BERLIN - Siden forbunds- republikkens fødsel har Tysklands borgerlige partier dygtigt holdt stand mod udfordringer fra det yderste højre. Men det politiske landskab er under heftig forandring i Tyskland, og både socialdemokratiske og konservative politikere ser med stigende bekymring på mulighederne for et nyt højre- populistisk parti.
Ifølge den politiske ekspert Albrecht von Lucke er det kun fraværet af en åbenlys leder, der afholder højrepopulister fra at danne et nyt parti.
»Sådanne partier har altid behov for karismatisk lederskab, og den leder må først findes«, siger von Lucke, der ikke selv kan få øje på kvalificerede kandidater, men peger på, at opbakningen i befolkningen er til stede, og at det kunne resultere i et parti med succes på forbunds- niveau:
»Der findes kritisk masse, et potentiale af frustrerede vælgere, som ikke ser sig selv repræsenteret i de normale demokratiske partier. Hver femte vælger ville være parat til at stemme på sådan et parti, og hvis de bliver bragt sammen med to-tre kvalificerede politiske skikkelser, har vi potentialet for et nyt parti,« hævder Albrecht von Lucke, der er redaktør på tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.
Slagkraftig populisme
I Tyskland er bekymringen for et nyt slagkraftigt højrepopulistisk parti således taget til i styrke. Flere meningsmålinger viser folkelig opbakning til socialdemokraten Thilo Sarrazin, der er blevet symbol på den folkelige utilfredshed med landets etablerede politikere. Ifølge en ny meningsmåling giver 37 pct. af tyskerne Sarrazin ret i, at de muslimske fødselsrater udgør en trussel mod Tysklands kulturelle identitet.
Egentlig ville partitoppen helst øjeblikkeligt af med det uregerlige partimedlem, men støtten til Sarrazin fra menige socialdemokrater har gjort processen vanskelig. I mandags besluttede den socialdemokratiske parti- ledelse dog at ekskludere ballademageren, hvis bog i stærke vendinger advarer mod indvandringens økonomiske omkostninger for det tyske velfærdssystem.
Men det er ikke kun de tyske socialdemokrater, der kæmper med populistiske røster, der slår kiler ind mellem partiledelse og bagland. Den legendariske CSU-politiker Franz Josef Strauss, der var ministerpræsident i Bayern, slog engang fast, at især de borgerlige partier har en forpligtelse til at forhindre et højrepopulistisk parti i at vinde fodfæste i Tyskland.
Men de konservative partier er ikke længere, hvad de har været.
»De politiske orienteringspunkter, som har været stabile i årene under Adenauer og Kohl, er blevet forflygtiget i alle retninger. Partiet er ikke længere sikker på sine egne normer, retning og målestokke. CDU er usikkert som aldrig før i partiets historie,« fastslår partiforskeren Franz Walter i ugemagasinet Spiegel.
At CDU er svækket i forhold til angreb over højre flanke er senest blevet tydeligt efter signaler fra den omstridte CDU-politiker Erika Steinbach, der har advaret Merkel om, at en fortsat forsømmelse af konservative værdier kan føre til dannelsen af et nyt parti.
»Jeg forsøger at overbevise mine partifæller om, at et politisk kursskifte ikke ville være en dårlig idé,« siger Steinbach til avisen Die Welt og hævder ved samme lejlighed, at et nyt højreparti uproblematisk vil kunne suse forbi spærregrænsen på fem pct.
Truslerne om et nyt parti skyldes blandt andet, at Merkel har måttet irettesætte Steinbach efter bemærkninger om, at polske troppebevægelser medvirkede til at fremprovokere Hitler-Tyskland. At udlægge startskuddet til Anden Verdenskrig som en forsvarskrig er på mange måder en indenrigs- og udenrigspolitisk ømtålelig affære, men den slags udmeldinger er populære blandt tyskere med nationalkonservative sympatier.
Angst for social deroute
Ifølge Albrecht von Lucke er det ikke overraskende, at populistiske udmeldinger som Sarrazins og Steinbachs vinder frem i Tyskland.
»I krisetider svækkes befolkningens vilje til at integrere minoriteter. Når man anlægger en produktivitetsoptik, hvor man føler sig udbyttet af andre, der ikke bidrager til produktiviteten, rammer det oftest de svage.«
Samme angst for social deroute har ifølge von Lucke også gjort integration til et vigtigt politisk tema i Italien, Frankrig, Holland og Schweiz.
»Lige nu befinder vi os i en tid, hvor folk har fornemmelsen af, at omfordelingen ikke længere finder uproblematisk sted. De bliver aggressive med retning nedad, mod minoriteter, og i mindre grad parat til at praktisere social retfærdighed,« siger von Lucke og peger på Sarkozys udvisning af romaer fra Frankrig som en del af samme tendens.
