Læsetid: 5 min.

Europæiske selskaber i krig med fagforeninger i USA

I en rapport fra Human Rights Watch i sidste uge fremlægges fyldig dokumentation for, at nogle store europæiske datterselskaber i USA følger samme antifagforeningspraksis som deres amerikanske kolleger
Minearbejdere i Boron, Californien demonstrerer mod at være blevet lockoutet af et britisk-ejet mineselskab, der ville ansætte billigere arbejdskraft.

Minearbejdere i Boron, Californien demonstrerer mod at være blevet lockoutet af et britisk-ejet mineselskab, der ville ansætte billigere arbejdskraft.

David Mc

7. september 2010

BOSTON - Europæiske koncerner med adresse i USA kan være lige så slemme som deres amerikanske 'brødre' til at bekæmpe fagforeninger med ufine og til tider ulovlige metoder.

Det hævder en ny rapport på 150 sider fra Human Rights Watch (HRW) i USA med titlen USA: Europæisk erhvervslivs hykleri.

I rapporten beskyldes en række fremtrædende europæiske koncerner for at være dobbeltmoralske. På hjemmebane udviser de respekt for deres medarbejdere og står på god fod med fagforeningerne; på udebane får piben en helt anden lyd.

Her skalter og valter man med de ansatte. Under arbejdskonflikter fyrer man de strejkende og ansætter skruebrækkere på fuld kontrakt - i lodret strid med ILO's reglement og praksis i Europa. I USA er den slags nemlig ikke ulovligt.

Ansatte, der søger af få arrangeret en afstemning på arbejdspladsen om tilslutning til en fagforening, bliver intimideret og tvangsindkaldt til møder (captive audience meetings) med udefra hyrede specialister i bekæmpelse af fagforeninger. Selv får de ikke lov til at afholde kampagnemøder på virksomheden inden en afstemning om optagelse i en fagforening.

I strid med amerikansk lov

HRW-rapporten begrænser sig ikke til at beskylde en række europæiske selskaber for overtrædelse af internationale konventioner. Den fremlægger også flere eksempler på europæiske virksomheders brud på amerikansk arbejdsmarkedslovgivning. Langt de fleste europæiske koncerner omtalt i rapporten afviser dog i skriftlig form beskyldningerne.

Selve rapporten behandler indgående tre tyske koncerner (Deutsche Telekom, Deutsche Post og Siemens), to franske (Saint-Gobain og Sodexo), to britiske (Tesco og Group 4 Securicor), det hollandske Gamma Holding og det norske Kongsberg Automotive.

Deutsche Telekoms mobiltelefonselskab T-Mobile hører til en af de værste syndere i HRW-rapporten.

En ansat i T-Mobiles call center i Allentown, Pennsylvania fortæller for eksempel, at medlemmer af fagforeningen Communication Workers of America (CWA) blev hindret af sikkerhedsvagter i at uddele pjecer til ansatte på offentlig grund uden for det tyske selskabs indgangsport. Vagterne tilkaldte endda den lokale politistyrke, som dog afviste at gribe ind mod fagforeningsaktivisterne.

»De ansatte følte sig virkelig intimideret. De turde ikke række hånden frem og tage imod en pjece,« siger Tammy Todora, ansat i T-Mobile og medlem af CWA.

Påvirkningsseminarer

Todora og andre arbejdere beretter endvidere, at ledelsen nogle få dage efter begyndte at indkalde 15-20 ansatte ad gangen til 'seminarer', hvor fagforeningens motiver til at organisere de ansatte blev nedgjort. På ingen af disse seminarer turde de inviterede stille spørgsmål.

»Vi var bange for at miste vores job, bange for bare at have fagforeningen i vores tanker,« siger Shawna Knipper.

Resultatet af T-Mobiles modkampagne var forudsigelig. Kun få ansatte turde være med i fagforeningen, som derfor gav op efter et år.

T-Mobile var blevet en erfaring rigere. I 2008 udsendte selskabet et internt memorandum til andre call centers i USA, hvori den lokale ledelse blev opfordret til skarpt at overvåge ukonventionelle ændringer i ansattes 'adfærdsmønstre'. Dertil hører for eksempel »rygtedannelse, holdningsskift, nye venskaber, usædvanlig travlhed lige før og efter arbejdstiden og hyppige besøg på toiletterne ...«

HRW-rapporten fremhæver et andet eksempel, som involverer franske Saint- Gobain. På virksomhedens fabrik i Niagara Falls lykkedes det for United Auto- mobile Workers (UAW) at vinde en afstemning, men ledelsen afviste at indlede forhandlinger om en overenskomst. Det til trods for, at de ansattes optagelse i fagforeningen var foregået efter retningslinjerne.

UAW appellerede til en føderal instans, som kendte Saint-Gobain skyldig i overtrædelse af amerikansk lov. Ikke desto mindre afviser den franske bygge- og automobilkoncern fortsat at gå ind i overenskomstforhandlinger.

Norsk lock-out

Den franske fødevarekoncern Sodexo fyrede i 2003 fire ansatte på en fabrik i Phoenix, Arizona, efter at de havde deltaget i en demonstration uden for indgangsporten, hvor fagforeningsaktivister krævede tilladelse til at afholde en afstemning om organisering af medarbejdere.

Den norske autokoncern Kongsberg har behandlet sine ansatte i USA lige så slemt. Efter købet af en fabrik i delstaten Ohio gennemførte selskabet ifølge HRW-rapporten en lock-out af organiserede arbejdere, der afviste at acceptere ansættelse af yngre medarbejdere til en lavere timeløn. Kongsberg ansatte straks skruebrækkere som erstatning.

Til HRW forklarer den norske professor i arbejdsret, Stein Evju, at den slags metoder sidst blev anvendt i Norge i 1920'erne. I midten af 1930'erne ophørte norske virksomheder med at ansætte skruebrækkere under og efter strejker.

Det overraskende ved rapporten er, at disse og andre virksomheders »dobbeltmoralske« og »hykleriske« praksis er så lidet kendt i den europæiske offentlighed. I liberale og lødige europæiske aviser offentliggøres af og til en artikel i let fordømmende tone om de urene metoder, amerikanske virksomheder tager i anvendelse for at knuse en strejke eller hindre deres ansatte i at blive optaget i en fagforening. I 2008 fik en rapport om amerikanske antifagforeningsmetoder, lavet af professor John Logan på London School of Economics, således bred omtale i europæiske medier.

Derimod er det næsten ukendt, at nogle af de store europæiske koncerner med datterselskaber i USA har valgt at følge deres amerikanske kollegers praksis.

ISS gav indrømmelser

Herhjemme blev rengøringsselskabet ISS i 1980'erne beskyldt for at underbetale titusinder af amerikanske arbejdere og for at lægge hindringer i vejen for deres optagelse i fagforbundet Service Employees International Union. Efter mange år med strejker rundt omkring i USA (samt en stedvis dækning i danske aviser) valgte ISS i 1990 at give indrømmelser og lade 500 rengøringsarbejdere i Los Angeles (mange af dem immigranter) organisere sig. I 2003 indgik ISS en aftale med det internationale fagforeningsnetværk UNI, hvori den danske rengøringskoncern principielt lover at forbedre deres ansattes arbejdsvilkår og lønforhold.

En af de største udfordringer - som også påpeges i HRW-rapporten - er at få europæiske medier og regeringer til at interessere sig for problematikken og igangsætte en dialog med selskaberne om deres behandling af udenlandske arbejdere. Fordi overgrebene bliver begået på en anden nations territorium, og fordi udenlandske datterselskaber bringer international prestige til de respektive lande og hjemtager profit, er nationale regeringer tilbageholdende med kritik.

Derfor anbefaler Human Rights Watch EU-Kommissionen og de enkelte EU-lande at pålægge koncerner med datterselskaber, der er aktive uden for Europa, at aflægge en årlig rapport om overholdelse af arbejds- tagernes internationale såvel som nationale rettigheder (i dette tilfælde amerikansk arbejdsmarkedslovgivning).

HRW foreslår endvidere, at EU-lande vedtager lovgivning - også på EU-niveau - der pålægger europæiske virksomheder at følge internationale konventioner om arbejdstagers rettigheder i lande uden for EU.

www.hrw.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

"Det overraskende ved rapporten er, at disse og andre virksomheders »dobbeltmoralske« og »hykleriske« praksis er så lidet kendt i den europæiske offentlighed."

Det synes at være en fejldiagnose. Multinationale virksomheder kan ikke forventes at bære en særlig etisk kultur med sig rundt - ligesom det i det hele taget er naivt at forvente at de besidder en, værdibaseret ledelses storladne retorik til trods. De opererer ganske enkelt efter de strukturelle rammer de indgår i. Således er det absolut ikke overraskende at virksomheder i USA begår sig på samme maner, uanset hvilket navn de har, og hvor deres internationale hovedkvarter er registreret. Det ville være højst påfaldende hvis det omvendte var tilfældet.

Det er derimod interessant netop som en understregning af de konsekvenser som svag arbejdsmarkedslovgivning, svag fagforeningsstruktur og demokratisk underskud har. Og som illustration af bundlinjens betydning for de institutioner som en moderne multinational virksomhed er.