form for systematisk overvågning af medlemslandenes indsats på tapetet. Til Information skriver talsmand Michele Cercone:

»Kommissionen er i færd med at forberede vedtagelsen af en 'anti-korruptionspakke' i foråret 2011. I øjeblikket overvejer kommissionen at inkludere en rapporteringsmekanisme i pakken, så man kan overvåge medlemslandenes fremgang i kampen mod korruption. Man overvejer også en plan for EU's optagelse i GRECO og en implementeringsrapport om rammebeslutningen om kampen mod korruption i den private sektor.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

Hmm.
Hvad med Danmark og partistøtten??
Hvis den overstiger 20000 kroner, så behøver det ikke at fremgå hvem der har støttet et parti med økonomiske midler.
Hvem er det lige der får flest penge til at føre valgkamp for i Danmark?
Jo, det er naturligvis de højreorrienterede partier, som har erhvervslivet i ryggen.
Hvor imod resten må tage til takke med få midler fra fagforeninger og private smådornore
Så hvor er problemet med EU der

Thomas Hebsgaard

@ Peter Andreas Ebbesen

Tak for din interesse - du rejser et vigtigt spørgsmål.

Danske partiers regnskaber er, ikke overraskende, sjovest i valgår. Nedenfor har jeg indsat et link til alle partiernes regnskaber for 2007 samlet i ét dokument. Regnskaberne kan man altid finde på Folketingets hjemmeside. (http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/Copy%20of%20Partierne.aspx)

Det er ganske rigtigt bemærkelsesværdigt, at der ikke er krav om fuld åbenhed.

Skammer de sig mon i K – som i 2007 fik i alt 21,5 mio. i private bidrag – over at få sat præcist beløb på de mere end 20.000 i støtte fra bl.a. Saxo Bank, Danmarks Rederiforening, Skandinavisk Tobakskompagni og Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv (som deler adresse med Finansraadet)?

Skammer S – der fik 4,1 mio. samme år i private bidrag, herunder 2,3 mio. fra ’Faglige organisationer, foreninger mv.’ – sig mon over at få løftet sløret for de præcise beløb over 20.000 fra bl.a. Blik og Rør, Arbejdernes Landsbank, TIB, Klub 3F og HK?

Problematikken er oppe at vende med jævne mellemrum, og DF og senest SF har foreslået, at der skal være mere åbenhed:
http://www.information.dk/180814
http://www.information.dk/236753

Og partiregnskaberne:
http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download_di...

Peter Lauritzen

Det er jo altså ikke korruption.