Læsetid: 4 min.

Kunstigt kød skal afhjælpe verdens fødevareunderskud

Førende forskere forudsiger, at det kan blive nødvendigt at dyrke kød i kar for at brødføde alle de ni milliarder mennesker, som ventes af befolke planeten Jorden i midten af indeværende århundrede
20. august 2010

Kunstigt kød, som dyrkes i kar, kan blive et uomgængelig element, hvis de ni milliarder mennesker, som forventes at være i live i 2050, skal kunne brødfødes tilstrækkeligt uden at ødelægge Jorden. Det forudsiger førende forskere på området i en omfattende faglig betænkning om fremtidig globale fødevareforsyning.

Men ifølge betænkningen, som den britiske regerings chefforsker, John Beddington, har stået i spidsen for, vil selv brugen af nye teknologier som genmanipulation og nanoteknologi formentlig ikke være nok til at hindre, at hundredvis af millioner også vil gå sultne i seng om 40 år. Og årsagerne til dette skal søges i en kombination af klimaforandringer, vandmangel og stigende fødevareforbrug.

I en antologi, som spænder over 21 artikler og netop er udgivet af det britiske Royal Society, konkluderer forskere fra mange fagområder, at det næppe vil være muligt at udlægge større landarealer til fødevareproduktion. De understreger dog også, at det ikke nødvendigvis er en uovervindelig udfordring at forøge den globale fødevareforsyning med så meget som 70 procent over de næste 40 år.

Selv om næsten et ud af seks mennesker i dag ikke får nok protein og energi i deres kost i dag, anlægger mange af artiklerne en optimistisk indfaldsvinkel.

Et forskerhold fra Storbritanniens største landbrugsforskningscenter, Rothamsted, vurderer, at den ekstra CO2 i luften fra den globale opvarmning vil kunne skabe kraftigt forøgede udbytter og samtidig reducere vandforbruget, hvis vi samtidig udvikler bedre gødningsmetoder og nye kemikalier, der kan beskytte markafgrøder mere effektivt.

»Planteavlere vil sandsynligvis blive i stand til at øge udbyttet betydeligt i fremtidens CO2-berigede miljø ( ...) Der er en stor kløft mellem de faktiske og de potentielt opnåelige udbytter, men hvis den kløft kan lukkes, er der en rimelig god udsigt til, at den vegetabilske produktion vil stige med omkring 50 procent eller mere frem til 2050 uden ekstra jord,« hedder det i artiklen fra Dr. Keith Jaggard m.fl.

Andre undersøgelser tyder dog på, at landbruget vil støde på miljømæssige grænser i 2050, fordi det vil skulle konkurrere med industrien og forbrugerne om vandressourcerne. En gruppe af amerikanske forskere hævder at have påvist, at madproduktion til tre milliarder mennesker yderligere vil kræve dobbelt så meget vand. Men med de eksisterende vandressourcer indebærer dette ifølge professor Kenneth Strzepek fra University of Colorado en 18 procents reduktion i den globale vandtilgængelighed for fødevareproduktion i 2050.

»Den kombinerede effekt af den stigende efterspørgsel vil kunne få dramatiske konsekvenser på centrale hot- spots såsom Nordafrika, Indien, Kina og dele af Europa og det vestlige USA,« siger han.

Også lavteknologiske fremgangsmåder vil effektivt kunne øge udbyttet. Blandt disse kunne være en reduktion på op til 40 procent af det madspild, som opstår i både rige og fattige lande. Hvis udviklingslandene havde bedre lagringsfaciliteter, og hvis supermarkedskæder og forbrugere i de rige lande kun købte, hvad de havde brug for, ville der være langt flere fødevarer til rådighed.

Brug for nye metoder

Men der vil under alle omstændigheder blive behov for at udvikle helt nye metoder til at øge fødevareproduktionen, understreger forskerne. Konventionel dyreavl vil nok kunne opfylde en stor del af den forventede fordobling af efterspørgslen på mejeriprodukter og kødprodukter i Asien og Afrika syd for Sahara, men ikke en tilstrækkelig del.

I stedet, siger dr. Philip Thornton, en forsker tilknyttet institutionen International Livestock Research Institute i Nairobi, er der to mulige wild cards, som kan revolutionere den globale kød- og mælkeproduktion.

»Det ene er kunstigt kød, som kan fremstilles i kæmpekar. Den anden er nanoteknologi, som forventes at blive et stadig vigtigere middel til at levere medicin til husdyr.«

Andre forskere peger imidlertid på hindringer for at producere mere mad. En af de mest dystre vurderinger kommer fra et hold af britiske og sydafrikanske økonomer - der vil ifølge dem blive behov for en gigantisk indsats inden for landbrugsvidenskaben for at skabe en Grøn Revolution II. Problemet er bare, at syv multinationale selskaber med Monsanto i spidsen nu sidder fuldstændig på det globale teknologiske område.

»Disse virksomheder ophober intellektuel ejendomsret i et sådant omfang, at offentlige og internationale forskningsinstitutioner stilles stadig ringere. Dette udgør en trussel mod de globale fællesbestræbelser inden for landbrugsteknologi, som den første grønne revolution var så stærkt afhængig af,« pointerer artiklens forfatter, Jenifer Piesse fra Kings College i London.

»Det er formentlig ikke muligt at generere en tilstrækkelig madproduktion eller en tilstrækkelig høj indkomst i store dele af Afrika syd for Sahara til, at det kan lade sig gøre at brødføde befolkningen ordentligt. For nogle af de mindst udviklede lande er der udsigt til en vis vækst i produktiviteten, men de med meget lidt kapacitet vil blive stillet ringere.«

Andre artikler lægger op til, at en radikal nytænkning af den globale fødevareproduktion vil blive nødvendig for at mindske verdens afhængighed af olie. Op til 70 procent af den energi, som er nødvendig for at dyrke og levere fødevarer i dag, er afhængig af fossile brændstoffer, hvilket igen bidrager til at forstærke klimaændringerne.

»Behovet for handling er presserende i betragtning af den tid, der kræves for at gå fra investering i forskning til at levere de nye teknologier til, dem har behøver dem, og for at nødvendige politiske og sociale forandringer kan finde sted,« hedder det i Beddingtons artikel.

»Store fremskridt kan opnås med en bedre koordineret anvendelse af de nuværende teknologier, men det vil også være afgørende - hellere før end senere - at investere i forskning, der vil kunne håndtere de udfordringer, vi står over for i de kommende årtier,« understreger biolog ved Oxford Universitet, Charles Godfray, i sit papir.

De 21 artikler er offentliggjort og frit tilgængelige på royalsociety.org og indgår som forberedende arbejde til en endelig rapport, der efter planen skal offentliggøres senere i år som et af oplæggende til FN's klimaforhandlinger i Cancún, Mexico.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan også reducere madspild ved at planlægge bedre. Køb kun dét du har brug for og brug dét du har købt.

Få flere råd til mindre madspild på vores hjemmeside:

http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Stop Spild Af Mad arbejder netop nu på en produktion af en reste-kogebog i samarbejde med udvalgte danske top madpersonligheder og forlaget Gyldendal. Bogen vil indeholde opskrifter på lækre retter lavet af gode madrester. Kogebogen udkommer i februar 2011.

De bedste hilsener,
Selina Juul

stifter af forbrugerbevægelsen
Stop Spild Af Mad

http://www.stopspildafmad.dk
info@stopspildafmad.dk

Victor Knudsen

"Førende forskere forudsiger, at det kan blive nødvendigt at dyrke kød i kar for at brødføde alle de ni milliarder mennesker, som ventes af befolke planeten Jorden i midten af indeværende århundrede"

Måske skulle førende forskere istedet forske i hvordan man undgår at blive 9 milliarder mennesker på jorden. Det andet løser kun problemet midlertidigt. For hvad når vi er 15 eller 20 eller 50 milliarder?

Lennart Kampmann

Befolkningstilvækst er det centrale problem. Alt andet er blot et forsøg på at afdæmpe effekten af det.

Med venlig hilsen
Lennart

Martin Svendsen

Jeg synes det lyder som endnu en eksponering af fantasien om at teknologien kan redde os ud af enhver ressourceproblematik.

Som Victor Knudsen gør opmærksom på må en stabilisering af befolkningstallet være et langt vigtigere mål i denne sammenhæng. En bedre fordeling af goderne er nødvendingt for at nå dette mål, og vil samtidig løse problemet med store befolkningsgruppers fejlernæring pga. for lav indkomst. En afvikling af den uretfærdigt magt- og indkomstkoncentrerende "intellektuelle ejendomsret" er også nødvendigt. Profitorienterede virksomheder bør ikke have statstildelt magt over en så basal nødvendighed som produktionen af fødevarer.

Og så er en omlægning af jordudnyttelsen til vegetabilske proteinkilder af høj kvalitet såsom quinoa, sojabønner, linser etc. en langt mere ressourceeffektiv løsning end endnu et teknologisk skridt væk fra en stabil og bæredygtig fødevareforsyning. Intensiv kød- og mækeproduktion har ressourcemæssigt en meget høj pris i forhold til udbyttet.

Lennart Kampmann

Så vi skal tilbage til de gode gamle dage i sovjet, hvor kollektivbrugene sikrede proletariatet dets retmæssige brød ? (stærk ironi er anvendt!!)

Befolkningstilvækst kan bremses uden at verden af den grund skal vende tilbage til en afprøvet og forkastet statsstyring. (Selvom det er ironisk at netop Kina, der jo får på hatten for ikke at være demokratisk, netop er det land der formår at bremse befolkningstilvæksten. Ak ja, sådan er der jo så meget. Er Kina socialistisk eller statsstyret kapitalistisk.?..)

Med venlig hilsen
Lennart

Lande som f eks Danmark, der har alle muligheder for at producere gode fødevarer, er vel moralsk forpligtede til at bidrage mest muligt med produktion af fødevearer til fremtidens befolkninger?

Vi bør ikke nedlægge fødevareproduktion i Danmark og i andre fødevareproducerende lande, før der er sikkerhed for , at alle i hele verden får mad nok .

Martin Svendsen

@Lennart Kampmann:
Ja planøkonomi er uden tvivl en elendig løsning. Men historien har dog vist at omfordeling af værdierne sagtens kan eksistere sideløbende med kapitalistisk økonomi. "Intellektuel ejendomsret" er i øvrigt at sidestille med statstildelte monopoler, og står således i modsætning til det frie marked.

Selina har fat i den lange ende - masser af mad ender som spild og bliver smidt ud. Man kan grine meget af eddie skoller's 'sku man have en entrecote, sku man løbe hele otte' i en sang om at handle ind i en netto. Men det er jo det som er sandheden...

Og sandheden er jo den, at netto, fakta, bilka mm. sælger flere pakker til en bedre pris; folk køber dem, ja selv singler køber dem (fordi de delvist er tvunget til det...) Jeg prøver kun at købe det mad, jeg har brug for at spise; nogen gange kan det godt svære svært, netop fordi man skal købe 6 eller 8 koteletter, selvom man kun har brug for to....

Og mht. spild af mad var det sådan at indtil omkring 1970 eller måske 1980, eller måske endda 1990 kunne kvinder og mænd godt lave god mad af rester. Den erfaring er gået tabt; her må hjemkundskab (husgerning) tage tråden op og indføre viden om, hvordan man laver dette. Og så der være obligatorisk hjemkundskab i alle 9 år i den danske folkeskole...

Mht. befolknings-tilvæksten er det en gammel skrøne og en myte om at folk er fattige, fordi de får mange børn....nej, folk får mange børn, fordi de er fattige. Løft folks generelle uddannelses-niveau, så vil de med tiden holde op med at få så mange børn. Stort set alle lande, inklusive Danmark har gennemgået denne udvikling. Man ser det i Ægypten og i mange andre afrikanske og øst-asiatiske lande...

Noget helt andet er at vi slet slet ikke behøver spiser alt det oksekød eller svinekød, vi gør nu. Flere grøntsager burde og skulle vi spise, skulle vi. Det vil også hjælpe med den generelle folkesundhed...

@Karsten Aaen:

Det er dejligt at høre at du er opmærksom på madspild, Karsten! Vht. detailhandlen og hele "tilbudstyrrani" (køb-3-betal-for-2) - så har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad været medvirkende inspiration at at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens alle 164 butikker fra 2008 og derved medvirker til mindre madspild. Rema 1000 har styk-rabatter i dag.

Men det handler om, ligesom du selv siger, at bruge dét man køber. Om man benytter mængderabat eller styk-rabatter - bare man får maden brugt og spist. For ellers er det maden - og pengene - ud i skraldespanden.

De bedste hilsener,
Selina Juul

stifter af forbrugerbevægelsen
Stop Spild Af Mad

http://www.stopspildafmad.dk
info@stopspildafmad.dk

Mogens Michaelsen

Visse former for kød vil det være mere end vanskeligt at frembringe kunstigt, på grund af den specielle struktur i kødet.

Men hvad med sådan noget som den "bøf" der er i burgere? Det er i forvejen en ret så ustrukturet (for ikke at sige klæg og smattet!) masse. Den vil man sikkert kuinne fremstille kunstigt til en acceptabel pris. Man vil oven i købet kunne gøre den sundere end en "naturlig" burgerbøf (mindre fedt for eksempel).

Jeg kan ikke rigtig se noget fornuftigt argument for ikke at indføre denne teknologi. At det ikke er "naturligt kød" synes jeg ikke er noget godt argument. Proteiner er proteiner.

Dan Johannesson

Martin Svendsen er inde på det helt rigtige, set i min optik. Der er netop behov for en redistribution / bedre fordeling af goder, og for at tænke i bæredygtighed frem for profit. Det gamle "vækst" paradigme er og bliver en ubæredygtig konstruktion, bestående af endeløst ekspanderende forbrug, uden hensyntagen eller fremsynethed.

Der er brug for et grundliggende opgør med dette paradigme, og for at lægge pres på virksomheder og politikere, sådan at de endelig tager det selvdestruktive element i paradigmet til overvejelse.

"Kunstigt kød i kar" er endnu et forsøg på symptombehandling af en grundliggende sygdom i menneskets hidtidge måde at indrette og kontrollere sin verden på.

Mht. indlæg om at "proteiner er proteiner" osv overses det grundlæggende problem endnu engang, og irrelevante pseudodiskussioner om det konkrete symtom tager igen fokus væk fra de centrale (større) diskussioner om langsigtet forvaltning, og fordeling af jordklodens begrænsede resurser, som vi ikke længere kan vige uden om.

Den kyniske blindhed hvormed vi i de rigere lande har udhulet jordens resurser, fornedret dyreriget og reduceret det til et produktionssystem, og hvormed vi har tilsidesat 3/4 af jordens befolkning, er i sin kerne pervers og ødelæggende.

Ønsker vi vitterlig at fortsætte artens vandring her på denne lille klode, er og bliver et opgør med vækstfilosofiens indbyggede vanvid en bydende nødvendighed.

Lad os krydse fingre for at stadig flere borgere, politikere og relle magthavere (Koorporationernes indehavere) snart vil begynde at se fornuften i en ny måde at forvalte vores verden på.

Marianne Mandoe

Man kunne jo også indføre "Kinesisk" politik på området.

Der er for mange mennesker i denne verden. Hvorfor ligefrem OPFORDRE til at vi bliver flere ved at begynde at lave kunstig mad?

Rachel Henderson

Jeg kan slet ikke se, hvorfor man skulle have brug for kunstigt kød med henvisning til opfyldelse af behovet for protein.

Så længe mennesker har forskellige former for grøntsager til rådighed, såsom kartofler, hvede, ris, majs, ærter, bønner osv. er der tilstrækkeligt protein til stede i kosten. Hvis de forskellige proteinkilder kombineres er proteinlødigheden endda temmelig god. Hvis man også har æg og/eller mælk til rådighed som supplement er det helt fænomenalt lødigt, og kød kan helt undværes.

Mogens Michaelsen

Det globale befolkningstal er allerede for stort til, at vi alle kan have en rimelig levestandard, hvis man fortsætter med at bruge den nuværende teknologi. Det gælder også selv om der bliver lavet grundigt om på samfundet.

Det er sådan set ikke befolkningstilvæksten, der er hovedproblemet. Vi ved af historisk erfaring, at en rimelig levestandard til alle får folk til at få betydeligt færre børn. Så hovedproblemet er snarere, at alt for mange mennesker har en alt for lav levestandard.

Men som sagt: selv i bedste fald er der brug for ny teknologi. Hvis produktion af kunstigt kød forbruger betydeligt mindre energi - hvad det sandsynligvis gør - så vil det så vidt jeg kan se være hensigtsmæssigt.

Det er muligt, jeg bliver voldsomt upopulær, men vi har slet slet ikke godt af at spise alt det (okse)kød, som industrien vil have os til at spise.

Og lad os nu først få gjort noget ved de ca. 65 kg. mad vi i Danmark smider ud - hvert år - pr. person.