Nyhed
Læsetid: 5 min.

Næste Labour-leder hedder Miliband

Med godt en måned tilbage af Labours formandsvalgkamp har de to Miliband-brødre lagt sig i spidsen
Når navnet på den næste 
 leder af Labour-partiet bliver offentliggjort den 25. september - på førstedagen for den årlige partikongres - falder valget på en af de to brødre, viser alle menings-målinger. Her er det storebror David til venstre og lillebror 
 Ed Miliband til højre.

Når navnet på den næste
leder af Labour-partiet bliver offentliggjort den 25. september - på førstedagen for den årlige partikongres - falder valget på en af de to brødre, viser alle menings-målinger. Her er det storebror David til venstre og lillebror
Ed Miliband til højre.

Andrew Yates

Udland
26. august 2010

Det lignede en rutinesag for David Miliband, da han som den første annoncerede sit kandidatur til formandsskabet af Labour-partiet få dage efter, at det var blevet sendt i opposition efter valget i maj. Meningsmålingerne gav ham klare føringer over de øvrige fire kandidater, der i ugerne efter sluttede sig til feltet. Og om end tre af de fire alle havde været ministre i den afgående Labour-regering, kunne ingen af dem matche hans topjob som landets udenrigsminister.

Nu - ca. 50 debatter senere - fører David Miliband stadig. Men han er ikke længere alene i toppen. I baghjulet ligger ingen anden end hans egen lillebror, den tidligere klimaminister, Ed Miliband. Både meningsmålinger og udmeldinger fra valgkredse, fagforeninger og kolleger viser, at valget kommer til at stå mellem brødrene, når afgørelsens time oprinder den 25. september i Manchester ved partiets årlige partikongres.

»Der er ingen tvivl om, at den næste Labour-leder hedder Miliband. Ingen af de andre er noget nær tæt på dem,« siger Mehdi Hasan, der er politisk redaktør for magasinet New Statesman til Information.

Selv om David Miliband stadigvæk er favorit ifølge bookmakerne, så har medierne ikke været længe om at drage paralleller mellem brødrene og Tony Blair og Gordon Brown tilbage i 1994, da Labour-leder John Smith døde uventet af et hjerteanfald. Indtil dødsfaldet havde alle ventet, at det var den ældre og mere erfarne Gordon Brown, der ville blive partiets næste leder. Men i løbet af kort tid fik den veltalende og mediebevidste Tony Blair overbevist både parti og befolkning om, at han var manden, der kunne føre partiet til magten igen. Det kan ske igen, forudser brødrenes kolleger.

»David burde ligge klart i spidsen på det her tidspunkt, men det gør han ikke,« siger en bekymret støtte.

»Jeg tror, David er den overordnede af dem. Men det er flydende. Lige nu ser det ud til, at det er David og ikke Ed. Men man kan ikke være sikker. Jeg er ikke sikker på, hvem det bliver,« siger en anden kollega til The Guardian.

Politisk opvækst

De to brødre går begge for at være uhyre intelligente, og deres liv og professionelle karrierer ligner hinanden med topkarakterer fra Oxford University - hvor de begge læste politik, filosofi og økonomi - og imponerende karrierer som henholdsvis Blairs og Browns politiske rådgivere. De voksede op i et usædvanlig politisk hjem i Primrose Hill, der er hjemsted for nogle af Londons ledende intellektuelle. Deres forældre var den marxistiske teoretiker Ralph Miliband og hans akademiske kone Marion Kozak - begge overlevende fra holocaust - og hjemmet var ofte fyldt af interessante og lidenskabelige politiske personligheder. En af Miliband-forældrenes venner, Leo Panitch, fortæller, hvordan de to unge mænd voksede op med politik på menuen hver dag.

»Når BBC's 'Verden kl. 13' startede, stoppede hele huset. Alle samledes nedenunder og lyttede til radioen, ofte kommenterende. Drengene begyndte snart at deltage. De udviklede en fornemmelse for, hvad der var effektivt og principielt fra en bemærkelsesværdig ung alder,« fortæller Panitch, redaktør for The Socialist Register til The Guardian.

Teori og praksis

Begge brødre bevægede sig dog længere og længere væk fra deres nu afdøde fars marxistiske standpunkter, og deres praktiske involvering i Labour-bevægelsen ville ikke nødvendigvis have gjort faderen stolt.

»Eftersom Ralph skrev en bog om begræns- ningerne af parlamentarisk socialisme, er det overraskende, at hans sønner endte som Labour-politikere; i det mindste i 'Den tredje vej'-æraen,« siger Panitch.

De to brødre er imidlertid ikke blot »endt som« tilhængere af New Labour-projektet. Tværtimod har de begge været aktivt involveret i projektet. Især David Miliband, der var leder af Tony Blairs politiske afdeling fra 1994 og fortsatte efter valget i 1997, der bragte Labour tilbage til magten efter fire regeringsperioder i opposition. Det betød, at David havde hænderne dybt begravet i udviklingen af New Labours konkrete politikker.

Mehdi Hasan tror, at David Miliband vil fortsætte med at være tro mod 'Den tredje vej' og New Labours accept af de markedsøkonomiske principper, hvis han vinder formandsopgøret.

»Begge brødre siger, at det er på tide at komme videre fra New Labour, og David har forsøgt at fremsætte nogle mere venstreorienterede ideer såsom f.eks. en skat på dyre huse, men jeg tror, han vil forsøge at fortsætte Blair-revolutionen,« siger Hasan.

Ed Miliband, der i 1994 begyndte at arbejde for Gordon Brown som taleskriver og økonomisk rådgiver, har lagt sig til venstre for sin bror med fokus på lighed, den voksende indkomstkløft og beskatning af bankfolkenes bonusser.

»Jeg tror, det er mere sandsynligt, at Ed vil bryde med New Labours frihandelstilgang. Grunden til hans nuværende succes hænger sammen med, at han er mere på linje med den traditionelle del af Labour-partiet, mens David argumenterer for, at han vil appellere til en bredere befolkning, der er mindre venstre- orienteret,« siger New Statesmans politiske redaktør.

Rivaler

På trods af at Miliband-brødrene arbejdede for henholdsvis Blair og Brown blev de tilsyneladende aldrig for alvor fanget i den ødelæggende krig, der prægede Tony Blairs 10 år som premierminister. David Miliband forlod Downing Street i 2001 for selv at blive parlamentariker. Ed Miliband tog samme år et sabbatår for at studere på Harvard, ligesom det tilsyneladende hjalp, at han gik ud med et medlem af Blairs politiske afdeling.

Da Ed Miliband i 2005 vendte tilbage som parlamentsmedlem for Doncaster North mødtes brødrenes professionelle veje igen. I 2007 var både David og Ed Miliband medlemmer af Gordon Browns første regering.

Begge har de understreget, at valgkampagnen ikke vil ødelægge det gode forhold, de altid har haft.

»Er det mærkeligt at have to brødre i denne valgkamp? Selvfølgelig er det det. Men jeg elsker ham højt. Det gjorde jeg før kampagnen startede, det gør jeg nu, og det vil jeg gøre, når kampagnen er slut, hvad end der sker,« siger Ed Miliband.

Imidlertid svirer det med rygter om, at storebror David er rasende over, at Ed har valgt at udfordre ham. Ifølge rygtet skulle Ed have overtalt David til ikke at udfordre Gordon Brown i 2008, mod at han ville få frit løb mod tronen, den dag Brown gik af.

Mehdi Hasan tror, at brødrene forsøger at nedspille en konflikt, men frygter, den er uundgåelig.

»Der er klart en risiko - især hvis Ed vinder. Det vil være svært for favoritten og den ældste at tabe, og jeg tror, at David vil forlade britisk politik, hvis han taber,« siger han.

For Miliband-brødrenes mor, Marion, er ventetiden på, at de ca. fire millioner stemmeberettigede Labour-folk beslutter sig for, hvem af hendes sønner, der skal lede partiet - og måske en dag landet - særlig lang. Selv har hun for længst besluttet sig for, hvem hun vil støtte: Den eneste kvindelige og mest anti-New Labour-kandidat: Dianne Abbott.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Rapport fra væddeløbsbanen.

Alexander Carolinus

Det bliver helt sikkert fremmende for Labours chancer at få en familie til magten, som er så forankret i finanseliten

Niels-Holger Nielsen

Alexander Carolinus

Nu skriver du så flot familie, men som det femgår af artiklen, så drejer det sig om to brødre (og deres evt. hustruer?), som er faldet langt fra stammen. Hold venligst både far og mor ude af den sag. Faderen, som er mest velbeskrevet i annalerne, er tilsyneladende en vigtig forudsætning for dagens økosocialisme, som helt klart rager millibandbrødrene en høstblomst. De er blot skeletter fra Brown og Blairs voluminøse skab af kapitaltjenere.