Læsetid: 3 min.

Haitis flygtningelejre kan blive permanente megaslumbyer

Genopbygningen i Haiti bliver hindret af de hjemløses modvilje mod at forlade deres lejre, og af tvivl om, hvem der ejer jorden, der skal bygges på. Ingen politikere ønsker at tage slagsmålet før efter valget senere i år, og resultatet kan blive, at slumlejrene bliver permanente 'megaslums', advarer iagttagere
Genopbygningen i Haiti bliver hindret af de hjemløses modvilje mod at forlade deres lejre, og af tvivl om, hvem der ejer jorden, der skal bygges på. Ingen politikere ønsker at tage slagsmålet før efter valget senere i år, og resultatet kan blive, at slumlejrene bliver permanente 'megaslums', advarer iagttagere
21. september 2010

Godt ni måneder efter jordskælvet i januar er der stort behov hos både befolkning, politikere og nødhjælpsorganisationer for at bevæge sig videre til næste fase efter jordskælvet 12. januar og begynde at tømme flygtningelejrene, der ligger over det meste af det centrale Port-au-Prince og blokerer for genopbygning.

Men det kan blive endnu sværere end beregnet, både på grund af uenighed om ejerskabet til de grunde, hvor nye bygninger skal opføres og gamle bygninger genopbygges - og fordi de hjemløse nægter at flytte fra deres lejre.

»Jeg har ikke midlerne til at løse problemet,« erkendte præsident René Preval ligeud i et interview med L.A. Times, hvor den haitianske leder erkendte, at der ikke findes en plan for, hvad man skal stille op med de op mod halvanden million hjemløse, indtil en ny infrastruktur er bygget op.

Problemet bliver forværret af, at der ikke er enighed om, hvem der ejer rettighederne til de ombejlede grunde, byen skal genopføres på. Dertil kommer, at mange af grundene allerede er indtaget af flygtningelejre - hvis nuværende beboere nægter at flytte.

Regeringen og nødhjælpsorganisationerne har allerede udpeget flere områder i udkanten eller uden for Port-au-Prince til de mange flygtninge, men de fleste nægter at forlade de centrale lejre af frygt for ikke at kunne vende tilbage og på grund af manglende muligheder i satellitlejrene.

Sprængfarligt

Problemet bliver forværret af, at Haiti 28. november skal afholde præsidentvalg.

19 kandidater er blevet godkendt i en kaotisk proces, som indtil nu blandt andet har udelukket rapstjernen Wyclef Jean, og hvor den nuværende præsident Prevals allierede, Jude Celéstin og Jacques-Édouard Alexis, er umiddelbare favoritter. Blandt iagttagere er der ingen forventninger om, at udfordringerne med at afvikle lejrene eller skære igennem i spørgsmålet om jordejerskab vil blive forsøgt løst inden da, da ingen tør rode rundt i det temmelig risikable emne.

Robert Fatton, professor i international politik ved Virginia Universitet, der selv kommer fra Haiti og er en af USA's førende eksperter i landet, siger:

»Det er et sprængfarligt område, og selv om regeringen har ret til at træffe beslutninger, gør de det meget, meget sjældent. Der findes ikke på nuværende tidspunkt noget alternativ til lejrene, for beboerne vil ikke flytte, med mindre de får tilbudt noget, der er bedre. Hvis man vil løse problemet, vil man være nødt til at bruge voldsom undertrykkelse, og det er meget risikabelt med den nuværende politiske situation og et valg undervejs.«

I Haiti er mange af lejrene langsomt ved at blive omdannet fra teltlejre til at antage en mere permanent struktur. Butikker og små restauranter skyder op, og presseningerne bliver efterhånden erstattet af faldefærdige hytter.

Bange for at miste

»Problemet er, at det bliver sværere og sværere at opløse lejrene, jo længere tid de er der. Jeg tror, at hvis situationen ikke ændrer sig, vil de blive permanente megaslumbyer, og det vil være en katastrofe. Det kan de slet ikke bære, og det vil hindre genopbygningen af Port-au-Prince,« vurderer Fatton.

Blandt andet derfor stiger spændingerne mellem de hjemløse i lejrene og ejerne af den jord, lejrene ligger på, som er op mod 70 procent privatejet.

»Både jordejerne og de hjemløse er bange for, at jo længere tid, der går, jo større er risikoen for, at de mister de huse og den jord, de havde før jordskælvet. De, der ejer land, hvor lejrene er etableret, ønsker ikke, at de bliver permanente slumbyer. Det er en situation, der forøger truslerne om at smide folk ud,« siger Lilianne Fan, der er koordinator af FN's genhusnings-, land- og ejendomsindsats i Haiti.

Under administration

Spørgsmålet er, hvad der vil ske efter valget 28. november, og om en ny regering vil være i stand til at få genopbygningen op i gear.

Haiti har kun modtaget omkring en tiendedel af den lovede hjælp og er helt afhængig af det internationale samfund. Administrationen er stadig i knæ, og Robert Fatton mener, at en ny ledelse under alle omstændigheder vil få svært ved at gøre en forskel:

»Haiti er de facto sat under international administration og er i realiteten ikke længere et selvstændigt land. 70 procent af budgettet kommer fra internationale donorer, fremmede styrker står for sikkerheden, og al reel magt ligger hos genopbygningskommissionen (som styres af dels Bill Clinton og internationale organisationer og dels af den haitianske regering, red.)« siger Haiti-eksperten og fortsætter:

»En ny regering og et nyt parlament vil have meget lidt plads til at manøvrere i, og den vil først være i stand til at agere selvstændigt måske et halvt år efter, at den er tiltrådt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu