Læsetid: 4 min.

Fidel er tilbage

Fidel Castro har undskyldt for styrets forfølgelse af homoseksuelle og skyder nu selve den cubanske model ned. Der er dog næppe et systemskifte på vej, vurderer ekspert
Fidel Castro fører på ny et aktivt offentligt liv. Her taler han for studerende på universitetet i Havana den 3. september.

Fidel Castro fører på ny et aktivt offentligt liv. Her taler han for studerende på universitetet i Havana den 3. september.

Adalberto Roque

11. september 2010

Den cubanske model er ikke et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Den erkendelse kommer Cubas mangeårige leder Fidel Castro med i et interview med den nordamerikanske journalist Jeffrey Goldberg.

»Den cubanske model virker ikke. Ikke engang for os,« lyder den overraskende konklusion fra den nu 84-årige Fidel Castro, der mener, at staten fylder for meget i den cubanske økonomi.

Interviewet kom i stand, efter at Fidel Castro havde læst en artikel af Jeffrey Goldberg, hvori journalisten analyserede på risikoen for krig mellem Iran og Israel. Det vakte Fidel Castros nysgerrighed, og den tidligere regeringsleder inviterede straks Goldberg til Cuba.

Under interviewet kom den tidligere revolutionsleder med flere overraskende svar. Blandt andet at missilkrisen på Cuba i 1962 - der er det tætteste verden har været på en atomkrig - også var en fejltagelse. Og så tog Fidel Castro skarpt afstand fra den iranske præsident Ahmadinejads gentagne benægtelse af Holocaust og konstante hetz mod jøderne:

»Intet folk har været mere forfulgt end jøderne. Ikke engang muslimerne,« siger Fidel Castro.

Alt sammen nye toner fra den tidligere líder máximo, der til trods for at han ikke længere er landets præsident stadig har titel af formand for Cubas altdominerende kommunistiske parti.

Fidel Castros udmeldinger skal dog næppe tolkes i retning af, at der er større åbning eller ligefrem et systemskifte på vej. Det vurderer Jaime Suchlicki, der er professor i historie, forfatter til flere bøger om Cuba og grundlægger af institut for Cubansk-amerikanske studier ved University of Miami.

»Det tror jeg bestemt ikke. Bid mærke i, at Castro intet siger om den politiske model. Det er økonomien, der ikke fungerer.«

Ligegyldige reformer

Det er som sådan ikke nyt, at Cubas økonomiske model får hårde hug fra den absolutte top. Da Raul Castro på grund af storebror Fidels sygdom måtte overtage posten som partiets øverste i 2008, sagde han nogenlunde det samme. Dengang lovede Raul Castro reformer - særligt af Cubas fejlslagne landbrug.

Under Raul Castro er det blevet nemmere for landmænd at få brugsret til mere jord på Cuba, og enkelte områder som taxa- og restaurationsbranchen er delvist blevet privatiseret. Men det er altsammen meget småt og ligegyldigt i forhold til Cubas virkelige problemer, mener Jaime Suchlicki.

»Der har været ganske få og små reformer, men de har ikke for alvor ændret på noget som helst. Forandringer i den cubanske økonomi kræver strukturelle reformer - altså omkring ejerskab. Alt andet er bare kosmetik,« vurderer Jaime Suchlicki, der ikke tror på, at den slags reformer er på vej, uanset hvad Fidel Castro siger.

Ingen magtkamp

I de næsten fem årtier, Fidel Castro regerede Cuba, var det Fidel Castros politiske visioner, der blevet omsat til revolutionens praksis.

Men strømmen af politiske ideer tog en af, efter at Fidel Castro i 2008 blev alvorligt syg. I næsten halvandet år hverken så eller hørte offentligheden noget til den tidligere så allestedsnærværende leder. Og rygterne om nye tider på Cuba begyndte at tage fart.

Men nu er Fidel Castro tilsyneladende tilbage og har over de seneste måneder givet en del interview til den internationale presse. Og hver gang har der været overraskende meldinger fra den tidligere leder.

Til det mexicanske dagblad La Jornada sagde Fidel Castro for få uger siden, at han påtager sig det fulde ansvar for, at styret forfulgte, indespærrede og deporterede tusindvis af homoseksuelle i revolutionens første år. Han undskyldte sig med, at han dengang var så optaget af international politik og den nordamerikanske embargo, at han derfor ikke var klar over, hvad der egentlig foregik.

Fidel Castros tilbagevenden til offentligheden skal dog ikke tages som udtryk for en magtkamp, vurderer Jaime Suchlicki.

»Fidel har altid været lederen, ham med visionerne og de politiske ideer. Raul har altid stået bagved, og den rollefordeling bliver der ikke pillet ved. Det er brødrene helt enige om,« siger han.

'Cubas Jimmy Carter'

Ifølge det amerikanske dagblad Miami Herald siger Max Lesnick, en mangeårig ven af Castro-brødrene, at Fidel Castro er blevet mere reflekterende efter at have været tæt på at dø af sin sygdom tilbage i 2008.

»Jeg tror, at Fidel prøver at rette op på revolutionens fejltagelser. Og jeg er glad for, han gør det. Jeg synes, det er det rigtige at gøre. I dag opfører Castro sig som en ældre statsmand. Han er ikke længere Cubas præsident. Han er som Jimmy Carter.«

Jaime Suchlicki mener blot, Fidel forsøger at rette lidt på historieskrivningen.

»Jeg tror ikke, at Fidel fortryder noget som helst. Men han vil gerne have, at historien dømmer ham bedre, end hvad han umiddelbart står til.«

Alligevel er Cuba-eksperten overrasket over Fidel Castros seneste udmeldinger, men vil dog lige vente et par dage og se, om der skulle komme en form for rettelse fra det officielle Cuba, før han drager en konklusion.

»De vil hævde, at Fidel enten er blevet fejlciteret eller misforstået,« forudsiger Jaime Suchlicki og tilføjer :

»Men kommer der ingen rettelser, så forbløffer Fidels ord mig virkelig.«

I skrivende stund er der ikke kommet nogen rettelse fra det officielle Cuba, og ingen af de to statslige dagblade på Cuba, Granma og Juventud Rebelde, har endnu nævnt nyheden om Fidel Castros seneste udtalelser. De to dagblade plejer ellers at trykke hvert et ord, der kommer fra Fidel Castros mund.

Så måske skal der snart skrives nye kapitler til den cubanske revolution - eller måske skal der bare skrives et par ekstra noter ind i Fidel Castros egen private historiefortælling. Den udkom i øvrigt i sidste måned og har titlen Den strategiske sejr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er løbet meget vand i stranden siden el Comandante skrev: "Historien vil frikende mig", hvori han opsummerer revolutionens mål: Hver cubaner sin bolig, jordreformer, nationalisering af elektricitets- og telefonvæsen, reformering af uddannelses- og sundhedsvæsen. At Fidel Castro uden refleksion fremhæver jødernes lidelseshistorie frem for østslavernes lidelsesfulde klassekamp er skuffende, men det er vel blot et tegn på at Fidel Castro aldrig rigtig blev overbevist marxist. Østslaverne holdt trods alt hans revolution og cubanerne i live i mere end 30 år...

...og når fanden bliver gammel nok går han som bekendt i kloster.

""I skrivende stund er der ikke kommet nogen rettelse fra det officielle Cuba, og ingen af de to statslige dagblade på Cuba, Granma og Juventud Rebelde, har endnu nævnt nyheden om Fidel Castros seneste udtalelser. De to dagblade plejer ellers at trykke hvert et ord, der kommer fra Fidel Castros mund."

Læs interviewet med Fidel Castro på Granmas hjemmeside her:
http://www.granma.cu/ingles/cuba-i/9septiembre-36F-entrev2.html

Jesper Løvenbalk Hansen

Kære Steen Sohn,

interviewet gengivet i Granma er fra La Jornada, og omhandler, som også beskrevet i artiklen, at Fidel Castro tager ansvaret for forfølgelsen af homoseksuelle i Cuba. Hvad de stadig ikke har nævnt noget om, er det interview Fidel Castro gav til den nordamerikanske journalist Jeffrey Goldberg, og som er det seneste, der har skabt overskrifter kloden rundt. Altså her, hvor Fidel Castro angiveligt skulle have sagt, at den cubanske model ikke virker.

Men, men, men som professor Jaime Suchlicki forudsiger ovenfor, så er der jo i mellemtiden kommet en rettelse fra Fidel Castro: At han blev misforstået. Læs evt.: http://www.jornada.unam.mx/2010/09/11/index.php?section=mundo&article=02...

De bedste hilsener

Kære Jesper Løvenbalk Hansen

Artiklen fra La Jornada er nu omtalt på Granma (i hvert fald den engelske udgave). Det sker i en omtale af det besøg skribenten Jeffrey Goldberg og Fidel foretog på det nationale akvarium sammen med blandt andre lederen af det jødiske samfund på Cuba. Indholdet refereres ikke, men der henvises dog til den udgave af La Jornada, der udkom samme dag - 31. august.

http://www.granma.cu/ingles/cuba-i/31agosto-fidel-acuario.html

Gode hilsner

Fidel Castro "skyder nu selve den cubanske model ned" hedder det her på Informations hjemmeside. I B.T. blev det til en overskrift, der lød: "Fidel Castro: Kommunismen duer ikke".

Der er tale om en sætning, hvor Fidel siger noget med, at "den cubanske model virker ikke engang for os selv længere".

Én sætning - løsrevet fra en fem timer lang samtale, med avisen The Atlantic fra USA.

Dét det handler om - som artiklen på denne side også nævner - er spørgsmålet om, hvor stor en rolle staten skal spille. En diskussion man har haft i Cuba i mange år. Fidel tager - naturligvis - på ingen måde afstand fra selve den cubanske revolutions idéer.

Der er derfor ikke noget overraskende eller sensationelt i Fidels udtalelse. Hvis man kender bare lidt til Fidel, vil man vide, at han netop igen og igen har været kritisk og stillet spørgsmålstegn ved masser af ting i Cuba.

Cuba justerede statens rolle i starten af 1990’erne (efter murens fald), og nu justerer de den igen. Man vil gerne give det private initiativ lidt mere råderum – også i erkendelse af, at staten med sit bureaukrati ikke er bedst til alt.

Samtidigt skriger/skriver borgerlige politikere og borgerlige medier i Europa og EU sig hæse på forandring i Cuba. Virkeligheden er, at Cuba har forandret sig meget mere end de fleste lande i verden.

Men dén forandring, som politikerne i Washington, København og Bruxelles er interesserede i – nemlig forandringen fra socialisme til kapitalisme – er ikke på Cubas dagsorden.

Hverken Fidels dagsorden eller blandt de godt 600 medlemmer af Cubas nationalforsamling, hvor man demokratisk vedtager Cubas love.

Jamen altså; hvis Fidel smilede, vinkede og bar farverige klæder og ikke foretog sig andet, ville han være fejret som andre statsoverhoveder på sin egen alder.

Hvordan kan det være så svært at lære?

@Peter og Thomas

Naturligvis tørster størstedelen af den cubanske befolkning efter at aflevere deres infrastruktur hospitalsvæsen, el- og telefonvæsen, transport og jord til nogle få rigmænd og glide ned i en reel fattigdom på linie med befolkningens i Haiti ...

@John Jensen

Jeg indrømmer blankt, at min Cubaviden er perifer, men kan du ikke godt frembringe blot en 2-3-4 eksempler på, hvor den cubanske model har vist sin levedygtighed og succes for mig og andre ignoranter ?

PS "hvor man demokratisk vedtager Cubas love." ---- er styreformen virkelig sådan helt basis demokratisk ? ---måske jeg skal have mine skolepenge tilbage..

John Jensen skriver,

>>(...) blandt de godt 600 medlemmer af Cubas nationalforsamling, hvor man demokratisk vedtager Cubas love<<,

hvilket jeg finder umådelig morsomt og ganske naivt.

@Bill ---særdeles glædeligt med den lave børnedødelighed, men hvad var lige pointen ? et argument for, hvor fantastisk den cubanske model er ?

Ok Tom, dybden i dit spørgsmål rækker måske ud over min fantasi... kan du præsicere nærmer? Er det antallet af af biler yngre end 50 år du tænker på eller den manglende kontrarevolutionære virksomhed eller noget helt tredje du efterlyser. Hvis det er selve konstitutionen du efterlyser kan du starte på Wiki...

Hvis det er en afsmittende virkning på andre lande du efterlyser, så er samtlige fascistiske regimer i Sydamerike brudt sammen under pres fra befolkningerne der i høj grad har haft Cuba som forbillede...

@Bill
Så avanceret var det slet ikke ;o) Jeg havde bare det billede, at Cuba var præget af stort armod og manglende politiske pluralisme, hvilket for mig at se indikerer det direkte modsatte af, at den Cubanske model er lykkedes, men jeg kan tage fejl....

Konkrete eksempler på, at den Cuba virkelig er lykkedes bedre end de fleste andre i regionen på:
- velfærd
- demokrati
...for blot at nævne de for mig vigtigste...

Undlad venligst tuderi om, at det er alle de onde imperalister i Vestens skyld i , at Cuba har det så svært..... den sang har vi hørt og får blot cubanerne til at se patetiske ud, hvilket ikke gavner dem, vil jeg tro....

Demokratiet bygger på den kendsgerning at privat ejendomret er afskaffet - hvilket i den kapitalistiske verden er ensbetydende med at der ikke er demokrati...

Cuba er et land fattigt på råstoffer - turisme er en væsentlig indtægtskilde - og derfor der er basis for relativ stor fattigdom (se Haiti) - men på grund af importstyring kan alle cubanere få de kalorier, der er nødvendige for at overlever, uddanne sig, og der er arbejde og sundhedstilbud til alle (se Michael Moore's Sicko). Man kan absolut ikke helt se bort fra USA's embago, som årsag til en vis materiel fattigdom (men på den anden side har USA's embago nok har styrket den revolutionære ånd).

Den lave børnedødelighed - har med den sundhedsvelfærd der deraf kan udledes - naturligvis være et mål for de mange millioner i de sydamrikanske slumkvarterer der har presset på for at væltede de fascistiske regimer over hele kontinentet...

Hva mere vil du ha Tom?

Bill Atkins

Demokratiet bygger på den kendsgerning at privat ejendomret er afskaffet - hvilket i den kapitalistiske verden er ensbetydende med at der ikke er demokrati…

Joh, der er da sammenfald, men det er da ikke en definition på demokrati, Det har bare vist sig, at hvis der ikke er et incitament til at tjene penge, så kan man ikke skaffe flertal for afskaffelsen af den private ejendomsret.

Du vil da vel ikke lige påstå at Fidels Cuba er demokratisk?

For mit vedkommende skal jeg da gerne medgive, at Cuba ikke er det værste eksempel på et diktatur.

Du vil da vel ikke lige påstå at Fidels Cuba er demokratisk?

Jeg vil som end ikke påstå at Danmark er demokratisk (mediemonopol) og mange påstår at Sverige er mindre demokratisk end Danmark, så definitionen er ikke nem... og vi skal ikke langt væk fra Norden før en korruption ødelægger enhver snak om demokrati..

Menneskerettigheder er et vigtigt element i demokratidiskussionen...

Jeg må med skam erkende at jeg ikke har fundet det endelige svar på demokrati, men jeg leder endnu :-) blandt andet gennem deltagelse her i debatten.

PS
Jeg anser arbejdsløshed som et brud på menneskerettighederne...

Selv Fidel indser nu, at forsøget på at få det firkantet hjul til at trille fornuftigt - er mislykket.

På tide kan man fra sidelinjen mene.

En lysere fremtid har det tapre folk i udsigt.

Anne Marie Jensen

Cuba er det problembarn, man ikke kan elske og ikke kan lade være med at "forsvare". For naturligvis har Cuba været et forbillede for regionen i mange år og naturligvis er kampen imod imperialismen noget, der kalder på solidaritet. Men selv Fidel kan se noget er helt galt her: man har været blind for nogle helt grundlæggende friheder imens man har stirret sig blind på at kæmpe for andre friheder. Ja, de har et imponerende sundhedsvæsen og ja, de har formået at udrydde alfabetisme og ja, privat ejendomsret er væk osv. Alt sammen smukt og frihedselskende. Men Fidel rører selv ved noget dybt tragisk: undertrykkelse af homoseksuelle. Og hvad med pressefriheden? Hvad med meningsundertrykkelse? Hvordan kan Cuba være demokratisk, når folk til stadighed sidder fængslet for deres holdninger?

Bill, du har al mulig grund til at bakke om socialismen og den antiimperialistiske kamp i Cuba, men den der automatpilot-forsvarstale er ikke til gavn for nogen.

Fidel skulle have sluppet grebet om magten og ladet revolutionen få demokratisk luft under vingerne for længe siden. Cuba kunne have været smukt, hvis andre havde fået lov at udvide demokratiet og sætte deres præg på revolutionen. I stedet har Fidel gjort revolutionen til sit private eksperiment og kulten omkring sig selv til det, der gjorde alt og alle blinde for de dispositioner, der førte revolutionen væk fra det radikale demokrati til en slags tredje-vejs kryptostalinistisk pampervælde. Det er synd og skam.

Socialister gør klogt i at holde hovedet koldt og ikke forveksle antiimperialisme med socialistisk demokrati, for det er ikke nødvendigvis en og samme ting. Kritik af Cubas fejl og Fidels despotiske side af hans ellers imponerende generealieblad er en nødvendighed for at drage fordel af erfaringerne fra Cuba, af positiv og negativ art. Det virker heldigvis som om, at andre progressive kammerater i regionen har forstået dette og lægger en anden og mere pluralistisk linje for dagen i den bolivariske revolution.

Tjah, ligesom Trabanten er på altmodisch kitchmode, vil Fidel og hans uniform, der lugter af 2. verdenskrig jo også.

Sidste runde inden hans generation uddør og han glemmes som en utopistisk fantasør.

Anne Marie Jensen,

den der automatpilot-forsvarstale er ikke til gavn for nogen.

Jeg må slå en skraldlatter op..og sige i lige måde.

Proportionssans og indlevelsesevne yderst vigtige redskaber i en politisk debat om internationale forhold.

Cuba har lidt store afsavn under en vestlig embargo, der har gjort at materiel fattigdom er et livsvilkår (mangel på dollars, køleskabe, biler, mobiltelefoner etc.) og alligevel kan der opregnes en række resultater, der er enestående for de mange millioner fattige i en af verdens mest fascistisk prægede regioner, så som ingen sult, et imponerende sundhedsvæsen, skolegang til alle, og så alligevel fremhæves en for regionen almindelig, men tåbelig katolsk holdning til homoseksuelle som et kæmpe problem. Cuba har som et af de få lande i den del af verden 'fri abort' - kan det ikke bringe lidt modvægt i proportionsforvirringen?

Lules, Morales og Chavez eksperimenter med pluralisme i en socialistisk udvikling har Allendes nederlag med i bagagen. Vi må håbe at USA’s kontrarevolutionære virksomhed i Sydamerika er neddæmpet under Obarma. Alle kæmper de - Lules, Morales og Chavez - mod national kontravirksomhed fra et rigt mindretal i landene. Et mindretal der også her i debatten har stor opbakning - alene fordi de er rige.

Socialismen har trange kår: Noget skyldes forkvaklede kulturelle traditioner, andet skyldes almindelig menneskelig egoisme, andet igen imperialistisk/kapitalistisk kontravirksomhed og meget af den fremførte kritik af socialismen baseres på eget velfærdsfedt udgangspunkt...

Rune Lykkeberg skriver i artiklen "De store ords undergang":

En undersøgelse foretaget blandt ægypterne inden valget i efteråret viser, at langt de fleste sætter social stabilitet over politisk frihed.
Anne Marie Jensen,

man har været blind for nogle helt grundlæggende friheder

Bill Atkins,

din romantiske opfattelse, og beskrivelse, af Cuba er hylende morsom og fuldstændig blottet for de basale brud på menneskerettighederne, der finder sted på øen. Men det er måske rettigheder, der skal ses stort på i det kommunistiske diktaturs projekt?

At du fuldstændig udlader at forholde dig til dette er chokerende.

Eller måske provokerer du bare?

Bill,

Det ville klæde dig bedre om du vidste at den brasilianske præsidents navn er Luiz Inácio Lula da Silva og ikke Lules som du kalder ham to gange.

For det andet er det fuldstændig forfejlet at sidestille Lula med Chavez og Morales. Lula er blevet en god gammeldags pragmatisk socialdemokrat med begge ben plantet solidt i både pluralisme og de overordnede principper for fri markeds økonomi.

Der adkskiller han sig betydeligt fra de to andre, i deres iver for at nationalisere er godt igang med at ruinere både Venezuela og Bolivia (i mindre grad) og i deres udemokratiske tilgang til medier og opposition.

Men bliv endelig ved, for med dine holdninger og ytringer fremstår du på den måde som et lysende eksempel på hvad der er galt med socialismen som den praktiseres, og hvorfor man bør gå i en stor bue udenom.

Monrad
Din argumentation er overvældende, du har ihvertfald slået mandens navn op, bravo. Men jeg kan dog undskylde mig med at Løkke heller ikke kunne huske Lulas navn.

Eva Lia
Din argumentation jo fraværende.

Det må jo være enkelt for sådan et par kapaciteter at pille mine påstande fra hinanden. Tip: Prøv med, hvorfor arbejdsløse og jordløse i Mexico, ca 70 millioner mennesker på kanten af fattigdomsgrænsen, ikke skulle vælge Cubas samfundsmodel.

Kære Bill,

rigtigt set: jeg argumenterer ikke, prøver ej heller, men stiller dig et spørgsmål, du stadig ikke har, eller kan, svaret på.

Tip ang. Mexico:

>>Cuba er fortsat et klassisk kommunistisk diktatur, hvor partiet Comunista de Cuba (PCC) har været det eneste lovlige parti siden 1965. Nationalforsamlingen har ingen indflydelse på forholdene i landet og godkender uden undtagelse alle regeringens lovforslag<<

Mener derudover også, at der intet demokratisk er at finde i den private ejendomsret. Et lands jord tilhører den pågældende befolkningen.

Utopia og paradis på jord findes selvfølgelig ikke, men Cuba er et dejligt land - og kan lære resten af verden meget.

I Cuba forstår man nemlig to grundlæggende ting:

For det første at sikre det enkelte menneske et godt, trygt og respektfuldt liv. Dét man også kunne kalde et liv, hvor så mange menneskelige rettigheder som muligt er opfyldt. Det er fx: rettetn til mad, retten til en uddannelse, retten til arbejde og retten til sundhed. Og ikke mindst retten til at deltage i den demokratiske udvikling af samfundet.

For det andet har man i Cuba forstået, at rovdriften på klodens ressourcer ikke kan fortsætte.

I Cuba findes der ingen arbejdsløshed, nød og fattigdom, som i fx nabolandet Haiti.

Cubanerne er nogle af de mest vidende og mest veluddannede mennesker der findes. Sundhedssystemet er noget af det bedste der findes i verden.

For det kommunistisk styrede Cuba handler det nemlig om, hvad der er bedst for MENNESKENE og ikke hvad der er bedst for KAPITALEN.

Det er - efter min bedste mening - helt absurd, at sige at menneskerettighederne i Cuba krænkes. Tvært imod. Den politik der føres i Cuba er netop målrettet på at skabe de bedst mulige forhold for at menneskene kan have et godt liv.

At der så begås fejl en gang i mellem er en anden sag. Og som jeg tidligere har skrevet: Fidel er - om nogen - klar til at rette kritik mod fejl og mangler.

Må jeg ikke også nævne cubanernes uselviskhed: Mens imperialisterne i USA ('Imperiet') eksporterer død, krig og ødelæggelse - så har Cuba en helt anden politik; Cuba hjælper lande i alle dele af den 3. verden med lægehjælp og lærere der lærer analfabeter at læse og skrive.

hvor der er store slumkvarterer og udbredt arbejdsløshed. Her er Cubas revolution et forbillede med ingen arbejdsløshed, udbredt lighed, høj undervisnings- og sundhedsstandard.