
LONDON - Begge Miliband-brødres lejre har efter afslutningen på stemmeafgivelsen i Labours formandsvalg erklæret sig sikre på, at deres mand er partiets næste leder.
»David Miliband vil blive valgt,« sagde en sejrsikker støtte, Dan Hodges, til avisen The Mirror. Ed Milibands lejr erklærede sig ligeledes »sikker på« på sejr, efter at den yngre bror er gået støt frem i meningsmålingerne i de sidste uger af den tre måneder lange valgkamp.
Der er nu - ifølge målingerne - dødt løb mellem brødrene. En YouGov-meningsmåling gav i sidste uge for første gang Ed Miliband flertal med 51 pct. af stemmerne mod 49 pct. til David.
»Min fornemmelse er, at hver eneste af valgmandsforsamlingerne bevæger sig mod mig,« sagde Ed Miliband, som kaldte sin bror for »en fortræffelig kandidat - men jeg mener, at jeg er den bedste kandidat.«
Team David chokeret
Målingen chokerede David-lejren, der har set en komfortabel førerposition fordufte, som sommeren er skredet frem. Mens David selv sagde, at meningsmålingen havde været en »brat opvågnen«, så har hans kampagnehold ikke formået at holde bitterheden bag lukkede døre. Flere medier beretter, hvordan Team David kalder lillebror Ed for 'Forrest Gump' og 'Røde Ed'. Og New Labour-arkitekten Peter Mandelson har igen været ude og kritisere Ed - denne gang for at have distanceret sig fra Labours valgprogram, som Mandelson påstår, at Ed Miliband nærmest egenhændigt forfattede.
»Jeg er mystificeret, fordi dets forfatter, Ed Miliband, ser ud til at distancere sig selv fra det og har givet det indtryk, at det ikke er det valgprogram, han ville være gået til valg på. Men ingen andre forfattede valgprogrammet. Jeg gjorde ikke. Og ingen andre i regeringen gjorde,« sagde Mandelson.
Problemet med Ed - mener Mandelson - og med partiets valgprogram er, at det ikke henvender sig til dem, der ikke er »naturlige eller automatiske« Labour-vælgere.
David Miliband har forsøgt at sælge sig selv som kandidaten, »de konservative frygter«, og flere meningsmålinger peger da også på, at han i højere grad end sin bror appellerer til de 'flydende' vælgere, der ved valget i maj forlod partiet.
26 pct. af de vælgere, der mindst én gang siden 1992 har stemt på Labour, peger på David som deres foretrukne kandidat ifølge en meningsmåling i The Independent. Kun 11 procent foretrækker Ed Miliband, der opfattes som mere venstreorienteret.
Kringlet system
Formandsvalget er næsten umuligt at forudsige, fordi valgsystemet gør det til et kompliceret puslespil at fordele stemmerne. Ifølge Labours regler er der tre valgmandsforsamlinger: Parlaments- og Europaparlamentsmedlemmer, Labour-medlemmer, fagforeningerne og andre tilknyttede foreninger. Hver forsamling tæller en tredjedel, men antallet af stemmer inden for de tre forsamlinger er vidt forskellige. F.eks. er der 271 Parlaments- og Europaparlamentsmedlemmer, men millioner af menige partimedlemmer.
Nogle kan desuden stemme mere end en gang - som formandskandidat Ed Balls, der kan stemme en gang som parlamentsmedlem, en gang som partimedlem og to gange som medlem af tilknyttede foreninger.
Dertil kommer, at formandsvalget afgøres ved det såkaldt alternative valgsystem. Det betyder, at vælgerne prioriterer de fem kandidater på listen med et nummer. Hvis ingen kandidat får flere end halvdelen af stemmerne, elimineres dén på sidstepladsen. De stemmesedler, der har 'taberen' som førsteprioritet, fordeles nu efter deres andenprioritet. Øvelsen fortsætter indtil en kandidat har over 50 pct. af stemmerne.
Selv garvede politiske gamblere erklærer, at de ikke aner, hvem der vil vinde, om end David Miliband fortsat har et lille forspring hos bookmakerne.
Han vil krydse fingre for, at et andet valgresultat tidligere på ugen ikke var et forvarsel om lørdagens resultat. Mandag kom han ifølge tabloidavisen The Sun ind på en andenplads efter den konservative millionær og miljøaktivist Zac Goldsmith på listen for 'fanciability'. Lillebror Ed kunne dog her slet ikke følge med. Han endte på en sjetteplads efter en anden formandskandidat, Andy Burnham, premierminister David Cameron og vicepremierminister Nick Clegg.
Team Ed mener dog, at den unge kandidat endnu er relativt ukendt ude i landet, men at det meget vel kan ændre sig efter lørdagens resultat.
Det er mest interessant at det er lykkedes Ny Labour folkene at reducere formandsopgøret, efter et katastrofalt valg der udstillede befolkningens totale desillusionering med Blair og Browns projekt, til et opgør mellem to brødre der begge har været en tæt og integreret del af projektet. Når Mandelson kalder Ed for "old labour" er det lidt som at høre DF advare om at Venstre ikke vil stå for en stram nok integrationspolitik.
Uanset hvilken af de to der vinder er det meget tvivlsomt om der kommer det opgør med Blair-perioden, der har udhulet partiet, politisk, strukturelt og værdimæssigt, og som er helt nødvendigt hvis Labour skal gøre sig forhåbning om at genvinde magten - endsige gøre sig fortjent til det.