Læsetid: 3 min.

Zardari beser oversvømmelserne, men mødes af kritik

Pakistans præsident besigtiger nødhjælpsindsatsen i Sukkur, imens de internationale hjælpeorganisationer undrer sig over, at han ikke har proklameret national nødhjælpstilstand
Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, (med hvid hue) kom ikke hjem fra sin Europarejse i katastrofens første 12 dage. Da han endelig begav sig til de oversvømmede områder, blev han mødt af kritik. Her giver han en hjemløs kvinde en symbolsk sølle check under sit besøg i Sukkur, hvor titusinder er ramt af oversvømmelserne.

Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, (med hvid hue) kom ikke hjem fra sin Europarejse i katastrofens første 12 dage. Da han endelig begav sig til de oversvømmede områder, blev han mødt af kritik. Her giver han en hjemløs kvinde en symbolsk sølle check under sit besøg i Sukkur, hvor titusinder er ramt af oversvømmelserne.

14. august 2010

Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, aflagde i går sit første besøg i de oversvømmelsesramte områder. Men besøget formåede ikke umiddelbart at lægge en dæmper på den voksende offentlige kritik af, at han midt i nationens værste naturkatastrofe i årtier valgte at rejse til udlandet, og af hans regerings efter manges opfattelse sendrægtige reaktion på den to uger lange humanitære krise.

To dage efter sin hjemkomst fra Europa-rejsen vovede Zardari sig til byen Sukkur ved Indus-floden i den sydlige provins Sindh. Iført traditionel hvid hue spadserede Zardari langs den to km lange Sukkur-dæmning, imens han beså de oprørte vande i Indus-floden og mødte ofre for oversvømmelserne. Tv-optagelser viste ham i færd med at trøste en hulkende ældre kvinde, som sad på et gulv omgivet af landsbyboere, der bønfaldt ham om hjælp.

Mens han fik disse førstehåndsindtryk af ødelæggelserne, blev Zardari konfronteret med fornyede bebrejdelser for ikke at have markeret klart over for det internationale samfund, hvor enormt et omfang katastrofen har. Hjælpeorganisationer udtrykker ligeledes forundring over, at den pakistanske regering ikke har set sig i stand til at erklære undtagelsestilstand - et skridt, som kunne have bidraget til i højere grad at mobilisere international nødhjælp.

Perpleks reaktion

»Regeringens reaktion har været perpleks,« siger en ledende nødhjælpsarbejder på stedet og tilføjer: »Regeringen har ikke anmodet nok om international bistand, og den har heller ikke erklæret national nødretstilstand.«

»Det sender blandede signaler om regeringens evne til at håndtere situationen. Da der kom et klart budskab til verden som ved jordskælvet i Haiti eller Pakistans jordskælv i 2005, kom der også en stærk international reaktion.«

Militæret, som har regeret nationen i over halvdelen af Pakistans 63-årige historie, har taget føringen i hjælpearbejdet, og dermed fremhævet sin relative effektivitet i modsætning til de civile myndigheders ineffektivitet.

FN's hjælpeorganisationer og deres partnere har anmodet om næsten 460 millioner dollar i hjælp til Pakistan, men den træge internationale reaktion er kommet bag på dem. Foreløbig er der kun opnået tilsagn om 158 millioner dollar. »Omfanget af hjælpeindsatsen står stadig ikke mål med omfanget af katastrofen,« siger FN.

Ingen giver nødhjælp

Baseret på de seneste skøn er 14 millioner oversvømmelsesramte. Ifølge FN er det ensbetydende med, at hjælpeindsatsen kun har afsat 4,11 dollar (25 kr.) pr. ramt person. Efter jordskælvet i Kashmir i 2005, havde 2,8 millioner hjemløse behov for husly, da blev der afsat 247 millioner dollar på de første 10 dage - svarende til 70 dollar (420 kr.) pr. person. 10 dage efter Haiti-jordskælvet var der 495 dollar (3.000 kr.) for hvert offer.

En Oxfam-nødhjælpsarbejder, som netop er kommet tilbage fra Swat-dalen i den hårdt ramte nordvestlige region, siger, at hjælpen er ved at nå frem, men tilføjer:

»Vi har behov for meget mere. Det er en massiv nødhjælpsopgave, og den kræver en enorm indsats.«

Nødlidende har været i korporlig kamp om de madrationer, som er blevet uddelt i katastrofeområdet, og senest har den muslimske fastemåned ramadan, forstærket panikken.

»Regeringen ... må skaffe os rent vand og ren mad,« siger Mohammad Ali, en bager, som presser på for at få flere leverancer i nord-vest.

»Nu er det blevet ramadan, men vi ser ingen tegn på, at regeringen giver os nogen af disse ting, vi har behov for.«

Seks mio. børn i fare

Hjælpeorganisationer advarer om, at seks millioner børn risikerer underernæring, diarré og lungebetændelse, når forurenet vand fra oversvømmelserne skyller mod de tætbefolkede byområder i syd, hvor fattigdommen er værre end i nord.

»Udbrud af kolera og malaria er et stort problem,« siger Mohammed Quasilbash, landedirektør for Red Barnet og fortsætter: »I det sydlige Punjab og Sindh bor et enormt stort antal mennesker lige klos op af det forurenede vand i interimistiske huse med meget dårlig hygiejne og sanitære forhold.«

»Børn drikker af, vasker sig i og går på toilettet i det samme flodvand. Hvis denne sanitetskrise ikke tackles nu, vil vi på kort tid se millioner af børn, som er ramt af potentielt dødbringende diarré og andre sygdomme,« siger han.

Oversvømmelserne, som blev udløst af voldsomme monsunregnskyl, har dræbt over 1.600 mennesker, tvunget to millioner fra deres hjem og bragt alvorlige forstyrrelser i dagliglivet for omkring otte procent af Pakistans befolkning. Hundredvis af veje og broer er blevet ødelagt fra de nordlige bjerge til sletterne i Sindh, hvor vandstanden endnu ikke har ikke toppet.

»Tag ikke fejl, dette er en stor katastrofe,« siger FN's humanitære chef, John Holmes.

»Vi har en kæmpeopgave foran os. Dødstallet har hidtil været forholdsvis lavt sammenlignet med andre store naturkatastrofer, men antallet af oversvømmelsesramte er ekstraordinært højt.«

©The Guardian og Information. Oversat af Niels I var Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Vinther Rasmusen

Vedr. billedteksten: Det klæder bestemt ikke et seriøst dagblad som Information at bruge stærkt værdiladede udtryk som: "...en symbolsk sølle check..." For det første vil vi som læsere gerne selv have lov til at afsige vores dom. For det andet er der intetsteds i artiklen nogen dokumentation for beløbet på checken. Hvis værdidommen repræsenterer kritikernes holdning, bude det fremgå af teksten. Det gør det ikke.

Underrubrikken: Gad vide hvad nødhjælpstilstand er for en størrelse. Der er sandsynligvis tale om nødretstilstand, sådan som det beskrives i brødteksten. En stavefejl i underrubrikken burde være nem at få øje på i korrekturen.

Apropos nødretstilstand eller undtagelsestilstand så kunne det være rart for læserne at få lidt at vide om hvordan nødretstilstand/undtagelsestilstand gavner hjælpearbejdet. Sådanne tilstande har vist ikke været i funktion siden besættelsen her til lands. Det er da vist noget med at politi og andre myndigheder får beføjelser som de normalt ikke har - af hensyn til demokratiet vel at mærke (anholdelser uden rettigheder, tilbageholdelse i ubegrænset tid osv.). Hvordan gavner den slags nødhjælpsarbejdet? Hvilke love og rettigheder bør midlertidig ophæves for at gavne de nødlidende? Jeg spø'r bare!