Den amerikanske videnskabshistoriker Naomi Oreskes kalder ham i en ny bog den fuldendte »southern gentleman, well-spoken, well educated, well regarded.« Og respekten omkring James Gustave Speths person understøttes af hans lange karriere. Født i South Carolina, uddannet jurist og indledningsvis ansat i USA's højesteret, men i 1970 medstifter af en af USA's mest indflydelsesrige miljøorganisationer, Natural Resources Defense Council med nu over 300 ekspertmedarbejdere, og i 1982 af tænketanken World Resources Institute med et par hundrede fagfolk i flere lande. Under Jimmy Carter var Speth formand for præsidentens miljøråd, Council on Environmental Quality, og siden seniorrådgiver for den tiltrædende præsident Bill Clinton. I det meste af 1990'erne var han øverste chef for FN's udviklingsprogram, UNDP, og efterfølgende dekan på Yale University, indtil han for nylig tiltrådte et professorat på University of Vermont. Undervejs har juristen skrevet flere bøger og modtaget en stribe hædersbevisninger. På billeder gennem årene altid en smilende, venlig mand.
En vred gentleman
I dag er Gus Speth, som han kaldes i USA, 68 år og vred. En gentleman fra Syden, »radicalized« og »now preparing to dismantle capitalism«, som Naomi Oreskes skriver om ham.
I et nyt essay, offentliggjort i Solutions Journal, taler Speth om en firedobbelt amerikansk krise udsprunget af »Wall Streets finansielle udskejelser«, af »en ekstrem og voksende ulighed« i USA, af miljø- og klimaødelæggelser »drevet af menneskets umådeholdne forbrug og spild« samt af et politisk system karakteriseret ved »en paralyseret regering og et demokrati, der er svagt, åndløst og korrumperet.«
USA står under Barack Obama i en økonomisk, social, miljømæssig og politisk systemkrise, som den nuværende politiske økonomi er ude af stand til at håndtere, skriver den forhenværende præsidentrådgiver, FN-chef m.m. Selv en ekstraordinær politisk lederskikkelse som Obama svigter fatalt denne udfordring.
Da Information telefonisk kontakter Gus Speth i Vermont, fremtræder han som en venlig og lattermild mand.
- Hvordan er en gentleman fra Syden i den grad blevet radikaliseret?
»Jeg håber da, mine ændrede vurderinger baserer sig på kendsgerningerne omkring mig. Jeg har arbejdet med miljømæssige spørgsmål i 40 år, og i den tid har jeg set miljøbevægelserne og miljøvidenskaben blive stærkere og opnå øget tilslutning og bedre finansiering, men ser man på de faktiske forhold, står vi i dag på randen af at ødelægge planeten. Det er et paradoks, der tvinger os til at rejse spørgsmålet: Hvad har vi gjort forkert?«
»I det lys har jeg brugt de seneste år på at granske, hvad det egentlige, underliggende problem er. Og efter min vurdering er svaret, at vi tumler med et politisk-økonomisk system, der grundlæggende er indrettet og indstillet på noget andet end at understøtte planeten, ja sågar understøtte mennesker. Vi er nødt til at ændre dette system fundamentalt - og gøre det hurtigt.«
»Det kan godt være, nogle finder den konklusion radikal. Sandheden er, at det virkeligt radikale er at tro, at vi kan fortsætte business as usual,« siger Speth.
Systemfejlen
I Solutions-essayet skriver han med en anelse sarkasme, at det eneste, vi behøver at gøre for at efterlade en fuldstændig ødelagt verden til kommende generationer, »er at fortsætte med at gøre præcis, hvad vi gør lige nu - uden nogen vækst i befolkningsstørrelsen eller verdensøkonomien.«
Faktum er imidlertid, at især økonomien vokser dramatisk.
»Det tog hele historien at skabe en verdensøkonomi i 1950 på 7.000 milliarder dollar. Siden er den økonomiske aktivitet vokset med det beløb hvert tiår. Med de typiske vækstrater vil verdensøkonomien nu blive fordoblet på mindre end 20 år. Vi står derfor over for muligheden for en enorm forøgelse af den miljømæssige ødelæggelse, netop som der er et stærkt behov for at bevæge sig i den modsatte retning,« påpeger han.
»Prioriteringen af økonomisk vækst og økonomiske værdier er roden til systemfejlene og de resulterende kriser, USA nu oplever,« hedder det i Speths essay.
»Vækst-imperativet overtrumfer alt. Det får lov at undergrave familier, arbejdspladser, lokalsamfund, miljøet og fornemmelsen af tilhørsforhold og kontinuitet, fordi det hævdes så kategorisk og i brede kredse accepteres, at væksten er den pris værd, som må betales.«
Gus Speth kalder den økonomiske vækst for »verdens sekulære religion, men for mange en guddom, som svigter dem.« I USA har den ensidige dyrkelse af den materielle vækst ført til »store huse og brudte hjem, høje indkomster og lav moral, sikrede rettigheder og mindsket medmenneskelighed.«
Tilmed har kun nogle i befolkningen fået del i velstanden og vækstens materielle goder. Fattigdommen i USA er i dag ifølge Gus Speth på noget nær det højeste niveau i 30 år, den sociale mobilitet er blevet mindre, skolerne forfalder, mens fængsels- befolkningen vokser.
Skuffet over Obama
Gus Speth, den tidligere rådgiver for to demokratiske præsidenter, støttede Barack Obama op til valget i 2008 og satte sin lid til, at »denne ekstraordinære personlighed« kunne matche USA's store udfordringer, ikke mindst på klimaområdet som den demokratiske kandidat betonede stærkt i valgkampen.
»Ingen havde forudset den form for opposition, der er blevt mobiliseret mod denne del af Obamas politik,« siger Gus Speth og kalder det amerikanske politiske system »det bedste demokrati, der kan købes for penge« med henvisning til kongrespolitikeres dybe afhængighed af økonomiske donorer, herunder ikke mindst i den fossile energi-industri.
»Men jeg må sige, at jeg ikke giver Obama selv særlig høje karakterer for håndteringen af dette emne. Han har aldrig virkelig kæmpet for det, sådan som vi håbede,« siger Gus Speth.
Han karakteriserer den amerikanske klimalovgivning som »død« og bebrejder præsidenten, at han lod debatten om loven degenerere fra at have klima i fokus til kun at handle om arbejdspladser og forsyningssikkerhed - uden at det indtil nu har været nok til at få en lov gennem Senatet.
»USA indtager nu en meget foruroligende position, hvor man bremser verdenssamfundets bestræbelser på at gøre noget ved klima- udfordringen. Ændrer USA ikke snart kurs, dømmer man reelt verden til en meget dyster fremtid.«
- De kritiserer det politiske-økonomiske system i USA for at have fejlet. Men det samme økonomiske system er globalt rodfæstet - er der ikke tale om en global systemkrise?
»Jo, det er der. Men USA er så introvert en nation, at hvis man vil gøre sig mindste håb om at råbe et publikum op her, så må man i et essay som mit målrette budskabet mod en amerikansk offentlighed.«
- Deres kritik gælder selve den økonomiske vækst. Her i landet kan man i lukkede rum høre miljøpolitikere og politiske rådgivere sige, at hvis man vil gøre sig noget håb om at gøre fremskridt, så skal man for guds skyld undgå at anfægte den økonomiske vækst?
»Den typiske tilgang hos amerikanske mainstream-miljøgrupper har været at hævde, at det vi gør for miljøet er godt for økonomien, og at vi kan få massiv økonomisk vækst ved at blive grønne. I dag er folk begyndt at overveje, om det holder. Blandt indsigtsfulde og tænksomme fagfolk møder jeg en stadig klarere fælles forståelse af, at vækstens centrale rolle og manglende evne til at løse vore udfordringer er selve problemet. Men i politiske kredse i Washington vækker det budskab fortsat ingen genklang.«
- De påpeger selv, at der i et post-vækst-USA fortsat er brug for vækst i gode arbejdspladser, i de fattiges indkomst, i adgangen til sundhed og alderdomssik-ring, i uddannelse, forskning m.m. Kræver det ikke en mas-se penge, dvs. økonomisk vækst?
»Det er det centrale spørgsmål, og det kræver mere avancerede modelstudier, der kan vise, hvordan en økonomi uden vækst kan give de nye job og den nye teknolgi, vi behøver.«
Gus Speth er netop nu med til at etablere det amerikanske New Economics Institute, hvor et netværk af økonomer, miljøfolk og andre i et samarbejde med bl.a. New Economics Foundation i Storbritannien vil videreudvikle modeller for en bæredygtig økonomi.
»Vi samarbejder også med folkene omkring den canadiske økonom Peter Victor, der har vist, hvordan Canada kan realisere en teknologisk omstilling for at tackle både klimaudfordring og fattigdom uden nogen stærk vækst.«
Sisyfos og lykken
Speth kalder selv udfordringen »enorm.«
»Man kan ikke forestille sig, at dagens amerikanske politik kan levere de grundlæggende forandringer, der er brug for.«
Hans håb knytter sig derfor til, at et nyt samarbejde mellem civilsamfundets aktører på bl.a. det miljømæssige, sociale, menneskerets- og fagforeningsmæssige område kan give både den ny indsigt og styrke, der gradvist kan bane vej for nye modeller og for forandring. Speth ser mange spirer til denne nye tænkning i både USA og Europa, om end projektet unægtelig er langsigtet.
- Med alder kommer visdom, men med alder kan også komme enten resignation, desperation eller radikalise-ring. Hvor er De?
»På ét niveau forbliver jeg optimist. Hvis man ser på hele landskabet af folk, der er foruroligede over forbru-gerismen, de store selskabers magt, de forfejlede værdier, vækstens miljøkonsekvenser, så er der ved at komme damp under den opfattelse, at den kendte økonomi ikke kan indfri løfterne. Den udvikling giver optimisme på det lange sigt. Desværre har vi forsømt at reagere på disse udfordringer så længe, at vi vil komme til at påføre planeten, naturen og de menneskelige samfund store skader, før vi kommer i gang med de store ændringer. Så i det korte perspektiv er jeg nok pessimist. Men hvad var det Albert Camus skrev: 'Man må tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand.' Ser man f.eks. på, hvad der er sket i klimasagen adskillige gange, så er det, som om vi er i gang med at rulle sten op ad bjerget blot for at opleve dem rulle ned igen. Men der er åbenbart knyttet en vis tilfredsstillelse til selve det at genoptage kampen,« ler den radikaliserede 68-årige professor.
Med Camus' ord: »Selve kampen for at nå op til toppen er nok til at fylde et menneskes hjerte.«
Suveræn artikel, der fluks vil komme i min elektroniske mappe over gem-værdige artikler.
Indholdet sender mine tanker tilbage til http://www.information.dk/159040 (én af flere artikler i 2008 i et tematisk forløb i Information), hvori jeg personligt første gang stiftede bekendtskab med begrebet en systemkrise.
En klart tænkende og velartikuleret amerikaner. Det er opløftende.
Sådanne personer kunne verden godt bruge i tusindevis, så den offentlige debat kom til at handle om noget vægtigt, i stedet for det sædvanlige pop.
Tak for en spændende artikel. Diagnosen "systemkrise" tvinger en undersøgelse af
"maskinrummet" frem og her hersker den "religion", der hedder "permanent økonomisk vækst", som gradvist undergraver betingelserne for liv på jorden.
Vi må over i et andet udviklingsparadigme hurtigst muligt med Omstilling til Bæredygtighed. Se evt. min Kommentar i Information igår samt de efterfølgende indlæg på hjemmesiden: http://www.information.dk/241280
Og i denne del af artiklen ligger forklaring på, hvorfor man fortsætter som hidtil.
Citat: "De påpeger selv, at der i et post-vækst-USA fortsat er brug for vækst i gode arbejdspladser, i de fattiges indkomst, i adgangen til sundhed og alderdomssikring, i uddannelse, forskning m.m. Kræver det ikke en mas-se penge, dvs. økonomisk vækst?
»Det er det centrale spørgsmål, og det kræver mere avancerede modelstudier, der kan vise, hvordan en økonomi uden vækst kan give de nye job og den nye teknolgi, vi behøver.«
"det kræver mere avancerede modelstudier"
Skal vi lige lade den stå et øjeblik ..
"det kræver mere avancerede modelstudier"
Det Speth her vedgår er, at ingen endnu har fundet en alternativ løsning. Ingen.
Det er let at kritisere, når man ikke føler sig forpligtet til at fremkomme med et alternativ.
Niklas Monrad,
en forudsætning for at kunne komme med et alternativ, er at kunne lokalisere det eksisterendes systemfejl.
Altså at kunne kritisere (græsk: kritiké: kunsten at bedømme), og det vil igen sige at kunne analysere og give kvalificerede vurderinger.
Det er kun nemt ’at kritisere’, hvis man, tilsyneladende som dig, tror, at ’kritik’ bare er at forholde sig negativt.
Sådan som du gør i forhold til denne artikel.
:-)
Venligst
Mark,
Kritisere : påpege og evt. fordømme påståede fejl eller mangler
Kritik : undersøgelse og bedømmelse af egenskaber eller kvaliteter
http://ordnet.dk/
Spændende artikel og debat: ”En klart tænkende og velartikuleret amerikaner…som dog kræver mere avancerede modelstudier for at komme frem til en løsningsmodel...”
Jeg tror desværre ikke modeludviklingen kan foregå på det amerikanske fastland, idet man her lider af visse blokeringer. En af de første blokeringer, der vil forekomme i en sådan modeludvikling er uviljen til at kontrollere 'Det frie initiativ': BP klare skærerne med en nævefuld dollars - og så er det ellers business as usual...deepwater drilling.
Angreb på fordringen om at 'enhver er sin egen lykkes smed' afstedkommer et øjeblikkeligt sammenbrud i dialogen:
http://www.berlingske.dk/verden/te-partiet-obama-hitler-og-lenin-er-et-fedt
Der er andre samfundsmodeller, som har anderledes styr på 'Det frie initiativ':
http://www.information.dk/241295
Historien viser gang på gang at den 'tredje vej' ender blindt …
Bill, det er sørgeligt når vi nu går og tror, at jo flere mennesker der deltager i debatten, des friere bliver den og at det er sundere for samfundet. Eksemplet fra artiklen i Berlingeren anskueliggør jo på glimrende vis at det ikke forholder sig sådan.
Enhver miljø- og vækstbevidst person bør læse dette interview!!
Nis Bech:
"Enhver miljø- og vækstbevidst person bør læse dette interview!!"
Alle de knapt så bevidste, burde ligeledes læse det -- formodentligt flere gange ;-)
Nis Bech
"Enhver miljø- og vækstbevidst person bør læse dette interview!!"
Jeg ville jo nok foretrække, at dobbelt så mange uafklarede læste det.
Systemet (kapitalismen) er bankerot. Det er nu vi slår til, hvis vi vil mindske summen af lidelser i verden.
Lad os diskutere, hvad der skal afløse kapitalismen. Ikke bare i form af utopiske (positivt ment, jeg er en hund efter utopier) forestillinger, men især i form af mulige allianceforhold og kompromisser. Styrke kommer til at afgøre disse spørgsmål. Først og fremmest skal vi rejse bevidstheden om, at vi allerede har overskredet sidste salgsdato, og at det her må gå meget hurtigt - for den rige del af verden vil det sige CO2-reduktioner til nul inden for ti, højest, 15 år! Det er ikke uoverkommeligt hvis folket råder, men aldeles umuligt hvis kapitalen råder.
"den radikaliserede 68-årige professor"
Giver han på intet tidspunkt i interviewet, nogen udmelding om, at han er.
Men ufatteligt det har taget ham 40 år, at komme til den konklusion. Det undergraver lidt optimismen, for resten af følget.
"Lad os diskutere, hvad der skal afløse kapitalismen. Ikke bare i form af utopiske (positivt ment, jeg er en hund efter utopier) forestillinger, men især i form af mulige allianceforhold og kompromisser. Styrke kommer til at afgøre disse spørgsmål. Først og fremmest skal vi rejse bevidstheden om, at vi allerede har overskredet sidste salgsdato, og at det her må gå meget hurtigt - for den rige del af verden vil det sige CO2-reduktioner til nul inden for ti, højest, 15 år! Det er ikke uoverkommeligt hvis folket råder, men aldeles umuligt hvis kapitalen råder."
Hvis det bare var penge det handlede om, så var kapitalismen for længst puttet i graven. Det handler om magt, at penge så giver en anseelig mulighed for at afstedkomme selvsamme er en birolle kapitalismen har. Det er en fundamental ændring i folks opfattelse af hvad der er gangbart, og hvad der ikke tjener nogens interesser, eller deres egne.
Lighed for alle, er den eneste løsning. I hvilken form, er så humlen. Har man de samme muligheder som naboen, behøver man ikke at brænde hans hus af, for at få mere land. etc.
Det slår mig gang på gang, hvordan fortalere for en fager ny verden, som Gus Speth i bund og grund ikke er andet end systemkritikere. Det er masser af kritik, men ikke mange konstruktive idéer der kommer på det økologiske fair-trade bord. Lav vækst synes at være det eneste umiddelbare "svar" der gives i teksten - men helt ærligt: hvordan faen ændrer man os såkaldte forbrugere til at begrænse sig, hvis vi har muligheden for at skeje ud? Hvordan forhindrer man en virksomhedsejer i at udvide, hvis det gavner hans virksomhed? Hvordan får man en stat til at investere i grøn energi, hvis det kræver en bunke penge, der bliver taget fra andre offentlige ydelser og skaber utilfredse vælgere?
Nogen siger, at grøn vækst er svaret... men er grøn vækst ikke at koge suppe på det samme systemskelet?
Vækst er en menneskelig egenskab der hænger stærkt sammen med egoisme. Kan og bør vi forsøge at ændre på dét grundlæggende faktum?
Jeg har ikke svaret, men det ligner heller ikke, at Gus Speth har det... I'm waiting curiously!
Niels-Holger Nielsen skriver:
Lad os diskutere, hvad der skal afløse kapitalismen
Den opfordring overskrider vist de flestes civilcourage…
Du har jo fuldstændig - Hvis ikke kapitalismen i fri dressur dur i længden, så må man jo se på, hvor staten skal gribe ind med kontrol, men det er der mærkeligt nok ikke mange her i debatten der stiller op til... derimod er stilligtagen til diffus kritik fra meningsdannere fra den tidligere kreative klasse med deres Burning Man arrangementer langt mere interessant ...og uskadelig.
Mit eget bud til en start er, at finanstilsynet styrkes og at loftet over bankernes gearing sænkes, og endvidere at der oprettes en statsrevision der reviderer alle virksomheder landet...
Begrundelsen er bankernes udygtige forretningsførelse inden krisen og bankpakkerne, samt at i lagt flertallet af de krak vi har set, har de private revisionsinstitutter svigtet.
Jesper Wendt:
"Men ufatteligt det har taget ham 40 år, at komme til den konklusion."
Til gengæld artikulerer han sine tanker så klart, at andre kan komme til samme erkendelse og forståelse på væsentligt kortere tid, og kan stille sig på skuldrene af hans indsats.
Elías Christian Lundström
Jeg er fuldstændig enig når du påpeger at Gus Speth ikke har mange konstruktive ideer - vi har ikke brug for flere guruer på området men vi har brug for politikere der tør - og gør
Du spørger:
men er grøn vækst ikke at koge suppe på det samme systemskelet?
Jeg mener ikke vi kan erstatte "systemskelettet" ved en overordnet beslutning, men det bør ændres over tid - gennem "bevægelseskontrol" i form af lovgivning...
Jeg er glad for at læse om denne professor, som tidligere har gået for at være en rationel mand, til nu at være radikaliseret.
For det er jeg også blevet over de sidste 10 år, og dette får mig til at føle, at jeg ikke er helt på galt spor.
Hvis vi ikke slukker for maskinen, så eksploderer den i ansigtet på os.
Jeg fangede mig selv i at bruge ordet 'revolution' mere end een gang sidste weekend til en barnedåb :)
Kære Rune Hjelm: Hvad skal din revolution bestå af?
Og Bill Atkins: Bevægelseskontrol i form af lovgivning - skal vi tilbage før den franske revolution, eller hvordan skal det helt præcist hænge sammen med et frit samfund (hvis man kan sige, at det er hvad vi har i dag...)?
Jeg kan ikke se, hvilken maskine det er vi prøver at stoppe - det eneste jeg ser, er mennesker der følger deres overbevisning. Jesper Wendt skriver, at lighed for alle, er løsningen. Men hvis der skal laves en revolution, og tvinges grøn (endelig ikke at forveksles med "rød"...) kontrol ned over alle, ikke mindst virksomhederne - hvem er chefen, og hvor er der lighed?
@Elías Christian Lundström
Vi skal trække lotto-genet ud af kapitalismen. Spekulationskapitalismen skal under kontrol og forbruger- faglige- og NGO-organisationerne skal mobiliseres og statsapparatet skal støtte op.
I øjeblikket ser det ud som om Obama er en del mere progressiv end Merkel og EU med hensyn til begrænsning af spekulationskapitalismen - og det duer ikke der skal være fodslag i restriktionerner overfor spekulationskapitalismen da den, om nogen, er multinational.
De føste skridt må være en styrkelse af finanstilsyn og statslig revision, samt indførelse af tubinskat.
Iøvrigt ved nærlæsning af interviewet med Gus Speth bliver det klart for mig at han er blot endnu en 'frelst fra den kreative klasse', der ikke kan affinde sig med vilkårne i den realpolitiske kamp...
Hvis alternativet til plan-økonomi er planløs-økonomi, så ved jeg godt hvad jeg foretrækker.
Vi kommer ingen vegne hvis vi fortsætter konkurrencesamfundet i den målestok, som vi har gjort indtil nu, så en eller anden form for socialisme er påkrævet, i og med, at vi vil være tvunget til at deles om ressourcerne. At dele vil kræve en større planlægning af økonomien, istedet for den nuværende cowboy-mentalitet, hvor enhver er sig selv nærmest. At deles og kapitalisme er hinandens diamentrale modsætninger, så kapitalismen har ikke gang på en jord med mennesker på
Man kan også læse bogen. Se mere om den her:
http://www.squidoo.com/speth
Eller denne artikel af Gus Speths:
http://www.thesolutionsjournal.com/node/619
Der findes intet alternativ til kapitalismen. Det eneste kendte alternativ er kollektivismen, og den har grundigt vist sig ikke at fungere.
Selvfølgelig skal det ikke være en liberal kapitalisme.
Den galopperende liberalisme skal til stadighed holdes i ave vha nye reguleringsmekanismer. Det går i øjeblikket lidt for langsomt,
Hvordan nogen kan påstå, at kapitalismen har skylden er mig en gåde. Uden markedssytemet er en fornuftig udvikling umulig. Derfor har manden helt ret i, at det er absolut nødvendigt at finde en ny økonomisk model, der kan sikre udvikling uden vækst.
Heinrich R. Jørgensen
"Til gengæld artikulerer han sine tanker så klart, at andre kan komme til samme erkendelse og forståelse på væsentligt kortere tid, og kan stille sig på skuldrene af hans indsats."
Afgjort, han formidler det ganske fornuftigt.
Erik Rolfsen Nissen,
Der er ikke brug for en ny guru. Det er muligt at amerikanerne har brug for en nye guru'er. Overthere er der jo etableret en mental autodafe for bøger af Marx og Darwin - mine guruer - og så naturligvis Søren Ryge...
Peter Lauritzen siger:
Der findes intet alternativ til kapitalismen.
Hvilken kapitalisme? Produktionskapitalismen, Monopolkapitalismen, finanskapitalismen, spekulationskapitalismen,
eller statskapitalismen?
Vi taler om styrring af kapitalismen. Rolig nu Peter - du skal nok få en chance for, også i fremtiden, at vise at du er den bedste til at tjene penge - men måske får du en gul mao-kasket - istedet for en rød Ferrai.
Sluder Bill Atkins, jeg taler om kapitalismen som system, som det modsatte af kollektivisme.
"Kapitalismus ist ein vielfältig verwendeter Begriff, der vor allem Wirtschafts- und Gesellschaftsordnungen bezeichnet, die auf Privateigentum an den Produktionsmitteln sowie der dezentralen privatunternehmerischen Planung der Wirtschaftsprozesse beruhen, die über den Marktmechanismus koordiniert werden".
Jeg ved godt, at der består en uvilje mod at kalde en spade for en spade, men realiteten er, at der kun findes to økonomiske systemer, det kapitalistiske og det kollektivistiske.
Mao Kinas vækst skyldes som bekendt, at kapitalistiske zoner er blevet indført, så en Mao-kasket behøver jeg ikke frygte, snarere at alle Ferrarierne ender i Kina.
Bill Atkins
Hvem talte om en ny guru? Eller går din anbefaling på, at vi skal hold op med at læse bøger?
Peter Lauritzen siger:
Sluder Bill Atkins, jeg taler om kapitalismen som system, som det modsatte af kollektivisme.
og på en anden tråd siger Peter Lauritzen:
finans- og banksektoren kræver nye kontrolinstanser, og det kan kun gå for langsomt med at få dem installeret.
så selv en hardcorre kapitalistlakaj som Peter Lauritzen går ind for en gradbøjning af kapitalismen så kan vi sikkert alle mødes - hvilket også er nødvendigt hvis fremtiden skal sikres...
Erik Rolfsen Nissen,
Jeg glemte en ting i mit guruindlæg - jeg søger efter politikere der tør og gør - jeg behøver ikke mere teori.
Der er muligvis et problem med retorikken, for de ord som vi nødvendigvis skal bruge når vi skal blive enige om fremtidens samfund er tidlige blevet diskrediteret under den kolde krig - mest i USA.
Jeg søger også efter politikere, der tør, men jeg kan ikke hævde, at jeg er så klog som dig, så jeg har brug for en hel del mere viden, analyser og overvejelser (teori, om du vil).
Jeg vil desuden hævde, at politikere, der tør, kan være en ganske farlig sag. Jeg kræver desuden politikere med viden, indsigt (gerne visdom) og en etisk holdning, jeg kan tilslutte mig i relation til at sikre bæredygtigheden, den sociale retfærdighed og en rimelig fordeling af ressourcerne.
Ethvert macho-dyr kan jo blive ansat i de store firmaer og bevise sin maskulinitet, når der skal fyres. Se det er én, der tør, og en god bonusordning skader heller ikke, når modet skal vises.
Bill Atkins, du forsatår åbenbart stadig ikke. Jeg går i højeste grad ind for et ikke frit marked, men det rokker ikke en tøddel ved kapitalismen. Jeg er modstander af privatisering af el, vand, post, jernbaner og sikkert mere, jeg er for frivillige kollektiver af salgsorganisationer, vinbønder, mølkeproducenter eller forretninger (tidliger Brugsen). Det er alt sammen helt på linie med et kapitalistisk system, ja udviklet under kapitalistiske systemer.
Den store modsætning er det kollektivistiske system, hvor "Privateigentum an den Produktionsmitteln sowie der dezentralen privatunternehmerischen Planung der Wirtschaftsprozesse beruhen" ikke eksisterer. Det har vist sig at føre til katatstrofale resultater.
Erik Rolfien Nissen skriver:
"Jeg søger også efter politikere, der tør, men jeg kan ikke hævde, at jeg er så klog som dig, så jeg har brug for en hel del mere viden, analyser og overvejelser (teori, om du vil)."
Arh, det tror jeg nu ikke var hvad Bill Atkins mente.
Men nu har vi altså fået kæmpe mængder information ind om verdens tilstand. På et tidspunkt bliver man nødt til at overveje, om yderligere forbedring af informationsgrundlaget gør nogen forskel, eller om det ikke var på tide at handle.
Efter min mening har vi haft information nok i mindst 5 år i mainstream-debatten, og givetvis i 20-30 år, hvis man havde ulejliget sig med at lytte til videnskaben.
The greenest government ever
Cameronregeringen i Storbritannien bruger disse ord om sig selv, mens de er ved at nedlægge Sustainable Development Commission (SDC). I ved, den regeringsnedsatte tænketank, som udgav rapporten Prosperity without growth, som jsn har behandlet grundigt i Inf., bla. i en modig leder, såvidt jeg husker. Mange af os deltog i diskussionen af denne rapport og jsn videreførte debatten med at berette flittigt fra en konference i Barcelona om netop disse ting. Som bekendt er kapitalisme uforeneligt med nulvækst, som på sin side er det eneste, som er foreneligt med en begrænset planet som Jorden. Tag det som skriften på væggen om hvor kapitalismen vil føre os hen.
Porritt condemns "dogmatic"decision to axe money-saving SDC
"As the former chair of the Sustainable Development Commission, I’m clearly going to be a bit biased about the government’s decision yesterday to get rid of the commission. So I’ve been working really hard to put myself in Ministers’ shoes in terms of the ‘rationale’ they’ve advanced for this reprehensible decision. "
Læs selv resten af artiklen, den er interessant.
Lige for en præcisering: Når jeg bruger ordet kapitalisme taler jeg først og fremmest og af og til udelukkende om den korporativistiske (monopolkapitalistiske) kapitalisme, som regerer vores verden. Jeg synes, at der er en tendens blandt visse deltagere på denne debat til at bruge ordet i flæng og blande det sammen med markedsøkonomi som sådan. Det ødelægger debatten.
Undskyld, den skulle have set sådan ud:
The greenest government ever
Cameronregeringen i Storbritannien bruger disse ord om sig selv, mens de er ved at nedlægge Sustainable Development Commission (SDC). I ved, den regeringsnedsatte tænketank, som udgav rapporten Prosperity without growth, som jsn har behandlet grundigt i Inf., bla. i en modig leder, såvidt jeg husker. Mange af os deltog i diskussionen af denne rapport og jsn videreførte debatten med at berette flittigt fra en konference i Barcelona om netop disse ting. Som bekendt er kapitalisme uforeneligt med nulvækst, som på sin side er det eneste, som er foreneligt med en begrænset planet som Jorden. Tag det som skriften på væggen om hvor kapitalismen vil føre os hen.
Porritt condemns “dogmatic”decision to axe money-saving SDC
“As the former chair of the Sustainable Development Commission, I’m clearly going to be a bit biased about the government’s decision yesterday to get rid of the commission. So I’ve been working really hard to put myself in Ministers’ shoes in terms of the ‘rationale’ they’ve advanced for this reprehensible decision. ”
Læs selv resten af artiklen, den er interessant.
Lige for en præcisering: Når jeg bruger ordet kapitalisme taler jeg først og fremmest og af og til udelukkende om den korporativistiske (monopolkapitalistiske) kapitalisme, som regerer vores verden. Jeg synes, at der er en tendens blandt visse deltagere på denne debat til at bruge ordet i flæng og blande det sammen med markedsøkonomi som sådan. Det ødelægger debatten.
Sorry, det er ikke min skyld at alt bliver til links, der er kuk i Infs. programel. Linket ligger i overskriften: Porritt condemns “dogmatic”decision to axe money-saving SDC
@Niklas Monrad
Du har åbenbart ikke læst hele artiklen for hvis du havde læst dette--
"Vi samarbejder også med folkene omkring den canadiske økonom Peter Victor, der har vist, hvordan Canada kan realisere en teknologisk omstilling for at tackle både klimaudfordring og fattigdom uden nogen stærk vækst.«
--vil du nok være lidt klogere for der er nogen som formåer at klare det uden vækst og derfor tager Gus Speth med i deres arbejde.
Det skal nok lykkes men det er alt den korruption i den Amerikansk Demokrati som blokere for alt som er ikke til gavn for pengemændene.
Det er dog utroligt. Gus speth, der absolut ikke er nogen guru, siger, at der er en canadisk økonom,der tror, han har en model for, hvordan Canada klarer sig uden vækst, og så tror folk bare på det.
Markedøkonomi er det samme som kapitalisme. Hvis manden gerne vil skrive en ny ordbog, så for min skyld ingen alarm. I Tyskland vil man endda gerne kalde det social markedøkonomi. ;Men i økonomisk forstand er og bliver det en form for kapitalistisk økonomi, den eneste form for økonomi, der har overlevet, med undtagelse af Nordkorea, Cuba og en lille smule Kina.
Hvorfor vil folk ikke bare kalde en spade for en spade.
Måske skulle en læse sig til, hvad monopol betyder.
Og så bare komme med et eksempel af betydning.
"Vejen til en ny økonomi
Professor Gus Speth var i juni en af initiativtagerne til New Economics Institute, som med kommende base i New York skal udvikle og udbrede modeller for en ny økonomi, der sætter hensynet til mennesker og miljø i centrum i en verden med svindende ressourcer.
Instituttet føler sig beslægtet med initiativer som Transition Towns, Slow Money, Americans for Financial Reform m.fl. og vil samarbejde med netværk og forskere på begge sider af Atlanten."
Gæt hvor jeg fandt det!
@Erik Rolfsen Nissen,
politikere, der tør, kan være en ganske farlig sag.
Helt enig.
Politikerne står for holdniningerne - viden etik og visdom skal kommer fra det demokratiske system og debat.
Det er af yderste vigtighed, at vi sikre at alle demokratiske organer også fungerer demokratisk, lige fra grundlov over vælgerforeninger til selve statsapparatet og mediemonopolerne. "Et demokratisk eftersyn" - som VK ville kalde det - hvis ellers de kunne komme på den tanke. Tim Knudsen har her i information leveret en række artikler om den danske demokratimodel, som det kan anbefales at analysere (jeg er her helt enig med Rune Hjelm nedenfor) - og undskyld mig her: frem for at kaste sig over en amerikansk "dessidents" nationalt baserede tanker om en ny verdensbevægelse.
En politiker der tør og kan, er efter min mening en politiker, der vælger et politisk speciale, eksv. sundhedssystemet, som vedkommende gør til sit gebet, og som evner at mobilisere alle demokratiske organer og interessenter omkring dette speciale - og som risikere sit politiske liv for sin indsigt og tro på udviklingen inden for sit speciale. - altså det modsatte af en karrierepolitiker.
@Peter Lauritzen
Ok! Jeg forstår din synsvinkel sådan: Nationenes jord, arbejde og kapital skal forvaltes nidkært, mens vækst er en nødvendighed for, at vi kan klare os i den globale krig om jord, arbejde og kapital.
Hvis det af hensyn til naturen og naturressourcerne er nødvendigt at begrænse væksten - som er Gus Speth budskab - så skal vi enten satse på en verdensbevægelse eller isolerer os.
Min egen indgangsvinkel i debatten er mere nede på et detajlniveau, men i hellikopeperspektiv er mit syn meget fint udtrykt af Peter Hansen:
http://www.information.dk/241424#comment-262207
Er Markedøkonomi det samme som kapitalisme?
"Ja" siger Peter Lauritzen
"Nej" siger Niels-Holger Nielsen,
"En afklaring er nødvendig for en god debat."
Jeg ved det ikke, men personligt skelner jeg mellem spekulationskapitalisme, finanskapitalisme (bankerne), og produktionskapitalisme (virksomhederne).
Disse former kan så være monopoliserede eller multinationale eller konglomerater.
Min umiddelbare tilgang er, at
produktionskapitalisterne er vores venner som vi kan tale til rette, mens resten er nogle tyveknægte.
Målet er at Danmark bevare sin høje standard uden at overforbruge - altså vi skal forbruge det rigtige.
Livet kan sagtens leves i en el-bil, frem for i en firehjulstrækker offroad...
...og al cykelvirksomhed, og grøntsager og frugt skal fritages for moms...
Kapitalisme er et system, hvis eneste mål er, at penge skal blive til flere penge. Om det sker via produktion, spekulation eller whatever, så er endemålet det samme.
Til dette formål udnytter man hensynsløst naturens ressourcer, mennesker, alt.
For at legitimere denne kapitalens vækst smider man nogle lunser luksus ud til den uvidende befolkning, så den umiddelbare oplevelse bliver, at kapitalismen er 'gavnlig'.
Nu begynder resultatet at vise sig.
"Kapitalisten er en rationel gnier, der forøger sin formue ved igen og igen at kaste den ind i produktionen". (Karl Marx)
Bill Atkins
Nu har jeg nærlæst artiklen i
http://www.thesolutionsjournal.com/node/619
og jeg har læst alle Tim Knudsens artikler om demokratiets tilstand i Danmark. Jeg mener ikke, de handler om det samme, men jeg mener til gengælsd, at de fint supplerer hinanden, og jeg vurderer ikke, at de overvejelser, den såkaldt amerikanske 'dissident' gør sig, er helt irrelevant for den omhandlede problemstilling - tværtimod.
Det er jo stadig sådan, at USA er global magtfaktor af en ganske anden størrelsesorden end VKO politikernes vådeste indbildninger om egen 'storhed, så det er vigtigt at lytte til de signaler, der udsendes fra de forskellige grupperinger.
Det er også vigtigt for os at USA kommer igennem et eventuelt kollaps på en måde, så hele klodens overlevelse ikke bringes i spil. USA har potentialet til at udrydde alt liv på kloden og man kan ikke vide, hvad et eventuelt kollaps vil bringe frem til overfladen. Alle tanker, der kan forhindre et kollaps og pege på nye veje, må man lytte til og støtte (selvom man ikke selv kan gøre meget).
Du skriver:
'En politiker der tør og kan, er efter min mening en politiker, der vælger et politisk speciale, eksv. sundhedssystemet, som vedkommende gør til sit gebet, og som evner at mobilisere alle demokratiske organer og interessenter omkring dette speciale - og som risikere sit politiske liv for sin indsigt og tro på udviklingen inden for sit speciale. - altså det modsatte af en karrierepolitiker.'
Det kan jeg ikke tilslutte mig. Det kunne for så vidt lisså godt være Anders Fogh Rasmussen (eller den tidligere krigsminister Gade), hvis politiske speciale er bevarelse af magten. Der mangler noget indholdsrelateret - en bæredygtig politisk vision, om du vil.
Til vækstskeptikerne
Hvis vi skal begrænse vækst, er vi nødt til at begrænse befolkingstilvækst. Alternativet er, vi skal lade os alle blive fattigere og fattigere, indtil vi ender på et udviklingsstade hvor befolkinger reduceres i kraft af mangel på føde. Det er bare at vælge ...
Sider