Nyhed
Læsetid: 5 min.

Bloomberg: 'Friheden er skrøbelig'

New Yorks Ground Zero er igen midtpunkt for heftig debat om religionsfrihed og hensynet til ofrenes familier. Op til årsdagen for 11. september forsøger byens og statens folkevalgte at tegne et mere positivt billede, men i gaderne er der nye aktioner på vej - både for og imod
26-årige Matt Sky (med skiltet hævet) har i tre uger demonstreret for religionsfrihed foran den bygning, hvor den planlagte moské skal ligge. 'Vi bygger et frihedstårn, men gælder friheden ikke to boligblokke væk?' spørger han retorisk.

26-årige Matt Sky (med skiltet hævet) har i tre uger demonstreret for religionsfrihed foran den bygning, hvor den planlagte moské skal ligge. 'Vi bygger et frihedstårn, men gælder friheden ikke to boligblokke væk?' spørger han retorisk.

Udland
9. september 2010

New York- De mødtes på en solbeskinnet septemberdag præcis som den tirsdag for snart ni år siden, da angrebet ramte, bemærkede New Yorks guvernør, David Paterson.

Men denne eftermiddag i 2010 var de samlet i en glædelig anledning, mente de i hvert fald selv, for efter ni år med forsinkelser og skænderier og strid er det endelig »fuld kraft frem« for genopbygningen, som New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, udtrykte det.

Sammen med Paterson og en stribe andre lokale folkevalgte og embedsmænd holdt han pressemøde for at berette om fremskridt på Ground Zero, og alene talerrækken med ni forskellige indslag vidnede om, hvor mange aktører, der er involveret i områdets skæbne og fremtid: Fra staterne New York og New Jersey, via bystyret og byggematadoren Larry Silverstein til havnemyndigheden Port Authority, der ejer det meste af grunden, og museumsfolkene som arbejder der.

Der har »været forsinkelser og uheldige konflikter«, medgav Paterson, men tilføjede, at en kritisk rapport i 2008 og nye folk i spidsen havde gjort en forskel.

'De rigtige løsninger'

Nu ser det meget bedre ud, var de alle enige om. Projektets højeste Tower 1 eller det såkaldte
Freedom Tower(Frihedstårnet) er p.t. 36 etager over jorden. Og Bloomberg bekræftede, at det planlagte mindeområde som lovet vil stå færdig på 10-års-dagen for angrebet, den 11. september 2011. Museum under mindeområdet vil være færdigbygget ca. et år senere. Derefter følger de to kontorbygninger Tower 1 og 4, som efter planen åbner i 2013, og om ca. fem år skal hele projektet og alle tårne være færdige, lovede Silverstein. Joe Daniels, der leder monument- og museumsprojektet, var også lutter smil og glad tale: To firkantede vandbassiner, som skal ligge i de gamle tårnes aftryk, er allerede støbt. De første 16 af ca. 400 egetræer er plantet - særligt udvalgt fra de områder, som blev ramt: Washington, Pennsylvania og New York. Og planlægningen af museet er i fuld gang; det kommer til at rumme en udstilling om angrebet og dets historie, og en separat udstilling med billeder og fortællinger om samtlige knap 3.000 ofre, både for det mindre angreb i 1993 og for 11. september 2001.

»Selvom intet sker så hurtigt i et demokrati, som vi kunne ønske os,« sagde Bloomberg: »Så er sandheden, at demokratiet bringer os til det rigtige sted og de rette løsninger, selv om det nogle gange er smerteligt og tager tid.«

Livet vender tilbage

I det hele taget havde de alle masser af roser og takketaler med - til hinanden og projektet og til hele kvarteret Lower Manhattan, som atter har både beboere, butikker og barnevogne i gaderne. Men især borgmester Bloomberg kunne ikke dy sig for også at sende signaler med klar adresse til det verserende moskeslagsmål:

»Vi skal bygge noget, der giver familierne et sted at mindes deres elskede. Men også et sted hvor alle vi andre frihedselskere - fra New York, USA og fra resten af verden - kan sende besked videre til vore børn og børnebørn: Om at friheden er skrøbelig, og at vi konstant må kæmpe for den.«

Og lidt senere: »Dette bliver et sted, hvor man kan komme fra hele verden og være stolt af, hvem man er, sige, hvad man vil, og bede til, hvem man nu vil bede til.«

Selv præsten i Florida med koranafbrændingsplanerne er omfattet af den frihed, sagde Bloomberg - da spørgsmålet kom fra salen:

»På en underlig måde står jeg her for at forsvare hans ret til at gøre det. Jeg synes, det er usmageligt. Jeg tror ikke, han ville bryde sig om, at nogen brændte den bog, han betragter som hellig. Men
First Amendment(forfatningen, red.) beskytter alle, ikke kun dem, man er enig med.«

Plantningen af de 16 nye træer på pladsen er ifølge Bloomberg et »symbolsk øjeblik. Livet vender bogstaveligt talt tilbage til området«.

Aktivister på gaden

På lørdag deltager vicepræsident Joe Biden i den årlige mindehøjtidelighed sammen med ofrenes familier. Og mens Bloomberg og co. talte om byggeplanerne, talte newyorkerne ude i gaderne om minderne - og moskeen.

»Jeg mistede mange venner og kolleger her, jeg sad ikke selv i tårnene, men mit firma havde kontorer derovre, og jeg så det hele fra mit vindue,« sagde Ewa, en lille væver dame, i en rygepause tæt ved byggepladsens kraner:

»Jeg går stadig ikke forbi dernede, hvis jeg kan undgå det. Jeg hader at gå der, jeg kan ikke lide det!«

Heller ikke moskeen er hun vild med:

»Det er godt, de bygger noget. Så længe byggepladsen er der, bliver man mindet om det hele tiden. Når det er færdigt, vil man i det mindste ikke kunne se det mere. Men moskeen? Den er alt for tæt på. Jeg troede aldrig, at New York ville blive ramt, jeg følte mig sikker, men de ramte os.«

For Terry, der stod og ventede på sine kolleger uden for en bank, er det blevet hverdag igen:

»Vi vil aldrig glemme, men livet går videre. For mig er det her et sted, jeg går på arbejde. Man kan ikke dvæle ved fortiden hele tiden.«

Og for Sebastian og Tebea, et ungt par fra München, var Ground Zero mest et fotomål, for »vi har jo set det hele på tv og fulgt historien. Det er noget, man er nødt til at se, når man er i byen. Det er så svært at forestille sig, at det kunne ske lige her, hvor folk arbejder og drikker kaffe og går rundt og griner i dag.«

Henne på hjørnet af Park Place, hvor den nye moske skal bygges, stod 26-årige Matt Sky, en 26-årig it-fyr med et hjemmelavet skilt for religionsfrihed:

»Det her er så vigtigt, at jeg har stået her hver dag de seneste tre uger. Først var det bare mig og min kæreste, men nu er der kommet flere til. Manhattan bliver aldrig det samme som før, men vi kan blive noget nyt - et eksempel for hele verden, som viser, at vi kan leve sammen i fred,« sagde han og skævede op mod moskeen, som allerede har ligget der længe:

»Man kan ikke dømme en hel religion på et radikalt angreb. Det er helt almindelige mennesker, som beder her - amerikanere som alle os andre. Vi får megen støtte og opbakning, når vi står her, men bliver også truet og kaldt alle mulige skældsord. Vi bygger et frihedstårn, men gælder friheden ikke to boligblokke væk? Vi burde virkelig have vigtigere ting at beskæftige os med.«

På lørdag ventes nye aktioner i området både for og imod moskeen. Borgmester og skiltebærere, turister og telefondamer, alle har en holdning og en aktie i Ground Zero - og det er netop problemet, sagde Bloomberg med en afsluttende salut:

»Det her er en politisk debat. Der er folk, som bruger den som et politisk redskab, og jeg finder det skammeligt og uværdigt, men det er deres ret. Det hele opstod for et par måneder siden, og det kommer til at forsvinde igen på valgdagen 4. november.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her