Nyhed
Læsetid: 3 min.

Strejkebølger kan sikre kinesiske arbejdere nye rettigheder

De omfattende strejker på bl.a. Honda og Foxconn har fået de kinesiske myndigheder til at overveje at åbne for kollektive lønforhandlinger i Guangdong-provinsen - hidtil har arbejdervalgte fagforeningsrepræsentanter været forbudt
Arbejderne har strejket i flere uger på Atsumitec-fabrikken i Foshan i Guangdong-provinsen. Fabrikken producerer bildele til Honda-fabrikkerne.

Arbejderne har strejket i flere uger på Atsumitec-fabrikken i Foshan i Guangdong-provinsen. Fabrikken producerer bildele til Honda-fabrikkerne.

Tyrone Siu

Udland
4. august 2010

BEIJING - En bølge af meget omtalte strejker på Hondas og andre virksomheders fabrikker kan meget vel bane vej for markant udvidede rettigheder for arbejdere i det sydlige Kina, vurderer kampagnefolk.

Netop nu drøfter myndighederne i Guangdong-provinsen - som i årevis har udgjort hjertet af den kinesiske produktionsindustri - en række forslag, som, hvis de vedtages, ifølge aktivister kan blive en milepæl, der sikrer de kinesiske arbejdstagere retten til demokratisk at vælge repræsentanter med mandat til at føre kollektive overenskomstforhandlinger.

»Utilfredsheden med lavtlønsjobs med lange arbejdstider og dårlige arbejdsforhold, som udløste strejkebølgen over hele Guangdong, har nu resulteret i en positiv respons fra regeringen, der kommer lige på rette tidspunkt,« siger Han Dongfang, leder af kampagnegruppen China Labour Bulletin, der har til huse i Hongkong.

Han Dongfang pointerer, at der er tale om en afgørende forandring i den kinesiske regerings holdning til arbejdstageres rimelige økonomiske krav.

Demokratisk valg

Ifølge kinesiske medier vil den påtænkte lovrevision knæsætte et princip om, at hvis blot en femtedel af arbejdsstyrken på en fabrik anmoder om lønforhandlinger med ledelsen, skal den sted- lige fagforening påtage sig at afholde et demokratisk valg af forhandlerrepræsentanter. Hvis virksomheden ikke har tilknyttet nogen fagforening, skal det nærmeste distriktsforbund stå for afstemningen. Fagforeningsledere udpeges i Kina af embedsmænd, og uafhængige, arbejdervalgte fagforeninger har hidtil ikke været tilladt.

Han Dongfang siger, at selv om kollektive høringer allerede eksisterer som en teoretisk mulighed, har de i praksis aldrig været effektive. Når officielle fagforeningstalsmænd rejste klagepunkter over for en virksomheds ledelse, frafaldt de så at sige altid at forfølge sagen, hvis ledelsen undlod at besvare henvendelsen. Det nye regelsæt vil derimod forpligte fagforeningerne til at handle og pålægge dem at overlade det til arbejdstagerne selv at vælge, hvem der skal tale deres sag.

»Reglerne på området er blevet væsentligt ændret, og dette er sket på grundlag af de diskussioner mellem alle berørte parter, som har fundet sted i forbindelse med de problemer, som førte til strejkerne på Foxconn og Honda,« siger Ou Guangyuan, formand for de stående udvalg i Guangdongs Folkekongres.

Bølge af selvmord

En bølge af selvmord på elektronikgiganten Foxconn, som fremstiller iPhones og andre Apple-produkter, skabte udbredt bekymring og blev af nogle sat i sammenhæng med de arbejdsforhold, som rådede på fabrikken.

»Dette er en meget opmuntrende udvikling, men vi er nødt til at vente og se, hvad slutresultatet bliver,« siger Dr. Gan Li, gæstelektor i økonomi ved Cheung Kong Graduate School of Business.

Han betoner, at myndighederne i Guangdong ofte har haft en tendens til at være mere progressive end i andre provinser i forhold til at håndtere arbejderrettigheder, bl.a. fordi den blotte mængde af arbejdere, som kommer strømmende hertil fra andre dele af Kina, skaber et forøget pres.

Gan antyder også, at de kinesiske arbejdstagere på det seneste er blevet mere selvsikre, ikke mindst efter at de på internettet har kunnet læse om, hvordan selskaber som Honda er blevet presset af strejker til at gå med til lønforhøjelser.

»Nu kan de se, at strejker kan gøre en forskel. Det tror jeg vil føre til yderligere krav fra arbejderside,« siger han.

Bange for ustabilitet

De kinesiske myndigheder ønsker frem for alt at fastholde landets økonomiske vækst og frygter, at voksende krav fra arbejderne kan skræmme udenlandske investorer væk. De er også særdeles varsomme over for ideen om uafhængige repræsentanter.

Men samtidig er de også bekymrede over, at arbejdstagerne kan have reelle årsager til deres utilfredshed, som kan føre til ustabilitet, såfremt de ikke afhjælpes. For nylig blev det rapporteret i dagbladet China Daily, at sat i relation til nationens stigende bruttonationalprodukt er de kinesiske lønninger er faldet hvert år i 1983-2005.

Dr. Liu Kaiming, forsker ved Institute of Contemporary Observation (en ngo, der arbejder for bedre vilkår for kinesiske arbejdere), vurderer, at de kinesiske virksomheder sandsynligvis vil modsætte sig den påtænkte lovrevision, men at denne formentlig vil gå igennem alligevel.

Han advarer dog:

»Der findes mange love og regler i Kina. Spørgsmålet er, hvordan de bliver håndhævet. Et andet problem er, at arbejdstagere ofte slet ikke kender til disse love og derfor ikke aner, hvorledes de bedst kan varetage deres interesser.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

Det bliver spændende at se om de kinesiske arbejdere kan få en ordentlig løn på længere sigt. Så er det jo også slut med at købe billige varer, produceret i Kina.