Nyhed
Læsetid: 4 min.

FN-topmøde ender resultatløst

Kofi Annan kalder 140 stats- og regerings-chefernes topmøde for 'en udsigtsløs øvelse'. NGO-grupper kritiserer Vesten for at være nærig, mens Angela Merkel foreslår et endepunkt for bistand. Fiaskoen åbner mulighed for nytænk-ning, siger canadisk udviklingsøkonom.
Udland
23. september 2010

BOSTON - Allerede inden FN's topmøde om bekæmpelse af fattigdom sluttede i går aftes begyndte kritikken at hagle ned over den tre dage lange seance med et uendeligt antal taler, pressemøder, konferencer og erklæringer.

Den første til at lufte sin skepsis var ingen ringere end forhenværende generalsekretær Kofi Annan, der var med til at sætte processen i gang på et topmøde i New York i 2000.

»Jeg er bange for, at disse topmøder ender med at blive en udsigtsløs øvelse i at holde taler og afgive forsigtigt formulerede løfter, uden at de bliver fulgt op af meningsfuld handling,« skrev Annan i en blog på en internetavis.

Flere store ngo-grupper delte i går den tidligere FN-chefs kritik.

»Der er kun fem år tilbage, inden de otte mål, FN satte sig i 2000, skal være opfyldt. Trods de manglende fremskridt fortsætter lederne af de rige lande med at holde inspirerende taler og love bistandspenge, som aldrig bliver udbetalt. Hvad vi hører fra stats- og regeringschefer, er mest tom retorik,« sagde Deborah Doane, direktør for den britiske World Development Movement.

Den siddende generalsekretær Ban Ki-moon fremlagde i går et nyt initiativ til en pris på 40 mia. dollar, som skal sikre gennemførelsen af mål fire og fem - en 75 pct. reduktion i børnedødelighed og 66 pct. nedbringelse af moderdødelighed.

Selv dette initiativ blev kritiseret af ngo-grupper.

»Vi har af erfaring lært at være skeptiske over for store erklæringer under topmøder. Vi vil gerne vide, hvor mange af de 40 mia. dollar er nye penge fremfor at være blevet rykket rundt på nationale budgetter,« sagde Emma Seery, talskvinde for den britiske ngo-gruppe Oxfam. »Hvis vi skal være seriøse, vil det koste 88 mia. dollar at få de to mål i hus inden 2015. Intet mindre vil slå til.«

I deres kritik af de manglende resultater på topmødet sætter NGO-grupper skarpt på en utilstrækkelig finansiering fra de vestlige industrilande. Men andre hævder, at det springende punkt er, hvor effektivt bistand bliver brugt af modtagerlandene og i hvor høj grad regeringerne i Den Tredje Verden tager ansvar

Kontroversiel pointe

Den tyske kansler Angela Merkel høstede bidende kritik fra Oxfam, da hun lagde op til, at udviklingslandene bør tage et større ansvar for opfyldelse af 2015-målene.

»Bistandsmidler bør altid ses som et bidrag til nationale finansmidler, ikke en erstatning,« forklarede Merkel i sin tale. Hun tilføjede kontroversielt: »Udviklingsbistand kan heller ikke være tidsmæssigt ubegrænset«.

Denne udtalelse fik Oxfam til at beskylde den tyske kansler for at »lægge al ansvaret for udvikling over på de fattigste lande«.

Den canadiske udviklingsøkonom Robert Calderisi - forfatter til bogen The Trouble with Africa, Why Foreign Aid Isn't Working - udtrykker sympati for Merkels pointe.

»Det er den rigtige holdning at have. Man yder bistand med det sigte at se resultater. Bistand må aldrig blive anset for at være de fattige landes ret. Vi bliver nødt til at gøre de enkelte modtagerlande ansvarlige for deres egen udvikling - bistand kan kun være et supplerende instrument,« siger han til Information fra sit kontor i Montreal.

Robert Calderisi sidder i den danske regerings Afrika-kommission og har i årevis arbejdet for Verdensbanken.

Stor satsning i Afrika

Canadieren taler for at sætte et par store projekter i gang, der kan gøre en kæmpe forskel i løbet af ret kort tid.

I Afrika syd for Sahara vil han koncentrere bistand i at få alle børn en grunduddannelse og erhvervsorienterede færdigheder. Herudover bør der investeres i at hæve afrikanske landes landbrugsproduktivitet.

»Afrikas største ressourcer er mennesker og jord. Hvis vi kan uddanne en arbejdsstyrke og effektivisere landbruget, vil det - som mange europæiske lande har erfaret i deres egen økonomiske historie - kunne tjene som fundament for bygningen af en fremstillende industri,« mener Calderisi.

Øget samhandel vil også skabe et godt vækstgrundlag.

Den amerikanske udviklingsøkonom William Easterly pegede i går i Financial Times på, at 2015-mål nummer otte slet ikke blev behandlet på topmødet i New York. Det drejer sig om en reform af verdenshandelen med afskaffelse af subsidier til landbruget i vestlige industrilande og større adgang til deres markeder for udviklingslande.

»Motoren, der kan skabe vækst i fattige lande, er ikke bistand. Det er den nationale private sektor. Vi har intet bevis for, at bistand skaber økonomisk vækst,« skriver Easterly.

Sanktion mod syndere

I de fattigste lande Afrika er problemet dog endnu ikke vestlige subsidier og toldbarrierer, vurderer Calderisi.

»Jeg kender personligt ikke til noget afrikansk land, hvis eksportindustri er så udviklet, at handelsbarrierer i Vesten begrænser deres vækstpotentiale. Vejen frem er at øge landbrugssektorens effektivitet.«

Spørgsmålet forbliver, hvordan donorlandene sikrer, at en mere formålsorienteret bistand - fremfor den nuværende overflod af mål, projekter og institutioner - giver konkrete resultater.

Calderisi fortæller f.eks., at regeringen i Uganda fornylig bestilte for 300 mio. dollar jagerfly i Rusland fremfor at bruge pengene - der stammer fra forventede indtægter fra nylige fund af olie- og naturgasforekomster - på at investere i uddannelse.

»Donorlandene bliver nødt til at belønne u-lande med god regeringsførelse og straffe dem, der bevidst spilder ressourcer,« foreslår han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her