Læsetid: 4 min.

EUs budget til sikkerhed er 13-doblet

Midt i Europas krise og nedskæringer har EU valgt at prioritere ét område massivt på blot tre år er EUs sikkerhedsbudget mere end 13-doblet, og i sidste uge mødtes Europas samlede sikkerhedsindustri i Belgien for at lobbye for endnu flere midler. Men det er skævt i forhold til den reelle trussel, mener terrorforsker
Alverdens udstyr til de værst tænkelige angreb og ulykker blev fremvist på sikkerheds-konferencen i Belgien.

Alverdens udstyr til de værst tænkelige angreb og ulykker blev fremvist på sikkerheds-konferencen i Belgien.

Jürgen Doom

30. september 2010

OSTENDE - Det var massivt fremmøde fra sikkerhedsindustrien, da Europa-Kommissionen holdt sikkerhedskonference i sidste uge i kystbyen Ostende i Belgien og med god grund. Industrien kom for at fremvise sikkerheds -og antiterrorudstyr, men ikke mindst for at bejle til Kommissionen for at få en bid af de 1,4 mia. euro, som er øremærket til sikkerhedsindustrien over de næste tre år. Beløbet svarer til over 10 mia. kroner og er en 13-dobling af EUs samlede sikkerhedsbudget siden 2007. Pengene skal gå til research og udførelse af teknologi og strategier, som skal forhindre bl.a. terrorisme, organiseret kriminalitet, illegal indvandring ved grænserne og kemiske terrorangreb.

Ifølge Brooks Tigner, chefanalytiker ved Security Europe, som er et informationssite, der siden 2003 har beskæftiget sig med EUs sikkerhedspolitik, er den massive stigning i sikkerhedsbudgettet en direkte reaktion på bl.a. 11. september, og ikke mindst attentaterne i Madrid i 2004 og London i 2005:

»Da man iværksatte de første sikkerhedsprojekter i EU-regi i 2003, begyndte man med ret små budgetter for at stikke en finger i jorden så at sige. Det var et temmelig ømt punkt rent politisk, at EU skulle til at formulere en decideret sikkerheds- og antiterrorpolitik. For det kan nemt komme til at lugte af, at man breder sig ind over de forskellige landes persondatalove osv. Men efter terrorangrebene i Madrid og især London blev det uomgængeligt nemmere at forsvare over for borgerne, og det lagde grundstenen til den massive udvidelse af sikkerhedsbudgettet,« forklarer Brooks Tigner.

Kina versus Europa

Ud over Brooks Tigners informationsstand har knap 100 forskellige sikkerhedsfirmaer en lille bås i konferencesalen, hvorfra de kan sælge netop deres teknologiske løsninger på diverse sikkerhedsproblemer. Det spænder over alt fra lastbilsscannere, der kan opsnuse farlige kemikalier på vejene, til havbøjer, der kan spotte illegale immigranter med infrarød stråling i selv de mindste både også i nattemørke.

Hele omdrejningspunktet for konferencen er at give den europæiske sikkerhedsindustri mulighed for at networke indbyrdes og vise, hvad de har opnået i løbet af de seneste tre år siden budgetudvidelsen. Men ikke mindst for at overbevise de fremmødte EU-repræsentanter om, at området fortsat er værd at investere i, forklarer chef for sikkerhedsresearch- og udviklingsenheden i Europa-Kommissionen, Marco Malacarne. For EUs økonomiske satsning på det sikkerhedspolitiske område handler ikke kun om sikkerhed, forklarer han. Det handler også om at booste sikkerhedsindustrien, så EU kan blive en spiller på det internationale marked for sikkerhedsteknologi:

»Vi prøver at skabe en solid europæisk sikkerhedsindustri, som også er attraktiv for udenlandske købere. Regeringer over hele verden fokuserer jo også løbende mere på sikkerhed, og spørgsmålet er så bare: Skal de købe kinesiske sikkerhedsgadgets eller europæiske? Jeg indrømmer gerne, at jeg er her for at lobbye for, at det bliver europæiske. Vi er nødt til at støtte industrien, hvis Europa skal kunne konkurrere på området,« fortæller Kommissionens Marcos Malacarne i den menneskefyldte sal.

EU skal passe på os

Spørger man blandt de fremmødte deltagere, er der generel konsensus om, at den massive stigning i sikkerhedsbudgettet er gavnligt for alle både industrien og borgerne. For det er jo vores sikkerhed, det drejer sig om, ytrer flere af industriens deltagere. Budgettet er for småt og bør stige til næste budgetrunde i 2013, mener de fleste, når de spørges.

Og ønsket om sikkerhedspolitiske tiltag deles tilsyneladende af den almene europæiske borger. Den nyeste Eurobarometer-måling viser nemlig, at 79 pct. af EU-borgerne forventer, at EU skal være ansvarlig for bekæmpelse af terror i modsætning til at lade det være op til de enkelte stater.

Ifølge Brooks Tigner fra Security Europe er barometeret et udtryk for, at befolkningen anerkender, at terrortruslen er international og derfor skal bekæmpes internationalt:

»Det hænger nok sammen med den generelle opfattelse om, at sikkerhedstruslen i dag er et globalt fænomen. Folk ser, at truslen i høj grad kommer udefra, og befolkningen anerkender, at de enkelte lande er for små til at stå alene over for den trussel,« siger Brooks Tigner.

Spørger man derimod professor i international sikkerhed ved Københavns Universitet Ole Wæver, er den foreløbige 13-dobling af budgettet ude af proportioner, hvis man sammenholder med, hvordan den reelle trussel har udviklet sig:

»Der er ingen tvivl om, at EU i høj grad har opgraderet sit fokus på sikkerhedsområdet, med terrortruslen som grundlæggende argument. Det er den melodi, man har sunget siden 11. september 2001, men det er svært at finde et videnskabeligt belæg for, at truslen i virkeligheden skulle være så stort et sikkerhedsproblem, som politikken lægger op til. Om noget er terrortruslen faldet,« mener Ole Wæver.

Budgettet vil stige

Heller ikke Marco Malacarne fra Europa-Kommissionen kan slå fast, at stigningen i budgettet er proportionel med Europas reelle sikkerhedstrussel. Men det er for så vidt også underordnet, mener han:

»Nej, jeg er ikke bekendt med, at truslen som sådan skulle være vokset proportionelt. Men det er nogle helt andre former for trusler, vi er oppe imod i dag: hackere, kemiske angreb, illegale immigranter osv. Jeg kender ikke truslens omfang, men jeg må gå ud fra, at den er der. Og vi er nødt til at forske i nye teknologier, ikke mindst fordi vi skal være konkurrencedygtige, også uden for Europa,« forklarer Marco Malacarne, som ligesom de fleste tilstedeværende, både industrifolk og EU-politikere, finder det meget realistisk, at budgettet vil stige i næste EU-budgetrunde i 2013. Selv om intet officielt er besluttet i Kommissionen endnu.

I mellemtiden vil industrien fortsat bejle for at få finansieret netop deres unikke sikkerhedsopfindelse. Og mens bomberobotterne kravler op og ned ad trapperne helt af sig selv, og industrien drikker kaffe og udveksler visitkort, sidder soldater i deres kemisk modstandsdygtige heldragter og venter i lobbyen. Klar til at springe til handling, det øjeblik Europa pludselig er under kemisk terrorangreb. De venter tålmodigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

VI er bekymrede for trusler mod vores sikkerhed og mod vores miljø - vi er bekymrede for vores klima - vi er også bekymrede for stigninger i kriminaliteten, og et solidt slagkraftigt militær er sikkert nyttigt til at fjerne trusler rundt omkring.

Alt i alt er der en stribe af virksomheder, der "lever" af vores bekymringer, og som gør deres bedste for at sikre, at vi og vores politikere hele tiden ( gennem effktiv hjernevask?) husker på hvor farligt alting er ( og derfor er parate til at spenderer en masse penge).

Søren Kristensen

Jeg kan huske da vi blev byfornyet for 15 år siden. I den forbindelse kom der dørtelefoner op, som skulle forhindre de relativt få tifælde hvor en narkoman eller drukmås overnattede (og måske pissede) på trappen. Indbrud har jeg aldrig hørt om. Dengang tænkte jeg at det var lidt overgearet med det anlæg og faktisk også lidt egoistisk overfor bumserne, som så mistede endnu et "hotel". Men anlægget kom op og det virker efter hensigten. Man vender sig til det.