Læsetid: 4 min.

Tømmermændene har ramt det selvstændige Kosovo

For to et halvt år siden ville begejstringen for Kosovos selvstændighed ingen ende tage. I dag er den ved at fordufte. Kosovos befolkning er træt af lav levestandard, korrupte politikere og det internationale samfunds styring af landet. Kosovarerne er ved at miste troen på landets selvstændighed
Selvom Kosovo har fået en hårdt tilkæmpet selvstændighed, er alting ikke lykke i det nyfødte land, hvor arbejdsløshed, korrupte politikere og manglende fremskridt er med til at få nogle til at længes tilbage til Tito-tidens samlede Jugoslavien.

Selvom Kosovo har fået en hårdt tilkæmpet selvstændighed, er alting ikke lykke i det nyfødte land, hvor arbejdsløshed, korrupte politikere og manglende fremskridt er med til at få nogle til at længes tilbage til Tito-tidens samlede Jugoslavien.

Armend Nimani

31. august 2010

Kosovos hovedstad Pristina summer af liv allerede fra de tidlige morgenstunder, og de mange caféer som ligger på begge sidder af Pristinas hovedstrøg, Boulevard Nene Tereze, er så godt som fyldte med mennesker. De fleste af dem drikker kaffe eller sidder bare med et glas vand og har planer om at blive siddende længe.

»Folk har ikke noget at lave, intet arbejde, så at sidde på en café sammen med sine venner er en form for beskæftigelse. De fleste i Kosovo har familiemedlemmer i udlandet, som støtter dem økonomisk, og en kop kaffe koster jo ikke nogen herregård,« fortæller Drin, som Information møder på gaden uden for en af caféerne.

Drin er 35 år og har heller ikke et arbejde at stå op til. Det er han efterhånden blevet træt af.

»De officielle arbejdsløshedstal siger omkring 50 procent arbejdsløse, men det er snarere op imod 80 procent. Det er helt umuligt at finde et arbejde i dag. Livet var nemmere i det gamle Jugoslavien. Nu har vi selvstændighed, men ingen jobs og ingen fremtidsudsigter,« siger han.

Drin er ikke den eneste, der er desillusioneret over situationen i Kosovo. Flere og flere kosovoalbanere er blevet trætte af den usikre politiske og økonomiske situation i landet. Ifølge en for nyligt offentligtgjort opinionsundersøgelse foretaget af Gallup Balkan er Kosovo-albanerne ved at miste troen på landets selvstændighed. Tallene er indsamlet i 2009 og viser, at kun 75 procent af Kosovo-albanerne støtter Kosovos selvstændighed. I 2008, hvor Kosovo erklærede sig selvstændigt, var det hele 93 procent.

Håbløs situation

Den 69-årige tidligere professor fra Zagreb og Beograd Universitet Isa Hoxhiu driver et lille hotel i Pristina. Han får 70 euro i pension om måneden, men lever, takket være sit hotel, langt over de flestes niveau og støtter oven i købet sine to lægedøtre med fast arbejde på hospitalet i Pristina økonomisk. Isa Hoxhiu kan sagtens forstå kosovarernes skuffelse og opgivenhed.

»Frihed er vigtig, vi trækker fri luft, men vi kan ikke leve af luft. Mine to døtre er heldige at have et arbejde, men de tjener kun 230 euro om måneden og kan ikke engang leve af deres løn. Det er især svært for de unge, arbejdsløsheden er tårnhøj, og det er helt umuligt at finde et arbejde. De fleste unge går bare rundt, som om de var på ferie, og det er trist at se. De fleste har mistet håbet, siger Isa Hoxhiu, der også ser tilbage på det gamle Jugoslavien med nostalgi.

»Under Tito havde vi det godt og havde alle rettigheder, det var først i begyndelsen af firserne, at det begyndte at gå skidt, og problemerne mellem den albanske og den serbiske befolkning dukkede op. Det eneste håb for os er at blive medlem af EU. Det vil trække investeringer til landet og skabe arbejdspladser,« siger han.

Lang vej mod EU

Kosovos vej til EU er dog formentlig lang og fyldt med forhindringer og kræver en territoriel og politisk stabilitet i området. Den Internationale Domstols afgørelse, som i juli måned stemplede Kosovos selvstændighed som ikke i strid med international lov, har heller ikke bragt Kosovo nærmere hverken EU eller anerkendelsen fra det internationale samfund. Serbien, Rusland, Kina og fem af EUs egne medlemslande, Spanien, Cypern, Grækenland, Rumænien og Slovakiet, nægter fortsat at anerkende Kosovo som et selvstændigt land, og landet er stadig præget af etniske konflikter mellem den albanske majoritet og den serbiske minoritet, hovedsagligt i den nordlige del af landet ved byen Mitrovica.

Den uafhængige journalist Avni Zogiani fra Pristina er overbevist om, at der skal flere drastiske ændringer i både Kosovos administration og territoriale integritet til, før Kosovo kan gå en lysere fremtid i møde. Han peger på befolkningens utilfredshed med udviklingen i Kosovo og frygter, at landet står foran nye uroligheder.

'Serbisk del bør løsrives'

»Jeg venter kun på dagen, hvor det hele brister. Folk var begejstrede, da vi erklærede Kosovo selvstændigt, men er efterhånden blevet trætte af udviklingen og føler ikke, at landets politikere repræsenterer dem. Vores politikere har gjort selvstændighed og international anerkendelse af vores land til et mantra, som er nøglen til alle problemer, men vi bliver nødt til at se i øjnene, at Kosovo først og fremmest har andre problemer at slås med. Vores administration, uddannelsessystem og sundhedssystem fungerer ikke, og hele samfundet er præget af korruption og nepotisme. Vores politikere er korrupte og er i deres position på grund af deres kontakter frem for deres evner. Alt det bliver tolereret af det international samfund, som ikke har og aldrig har haft noget brugbart program eller projekt for landet. Det eneste program var Kosovos uafhængighed, og det er ikke nok. Jeg håbede, at EULEX ( European Union Rule of Law Mission) ville være løsningen og begrænse den amerikanske indflydelse i landet, men sådan blev det ikke,« siger Avni Zogiani, der er overbevist om, at Kosovo næppe overlever i den nuværende statsform, ligesom han ikke tror, at det internationale samfund vil være i stand til at skabe forsoning mellem landets albanske og serbiske befolkning:

»Den serbiske del af landet vil i sin nuværende form altid fungere som en trojansk hest og fastholde Beograds indflydelse i Kosovo. Det ville være bedre, at den serbiske del af Kosovo blev selvstændigt og forenet med resten af Serbien. På den måde ville Beograd miste sin indflydelse i landet en gang for alle og gøre det muligt at bane vej mod EU for både Serbien og Kosovo«.

Serbien har foreløbigt afslået at forhandle med regeringen i Pristina om Kosovos status og forsøger at få FN til at vedtage en resolution, hvori det hedder, at ensidig løsrivelse ikke er en acceptabel måde at løse territoriale konflikter på. FNs generalforsamling diskuterer resolutionen den 9. september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Serbien har ikke afslået at forhandle om status med Pristina - det er lige præcis det, man har foreslået. Her vil man så foreslå et endeligt kompromis, hvor det serbisk-beboede nord-Kosovo vil tilfalde Serbien mod at Kosovo anerkendes som selvstændigt. Ikke langt fra, hvad Informations samtalepartner udtaler. Det er dog næppe spiseligt for Pristina og det internationale samfund. Se i øvrigt ICG's nyeste rapport.