En hollandsk regering efter dansk model

BERLIN - Det har kostet mange måneders langstrakte forhandlinger. Men nu har den omstridte islamkritiker Geert Wilders sat sin underskrift på en samarbejdsaftale og stillet sine mandater til rådighed for en ny hollandsk mindretalsregering bestående af det liberale VVD og kristendemokraterne i CDA.

»Jeg er meget tilfreds med resultatet. En forfærdelig masse mennesker vil være stærkt fornøjede,« siger den liberale Mark Rutte, der tegner til at blive ny premierminister i den første hollandske mindretalsregering siden Anden Verdenskrig. Frihedspartiets leder Geert Wilders, der har været forhandlingernes mest genstridige spiller, har ikke været sen til at udråbe sin nyvundne indflydelse som »historisk«.

Racismeanklager

Men selvom den kontroversielle populist med det afblegede hår nu ser ud til at komme ind i den eftertragtede politiske varme, skal han ikke glæde sig for tidligt. På mandag tager en hollandsk dom-stol nemlig hul på en retssag mod Wilders, der står anklaget for krænkende og racistiske udtalelser om islam og for at opfordre til hetz mod bestemte befolkningsgrupper.

Dermed kan der opstå en situation, hvor en ny mindretalsregering præsenteres, mens støttepartiet skal møde op i retten for at finde ud af, om man har opført sig inden for de lovmæssige rammer. I tilfælde af, at Wilders kendes skyldig, kan der blive tale om et alvorligt politisk problem.

»Hvis Wilders bliver dømt, kan han rent faktisk få frataget sine politiske rettigheder, og så kan han ikke fungere i den situation, som han er i nu, siger Claes de Vreese, der forsker i hollandsk politik ved universitetet i Amsterdam.

Den hollandsk-danske forsker betegner retssagen mod en støttebærende politiker som »opsigtsvækkende«, men han tilføjer samtidig, at den overvejende vurdering blandt politiske iagttagere og juridiske eksperter i Holland går på, at Wilders sandsynligvis bliver frifundet og dermed kan fortsætte sin kurs mod øget indflydelse i hollandsk politik.

Tirsdag eftermiddag forhandlede de tre involverede partier for lukkede døre om de nærmere detaljer i et kommende regeringssamarbejde. De nærmere detaljer er endnu hemmeligholdte, men overordnet peger alle tegn på en studehandel, hvor Wilders slækker på sin stejle velfærdspolitik i spørgsmål om pensionsalder og ældrepleje til fordel for en hårdere linje i mærkesager som immigration og indre sikkerhed. Og det er en fordeling af indflydelse, der i en vis udstrækning minder om den danske VKO-model, siger Claes de Vreese:

»Analogt til den danske situation er man enige om at være uenige i spørgsmål, om eksempelvis EU og offentlige besparelser, hvor regeringen så vil være fri til at lede efter alternative flertal.«

En af den kommende hollandske regerings mest presserende opgaver bliver nemlig at gennemføre offentlige besparelser af et betydeligt omfang. Selvom Wilders tidligere har tordnet mod nedskæringer i velfærdsydelserne vil han efter al sandsynlighed give den nye regering frit lejde til besparelser.

»Wilders forpligter sig så til ikke at sende regeringen hjem i de spørgsmål. En anden ting, der vil stå i aftalen, er, at Wilders må sige, hvad han vil om alle politiske sager, fordi han ikke har et formelt ansvar«, siger Claes de Vreese.

Flere iagttagere har hævdet, at Wilders' slingrekurs under regeringsforhandlingerne, samt ikke mindst hans tilbøjelighed til udfarende retorik gør ham uegnet til at spille rollen som ansvarsbærende politiker. Men ifølge Claes de Vreese vil Wilders sandsynligvis gribe lejligheden til at vise sig som ansvarlig politiker for dermed at konsolidere Frihedspartiet som et parti med en fremtid i hollandsk politik.

»Det er klart, at mange vælgere stiller sig spørgsmål om, hvorvidt man kan regne med ham. Den situation, han har fået placeret sig i nu, er så gunstig for ham, fordi han får ret stor politisk indflydelse uden at tage regeringsansvaret. Og han vil også have gavn af at vise sig som en pålidelig politiker.«

Modvilje internt

Men selv om der er tale om en gunstig position for Wilders, er der ikke blot racismeanklagerne, der udgør en teoretisk trussel mod Frihedspartiets nyvundne politiske indflydelse. Blandt det kommende regeringsparti kristendemokraterne er der en betydelig modvilje mod at skulle forlade sig på den islamkritiske Geert Wilders, hvis kompromisløse syn på muslimers religionsfrihed ikke harmonerer med den kristendemokratiske værdibasis.

Den endelige regeringsaftale skal derfor først godkendes på en ekstraordinær kristendemokratisk partikongres på lørdag. Hvis de kritiske stemmer, ender med at forkaste partiets forhandleres samarbejdsaftale med Wilders, vil Holland blive kastet ud i en situation med fornyede politiske forhandlinger.

Ved valget i juni gjorde de hollandske vælgere Geert Wilders, der blandt andet ønsker at forbyde koranen og indføre skat på muslimske tørklæder, til leder af Hollands tredjestørste parti med 24 ud af 150 mandater i det hollandske parlament.