Læsetid: 3 min.

Fem euro mere til den lille mand i Tyskland

En domstol har tvunget den tyske regering til at give flere penge til de arbejdsløse. Men de forhøjede satser dækker over en social konflikt mellem langtidsledige og lavtlønnede, der finder sted på samfundets bund
1. oktober 2010

Omtrent 35 kroner mere om måneden. Det er, hvad Tysklands 6,7 millioner langtidsledige har brug for til at oppebære et værdigt liv. I hvert fald hvis det står til arbejdsminister Ursula von der Leyen (CDU), der efter nye beregninger har besluttet at forhøje understøttelsen til langtidsledige, der i folkemunde går under navnet Hartz IV. Fra 359 til 364 euro om måneden.

Men der er tale om peanuts, siger et samstemmende kor af oppositionspartier, fagforeninger og sociale forbund. De kritiserer regeringen for at blæse på solidariteten med samfundets svageste. At arbejdsminister Ursula von der Leyen samtidig har vægret sig mod at fremlægge beregningsmetoden, som baserer sig på statistisk undersøgelser af de fattigste 15 pct. af Hartz IV-modtagerne, har ikke gjort vreden mindre.

Den socialdemokratiske næstformand Andrea Nahles anklager regeringen for »manipulation« med beregningerne, og fagforeningsformanden Michael Sommer (DGB) advarer den tyske regering i Berlin om, at der vil blive tale om et »hedt efterår« med demonstrationer og aktioner for bedre vilkår til Tysklands arbejdsløse.

Ikke megen solidaritet

Men selv om de tyske politikere og fagforeninger atter en gang skændes de omstridte arbejdsmarkedsreformer, der i folkemunde har fået navn efter den tidligere formand for arbejdsmarkedskommisionen Peter Hartz , er det langtfra sikkert, at folket følger med.

Det siger sociologen Ber-thold Vogel, der tvivler på, at den brede middelklasse lader sig motivere til social kamp:

»For at det skal blive en politisk slagmark må brede dele af befolkningen solidarisere sig med de befolkningslag, der modtager Hartz IV. Og jeg har ærligt talt lidt svært ved at se det ske,« forklarer Vogel, der forsker i sociale konflikter ved Instituttet for Socialforskning i Hamburg.

Samtidig peger Vogel på en social konflikt, der i ly af taler om vækst og finanskrise finder sted på samfundets bund:

»Som jeg vurderer stemningen i landet er der en stor modstilling mellem de lavtlønnede og dem, der er på overførselsindkomst. Der er en holdning om, at man ikke kan give mere til dem, der ikke arbejder, når de, der arbejder, knap får mere i løn.«

Vækstens skyggeside

Og netop argumentet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, vejer tungt i Tyskland, hvor der ikke findes en lovfæstet minimumsløn. Konservative og liberale arbejdsmarkedsordførere forsvarer derfor den beskedne forhøjelse af Hartz IV-satserne med, at yderligere forhøjelser vil svække incitamentet til at arbejde, og de peger på, at de sociale ydelsers samlede beløb, inklusive bolig- og varmetilskud, i forvejen nærmer sig månedslønnen på de lavest betalte job. Og ifølge borgerlige stemmer er den tilnærmelse kritisk, hvis man ønsker at holde fast i den spirende vækst, som overraskende nok er dukket op i kølvandet på den internationale finanskrise. Men ifølge sociologen Ber-thold Vogel må man være bevidst om vækstens skyggeside:

»I Tyskland har der i det sidste stykke tid været tale om et opsving, og at vi er kommet ud af krisen. Hvis der er noget, der vokser i Tyskland i øjeblikket, er det lavtlønssektoren, som er vokset meget hurtigt. Og den står i konflikt med gruppen af Hartz IV-modtagere.«

Opgør med Schröder

De nye beregninger af Hartz IV-satser kommer efter en dom tidligere på året fra den tyske forfatningsdomstol, der har tvunget arbejdsministeren til at revidere uklare beregningsmetoder. Ifølge dommerne i Karlsruhe var de hidtidige satser forfatningsstridige, fordi deres udregningsgrundlag ikke garanterer et minimum til opretholdelsen af menneskeværdig eksistens. Dommen var politisk kontroversiel og fik blandt andre udenrigsminister Guido Westerwelle til at rase mod socialstatens «senromerske dekadence«.

Den aktuelle socialdemokratiske kritik af de beskedne satsforhøjelselser er således endnu et led i opgøret med arven fra den tidligere kansler Schröder, der i sin tid indførte Hartz IV. Men Berthold Vogel tvivler på, at socialdemokraternes genfundne kærlighed til den lille mand på gulvet nødvendigvis er en politisk successtrategi:

»Middelklassen er i øjeblikket ikke solidarisk med Hartz IV-modtagere. Middelklassen frygter selv at rykke ned i klassen af lavtlønnede. De er meget bevidste om de sociale skel. Der formoder jeg snarere, at middelklassen har det svært med at gå på gaden for denne gruppe i befolkningen. Jeg er spændt på, om SPD vil profitere af sin nuværende linje. Om det er en løfterig strategi at tale på vegne af gruppen af Hartz IV-modtagere«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu