Læsetid: 6 min.

Ny superhavn er Kinas brohoved i Brasilien

Investeringer i Sydamerika sikrer Kina adgang til soja, olie og andre stærkt fornødne ressourcer. Som led i landets nye going out-strategi bygger Kina verdens største havne-kompleks i Brasilien
28. september 2010

SÃO JOAO DA BARRA: Rotorbladene skærer sig gennem morgenvarmen, helikopteren letter fra asfalten og stryger op i den koboltblå himmel, højt over Guanabarabugten i Rio. Den driver nordøstpå over øde strande, tæt regnskov og fiskerbåde, som duver dovent på havet. 80 minutter senere kommer bestemmelsesstedet endelig til syne: En gigantisk cementfinger, der rager næsten tre kilometer ud i Sydatlanten og bryster sig af det usædvanlige kælenavn: Motorvejen til Kina.

Plettet med orangeklædte bygningsarbejdere og stablet op på snesevis af 38 ton tunge søjler udgør denne enorme betonkonstruktion en del af Superporto do Acu, et 14 mia. kr. dyrt havne- og industrikompleks, som er blevet rejst på Rios kystlinje på et areal svarende til 12.000 fodboldbaner.

Acu er efter sigende verdens største industrielle havnekompleks af sin slags og et af de mest synlige symboler på Kinas hastigt accelererende indtog i Brasilien og Sydamerika, som skal sikre Kinas adgang til eftertragtede naturressourcer og styrke landets opbakning blandt udviklingslandene.

Tørster efter olie

Når Acu åbner for erhvervs- livet i 2012, vil dens mole med 10 kajer være vært for en verdensomsejlende armada af fragtskibe, heriblandt det 380 meter lange ChinaMax det største fartøj af sin art, der kan fragte 400.000 ton gods.

Flere millioner ton jernmalm, korn og soja og flere millioner tønder olie forventes at bevæge sig østpå ad Motorvejen hvert år, hvor de vil lette Kinas tilsyneladende uudslukkelige tørst efter naturressourcer.

»Dette projekt markerer en ny fase i forholdet mellem Brasilien og Kina,« sagde Rios minister for økonomisk udvikling, Julio Bueno, under et nyligt besøg af omkring 100 kinesiske forretningsfolk til havnekomplekset, som er ved at blive bygget af den brasilianske logistikvirksomhed LLX, og som skulle modtage flere milliarder dollar i kinesiske investeringer.

Den nye fase af samarbejdet mellem Brasilien og Sydamerika er en del af Kinas going out-strategi et økonomisk og, mener nogle, diplomatisk fremstød for kinesiske virksomheder, mange af dem statsdrevne, for at investere i udlandet og forøge adgangen til mineraler, energi og fødevarer ved at hælde landets kolossale valuta- reserver i udenlandske selskaber og projekter.

Kina overhalede i august Japan som verdens næststørste økonomi og er måske allerede verdens største energiforbruger. Nu står landet til at blive Brasiliens største udenlandske investeringspartner; kinesiske virksomheder har skovlet 20 mia. dollar i landet i årets første seks måneder, sammenlignet med 83 mio. dollar i 2009. En nylig analyse fra Deloitte forudsiger, at de kinesiske investeringer i Brasilien kan ende på i gennemsnit omkring 40 mia. dollar om året fra nu af og indtil 2014, med virksomheder der kaster penge efter alt lige fra telekommunikation, infrastruktur og landbrug til olie, biobrændsel, naturgas, minedrift og stålproduktion.

»Forholdet til Brasilien er gået ind i en ny æra inden for alle områder,« sagde Qiu Xiaoqi, Kinas ambassadør i Brasilien, for nylig til det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Kina lider af købemani

Den kraftige stigning i Kinas sydamerikanske udgifter begrænser sig ikke til Brasilien. Ecuador har allerede underskrevet bilaterale aftaler med Kina for omkring fem mia. dollar i år, herunder 1,7 mia. dollar til at hjælpe med at bygge et vandkraftværk og en mia. dollar investeringer i olieudvinding og infrastrukturprojekter. Det skal sammenlignes med en kinesisk investering på kun 56 mio. dollar i 2009.

Kinesiske virksomheder har investeret 1,4 mia. dollar i minedrift i Peru i år, mens Hugo Chavez i april meddelte, at Kina, der allerede er storsponsor af Venezuelas olieudvinding, var gået med til at give en 20 mia. dollar kassekredit til den »bolivianske revolution«.

Michael Klare, forfatter til Rising Powers, Shrinking Planet, en bog om det voksende slagsmål om globale ressourcer, beskriver i dag Kina som »Jordens shopaholic«.

»De kinesiske myndigheder har forstået, at de for at opretholde landets fortsatte vækst bliver nødt til at sikre sig, at deres industri bliver forsynet med tilstrækkelige energiressourcer, mineraler og andre basale råmaterialer,« siger han.

Men going out-strategien er gået langt videre end bare at være forretningsaftaler, tilføjer han.

»De forsøger at skabe en multipolær verden, hvor ingen enkelt magtfaktor læs: USA kan spille en fuldstændig dominerende rolle. For at nå det mål søger de at styrke forholdet til fremvoksende regionale magter som Brasilien og Sydafrika.«

I São Joao da Barra, byen nærmest Acu og en af de fattigste regioner i delstaten Rio de Janeiro, kan man mærke den kinesiske tilstedeværelse, allerede inden Brasiliens Motorvej til Kina er fuldført.

I iver efter at imponere lægger LLX-personalet i Acu havn varmt vand ind og skaffer mandarin-tolke til deres besøgende kinesiske pinger. São Joao da Barras rådhus er i mellemtiden begyndt at tilbyde gratis mandarin-undervisning til lokale, der er interesserede i at arbejde for den forventede bølge af kinesiske gæster.

Leonardo Gadelha, LLXs økonomidirektør, sagde under en nylig rundtur i havnen:

»Dette er en del af en kinesisk strategi for at komme mere og mere på markedet. De har allerede en meget betydelig tilstedeværelse i Afrika, og det er vi nu på vej mod i Brasilien.«

Vestlig bekymring

Ikke alle brasilianere, eller endog vestlige regeringer, deler den begejstring.

»Der er mange i Washington, der er bekymrede for Kinas voksende tilstedeværelse i Afrika og Latinamerika, og de hævder, at det udgør en trussel mod USAs langsigtede strategiske interesser,« siger Klare, der imidlertid bemærker, at da USA er »bundet op« på Afghanistan og krigen mod terror, har der stort set ikke været nogen reaktion.

I Brasilien har Kinas ankomst i mellemtiden kastet advarsler om nykolonialisme af sig.

»Kineserne har købt Afrika, og nu prøver de at købe Brasilien,« beklagede den fremtrædende økonom Antõnio Delfim Netto sig i et nyligt interview med avisen Estado de São Paulo og advarede om, at det var en »alvorlig fejl« at tillade en fremmed stat at købe »jord, mineraler og naturressourcer« fra en anden suveræn magt.

Batista, Brasiliens rigeste mand, afviser den kritik:

»Forholdet mellem Brasilien og Kina er en tovejs-motorvej.«

Han pointerer, at kinesiske virksomheder som Wuhan Jern og Stål har forpligtet sig til at hjælpe med at bygge et fem mia. dollar stålværk i havnekomplekset i stedet for altid at fragte råvarer ud af landet til forarbejdelse derhjemme.

»Hvis du gerne vil have tre ton rå jernmalm, så må du producere et ton stål i Brasilien,« siger han. »Den filosofi er ved at vinde indpas, og det er storartet for begge parter.«

Vesten er bagud

De kinesiske selskaber får heller ikke lov til at oversvømme havnekomplekset med udenlandsk arbejdskraft, som det skete i Afrika, siger Gadelha, direktøren.

»Hvis det var op til dem, ville de medbringe masser af kinesiske arbejdere, som de er vant til at gøre,« indrømmede han. »Men Brasiliens lovgivning er meget striks på det område.«

Batista foreslår, at de vestlige magter i stedet for at klage over Kinas tilnærmelser til Brasilien bør opfordre deres egne virksomheder til selv at give regionen mere opmærksomhed.

»I de seneste omtrent 15 år er amerikanske og europæiske direktører stoppet med at komme her, og det er derfor, de er en lille smule bagud,« siger han. »Vi prikker til de europæiske virksomheder og siger til dem: I forstår ikke rigtigt, hvad der sker i Brasilien, gør I?«

»Du kan ikke lægge Brasilien i samme kurv som vores naboer,« tilføjer han. »Vi er ikke Mellemamerika. Vi er ikke Venezuela. Vi er ikke Argentina.«

 

© The Guardian og Information Oversat af Emil Rottbøll

Information beskrev i går, hvordan Lula da Silvas regering gennem de seneste otte år har ført en økonomisk politik, der har skabt en større og rigere middelklasse i Brasilien, og at det kan gavne hans parti, Arbejderpartiet (PT), op til valget på søndag: www.information.dk/245882

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu