Beirut - Vagtmandskabet synes tredoblet ved skilderhuse og svære jernbomme, der kontrollerer trafikken i gaderne omkring 'Koreitem', et palads-lignende kompleks i hjertet af Beiruts Hamra-bydel. Såvel soldater fra de libanesiske specialstyrker som svært bevæbnede vagter fra Saad Hariris politiske 'Fremtids'-bevægelse er årvågne i den trykkende varme, ligesom postering af små maskingevær-bestykkede kampvogne i strategiske gadekryds er øget.
»Det er da klart,« svarer en libanesisk journalistkollega til mit spørgsmål til det øgede beredskab, »spændingen stiger«.
Og ja, alle holder vejret, og årsagen er, at ingen ved, hvad der vil ske, når Daniel Bellamare, den canadiske chefanklager for det særlige FN-tribunal, der efterforsker attentatet på eks-premierminister Rafik Hariri i februar 2005, afleverer sin rapport med sigtelser mod navngivne personer.
Rapporten, der oprindeligt blev bebudet offentliggjort denne måned, »er på vej«, og chef-anklageren er »optimistisk« omkring dens snarlige offentliggørelse. Mere ville han ikke sige i et sjældent interview til internet-avisen Now Lebanon.
Men raden af rygter peger alle i samme retning: At medlemmer af Hizbollah, det shi'itiske 'Guds Parti', vil blive sigtet for meddelagtig i mordet på sunni-lederen og 22 andre, der blev dræbt ved bilbombe-attentatet den mandag, 14. februar 2005 kl. 12.55 lokal tid.
Bliver det tilfældet, hvad Bellamare afviser at kommentere, vil Saad Hariri, den siddende premierminister og søn af den myrdede Rafik Hariri, stå over for et svært valg: Afviser han, at rapporten er 'relevant', vil han sikre fortsat stabilitet. Anerkender han rapporten, accepterer han retsforfølgelse af de sigtede, og dersom de viser sig at være Hizbollah, risikerer han at kaste Libanon ud i en borgerkrig.
»Nej, han risikerer den ikke,« siger min hjemmelsmand fra en Beirut-avis, »den vil være uundgåelig.«
Hassan Nasrallah, Hizbollahs generalsekretær, har i en stribe taler siden juli gjort det klart, at 'modstandsbevægelsen' - det gængse navn for Hizbollahs velbevæbnede og veltrænede milits - vil reagere. Som en kontakt med kilder i det shi'itiske politiske miljø sagde:
»Så vil de tage hele Libanon og ikke kun Vestbeirut, som det skete i maj 2008 - Nasrallah kan ikke lade som ingenting, hvis tribunalet udpeger Hizbollah som gerningsmand. Det vil jo ikke kun være nogle få medlemmer Hizbollah, der sigtes - det vil af de sunni-muslimske medier blive udlagt som en shi'itisk sammensværgelse mod en sunni-leder. Det er eksplosivt stof.«
'Et israelsk projekt'
Nasrallah har i en tale den 9. august fremlagt tappede videobånd fra israelske droner, der har affotograferet den rute, Rafik Hariris motor-konvoj fulgte på attentat-dagen. Han har gjort opmærksom på, at et awacs-overvågningsfly - som Israel og amerikanerne råder over - var i luftrummet over Beirut samme dag, og han har påpeget, at en spion-sigtet tidligere general i den libanesiske hær, Ghassan al-Jid, der nu opholder sig i USA, blev set i området omkring ruinen af St. Georges Hotel (hvor attentatet fandt sted) dagen før mordet. I Nasrallahs optik er FN-tribunalets efterforskning »et israelsk projekt«. Bellamare har været klog nok til udbede sig Hizbollahs materiale og har desuden anmodet om at få de »yderligere beviser«, Nasrallah har bebudet, men ikke fremlagt, stillet til rådighed.
Den spændte atmosfære fik i weekenden premierminister Saad Hariri til at sende en slet skjult anmodning til Syrien om at sikre stabiliteten i landet ved at lægge pres på Hizbollah i tilfælde af en ugunstig tribunal-rapport.
Hariri erkendte i en tale, at hans 'Fremtids'-bevægelse »har begået fejl« ved at anklage Syrien for at stå bag mordet på hans far. Ifølge flere politiske iagttagere har Syrien de facto genindtaget den rolle som Libanons protektor, der ophørte med den syriske tilbagetrækning efter Hariri-mordet i 2005.
Samtidig har begge sider forsøgt at nedtone forrige uges gadekampe i et Beirut-nabolag mellem sunni-militante og medlemmer af Hizbollah, der kostede tre dræbte og 11 sårede. Kampene, der startede med et skænderi om en parkeringsplads foran en sunni-moské, blev udlagt som forspil til et forestående shia-sunni-opgør.
