Læsetid: 5 min.

USA kan være klar til at droppe krigen mod narko

Latinamerika presser på for at få USA til tage et opgør med den forfejlede krig mod narko, og internt argumenterer nu også Tea Party-bevægelsen på højrefløjen for legalisering. Finanskrisen har givet argumentet nyt liv
En mexicansk soldat arrangerer 46 tons konfiskeret marijuana, der skal destrueres ved den mexicanske grænseby Tijuana. Det sker, mens både USA og Mexico debatterer legalisering af marijuana for at komme narkokriminaliteten til livs.

En mexicansk soldat arrangerer 46 tons konfiskeret marijuana, der skal destrueres ved den mexicanske grænseby Tijuana. Det sker, mens både USA og Mexico debatterer legalisering af marijuana for at komme narkokriminaliteten til livs.

Jorge Duenes

Udland
9. august 2010

Fødselsdagsfesten var i fuld sving, da fem biler kl. 01.30 kørte op foran huset. En gruppe mennesker hoppede ud af bilerne og løb mod lyset. De stormede ind i huset og løftede deres AK-47'ere. »Dræb dem alle,« lød instruksen. Kun tre små ord og massakrerne gik i gang. Skudsalver og skrig overdøvede musikken. Nogle blev dræbt på stedet, andre da de forsøgte at flygte. Det efterlod 17 lig, 18 sårede og 200 patronhylstre. Blandt dem var fødselsdagsbarnet, en mand de lokal medier kaldte 'Mota', som er mexicansk slang for marijuana. Myrderierne, der fandt sted i sidste måned i Torreón, en industriby i den nordlige mexicanske delstat Coahulla, var chokerende selv efter mexicanske standarder. Der var tre ting, der rystede befolkningen: En avanceret bilbombe, som aldrig før set i landet, en populær guvernørkandidat blev skudt og i sidste uge blevt tallet for dræbte i den mexicanske narkokrig offentliggjort: 28.000. Det var på den baggrund, at den mexicanske præsident, Filipe Calderon, sagde noget, der måske kan ændre det hele. Han efterspurgte en debat om legalisering af narko: »Det er en grundlæggende debat, der er brug for,« sagde Calderon: »Vi må grundigt overveje fordelene og ulemperne.«

Udtalelsen er måske ikke i sig selv banebrydende, men når den kommer fra Calderon, varsler den nye tider. Han var manden, der i 2006 erklærede krig mod narkokartellerne, satte hæren ind og erklærede, at han ville vinde, om det så blev en krig af irakiske dimensioner.

Status som alkohol

»Det er et stort skridt på vejen til at stoppe krigen mod narko,« vurderer Norm Stamper, tidligere chef for Seattles politi og talsmand for gruppen Law Enforcement Against Prohibition (Leap).

Tidligere præsident Richard Nixon lancerede krigen mod narko den 17. juni 1971 og den hårde forbudslinje har efterfølgende præsidenter overtaget. Fire årtier efter er der voksende opbakning i USA og i Latinamerika til at stoppe krigen og legalisere stofferne - ikke mindst marijuana. Det er før blevet annonceret af antiforbudssiden, men denne gang tyder alt på, at det øjeblik er på vej. Til november vil Californien stemme om den såkaldte Proposition 1, der vil tillade en voksen at være i besiddelse af mindre mængder hash og lade lokale myndigheder opkræve skat af salget, og i sidste uge dannede en gruppe Tea Party-libertarianere og venstrefløjsfolk gruppen 'Just Say Now' til støtte for legalisering over hele landet.

»Vi bør give hver delstat mulighed for at regulere marijuana som de gør med alkohol,« siger Aron Houston fra kampagnen.

Tre faktorer er med til at etablere momentum. Baby boomerne, der røg pot i deres unge dage, deler ikke tidligere generationers angst for nydelsesmidlet, den økonomiske krise har lagt pres på politiets budgetter og stater søger nye skatteindtægter. Imens har Mexicos voldsspiral alt for tydeligt vist, at krigen blev meget mere end retorik.

Individuel frihed

Det er et politisk standpunkt, der for ikke så længe siden var anset som kontroversielt og som hørte hjemme på den progressive venstrefløj, blev sidste år mainstream, da tre tidligere latinamerikanske præsidenter opfordrede deres regeringer til at legalisere marijuana og den indflydelsesrige tænketank Brookings Institution bakkede op om opfordringen. Sidste år i august fastslog den argentinske højesteret, at det var forfatningsstridigt at straffe folk for at besidde marijuana til eget forbrug.

»Det står enhver frit for at foretage livstilsvalg uden statens indblanding,« fastslog dommen.

Skatteindtægter

Samme måned besluttede Mexico, at det ikke længere var en forbrydelse - men lovligjorde det ikke - at besidde under 0,5 gram kokain, fem gram marijuana, 50 milligram heroin og 40 milligram metaamfetamin.

Maria Lucia Karam, en tidligere brasiliansk dommer, siger, at Calderóns seneste udtalelse viser, at politikerne nu anerkender deres nederlag i kampen mod narko.

»Jeg er meget optimistisk. En ende på narkoforbuddet er den eneste måde, vi kan reducere volden i Latinamerika og andre steder på.«

Dog er det ikke alle, der er overbeviste om, at Mexicos konservative præsident i sidste ende vil arbejde for en legalisering og mistænker ham for kun at efterspørge en debat for at undgå en mediestorm som følge af offentliggørelsen af de høje dødstal. Men logikken bag legalisering er klar: Marijuana udgør 60 procent af den globale narkohandel, på 40-60 milliarder dollar om året. Gør det legalt og kartellerne vil miste størstedelen af deres indtægt, mens stater vil få skatteindtægter i stedet og spare de penge, man bruger på at bure folk inde, lyder argumentet. I flere amerikanske delstater er marijuana legalt til medicinsk brug og byen Oregon har vist, at der faktisk er penge at tjene. Byen har etableret tre industrigartnerier med pot og har derved skabt 400 arbejdspladser.

Til Paradis

Den politik vil føre os »til Paradis«, siger Walter McKay, en tidligere canadisk politibetjent, der nu er tilknyttet Mexicos Institute for Security and Democracy. Kartellerne kunne stadig tjene penge på de andre stoffer, men »man ville bremse den hastige pengestrøm, og det vil betyde færre penge til korrupte betjente og politikere«.

Fortalere for et forbud hævder, at der er mindst et godt eksempel på, at den hårde linje virker: Colombia. For 10 år siden var landet ved at gå i opløsning på grund af kokainsmugling og kampe mellem guerillaer og paramilitære styrker. I dag, efter 1,3 milliarder dollar - primært i form af bistand fra USA - er landet ved at komme på fode igen, staten har genvundet sin magt, og de fleste narkobagmænd er i fængsel. Dog hævder kritikere, at det glansbillede ikke passer. Som det hedder i en ny rapport fra Det Hvide Hus' Latinamerika-kontor, kan den positive udvikling vise sig at være »delvis og muligvis ikke permanent«.

Oprør fra syd

Den latinamerikanske afstandtagen fra den USA-ledede krig mod narko stammer delvist fra den ulykkelige situation i bl.a. Mexico og Colombia og delvist fra, at der er et voksende mod til at udfordre 'gringo-supermagten'. Bolivia og Venezuela har været længst fremme i skoene og har bl.a. udvist amerikanske narkobetjente. Som resultat - siger USA - er narkotrafikken eksploderet i området. Men nu ser det ud til, at de amerikanske delstater følger trop. Befolkningen er splittet omkring Proposition 19, og flere vælgerundersøgelser forudser, at det bliver et tæt løb. For ikke alle er lige vilde med den nye legaliseringsiver.

Tom Rosales, leder af lobbygruppen 'No On Prop 19', kalder det smagløst, når prolegaliseringsfløjen kalder sig Just Say Now - et ordspil over Nancy Reagans berømte opråb til USA's ungdom 'Just Say No'. Fortalere holder dog fast i, at forbudssiden skulle tone rent flag og tilegne sig en anden treords-parole: Kill Them All.

Oversat af Anna von Sperling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Hotpotchai-party. Yes!

Niklas Monrad

Det har til alle tider været en umulig opgave at få mennesker til at holde sig fra substanser der giver et øjebliks lykkefølelse og et mentalt frikvarter fra den daglige trædemølle.

Det eneste disse forbud har medført er at tilføre penge til hensynsløse kriminelle bander, presse prisen på substanserne op og skabe øget utryghed i den civile befolkning.

De har fyldt fængsler med ofte ikke voldelige brugere og drænet penge fra andre sociale opgaver.

De har skabt en spændende mystik omkring sub kulturer der har tiltrukket svage sjæle, der kun som misbrugere har fundet et gruppetilhørsforhold.

At bekrige menneskelige drifter er til alle tider dømt til at mislykkes.

Jesper Kristensen

Lovforslaget i Californien hedder Proposition 19, ikke Prop. 1 - men det er vist bare en slåfejl, da der korrekt står Prop. 19 senere i artiklen.. Se f.eks. her: http://ballotpedia.org/wiki/index.php/California_Proposition_19,_the_Mar...

Colombia var bestemt ikke ved at gå i opløsning pga. kokainsmugling i sig selv. Det er forholdene, som kokainen bliver produceret under, der er ekstremt farlig. Ikke blot må kartellerne bruge vold og ikke domstole til at afgøre twister, men der er også miljømæssige konsekvenser for regnskoven pga. de kemikalier, der bliver brugt og dumpet i naturen uden kontrol. Historisk har narkotikalovene og amerikansk indblanding i samme været årsag til en decideret borgerkrig, her tænkes der især på den såkaldte "Extraditiion War", som Mike Gray f.eks. dokumenterer i sin bog "Drug Crazy". Narkotikalovene skaber også naturligt en kæmpe korruption i disse "narco states", d aadskillige politikere dybest set er på kartellernes lønningsliste.

En anden vigtig drivkraft i presset for lovlige, regulerede markeder for ulovlige rsmidler ser sjovt nok ud til at komme fra mange spansk- og portugisisktalende lande. Dette er ikke tilfældigt. For nogen tid siden rapporterede Cato Institute fra Portugal, der i 2001 havde afkriminaliseret samtlige rusmidler. Effekterne af Portugals afkriminalisering demonstrerede med tydelighed, at de frygtede scenarier totalt udeblev, og faktisk er der sket positive ting hvad angår dødeligheden, antal misbrugere i behandling, osv. Det er typisk, at bestemte ideer breder sig først i bestemte sprogområder.

Tilhængerne af den en-dimensionelle kriminalisering har altid kunnet dække sig ind med, at "ingen aner hvordan mildere straffe eller legalisering vil virke", men nu er der efterhånden så mange steder i verden, hvor man er gået i liberal retning, at det er blevet sværere bare at male fanden på væggen og så få alle til at tro blindt på det.

Som en lille krølle er det også interessant at bemærke, at Calderon i 2006 fik (jeg mener det var) $1.6 millioner dollars til Mexico gennem det såkaldte "Mérida Initiative". Det var samtidig med at de første 6000 soldater blev kommanderet ud i narkokring. Modsat Colombia har dette tydeligvis ikke haft nogen gavnlig effekt og der er i dag omkring 25.000 narkokrigs relaterede dødsfald i Mexico. Og i øvrigt lader effekten af Plan Colombia til primært at have hævet produktionen af coca i Peru - og i øvrigt skubbet de colombianske producenter længere ind i regnskoven.

En overgang til lovlige, regulerede markeder synes som det eneste rigtige at gøre. Vi ser da også sjældent Tuborg og Carslberg "duke it out" med guns og granater i gaderne.

Der er absolut intet svært ved at lave sådan et lovligt marked bare fordi det er for hash eller noget andet, der ikke lige er alkohol.