Læsetid: 3 min.

Folkeafstemning i Tyrkiet på vippen

Tyrkiets verdslige opposition ser regeringens reformpakke for ændring af forfatningen som forsøg på 'religiøst-politisk kup'
11. september 2010

Beirut - Når de tyrkiske vælgere på 30-årsdagen for militærkuppet i 1980 søndag går til stemmeurnerne for at tage stilling til en ændring af den forfatning, der er en arv fra det selvsamme kup, er det samtidig et ja eller nej til regeringen. Og et ja eller nej til de tyrkiske EU-ambitioner. Falder forslaget, vil EU-medlemskab blive op ad bakke for de tyrkiske forhandlere.

»Der er gode ting i ændringsforslaget til forfatningen, men de er ikke gode nok, set fra en europæisk-demokratisk synsvinkel,« siger en politisk redaktør i Ankara til Information og fortsætter:

»Men de er skridt på vejen. Desværre har regeringen ikke konsulteret andre end sig selv, da reformen blev udarbejdet, så oppositionen er imod, og det kurdiske parti i parlamentet (med en snes pladser af 550, red.) opfordrer til boykot.«

Det vigtigste i den reformpakke, den islamisk hældende AKP-regering har fremlagt, er en ændring af retssystemet. Hidtil har forfatningsdomstolen og de højere retslige instanser været selvsupplerende. Ifølge reformpakken vil regering og parlament fremover deltage i udnævnelse af dommere og anklagere. Retsvæsnet har været en bestandig stopklods for regeringsinitiativer, der kunne opfattes som religiøst eller politisk motiverede, herunder ophævelse af tørklædeforbuddet på universiteterne. Den tyrkiske opposition, CHP, Det republikanske Folkeparti og MHP, Den nationale Bevægelse, beskylder regeringen for at »gennemføre et politisk kup« ved at sikre sig kontrol over et ubekvemt og uafhængigt retsvæsen. Det kurdiske BDP (Freds- og Demokrati-Partiet) er imod reformpakken, da den ikke tilgodeser kurdiske krav, og det samme er det ulovlige Kurdistans Arbejderparti, PKK, der siden 1984 har ført guerillakrig mod den tyrkiske stat.

Hvilken ombudsmand?

Reformen indeholder en ombudsmandsinstitution, udpeget af parlamentet, og et af klagepunkterne går på, at det er ikke givet, at ombudsmanden vil være på borgerens side over for staten. Et andet forslag giver offentligt ansatte ret til at være medlem af to fagforeninger, men de vil fortsat være underlagt strejkeforbud. Kvinder, børn og handicappede skal have positiv særbehandling, bl.a. skal det sikres, at kvinder kan opnå kvotering ved valg til offentlige forsamlinger. Men ikke som et påbud, kun som en mulighed - og den siddende premierminister, Recep Tayyip Erdogan, vides at være imod kønskvotering.

Samme Erdogan var i går på BBC's globale tv-kanal i afslappet åbenstående skjorte, men med alvorligt minespil, da han hævdede, at hans regering i nu otte år har kæmpet indædt for demokratisering af Tyrkiet. Det er en sandhed med modifikationer, hvis man skal tro iagttagere - også støtter til regeringen. AKP, akronym for 'Retfærd- og Udviklings-Partiet', har siden det kom til magten i 2002 konsekvent søgt at ændre det traditionelt sekulære embedsværk og sikkerheds- og uddannelsessystemerne i mere religiøspolitisk retning. Således består store dele af politiet nu af tilhængere af den moderate religiøse leder, Fetullah Güllen, ligesom islamisk indflydelse er mærkbar i den såkaldte 'Ergenekon-sag', der har ført til anholdelser og domme over hundredvis af sekulære officerer, journalister, NGO'er og embedsmænd, tiltalt for kupplaner mod regeringen.

Kneben sejr ventes

Meningsmålingerne peger i retning af høj stemmedeltagelse i det centrale og vestlige Tyrkiet med en kneben overvægt til regeringen - en måling siger 54 pct. for reformpakken - hvorimod der i de sydøstlige kurdiske provinser forventes lavere stemmeprocenter som følge af det kurdiske partis boykotopfordring. I reformpakken er der ingen udvidelse af kurdernes rettigheder - regeringen har ikke turdet inkludere dem af frygt for, at netop forfatningsdomstolen ville skride ind og erklære en eventuel vedtagelse ugyldig. Men Erdogan har slået på, at kurdernes rettigheder i hans tid som premierminister er forbedret i demokratisk retning.

Reformpakken blev vedtaget i Nationalforsamlingen i april og maj med 336 stemmer for - hvilket ikke var nok til de påkrævede to tredjedeles flertal, hvorfor den nu skal bekræftes eller afvises ved folkeafstemning. Knap 49,5 mio. vælgere i en befolkning på godt 73 mio. har stemmeret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ROJ TV rapporterer i dag, at adskillige kurdere, der havde tænkt sig at boykotte folkeafstemningen om forfatningsændringerne i Tyrkiet, er blevet ringet op af hemmelige agenter, der truer Dem og deres familier på livet, hvis de ikke stemmer.

Sikke et demokrati!

Det er endnu et eksempel på ROJ-TV’s kolossale betydning, som saglig oplysningsmedie i regionen.