Læsetid: 5 min.

Hvad nu, Reinfeldt?

Sverigedemokraternas indtog i Riksdagen blev fulgt med gysen, gråd og vrede. Spørgsmålet er, hvad den kommende borgerlige mindretalsregering kan og vil gøre for at holde dem uden for indflydelse? På valgnatten lød profetien, at den nye situation i svensk politik vil betyde kaos og på sigt vil føre til nyvalg
Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, er i den pine, at hans regeringsalliance ikke længere har flertal alene, men under valgkampen har han forsvoret at indgå samarbejde med Sverigedemokraterna.

Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, er i den pine, at hans regeringsalliance ikke længere har flertal alene, men under valgkampen har han forsvoret at indgå samarbejde med Sverigedemokraterna.

PONTUS LUNDAHL

21. september 2010

Stockholm - Der går et gys igennem den festklædte forsamling på Hotel Clarion i det indre Stockholm. Klokken er 20 søndag aften, og Sveriges store borgerlige parti, Nye Moderaterne, følger spændt med på storskærmen. Sverigedemokraterne (SD) står til at få 4,1 procent af stemmerne ifølge den første valgstedsanalyse. Ti minutter senere kommer SVT's måling, der giver det kontroversielle indvandrerfjendske SD 4,6 procent.

»Nej, nej, nej« lyder det blandt moderaterne.

Selv om de foreløbige valgresultater ser ud til at give dem en pæn fremgang, så er begejstringen afdæmpet. Uden et absolut flertal til de borgerlige i Alliansen kan Sverigedemokraterne få en central rolle og placere sig midt imellem rød og blå blok.

Folkpartiets farvede integrationsminister Nyamko Sabuni forsikrer på tv, at Sverigedemokraternas valg til Riksdagen ikke vil få regeringen til at lave om på integrationspolitikken. Og statsminister Fredrik Reinfeldt har under valgkampen frarådet svenskerne at stemme på Sverigedemokraterne.

Erik Bengtzboe og Lars Rådén fra Moderaternas Ungdoms Forbund følger spændt med. Alliansens majoritet skal være i hus, før de for alvor kan fejre valget. Erik Bengtzboe er dog sikker på, at Sverigedemokraterna - uanset resultatet - ikke vil få indflydelse på den borgerlige regerings politik.

»De har ingenting med os at gøre,« siger Bengtzboe, mens SD's andel af stemmerne stiger i takt med, at resultaterne tikker ind.

Begejstringen skinner lidt mere igennem hos den 33-årige Sofia Arkelsteen, der har har været Moderaternes miljøordfører i Riksdagen de sidste fire år og ser ud til at blive genvalgt:

»Det er godt, at vi fører, men intet er klart, før alt er klart.«

Men som stemmetallene kommer ind, ser det ikke ud til, at statsminister Fredrik Reinfeldt kan danne flertal i Riksdagen. Sidste udvej er ifølge flere svenske medier Miljöpartiet, som er en del af den rødgrønne blok. Men den populære forkvinde, Maria Wetterstrand, afviser det igen på valgnatten.

Måske nyvalg

Et stort antal tv-kameraer står stillet op under flyvemaskinerne i Teknisk Museums maskinhal, hvor Socialdemokraterne holder valvaka, valgfest. En menig partisoldat ryster på hovedet, efterhånden som det står klart, at Sverigedemokraterna kommer ind i Riksdagen.

»Måske er det alligevel bedre med et borgerligt flertal, end at de får indflydelse« siger hun.

Får de borgerlige ikke flertal alene, kan der komme nyvalg, gætter flere af socialdemokraterne.

På storskærmen ses SD-formand Jimmie Åkesson tæt omgivet af sikkerhedsvagter. Åkesson træder op på scenen akkompagneret af hård disko og heppende tilhængere til Sverigedemokraternes valgfest. Socialdemokraterne buh'er højt ved synet.

»Fy fan,« er den eneste kommentar fra en mand ved et bord.

Et par kvinder taler forarget om, hvordan SD har byttet deres stemmesedler ud med Socialdemokraternes, så flere ældre ved en fejl har stemt på SD.

Arhe Hanednaca og konen ser trist på de syngende og skålende unge SD'ere på skærmen. Han er nyvalgt medlem af Riksdagen, men det, der sker i aften, bekymrer Arhe Hanednaca, der kom til Sverige fra Eritrea i 1988.

»Det bliver en svær og tung tid, som kan give politisk kaos. Det er ikke blå eller rød blok, der har vundet. Det er Sverigedemokraterna. Men nu har det svenske folk talt, så må vi se, hvad der kommer til at ske, men det bliver en ny politisk arena,« siger Arhe Hanednaca, der er bange for, hvad de borgerlige kan finde på:

»Ønsket om magt er en jo stærk kraft,« siger han.

'Nya fascister'

De mange unge sos'er i maskinhallen - mange af anden etnisk baggrund - råber i kor:

»Stem nej til nya fascister

»Kan I ikke tage Skåne tilbage?« spørger en dame undertegnede med henvisning til Sverigedemokraternes højborg i Sydsverige. Hun bryder sig dog ikke om den vrede buhen over SD:

»Men det er jo så fyldt med følelser, det her.«

Følelserne bliver straks mere varme, da den socialdemokratiske leder er på vej. Mona Sahlin træder op på trappen i den proppede hal.

»Nu er det op til Reinfeldt at vise, hvordan han vil styre Sverige uden om Sverigedemokraterne,« lyder det fra Mona Sahlin, før hun gentager mantraet »aldrig, aldrig, aldrig«.

At den borgerlige regering har genvundet magten med 172 mandater, og Socialdemokraterne har fået det dårligste valgresultat i 80 år, vil Sahlin tage på sine skuldre. Men den ventede meddelelse, om at hun træder tilbage, kommer ikke.

»Nu må vi finde ud af, hvordan vi bygger om og får genopbygget tiltroen til os, for vores rolle er endnu vigtigere nu,« siger Sahlin i stedet.

Sygdom i svensk politik

»De får mig til at græde,« lyder det fra taxachaufføren, da han sætter os af ved det cateringfirma, hvor Sverigedemokraterne holder til.

Udenfor er der mørkt og øde, men i kælderen er stemningen og technomusikken høj. Dansk Folkepartis Søren Espersen står under de gule balloner og de blå discolys blandt de mange unge SD'ere.

»Det dummeste, de svenske politikere kan gøre, er at lægge dem på is. Det bliver vælgerne gale over, så jeg vil næsten vædde på, at de om fire år kan blive dobbelt så store,« siger Søren Espersen med henvisning til, hvad der skete for Dansk Folkeparti fra 1998 til 2001.

Sverigedemokraterna adskiller sig ifølge svensk presse fra Dansk Folkeparti og Geert Wilders frihedsparti i Holland ved, at det er vokset frem af en racistisk bevægelse. Men beskyldningerne i pressen giver Søren Espersen ikke meget for. Dansk Folkepartis medlemmer har været udsat for det samme.

Richard Jomshof, der er en af de 20 nyvalgte Sverigedemokrater, mener ikke, de mange unge SD'ere kan klandres for det, der foregik i partiet for 20 år siden.

»Der er medlemmer, som har opført sig dårligt, og der har været nogle misforståelser i vores partis historie, men de fleste af os var slet ikke med dengang,« siger Richard Jomshof, som dog erkender, at der også har været »ekstreme« typer i Sverigedemokraterne i nyere tid:

»Men de har misforstået, hvad vores politik handler om.«

Måske er den unge SD'er med sæbeøjet ved det næste bord en af dem, der har misforstået SD's politik, eller også er det et bevis på det, Jomshof beskriver som en »meget aggressiv« stemning mod partiets medlemmer.

»Det er en sygdom i svensk politik at reagere sådan, men nu er partierne i Riksdagen tvunget til at tage stilling til, hvordan de skal agere,« siger Richard Jomshof, lige før de sidste stemmer er talt, og resultatet står klart: Sverigedemokraterne kommer i Riksdagen med 5,7 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg så valg-aften på SVT 1 hele aftenen og lidt af natten i går (inden jeg gik i seng). Og det var helt klart, at der er en personkult omkring Jimmie Aakesson. SD's medlemmer skreg 'Jimmie Aakesson' ekstremt højt. Da han holdt talen til sin tilhængere, fremturede han (igen) med løgnene om de etablerede partier, som holdt SD ude af valgkampen. Og igen i et interview i SVT1 her til morgen (genudsendt i efterniddag kl. cirka 16.30)

Jimmie Aakesson kan ikke styre på 19 andre Rigdagsmedlemmer, vil jeg gætte på. Især ud fra den måde, de opførte sig på ved valgaftenen i går.

Mht. DF er DF kun gået til hæder og (van)ære i Danmark, fordi Anders Fogh, landets tidligere statsminister, så en chance for at bruge DF til at komme til magten ud fra devisen om at DF lægger stemmer til vor økonomiske politik. Og så lægger vi, V&K, stemmer til DF's angreb på de fremmede, på muslimern og giver dem symbolske indrømmelser på indvandrer og udlændinge-politikken. Men se, sådan gik de jo - og så alligevel ikke. Hver eneste gang, DF fik en luns, ville de have hele armen. Og hver gang de fik hele armen, ville de have en arm og et ben. Og sådan er det bare blevet ved og ved og ved. Uden at nogen har stoppet dem...

Hvis (når) de svenske politikere ligger SD på is, vil jeg tro, at de forsvinder ud af billedet igen - præcis på samme måde som Nyt Demokrati forsvandt ud af billedet igen i 1994, efter en periode i Riksdagen.

Kurt Svennevig Christensen

Meget enig med Karsten Aaen.

Og Sverige genvælger ikke blot en statsminister, men også en statsmand, som selvfølgelig ikke sælger sin sjæl til et parti på højrefløjen, som alene lever af racisme og fremmedhad.

Statsmanden så hvordan det er gået i Danmark siden 2001, hvor Danmark som bekendt ikke fik nogen statsmand i toppen, men en hulemand der sagtens kunne leve med at opdele landet i 2 blokke "dem og os" "enten er I med os, eller også er imod os" osv.

Med Reinfelt har Sverige målt på alle vægte fået en statsmand, som selvfølgelig forsøger at samle over midten, i stedet for at grave sig ned til højre.

Jeg synes virkelig det svenske valg om ikke andet så har vist os danskere, hvor meget der gik galt for os i 2001. Det tab af politisk helhed og forstand i 2001 som historisk vil komme til at stå lige så idiotisk som de politiske 50'ere som førte til Danmarks fald ja nærmest udslettelse i 1864. Dengang levede vi også af hadet og troede vi kunne eje hele verden.