Læsetid: 3 min.

Israel vil have spion i bytte for byggestop

Forslag om at fortsætte bosættelsesstop mod frigivelsen af Jonathan Pollard, en tidligere flådeefterretnings-analytiker dømt for spionage i 1987
22. september 2010

WASHINGTON/JERUSAL-EM - Israel forsøger at få løsladt en amerikansk livstidsfange, der er dømt for at spionere for den jødiske stat til gengæld for indrømmelser i den genoptagne fredsproces med palæstinenserne, herunder en forlængelse af aftalen om byggestop for bosættelser i de besatte områder.

Ifølge den israelske hærs radio har premierministerens embedsmænd foreslået Washington at fortsætte bosættelsesstoppet i tre måneder mod frigivelsen af Jonathan Pollard, en tidligere flådeefterretningsanalytiker dømt for spionage i 1987.

Binyamin Netanyahu har længe presset på for at få Pollard frigivet, og hans løsladelse ville hjælpe Netanyahu med at sælge indrømmelserne i fredsprocessen til højrefløjen i Israel.

Hærens radio siger, at Netanyahu havde bedt en unavngiven mellemmand lufte forslaget for Obamas regering, men det er uvist, hvilket svar han fik. Andre israelske medier rapporterer, at statsministeren sendte mellemmanden afsted for at henvende sig »diskret og uofficielt« til amerikanerne.

Oprindeligt lød det fra Netanyahus ministerium, at man »intet kendte til en forespørgsel til amerikanerne i denne sag«, men senere blev svaret mere tvetydigt. Israelske embedsmænd afviste, at der var udsigt til en aftale om at få Pollard løsladt inden for så kort en tidsramme, men i betragtning af at Netanyahu har forsøgt at indlemme frigivelsen af den dømte spion i tidligere fredsforhandlinger, er det sandsynligt, at man drøfter sagen.

Grim afpresning

Danny Dayan, leder af Yesha-rådet for jødiske bosættere, fordømmer ethvert forslag om at bytte Pollard mod en forlængelse af bosættelsesstoppet:

»Selve idéen er en grim form for afpresning. Skal vi så også aftale at opgive Golanhøjderne til gengæld for Gilad Shalit (en israelsk soldat, som Hamas holder fanget i Gaza, red.)?«

Enhver aftale vil sandsynligvis møde hård modstand fra det amerikanske efterretningsvæsen, der tidligere har saboteret planer om at frigive Pollard. Netanyahu har erklæret, at Israel ikke planlægger at forlænge byggestoppet i bosættelserne, og ingen embedsmænd har kommenteret, hvordan man kan løse problemet, ud over at Israel »ikke ønsker, at nogen forlader forhandlingsbordet«.

Til et fransk nyhedsbureau siger den palæstinensiske præsident Abbas, at fredsforhandlingerne er overstået, hvis Israel går bort fra bosættelsesstoppet.

»Forhandlingerne fortsætter, så længe bosættelsesstoppet står ved magt,« siger han. »Jeg vil ikke forhandle en aftale en eneste dag længere.«

Pollards tilhængere i Israel og USA har forsøgt at retfærdiggøre hans handlinger med, at loyalitet over for den jødiske stat motiverede ham til det. Den forklaring er imidlertid blevet undermineret af, at han fik penge for oplysningerne, og FBI har påstået, at han også solgte hemmelige oplysninger til Sydafrika under apartheid og forsøgte at videregive dem til Pakistan.

Gentaget pres

Det fulde omfang af den skade, Pollard har påført USA's efterretningsinteresser, er ikke offentliggjort, men han er kendt for at have givet Israel omfattende oplysninger om USA's globale elektroniske overvågningsnetværk. Pollard blev fængslet på livstid som led i en aftale.

I mere end et årti efter Pollard blev fængslet, nægtede Israel at have ham på lønningslisten og påstod, at han var del af et kriminelt foretagende, selvom man gav ham statsborgerskab i 1995.

Israelske ledere har gentagne gange presset på for at få Pollard frigivet. Ved fredsforhandlingerne i 1998 fortalte Netanyahu præsident Bill Clinton, at »hvis vi indgår en aftale med Arafat, forventer jeg en benådning af Pollard«. Clinton sagde senere, at han var indstillet på at frigive Pollard, men det amerikanske efterretningsvæsen var kraftigt imod det.

De amerikanske efterretningstjenester blev også oprørt over Israels manglende samarbejde i inddrivelsen af det materiale, Pollard havde videregivet, og over Israels forfremmelse af Sella til leder af en luftbase - man så det som en bevidst fornærmelse. Sella blev senere fjernet fra denne stilling, efter den amerikanske kongres truede med at skære i støtten til Israel.

© Guardian og Information Oversat af Emil Rottbøll

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu