Nyhed
Læsetid: 2 min.

Norges efterretningstjeneste beskyldt for at fabrikere beviser

Den spiondømte nordmand Arne Treholt vil måske få sin sag prøvet igen, fordi der 25 år efter retssagen mod ham er dukket nye oplysninger op i sagen
Udland
21. september 2010

Chokbølgerne nåede langt uden for Norge, da den daværende pressetalsmand i landets udenrigsministerium, Arne Treholt, 20. januar 1984 blev anholdt og senere dømt for spionage. Nu er der dukket vigtige nye oplysninger op. Lige siden sin anholdelse har Treholt nægtet sig skyldig i spionage. Men den daværende efterretningstjeneste, POT, havde beviser, hed det. I 1985 blev Treholt idømt 20 års fængsel efter den norske spionageparagraf på indicier. Nu drages efterretningstjenestens bevisførelse i tvivl. Flere kilder antyder, at POT har fremstillet - eller forsøgt at fremstille - falske beviser mod Treholt for at få ham afsløret som spion til fordel for Sovjetunionen og Irak.

Det gælder forfalskning af fotos, og det gælder urent trav i forbindelse med en attachétaske, der stod centralt i sagen.

Særlig undersøgelse

Norges justitsminister, Knut Storberget, er gået aktivt ind i sagen om den spiondømte Treholt. Han opfordrer personer, som ved noget om de påståede forfalskede beviser i Treholt-sagen, til at melde sig. Storberget følger udviklingen i sagen tæt og vil ikke udelukke, at en særlig undersøgelse kan komme på tale som følge af de nye oplysninger, der blandt andet taler om fabrikerede beviser.

»Jeg synes, at det er en god ting, at folk, uanset deres placering i samfundet, indberetter sager, der er i strid med loven. Jeg mener, at vi skal gøre alt for at få alle fakta frem,« siger justitsminister Storberget til nyhedsbureauet NTB.

Den norske justitsminister har reageret stærkt på oplysningerne om, at Treholt skulle være blevet dømt på fabrikerede beviser.

»Det rokker ved noget af det grundlæggende i en retsstat, nemlig det, at domstolene skal kunne stole på, at politiet og anklagemyndigheden fremlægger fakta i retten,« siger Storberget. Han henviser til, at Norge i 1990'erne undersøgte POT's registre for at sikre kontrol med tjenestens arbejdsmetoder. En lignende undersøgelse af Politiets Sikkerhetstjeneste, PST, har fundet sted for nylig.

Havde ikke nok på Treholt

PST har ikke ønsket at kommentere de aktuelle påstande, som næsten dagligt dukker op i forbindelse med nye afsløringer i Treholt-sagen. For en uge siden afslørede en fotohandler, at han i begyndelsen af 1980'erne nægtede at bearbejde to fotos, så Treholt og KGB's chef i Norge, Gennadij Titov, kunne ses på samme foto. En tidligere efterforsker hos politiet hævder, at efterretningstjenesten har forfalsket det væsentligste bevis mod Treholt, som var en attachétaske fyldt med dollarsedler. Det er siden bekræftet af en anden politimand.

»Alle vidste, at vi ikke havde nok på Treholt. Vi stod aldrig med noget egentligt bevis på, at han var russisk spion,« sagde politimanden til avisen Aftenposten. Treholt har gentagne gange forsøgte at rense sig og få sagen genoptaget. Men hver gang er han blevet afvist. Han nåede at afsone knap otte et halvt år af dommen, inden han på grund af sygdom blev benådet.

Da de nye oplysninger dukkede op, var der et udbredt ønske om at få erklæret sagen forældet. Flere har en klar interesse i, at der ikke bliver rippet op i noget, der kan blive et meget sort kapitel i norsk efterretningshistorie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fremsynets få folk bides konstant i haserne af de mange middelmådige, men retfærdigvis er de middelmådige kun middelmådige.