Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

En kylling, der gløder grønt i mørket, er et temmelig foruroligende syn. Hvorfra stammer det mystiske dyr? Jo, den særprægede mutantkylling har i sin arvemasse fået tilføjet et gen, som stammer fra en vandmand. Derved udsender den et flourescerende lys, når det udsættes for blåt lys. Men hvad skal vi overhovedet med selv- lysende fjerkræ? Og hvorfor vil nogen overhovedet ulejlige sig med at blande dna fra to så forskellige væsener?

Spørgsmålet har fået fornyet aktualitet med de senere års dramatiske stigning i laboratoriebrugen af genetisk modificerede dyr. I alt 1,5 millioner forsøg med genmodificerede dyr blev sidste år gennemført alene i Storbritannien - en stigning på 143.000 i forhold til forrige år. Samtidig er der sket et tilsvarende fald i forsøg med »naturlige dyr«.

Med andre ord forlader stadig flere videnskabsfolk sig nu på brugen af genmodificerede dyr i deres forskning. Men hvilken gavn har forskerne af at indsætte et stykke dna fra en levende organisme i en anden? At indsætte gener fra hvirvelløse dyr i pattedyr er trods alt ingen let sag. Det vækker desuden ubehag i offentligheden og får dyrerettighedsforkæmpere og dyreværnsorganisationer til at rejse børster. Ikke desto mindre er fremgangsmåden blevet rutine for forskere. Hvorfor?

Kylling og vandmand

Den fluorescerende kylling er udviklet af Edinburgh Universitets Roslin Institute, som også stod bag skabelsen af det klonede får Dolly. Som nævnt går teknikken ud på at indføre vandmandgener i en kyllings dna, så dyret udvikler et grønt, fluorescerende protein.

»Proteinet påvirker ikke kyllingens velbefindende på nogen måde, men det er et nyttigt værktøj, når man skal studere tidlige fosterstadier,« siger forsker ved Roslin, professor Helen Sang.

Og netop kyllinger er særdeles brugbare, når man vil undersøge et fosters udvikling, fordi fosterets vækst i dette tilfælde sker i et æg, som kan holdes i en inkubator og studeres relativt let. Derimod udvikler et pattedyrs foster sig i moderdyrets livmor, hvilket gør det langt sværere at overvåge de fysiologiske ændringer. Kyllingefostret giver os således en nøglemodel til at forstå tidlig fosterudvikling hos alle hvirveldyr, herunder mennesker. Men teknikken var for længst presset til grænsen af forskerne - indtil det transgene kyllingefosters opdukken på scenen. Nu har forskerne fået bedre muligheder for at manipulere med fosterets udviklingsfaser og afdække processer, der førhen ikke var observerbare.

»Man kan tage celleprøver fra et grønt foster og derefter sætte dem ind i et normalt foster,« siger Sang.

»Man kan herefter se efter, hvilket organ denne cellegruppe udvikler sig til, fordi vævet vil have grøn fluorescens. Hvis f.eks. en given del af det kyllingefoster udvikler sig til stamceller, så fortæller dette os, at også andre dyr, herunder mennesker, har stamceller i denne del af deres fostre. Dermed kommer vi på sporet af grundlæggende nye biologiske indsigter.« Med andre ord kan den grønglødende kylling bane vej for store fremskridt inden for stamcellevidenskaben.

Kyllinger viste sig at være særligt populære modifikationsemner. Roslins forskere arbejder også på at udvikle en kyllingerace, der kan signalere tilstedeværelse af terapeutiske proteiner i æggehviden. I særdeleshed arbejder de på at tilvejebringe en æggehvide, der signalerer forekomst af antistoffer, som kan blokere vira, der forårsager mave- og tarmsygdomme. Lykkes det, bliver det måske slut med at frygte for salmonellainfektioner.

Forhippede på genetik

Der findes imidlertid kritikpunkter, når det gælder brug af genmodificerede dyr, påpeger organisationen GeneWatch. Lederen af GeneWatch, Helen Wallace, hævder, at stigningen i brug af genmodificerede dyr afslører en foruroligende tendens til 'genetificering' af biologien.

»Der er utvivlsomt legitime anvendelser af genmodificerede dyr, men stigningen i brugen af dem er bekymrende, og den er ikke begrundet i virkelige behov,« siger hun.

Wallace henviser til den udbredte laboratorieudvikling af dyr - mus i særdeleshed - som bliver genetisk ændrede, så de bukker under for menneskelige sygdomme og lidelser som kræft og fedme. Disse mutantdyr bliver herefter anvendt til at teste stoffer, der kan afhjælpe disse lidelser hos mennesker.

»Problemet ved denne tilgang er, at det blåstempler brugen af medicinsk intervention til lidelser, som har klare miljømæssige årsager,« siger Wallace.

»For meget usund mad og eksponering for forurenende stoffer er oplagte årsager til kræft og fedme, men opmærksomheden på disse faktorer bliver nedtonet på grund af vores besættelse af genetikken. Faktisk findes der mange lidelser, hvor gener kun spiller en begrænset rolle i årsagssammenhængen, men vi er så forhippede på, at genetikken kan vise de rette veje til en kur, at vi taber andre mere frugtbare tilgange af syne.«

Kan stoppe denguefeber

Dette kritikpunkt tager de genetiske ingeniører til sig - et stykke af vejen.

»Vi koncentrerer os i høj grad om at finde genetiske indfaldsvinkler til sygdomme, men det er fordi vi genforskere først nu er ved at indhente andre videnskaber,« siger Luke Alphey, leder af Oxitec, en genetikvirksomhed, som er blevet oprettet i forbindelse med genetisk forskning på Oxford Universit.

»For første gang har vi fået redskaberne til at undersøge den slags ting. Og under alle omstændigheder er sygdomme jo helt generelt en kombination af genetiske og miljømæssige årsager. Så jo mere vi lærer om de genetiske påvirkningers andel, desto mere vi vil nødvendigvis også komme til at vide om miljøpåvirkningernes andel.«

Alphey og hans kolleger arbejder på teknikker, der kan forhindre myg i at sprede denguefeber, en alvorlig og dødelig virussygdom, der rammer mellem 50 og 100 millioner mennesker om året.

»Vi har skabt en stamme af genmodificerede hanmyg af arten Aedes aegypti - den art, som er ansvarlig for at sprede denguefeber,« siger han. »Disse hanner producerer afkom, der ikke udvikler sig fuldt. Derved kan de blokere for fremkomsten af flere Aedes aegypti. Når vi slipper dem fri i naturen, hvilket vi håber at kunne gøre om et par år, vil disse genmanipulerede myg kunne udrydde hele Aedes aegypti-populationer og standse udbrud af nye tilfælde af denguefeber. Lykkes det for os, vil vi have demonstreret, hvor stærk og nyttig denne teknologi kan være.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen