Læsetid: 4 min.

Konflikten ulmer lige under overfladen

Det er alt andet end hverdag i Kirgistans næststørste by, Osj, selv om vi ikke længere hører om blodsudgydelserne, der for halvanden måned siden kostede 2.000 livet og fordrev en halv million fra deres hjem. Konflikten mellem kirgisere og etniske usbekere er mere end en etnisk konflikt - og den kan blusse op når som helst
4. august 2010

OSJ, KIRGISTAN - I glimt kunne det ligne et fredeligt landskab i Sydeuropa. Men skønheden er til at overse. At køre ind til byen Osj er som at nærme sig ragnarok. Allerede på hovedvejen ind til Kirgistans næststørste by er huse lagt øde og brændt ned på stribe. På nogle af de nedbrændte huse kan man på de få 'overlevende' mursten lige ane den sorte maling:

»CAPT« står der, »dø« betyder det. Disse bygninger plejede at huse etniske usbekere. Nu er de enten døde eller drevet på flugt, og kun få af de fordrevne er vendt tilbage til deres hjemland. Men også mange etniske kirgisere er ramt af den konflikt, der endnu ikke har fået sat sit endelige punktum.

Alt er langtfra, som det plejer at være i Osj.

»På overfladen ser alt fint ud. Vi hører fra myndighederne, at alt er okay, og at der er kontrol over situationen. Folk er da også begyndt at bevæge sig rundt på gaden igen, og dagligdagen er så småt ved at begynde for mange. Men befolkningen i Osj forventer også, at konflikten kan optrappes når som helst,« siger Tatiana Kotova, der er landekoordinator i Kirgistan for Folkekirkens Nødhjælp.

Ubesvarede spørgsmål

For godt halvanden måned siden kulminerede de etniske spændinger mellem kirgisere og usbekere i Osj, og blodsudgydelserne har indtil videre kostet godt 2.000 mennesker livet. Nødhjælpsorganisationer i området skønner, at over en halv million mennesker er flygtet fra deres hjem, og mange tusinde er blevet hjemløse, efter at deres hjem er blev brændt ned til grunden. Arbejdsløsheden er eksploderet, da store dele af Osj' befolkning enten ikke tør gå på arbejde, eller fordi deres arbejdsplads simpelthen ikke eksisterer længere. Ydermere er det blevet væsentligt dyrere at leve i det sydlige Kirgistan, da priserne på både importerede byggematerialer og fødevarer er steget drastisk, da hverken Rusland eller Kasakhstan, som står for en stor del af importen, tør nærme sig det betændte område i det sydlige Kirgistan.

Kort sagt; problemerne hober sig op, samtidigt med at konflikten stadig ligger og ulmer under overfladen.

»De tragiske hændelser i Kirgistan kan hverken forklares med politiske, etniske eller historiske argumenter (...) og i stedet for at tale 'kirgisere og usbekere' skal vi hellere tale 'kvinder, mænd og børn',« sagde den franske menneskerettighedsambassadør, François Zimeray, ved et besøg i Osj tidligere på måneden.

»Dette er ikke kun en etnisk konflikt,« understreger Tatiana Kotova: »Der er så meget mere i det end bare etnicitet. Det er bare meget belejligt for den kirgisiske regering at kalde det en etnisk konflikt, for på den måde får folket skylden og ikke styret. Der er mange flere aspekter i det, som fattigdom, fordeling af naturressourcer, narkokriminalitet, en skæv magtfordeling og mangel på integration minoriteterne imellem,« siger Tatiana Kotova.

Alisher Khamidov er journalist i Osj og har dækket konflikten for lokale medier i 10 år. Han mener, at man i stedet for at være så forhippet på at placere et ansvar skal tænke fremad.

»Folk er alt for fikserede på, hvis skyld det er, i stedet for at tænke på, hvordan vi kommer videre herfra,« siger han og understreger, at vi ikke har set det sidste til konflikten:

»Godt nok er vi nu i en efterkonflikttid, men det betyder desværre ikke, at det hele ikke kan koge over endnu engang,« siger Khamidov.

Både Tatiana Kotova og Alisher Khamidov vurderer, at der i høj grad er risiko for optrapning af konflikten, og at der kun skal en lille hændelse til for at få den til at blusse op igen.

Hvem er ansvarlig?

For nok er de natlige skud- salver stilnet af, men overalt i Osj hører man hver dag beretninger om overfald, chikane og vold. Én fortæller om en ældre mand, der forleden fuldstændig umotiveret blev overfaldet og fik en mursten kastet i hovedet foran en moské, hvor han blødte til døde, uden at nogen kom ham til undsætning. I Aravan- distriktet en halv times kørsel fra Osj sidder snesevis af unge etniske usbekermænd fængslet - tilsyneladende uden anden grund end at pårørende så kan bestikke sig til at få dem løsladt.

Og således spredes rygter, som er med til at skabe endnu større spændinger mellem de to befolkningsgrupper.

Både kirgisere og etniske usbekere, som i mange generationer har levet fredeligt side om side med hinanden, er overbeviste om, at det er 'de andre', der har startet konflikten. Alligevel er de tøvende med at placere et direkte ansvar.

Hævn og retfærdighed

Tilbage står spørgsmålet om, hvem der egentlig har bevæbnet folk, og hvordan de har organiseret sig.

»Vi aner stadig ikke, hvem der står bag,« siger Tatiana Kotova.

Den kirgisiske regering har nedsat en undersøgelseskomité, der skal kulegrave alle de ubesvarede spørgsmål.

»Det er selvfølgelig positivt, at præsident Rosa Otunbajeva har godkendt, at der skal laves uvildige under- søgelser, men problemet er bare, om befolkningen har tillid til rapporten. Det tror jeg ikke,« siger Alisher Khamidov.

EU og Amnesty International kræver også, at der nedsættes en uvildig undersøgelseskomité, som kan opklare de mange uafklarede spørgsmål.

Tatiana Kotova er bange for, at konklusionerne og placering af ansvar vil forårsage nye uroligheder.

»Mange mennesker har mistet familiemedlemmer i denne konflikt, og nogen søger efter retfærdighed. Hvis de ikke får den serveret, så tager de sagen i egen hånd. Det ligger i deres kultur,« siger Tatiana Kotova.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu