Læsetid: 6 min.

'Det er forbi for Belgien'

Mens de belgiske regeringsforhandlinger er kørt fast, lægger separatister konkrete planer for, hvordan den umulige stat skal skæres over
Belgien forsøger nu på tredje år at finde vejen til en samlingsregering. I mellemtiden har seperatistpartier, som f.eks. det højreradikale Vlaams Belang, (Flamske Interesser), øjnet morgenluft, og mener at en splittelse af det flamsktalende Flandern og det fransktalende Vallonien er inden for rækkevidde.

Belgien forsøger nu på tredje år at finde vejen til en samlingsregering. I mellemtiden har seperatistpartier, som f.eks. det højreradikale Vlaams Belang, (Flamske Interesser), øjnet morgenluft, og mener at en splittelse af det flamsktalende Flandern og det fransktalende Vallonien er inden for rækkevidde.

MARTIN MOOS

21. september 2010

Antwerpen - Der ligger en dyb krise politisk bag, at det stadig ikke er lykkedes at danne en regering i Belgien - landet, der med sit EU-hovedkvarter kan kaldes Europas hjerte.

Al tillid er væk mellem de politiske parter, fortæller den liberale politiker og EU-parlamentsmedlem Dirk Sterckx til Information:

»Lige nu koster det indflydelse, at vi arbejder så dårligt sammen,« siger han med henvisning til, at Belgien rutsjer nedad på placeringer vurderet af World Economic Forum.

»Vi har nogle gange løst problemerne ved at købe os til fred og fordragelighed med en luns her og der, uden at vurdere om det var klogt. Det var måske økonomisk set dårlige investeringer, som blev foretaget alene for husfredens skyld, og den går ikke mere. Derfor er regeringsdannelsen denne gang også urimelig vanskelig,« fortæller Dirk Sterckx.

Den liberale politiker, der er anerkendt som en nøgtern iagttager, fortæller, at regeringsforhandlingerne foregår i en misstemning. Al tillid mellem partierne er væk, al tillid mellem de flamsktalende og de fransktalende er stille og roligt forsvundet siden 2007. Der er ledende politikere, der er nødvendige for en løsning, som slet ikke taler direkte med hinanden.

I Antwerpen møder Information en af de mænd, der håber på et brud. Gerolf Annemanns repræsenterer det kompromisløse krav om selvstændighed for Republikken Flandern. Selv om han er formand for en politisk gruppe, der nu råder over 12 af forbundsparlamentets 150 pladser, så er han den, de andre ikke vil tale med. Det er faktisk en vedtagelse, at det yderligtgående parti, Vlaams Belang (Flamske Interesser), skal holdes uden for indflydelse, så nu skriver han en bog til de andre, hvor han søger at skifte fokus i debatten om opløsningen af Belgien som nation.

Den 51-årige advokat erkender over for Information, at bogen er en provokation, der skal bringe diskussionen ud over påstanden om, at det er umuligt at splitte nationen i to, når nu Bruxelles er hovedstaden for både de flamsktalende i Flandern mod nord og de fransktalende i Vallonien mod syd. Det er ikke længere 'hvorfor selvstændighed', men 'hvordan selvstændighed', en proces, som separatistbevægelser normalt ikke sætter på dagsordenen.

Nej til kaos

Gerolf Annemanns tager imod i partihovedkvarteret på den brede Amerika-Boulevard midt i Antwerpen. Siden hans bogplaner blev offentliggjort i sidste weekend, er han blevet taget lidt mere alvorligt end ellers. Selv midteravisen De Standaard har talt med ham og giver plads for den vurdering, at han for 20 år siden ikke troede, at selvstændigheden kom i hans tid, men i dag hælder til, at hans 77-årige mor når med til selvstændighedsfesten for Republikken Flandern.

»Det første skridt,« forklarer Annemanns, »er en erklæring i det flamske parlament om oprettelse af Republikken Flandern, og det skal være som en optakt til forhandlinger over to-tre år. Det skal være en forhandlet løsning, jeg tilstræber ikke kaos, og selv om FN-domstolen i Haag accepterede Kosovos ensidige erklæring, så er det ikke ensidighed, der er mit udgangspunkt.

- Alle nævner Belgiens store statsgæld som den største hindring for en bodeling?

»Ja, Belgien skylder nok over 300 milliarder Euro. Nøglen til fordelingen kan være 50-50, det kan også være i forhold til befolkningstal eller baseret på økonomiske tal for eksport, vækst og den slags. Jeg har skrevet et helt kapitel, hvor jeg opregner de forskellige muligheder. Det kunne også bygges på et regnestykke om hvem, der skabte gælden,« siger Annemanns med en utvetydig henvisning til forestillingen om, at flamlænderne er flittige og formuende og de fransktalende dybt forankrede i fortiden - og lidt dovne.

Fra rig til fattig

Alternativt, foreslår Gerolf Annemanns, kan man skabe en slags solidaritetsfond, så de franske fattigfolk i hvert fald de første 5-10-15 år kan få et bloktilskud fra Flandern. Omkring 2.000 kroner pr. person om året er hans foreløbige forhandlingsoplæg, der skal få separatistpartiets kurs til at ligne så meget realisme, at man vil tale med dem. I bogen skildrer han oprettelsen af nye lande i Europa de seneste 100 år, gennemgår alt lovgivningsarbejde og placerer det styk for styk i de nye beslutningscentre på en måde, så det ligner en vindersituation for alle.

- Og Bruxelles med EU og en overvejende fransktalende befolkning, som alle kalder den nødvendige blokering for selvstændighed?

»Bruxelles ligger på Flanderns jord. Det betyder ikke, at geografien skal afgøre det, Bruxelles skal have en meget høj grad af selvstyre. Og EU skal ikke være en international enklave, men en del af det delvis autonome Bruxelles - som en del af Flandern.«

Politisk kraft

Annemanns' parti inspirerer ifølge ham selv ikke bare belgisk, men også andre landes politik på kerneområdet indvandring. Det indvandringsfjendtlige parti roser sig gerne af at have været først med forslaget om et burkaforbud allerede i 2003. Partiet er i samklang ikke bare med Geert Wilders frihedsparti i Holland, men også dele af det politiske establishment i Frankrig - og Danmark.

På trods af Vlaams Belangs isolation er den flamske separatisme i fremgang. Partiet Ny Flamsk Alliance med sin mere bløde separatistiske tilgang er blevet parlamentets største parti og har sat de gamle partier ud af spillet.

Det flamske kristendemokratiske parti kom til magten i 2008 under Yves Leterme, som allerede i 2007 havde forsøgt at stramme sprogbruget, så selv Kong Albert fik en omgang for at tale for dårligt flamsk. Hans periode blev kort, men blev efterfulgt af partifællen Herman von Rompuy. I 2010 tabte det flamske kristendemokratiske parti valget til Ny Flamsk Alliance ledet af Bart de Wever, hvis sprogpolitiske holdninger er skarpere end forgængernes: Han hævder det flamske sprog som enesprog i Flandern, og hans politiske mål er selvstændighed.

Flandern-Holland

Slutresultatet er, at forholdene bevæger sig i Annemanns' retning. Han taler om Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard som nogle, man kan inspirere og blive inspireret af. Jo, han presser de andre partier i Flandern - både når han vinder og taber.

- Skal Flandern en dag smeltes sammen med Holland?

»Det kunne blive den nye drøm; der er sproget, kulturen og fælles forståelse, men det er ikke en del af selvstændighedsprojektet, det er ikke tiden, men vi skal have mange tætte samarbejdsaftaler med Holland og ikke indgå i noget, som kan blive ny centralisme.«

- Kan man midt i den økonomiske krise og i globaliseringskapløb med Kina virkelig bruge tid på at opløse Belgien, en besværlig bodeling og fastlæggelse af helt nye beslutningsorganer?

»Vi har ikke råd til at lade være. Belgien er holdt op med at fungere, de vallonske politikere har blokeret forbundsparlamentet i årevis, og de forhandler også en regeringsdannelse, som er det en forberedelse til forhandling om opløsning. De vil det ikke, men de har indstillet sig på det. Belgien er et land med 60 ministre og over 500 parlamentsmedlemmer her og der, og beslutninger træffes på forskellige niveauer, der ikke vil kendes ved hinanden. Det er forbi,« siger Annemanns.

Ikke råd til opløsning

I sin ende vurderer EU-parlamentarikeren Dirk Sterckx dog, at det vil være for kostbart at splitte landet. Bruxelles er også for ham den helt centrale stopklods. Bruxelles ligger geografisk i Flandern, men er politisk ikke en del af regionen Flandern, og byen bebos af både vallonere og flamlændere. Fortilfældet Tjekkoslovakiet kan ikke bruges her, for Tjekkiet havde Prag og Slovakiet havde Bratislava, men i Belgien er hovedstaden fælles.

Nok tynder man ud i kompetencerne på nationalt niveau, men Sterckx tror ikke, at udtyndingen vil lukke og slukke Belgien lige med det samme. Langt inde i samtalen åbner han alligevel for den vurdering, at landet nok kun holder 20-30-40 år.

Nu skal der forhandles regering mellem to blokke; en venstreorienteret blok fra Vallonien og en højreorienteret, konservativt præget selvstændighedsblok fra Flandern. Så når man direkte spørger den liberale politiker, hvorfor det ikke er denne gang, nationen klippes over, så kommer svaret tøvende. Og den gamle tv-journalist falder tilbage på billedsproget: Det er nok, fordi det er så svært som at skille et par siamesiske tvillinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu