BEIJING - Den kinesiske regering har beordret, at 2.087 af landets mest forurenende og mest energislugende fabrikker lukkes ned. Den pludselige beslutning er en sidste drastisk indsats fra regeringens side for at indfri sit eget energimål, der har været et centralt element i Beijings fremstilling af Kina som aktiv og positiv deltager i klimakampen.
For fem år siden satte Beijing som mål at reducere energiforbruget pr. enhed af bruttonationalproduktet med 20 procent inden udgangen af 2010. Men regeringen har haft svært ved at realisere løftet.
»Det vil ikke se godt ud, hvis Kina ikke lever op til sin egen målsætning,« siger Ma Jun, leder af Instituttet for Offentlige og Miljømæssige Anliggender, en miljø-ngo i Beijing.
»Lukningen af fabrikkerne er dramatisk, men det er også den sidste udvej med så kort tid til deadline.«
I en meddelelse fra ministeriet for industri og informationsteknologi hedder det, at de omtrent 2.000 »tilbagestående« fabrikker skal lukke inden den 30. september.
Blandt dem er 762 cementfabrikker, 279 papirfabrikker og 175 stålværker.
Stort forbrug
Kinesiske fabrikker er berygtede for et ødselt energiforbrug. Ifølge Verdensbanken bruger den kinesiske industri mellem 20 og 100 procent mere energi pr. enhed af BNP end konkurrenterne i USA og Japan.
Men Kina var faktisk på rette vej for at nå sit energimål. Ved udgangen af 2009 havde Kina reduceret energiforbruget pr. enhed af BNP med 15,6 procent i forhold til niveauet i 2005, men det blev igen øget i det første kvartal af i år med 3,2 procent.
Indsatsen for at reducere energiforbruget blev kørt ud på et sidespor, da den globale økonomiske krise ramte i 2008. Den kinesiske regerings stimuluspakke på 586 mia. dollar, der blev sat ind for at dæmme op for krisen, blev specielt pumpet ind i store infrastrukturprojekter og i byggeindustrien, hvilket øgede efterspørgslen efter energiintensive produkter som stål og cement.
Myndighederne har ikke givet noget bud på, hvad det vil komme til at koste landet i tabt produktion at lukke fabrikkerne. Udenlandske finansfirmaer vurderer dog, at det kan koste Kina mellem 1,5 og to procentpoint i tabt økonomisk vækst, hvis regeringen gennemtvinger målene for energieffektivitet.
»Forhåbentlig viser udmeldingen om fabrikslukningerne, at regeringen i modsætning til tidligere endelig er klar til at ofre en lille smule økonomisk vækst til fordel for miljøet og målet om større energieffektivitet,« siger Ma Jun.
Projekt sammenstød
Han advarer dog om, at politisk vilje i Beijing langt fra altid fører til reelle ændringer ude i landet, hvor centralregeringens miljø- og klimaprojekt støder sammen med lokalregeringernes økonomiske projekt.
Beijing har flere gange tidligere lovet at slå ned på forurenende virksomheder og energispild og har sat sig for at lukke de mest ineffektive og svinende kulminer og stålværker. Men mange af udmeldingerne og miljøinitiativerne fra hovedstaden formår ikke at forplante sig ned gennem systemet og ud til lokalregeringerne, som skal stå for det praktiske arbejde.
Her holder politikere og embedsmænd sig ofte fra at lukke forurenende og energi-ineffektive virksomheder af frygt for at tabe arbejdspladser og skatteindtægter. Alene det, at det er nødvendigt for centralregeringen at give ordren til at tvangslukke de 2.000 fabrikker, viser ifølge Ma Jun, at Beijing står i spidsen for et system, der ikke fungerer, når det kommer til at implementere regeringens miljøpolitik.
»Ifølge den kinesiske lov skulle masser af disse fabrikker være lukket for lang tid siden, da de ikke lever op til miljøkravene, men de lokale miljømyndigheder har ikke implementeret loven, da hensynet til økonomisk vækst fortsat er altafgørende for lokalregeringerne,« siger Ma Jun.
Større åbenhed
Men sammen med andre miljøaktivister ser Ma Jun det dog som et positivt signal, at centralregeringen med sin seneste udmelding offentligt påpeger et problem og samtidig, i modsætning til tidligere, sætter navn på de skyldige fabrikker og udstikker specifikke straffe til de virksomheder, som ikke lukker deres forældede fabrikker.
Blandt andet kan virksomhederne få indefrosset deres banklån og miste muligheden for at få godkendt nye projekter.
Ma Juns ngo har i flere år haft en database på internettet, hvor tusinder af kinesiske firmaer står anklaget for at tilsvine landets miljø - en del af dem er de samme, som regeringen nu vil lukke.
Han oprettede databasen for at informere den kinesiske befolkning om, hvor grelt landets forurenings- niveau virkelig er, og for at anspore kineserne til at presse deres politiske ledere til at tage miljøet og klimaet alvorligt.
»Kina mangler fortsat åbenhed omkring klima- og miljøproblemerne, og sys- temet giver kun en meget lille mulighed for, at offentligheden kan stille lokalregeringerne til regnskab. Det er blandt andet det, der gør det svært for regeringen i Beijing at få ført sin politik ud i livet,« siger Ma Jun.
»Nu har centralregeringen udpeget 2.000 fabrikker, som der skal holdes øje med, og nu vil vi bruge vores platform til at hjælpe til med, at centralregeringen denne gang får gennemtvunget sin vilje.«
