Læsetid 5 min.

Svensk børnepornodom til japansk manga-kultur

Forleden kom den første dom baseret udelukkende på Sveriges lov mod tegnet børne-porno, som har inspireret de danske socialdemokrater til et kommende lovforslag. Men måske var den kontroversielle dom funderet på et kultursammenstød og en uklar lov
Forleden kom den første dom baseret udelukkende på Sveriges lov mod tegnet børne-porno, som har inspireret de danske socialdemokrater til et kommende lovforslag. Men måske var den kontroversielle dom funderet på et kultursammenstød og en uklar lov
20. august 2010

Lolicons. Ordet er en sammensmeltning af 'Lolita' og 'complex' og dækker over de barnagtige tegneseriefigurer i seksuelle situationer, som kan findes i flere japanske manga-tegneserier.

»Manga er en stor del af mainstreamkulturen i Japan, og tegneserierne kan handle om alt fra seriøs politik til actionfyldt science fiction - men også om sex og børne- erotika,« forklarer Japan- og mangakender Daniel Beattie.

Men hvad der er main- stream i Japan, ser ud til at være blevet en lovovertrædelse i Sverige. Forleden faldt den første rene dom om besiddelse af tegnet børneporno i Sverige, da en svensk oversætter af japansk manga blev dømt for at besidde manga med børn i seksuelle situationer. Efter svensk lov er animeret børneporno ulovligt, medmindre tegningerne har tilstrækkelig 'kunstnerisk værdi', men i den svenske lovtekst er der ingen uddybning af, hvad 'kunstnerisk værdi' indebærer. Det er dermed op til den enkelte dommer at vurdere, om noget er kunst eller ej.

De danske socialdemokrater fik i april første- behandlet et beslutningsforslag om at kopiere loven efter svensk forbillede. De bakkes op af SF, DF og flere fagfolk, men forslaget møder nu kritik fra både danske og svenske juraprofessorer, som mener, at det kan gå ud over retssikkerheden, hvis Danmark kopierer den svenske lov.

»Det er ikke nemt at lave generelle retningslinjer for, hvordan man skal definere kunst. Selve teksten er meget åben for fortolkning, så det skal afgøres fra sag til sag, og det kan være meget problematisk,« siger juraprofessor ved Stockholms Universitet Petter Afp.

Kulturclash

Daniel Beattie kritiserer den svenske lov for at definere kunst ud fra en snæver vestlig ramme og for at under- minere forståelsen af japansk kultur. Han forklarer, at manga er en stor del af den japanske mainstreamkultur. Det er helt almindeligt at købe manga-hæfter i både tog, kiosker og boghandlere, og markedet for tegneserierne er kæmpestort. Manga dækker over et vidt spænd af undergenrer, hvoraf lolicon-serierne blot er én, forklarer han,

»Børneerotika er ikke ligefrem mainstream i Japan, men det er noget helt andet end i Vesten. Det foregår meget mere åbenlyst. Man kan købe manga-hæfter med lolitafigurer mange steder, og man har generelt et lidt andet forhold til den slags,« siger Daniel Beattie.

Lektor i Japanstudier ved Københavns Universitet Marie Roesgaard forklarer, at fascinationen af det barnagtige er en forankret del af den japanske kultur. Og det er ikke kun inden for manga, at det giver sig til udtryk:

»Der er generelt en sværmen omkring det præpubertære, og for eksempel er der et kæmpe marked for aflagte skoleuniformer. Der er en kultur for, at man skal virke, som om man ikke er ret gamle, når man gør sig lækker over for det andet køn - og det er ret udbredt.«

I Japan er den seksuelle lavalder ned til 13 år i nogle stater, og ligeledes er det heller ikke ulovligt at besidde børneporno med rigtige børn - kun at distribuere det.

Marie Roesgaard mener, at de lovmæssige traditioner omkring børn og seksualitet påvirker mainstreamkulturen, og at det til dels forklarer fascinationen af børneerotika. Men den skyldes ikke kun lovgivningen, mener hun.

»Meget af den vestlige væmmelse kommer nok fra vores kristne måde at opfatte tingene på. Men i den japanske kultur er seksualitet ikke helt så fast forankret til kun at gælde voksne. Der er en erkendelse af en vis seksualitet hos børn, og det kommer selvfølgelig også til udtryk i mainstreamkulturen,« siger Marie Roesgaard.

Hvad er kunst?

Den svenske dom mod mangaoversætteren er den første, der er afsagt, uden at den anklagede tillige havde været i besiddelse af ikke-tegnet børneporno og derfor også kunne dømmes på andre paragraffer. Dommen illustrerer ifølge svenske jurister, at loven mod tegnet børneporno er åben for fortolkning. Ifølge forarbejdet til loven bør »et billede, som har kunstnerisk værdi, ikke betragtes som pornografisk i straffelovens forstand«. Men teksten definerer ikke kunstnerisk værdi nærmere, hvilket overlader fortolkningen til den enkelte dommer.

Vicedirektør for straffesager i det svenske justitsministerium Axel Peterson var i tvivl, da han af avisen Dagens Nyheter blev spurgt, hvordan domstolen skal vurdere, om noget har kunstnerisk værdi eller ej.

»Det er ikke let at afgøre. Ud fra de strafferetlige bestemmelser er det ikke muligt at beskrive,« sagde Axel Peterson til avisen.

Heller ikke juraprofessor ved Stockholms Universitet Petter Afp kan komme nærmere en forklaring på, hvordan domstolen skal definere kunst.

»Det er et godt spørgsmål. Det skal jo vurderes fra sag til sag, men de bedste retningslinjer, domstolen har til rådighed, er i regeringens forarbejde til loven, og de er tydeligvis meget åbne for fortolkning,« siger Petter Afp til Information.

Gode og dårlige kunstnere

Juraprofessor på Copenhagen Business School Vagn Greve er grundlæggende imod at lovgive mod tegnet børneporno, da han ikke mener, der er videnskabeligt belæg for, at det forhindrer flere overgreb mod børn.

»Det ligner statscensur,« siger han.

Vagn Greve mener, at undtagelserne om materiale, der har 'kunstnerisk værdi', er selvmodsigende i deres natur og derfor blot er en måde at retfærdiggøre en stramning af loven:

»Uanset hvordan man vælger at definere kunst i loven, løber man jo ind i de samme principielle problemer. For hvis man først har sagt, at de tegninger er så forfærdelige, hvorfor skal de så være mindre forfærdelige, hvis det er kunst, end hvis det ikke er? Skal en god kunster have andre rettigheder end en dårlig kunster har? Det hænger ikke sammen.«

Petter Afp fra Stockholm Universitet er enig i, at der er retssikkerhedsmæssige problemer ved, at den enkelte dommer skal vurdere, hvad der er kunst, og hvad der ikke er:

»Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv må man spørge sig selv, hvordan man kan håndhæve et totalt forbud. For det første skal man vurdere, om en tegning overhovedet er pornografisk, og det kan i sig selv være svært. For det andet skal man vurdere, om det kan retfærdiggøres - eksempelvis ud fra et kunstnerisk synspunkt, og det er uklart i teksten, hvordan man gør det,« siger Petter Afp.

Japan-kenderen Daniel Beattie mener, at man er nødt til at forstå manga i dens kulturelle kontekst, før man kan dømme, om det er kunst eller ej. Han mener, at dommen over den svenske manga-oversætter også er symptomatisk for måden, vi i Vesten definerer kunst inden for snævre og finkulturelle rammer.

»Det klassiske eksempel i denne sammenhæng er jo Nabokovs roman Lolita. Alle kan være enige om, at det er 'rigtig' litteratur, hvor man kan sidde og gnide sig på hagen, mens man læser. Men sådan opfatter man jo ikke tegneserier i Vesten. Lige så snart det har noget med tegneserier at gøre, ser man det som noget fordummende, og derfor er det også nemt at forsvare sådan en dom, fordi man ikke tager tegneserier lige så alvorligt, som man tager 'rigtig kunst',« siger Daniel Beattie.

Svensk forbillede

I bemærkningerne til de danske socialdemokraters lovforslag nævnes de svenske undtagelser for »materiale, der har kunstnerisk, medicinsk, videnskabelig eller lignende værdi«. Med undtagelserne vil Socialdemokraterne tilgodese, at »det selvfølgelig er nødvendigt at beskytte almindelige borgeres rettigheder og muligheder for at udøve og opleve eksempelvis satire og kunst, der indeholder billeder af børn«, som det står i bemærkningerne.

»Det må efter svensk forbillede være muligt at fremsætte et lovforslag, som kan skelne mellem dette,« skriver Socialdemokraterne.

Den svenske oversætter har anket dommen fra sidste uge, og sagen skal nu i den svenske højesteret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hanne Christoffersen
Hanne Christoffersen

Derudover - og det bliver ikke nævnt i artiklen - hvor dan afgør man om en tegneseriefigur er over eller under 15 år?
For slet ikke at snakke om, at der kan være situationer, hvor det kan være svært at afgøre, om figuren overhovedet er menneskelig.
Hvad nu hvis nogen laver børneporno med RIp Rap og Rup - er det så også strafbart?

Ok det er måske sat på spidsen med Rik Rap og Rup, men man kan sagtens forestille sig eksempler hvor det er meget svært at afgøre om figurerne er over eller under den seksuelle lavalder.

Brugerbillede for Lars  Poulsen

@Hanne:
Det er ikke så langt ude det med Rip Rap og Rup. F.eks. i Australien blev en mand dømt for besiddelse af børneporno fordi han havde et enkelt billede af Bart og Lisa Simpson (fra serie-tegnefilmen The Simpsons), de gennemsøgte hans computer og fandt altså intet andet anstødeligt men han blev dømt alligevel. (det var på BBC, har ikke lige et link).

Det kan i øvrigt argumenteres at The Simpsons slet ikke er menneskelige da de allesammen kun har 4 fingre på hver hånd.