Analyse
Læsetid: 3 min.

USA's stop for våbenhjælp til Libanon styrker Hizbollah

Israelsk pres på den amerikanske kongres fryser militær hjælpepakke, der i forvejen er på slangebøsseniveau med sine 100 mio. dollar
Udland
12. august 2010

BEIRUT - I nyhedsstrømmen om formand for Repræsentanternes Hus' udenrigsudvalg, Howard Bermans beslutning om at fryse en militær hjælpepakke til Libanon nævnes det ingen steder, at den er resultatet af dygtigt lobbyarbejde. Berman kaldes »en stærk tilhænger af Israel«, men det hører med til historien, at israelske diplomater i USA lige efter en skærmydsel ved den israelsk-libanesiske grænse for en uge siden, der kostede tre libanesere og en israeler livet, fik besked på at ringe rundt til kongresmedlemmer.

Resultatet er dels et koks i forholdet mellem Kongressen og USA's udenrigsministerium, hvis talsmand P.J. Crowley i går sagde, at det er i »USA's nationale interesse at støtte den libanesiske hær«. Dels at Iran nu er på banen med tilbud om at udfylde det hul, den amerikanske militærpakke på 100 mio. dollar (600 mio. kr.) vil efterlade.

Det er ikke svært. For selv om et AP-telegram i går meddelte, at USA »i årevis har pumpet penge i Libanons militær« - der er bevilget 720 mio. dollar siden 2006 - er der tale om en betinget støtte. Våbenhjælpen blev bevilget, da Libanon fik en vestligt orienteret regering efter mordet på sunni-lederen Rafik Hariri i februar 2005 og den følgende 'cedertræsrevolution' i marts 2005, der medførte det syriske militærs tilbagetrækning.

Betinget våbenhjælp

Våbenhjælpen var ikke øremærket til nationalt selvforsvar, men sigtede på at sætte hæren i stand til - i givet fald - at nedkæmpe den shiitiske Hizbollah-milits, der er blevet udrustet af Iran. Så Libanon har derfor ikke noget effektivt luftforsvar, for Hizbollah har ikke kampfly. Det har Israel derimod, og de krænker dagligt libanesisk luftrum.

Desuden er kvaliteten af det arsenal, USA har doneret til det stort set forsvarsløse land, mildt sagt dubiøs.

En militæranalytiker, Nicholas Noe, har uimodsagt skrevet, at USA's våbenhjælp til Libanon kun er delvist leveret og består af lastbiler, natkikkerter og lette våben.

Andre kilder siger, at der er leveret 10 raket-ramper - der er ingen melding om, hvor vidt der er raketter til dem.

Da en vest-venlig koalition under Rafik Hariris søn, Saad Hariri, vandt 2005-valget kunne USA have udstyret den nye regering med et relevant arsenal, der muliggjorde den afvæbning af Hizbollah, der blev stipuleret i FN-resolution 1.559 fra 2004.

Men det gjorde USA ikke, og årsagen var, at Israel modsatte sig, at Libanon blev udstyret med tunge våben. Et dystert resultat var 2006-sommerkrigen, provokeret af Hizbollah for at undgå krav om afvæbning, og hvor mere end 1.200 libanesere og 164 israelere blev dræbt.

Hizbollah vinderen

I dag er Hizbollah med i en national samlingsregering og råder over en milits med langtrækkende missiler og andet tungt isenkram, leveret af Iran, og Hizbollahs generalsekretær, Hassan Nasrallah, er Libanons stærke mand, selvom Saad Hariri formelt er ministerpræsident. Hæren er formelt tvær-religiøs med mange kristne officerer, hvor de fleste menige er shiiter.

Den amerikanske kongresbeslutning om at tilbageholde våbenhjælpen beklages af såvel Saad Hariri som af Libanons kristne præsident, Michel Sleiman. Hans talsmand, Nazem Khoury, sagde således, at »når USA hævder at støtte forsvaret af et suverænt Libanon, bør de lade handling følge tale«. Han tilføjede, at Libanon nu må vil finde 'venner', der er »villige til at hjælpe med udbygge hærens arsenal«, som præsident Sleiman sagde i lørdags, og tilføjede - hvilket er møntet på Israel: »Uanset visse landes holdning«.

Han oplyste, at han havde fået »mange telefonopkald både fra Libanon og Libanons venner«. Og Iran var ikke kun i røret, den iranske ambassadør rykkede selv og holdt møde med hærchefen, general Jean Kahwaji.

Forsvarsministeren, Elias Murr, sagde, at han vil »afvise militær assistance fra USA, hvis den er betinget af, at våbnene ikke anvendes mod Israel«.

Episoden, hvor den libanesiske hær åbnede ild mod israelske soldater, der ville fælde et træ i grænseområdet, og libaneserne troede fejlagtigt, at træet var libanesisk, er afsluttet som »en misforståelse«.

Men den bidrog til den spænding, der i forvejen var voksende, efter Hizbollah og Israel igen har udvekslet trusler og sabelraslen, sidst i forbindelse med Nasrallahs »afsløring« af »beviser« for israelsk meddelagtighed i mordet på Hariri i 2005.

I går reagerede det særlige FN-tribunal, der om kort tid kommer med en rapport om mordet, på Nasrallahs tale ved at udbede sig det materiale, han lægger til grund for sin anklage mod Israel.

Hizbollahs leder Nasrallah har kaldt tribunalet »et israelsk projekt«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her