Læsetid: 3 min.

Ngo'er i Afghanistan genovervejer sikkerheden efter drab

Mordene på 10 læge-bistandsarbejdere rejser nye spørgsmål om den fremtidige rolle for ngo'er i regionen og truer med at forværre rekrutteringen af frivillige
10. august 2010

KABUL/LONDON - Talebans koldblodige mord på 10 ubevæbnede lægebistandsarbejdere har chokeret internationale hjælpeorganisationer i Kabul, som i forvejen kæmper en hård kamp for at yde hjælp i et land, hvor hver måned synes at sætte nye rekorder i blodsudgydelser.

Farhana Faruqi-Stocker, administrerende direktør for den britisk baserede Afghan Aid, kalder episoden for »det værste angreb på humanitære bistandsarbejdere i 30 år« og tilføjer: »Det vil få meget alvorlig konsekvenser for os og nødvendiggøre, at vi gennemgår vores sikkerhedsbestemmelser forfra. Vi kan ikke bare fortsætte som hidtil,« siger Faruqi-Stocker.

Andre iagttagere siger, at drabene vil give ny næring til diskussionen blandt ngo'er om, hvorvidt hjælpeorganisationerne skal forhandle direkte med oprørsstyrker i deres bestræbelser på at opnå sikkerhedsgarantier.

Og en hjælpeorganisation advarer om, at de kan forværre en allerede akut rekrutteringskrise, som har ramt ngo'er, der ikke længere kan tiltrække kompetente medarbejdere til et land, der nu ses som en stor krigszone.

»Alle vil vide, om dette var en ekstraordinær hændelse, eller om den er del af en generel udvikling,« siger Nick Lee, formand for Afghanistans NGO Security Office, ANSO,der rådgiver hjælpeorganisationerne om sikkerhedsspørgsmål.

Ikke ude i 18 måneder

Men selv om flere ledende ngo'er, The Guardian har talt med, siger, at de vil revidere deres sikkerhedssituation, har de fleste af dem allerede indskrænket deres aktiviteter. Ziggyu Garewal, landedirektør for ngo'en Acted (Agency for Technical Co-operation and Development), siger, at de fleste ngo'er allerede har forbudt deres udenlandske hjælpearbejdere at gå i felten.

»Sikkerheden er blevet så meget værre, at vi ikke har tilladt nogen af vores udenlandske ansatte at rejse via landjorden de seneste 18 måneder,« siger hun.

Juni var den blodigste måned for de udenlandske styrker i Afghanistan med over 100 dræbte. Og ifølge en rapport, som søndag blev udgivet af Afghanistans Uafhængige Menneskeretskommission, er antallet af civile ofre steget med knap seks procent i de første syv måneder af 2010 i forhold til samme periode sidste år.

Men hvor en ngo som Acted kan fortsætte med at beskæftige ikke-afghanske medarbejdere, som arbejder på afstand fra sikre byområder, har de organisationer, som yder avanceret lægehjælp ikke andet valg end at udsætte deres folk for risici, siger Garewall.

Disse tæller blandt andre International Assistance Mission (IAM), en lille kristen organisation, der har opereret i Afghanistan længere end nogen anden. Grundlagt i 1966 var dens mangeårige tilstedeværelse imidlertid ikke nok til at afskrække de 10 hjælpearbejderes drabsmænd. De dræbte IAM-medarbejdere var i gang med at etablere en øjenklinik i en lejr i Nuristan.

Dirk Frans, direktør for IAM, siger, at det fremdeles er meget usandsynligt, at organisationen vil trække sig ud af Afghanistan. »Vi har været her, da kongen var ved magten, da russerne var ved magten, da mujahideen kæmpede i Kabul og under Taleban - i alle disse år er vi forblevet her,« siger han.

Direkte forhandlinger

Organisationer, der opererer i de områder, hvor Taleban har størst indflydelse, er af den opfattelse, at deres beskyttelse består i at forholde sig neutrale i de militante gruppers øjne. Men selv om IAM jævnligt havde været i Nuristan for at yde hjælpeindsatser, havde gruppen ulykkeligvis ikke opretholdt en permanent tilstedeværelse i det område, hvor den blev angrebet.

Hos AfghanAid er der en klar politik om aldrig at forhandle direkte med oprørere - forhandlinger skal altid ske imellem lokale landsbyældste.

»Når nye aktører ankommer til et område, hvor vi arbejder, så holder vi lav profil og begrænser vores bevægelsesfrihed i en periode. Det kan tage nogle dage at få de landsbyældste til at udvirke en forståelse for vores arbejde,« siger Faruqui-Stocker.

Men nogle stiller spørgsmålstegn ved, om flere års erfaring med at arbejde i Afghanistan er nok til at beskytte ngoernes ansatte.

Ifølge en sikkerhedskonsulent, som arbejder for nogle af verdens største hjælpeorganisationer, er nogle af disse begyndt at anbefale direkte forhandlinger med de væbnede grupper om at tilladelse til at operere i det pågældende område.

Men Lee råder sine medlemmer til at forblive upartiske. Han siger, at selv om det stadig er for tidligt at drage konklusioner ud fra angrebet på IAM, så vil episoden næppe »ændre spillereglerne«. »Den vil ikke ændre afgørende på vores analyse af det trusselsbillede, som ngo'erne står overfor,« siger han.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu