Læsetid: 5 min.

Lula: Har verdens mest populære leder blot været heldig?

Lula da Silva efterlader sig en langt større og rigere middelklasse, end før han kom til. Men er det udelukkende hans fortjeneste? Og har han også forberedt sine nye storforbrugere på magrere tider?
Lula da Silva efterlader sig en langt større og rigere middelklasse, end før han kom til. Men er det udelukkende hans fortjeneste? Og har han også forberedt sine nye storforbrugere på magrere tider?
27. september 2010

SAO PAULO - »Chanel will open a new store here soon«, står der på butiksruderne ved siden af Louis Vuitton-forretningen, hvor damerne trods tidspunktet midt på dagen har nok at se til med at sælge tasker.

Hos Gucci fortæller ekspedient Sandra Mi, diskret i sort jakkesæt og smalt bælte, at forretningen har flere kunder nu end tidligere. Ikke fordi der kommer flere turister, men:

»Der er flere brasilianske kunder nu, fordi det er lettere at få et kreditkort«, forklarer hun, mens hun flytter rundt på nogle punge.

De seneste år har brasilianerne fået stigende smag for og midler til at købe luksusvarer, som de f.eks. trissede rundt og gjorde det forleden ved frokosttide i indkøbscentret Iguatemi på Avenida Brigadeiro Faria Lima i latinamerikas største by, São Paulo.

Da landets præsident, Lula da Silva, trådte til i 2003, var omtrent 46 procent af befolkningen fattig, mens cirka 42 procent tilhørte middelklassen. I 2008 var der 33 procent fattige, mens middelklassen udgjorde 52 procent af befolkningen.

Samtidig har regeringen gjort det lettere at låne penge for den enkelte brasilianer, så også af den grund vokser målgruppen for Chanel og Gucci. Således blev der købt for godt seks milliarder amerikanske dollars luksusvarer i landet i 2009. Og i år står omsætningen til at vokse med 22 procent ifølge en analyse af konsulentvirskomhederne MFC Consultoria e Conhecimento et GfK Brazil.

Eksporten tredoblet

Luksusindustrien udgør blot en lille del af Brasiliens økonomi, men ser man på de klassiske nøgletal, er der basis for glamouren: I løbet af de seneste otte år er eksporten mere end tredoblet og ligger nu på godt 19 milliarder amerikanske dollars. Samtidig forventes bruttonationalproduktet pr. indbygger at vokse med 6,3 procent i år. Alene mellem januar og september er der skabt omkring to millioner nye registrerede jobs, altså erhverv, der betales skat af, og som der følger rettigheder med.

For at det ikke skal være løgn, regeres landet af en solstrålehistorie af en præsident, der voksede op under urimeligt fattige kår for at ende med at blive udråbt til verdens mest populære leder af det indflydelsesrige ugemagasin The Economist.

Men har Lula hvis afløser brasilianerne skal stemme om den 3. oktober opfundet alt det gode, der sker for Brasilien i disse år? Og hvor godt rustet står de grøngule, hvis opturen skifter retning? Spørger man brasilianske økonomieksperter lyder svarene: Ikke kun Lula og ikke godt nok.

Lulas held

Set fra Avenida Brigadeiro Faria Lima nummer 3311, et par kilometer fra Iguatemi-centret, er svaret, at Lula også har været heldig. Her tager Luciano Ribeiro Sobral hver dag elevatoren til ottende etage, hvorfra han rådgiver kunder for investeringsvirksomheden Fram Capital.

For ham at se kan Brasiliens succes og nogenlunde helskindede vej ud af krisen forklares af to faktorer. Den første er Kinas voksende opkøb af råvarer, især jernmalm.

Dernæst lever brasilianerne med en af de højeste rentesatser i verden så bankerne i lang tid foretrak at låne penge til staten. Dermed var der netop ikke nogen låneboble a la dem, europæerne har kæmpet med.

Derfor mener Luciano Ribeiro Sobral, at Lulas fortjeneste består i, at han har afholdt sig fra at føre en forventelig venstrefløjsøkonomisk politik:

»Lula lod Centralbanken (der er statsejet, red.) forblive uafhængig. Men hans regering har været heldig hvad ville de have gjort i 1996, da tiderne var hårde?«, spørger han og erkender, at regeringen da har investeret i nogle veje etc. men dethar blot været symbolsk og langt fra nok, lyder vurderingen.

Faktum er, at Lula i 2007 satte gang i investeringer for knap to milliarder kroner, blandt andet i energiforsyningen og infrastrukturen. Men det er gået meget langsomt med at få investeringerne ført ud i livet, blandet andet pga. korruption.

Lulas genistreg

Stiger man på bussen og lader sig bumpe og buldre i alt for høj fart ud til São Paulos Universitet, er vurderingen noget anderledes på Institut for økonomi.

Professor Alexandre Saes mener ikke, der kun er tale om held og peger på, at mens Lulas første regering ganske rigtigt var forsigtig og lagde sin økonomiske politik tæt op ad forgængerens, er regeringen trådt mere karakter i sin anden periode.

Samtidig er der med programmet Minha Casa, Minha Vida (Mit hjem, mit liv red.) lagt op til at få bygget to millioner boliger til de fattigste før 2014, ligesom der er investeret i uddannelse, f.eks. universiteter i landområderne. Derfor har regeringen gjort en vigtig forskel med sin økonomiske politik, mener Alexandre Saes:

»Hvis du taler med folk i den nordøstlige del af landet eller i delstaten Minas Gerais, vil de sige, regeringen har en anderledes rolle nu,« siger han.

Og så er der hvad både Luciano Ribeiro Sobral og Alexandre Saes er enige om Lulas trumf, nemlig hjælpen til de fattigste familier i form af programmet bolsa familia. Familierne modtager op mod 70 kroner pr. barn pr. måned. Til gengæld kræves f.eks., at familierne sørge for, at børnene kommer i skole.

Igen er det faktisk ikke Lulas opfindelse, men hans forgænger, Fernando Henrique Cardosos. Til gengæld har Lula forstærket denne indsats. Hvor antallet af berørte familier lå på 3,6 millioner da han kom til, er der i hans regeringsperiode blevet sendt penge til omtrent 12 millioner familier hver måned.

»At få så mange millioner mennesker på markedet er det rigtige at gøre. Og det vil fortsætte, ingen politikere er imod det program,« vurderer Luciano Ribeiro Sobral.

Spørgsmålet i dag er så, om Brasiliens middelklasse fortsat kan vokse og i givet fald hvordan. De nuværende indtægtskilder er i hvert fald ikke sikre nok, mener Luciano Ribeiro Sobral:

»De fleste mener, at Kina er en velsignelse for Brasilien. Men det er ikke nok blot at sælge produkter. Brasilien har en irriterende tendens til selvtilfredshed,« mener han.

Derfor er der brug for investeringer i industrielle sektorer, der kan øge eksporten og gøre landet mindre afhængigt af udenlandsk teknologi.

Ikke mindst fordi privatforbruget galopperer afsted f.eks. i form af Gucci-punge:

»Den form for forbrug kan ende med at skabe problemer for den brasilianske økonomi i de kommende år. Middelklassen udgør flertallet i samfundet nu, og de ønsker at forbruge,« siger Alexan- dre Saes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olav Bo Hessellund

Udmærket med noget mere dækning af latinamerikansk økonomi og politik. Der sker meget i denne del af verden, vi ikke hører om i danske medier.