Læsetid: 4 min.

USA's voksende ulighed skabte krisen

For hver ekstra dollar tjent i USA de seneste 35 år er de 58 cent gået til den rigeste procent af befolkningen. Stigende ulighed i verdens største økonomi og voksende ubalance i verdensøkonomien gav os finanskrisen, skriver professor Raghuram G. Rajan i sine seneste roste bog, 'Fault Lines'
Gabet mellem rig og fattig i USA er især vokset siden Reagan-årene. Her ses latino-drenge, der pudser sko på en lang række på velklædte og velbeslåede forretningsfolk på Grand Central Station i New York.

Gabet mellem rig og fattig i USA er især vokset siden Reagan-årene. Her ses latino-drenge, der pudser sko på en lang række på velklædte og velbeslåede forretningsfolk på Grand Central Station i New York.

janine wiedel

24. august 2010

Hvis du tror, finanskrisen og den efterfølgende verdensøkonomiske nedtur skyldes grådige bankfolk, kan du godt tro om igen. Bevares, grådige bankfolk hjalp til - men de grundlæggende årsager til krisen skal findes i 35 års stigende ulighed i USA kombineret med 15 års stigende ubalancer i verdensøkonomien.

Det er i meget grove træk budskabet i professor Raghuram G. Rajans nye bog, Fault Lines (Brudflader). Bogen blev straks udråbt til en af de hidtil skarpeste analyser af, hvad der lå bag den verdensomspændende krise i 2008-2009. Og samtidig som en af de vægtigste advarsler om, hvorfor det hele kan gå galt igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Lønningerne i USA er stagneret de seneste 25-30 år og uligheden er vokset kolossalt.

Rajan nævner, at økonomisk kriseløsning går

1) via mere uddannelse. Det er rystende, men ikke overraskende, at uddannelsesniveauet stagnerer i et liberalistisk land, hvor uddannelse er brugerbetalt og privatiseret, og

2) via udligning af den økonomiske ubalance. Her kunne man jo give USA samme IMF-medicin, som man villigt har doseret til mange lande tidligere med lignende ubalance-problemer, og som har medført, at disse lande nu sidder i gælds- og arbejdsløshedsproblemer mv til langt op over ørerne.

En væsentlig årsag til de stagnerende lønninger er, at USA ikke har en slagkraftig fagbevægelse. Den korporative elite har haft held til at smadre ethvert tilløb til ordentlige arbejdsforhold med overenskomster mv. Ansatte i WalMart fyres, hvis de organiserer sig i en fagforening.

Desuden mangler USA et socialistisk parti, der kunne tale middel- og underklassens interesser, og som ikke er filtret ind det i lobby- og bestikkelsesregime mellem politikere og Big Business, der hærger amerikansk politik.

Heinrich R. Jørgensen

Raghuram G. Rajan har formodentligt begået en udmærket analyse, og hans anbefalinger virker ligeså fornuftige.

Trods sin tilknytning til University of Chicago og tidligere IMF, er han dog ikke en del af den berygtede Chicago School of Economics, og er ej heller friedmanite. Tværtimod har han vist lagt sig voldsom ud med de neo-liberale.