Læsetid: 4 min.

Romaer er Sarkozys røgslør

Med Frankrigs udvisning af romaer er det endnu en gang lykkedes Nicolas Sarkozy at provokere sig til masser af scenelys og højrefløjens opbakning. Men er det trick ved at være slidt op?
Frankrig har mødt fordømmelse i EU for deres udvisning af landets romabefolkning. 
 I midten af august sendte Frankrigs regering 700 romaer ud af landet.

Frankrig har mødt fordømmelse i EU for deres udvisning af landets romabefolkning.
I midten af august sendte Frankrigs regering 700 romaer ud af landet.

AFP Photo

11. september 2010

Torsdag morgen forlod tre rumænske romaer det nordlige Frankrig, via kommunen Armentières. Herefter gik de et par hundrede meter ind i Belgien for få minutter senere at vende om - tilbage til Frankrig. Dermed undgik de den udvisning, de ellers stod over for - og kan nu blive tre måneder mere i Frankrig.

Ideen med grænsekrydsningen var at illustrere, at den seneste lovgivning om udvisning af romaer, er absurd: At rive halvdelen af de illegale lejre ned inden for tre måneder - samt at sende romaer, der har forbrudt sig imod den offentlige orden eller begået bedrageri, til Bulgarien eller Rumænien.

Selvom de to lande ikke er medlem af Schengen-samarbejdet, har deres borgere ifølge EU-lovgivning ret til at færdes frit inden for unionen og uden videre slå sig ned i et andet medlemsland i tre måneder, såfremt de har et pas eller et id-kort.

Men ét er lov. Noget andet er politik, hvor det at vise handlekraft og hårdhed kan skaffe stemmer. Og det er netop det sidste, som er på spil.

For med sine udfald mod romaerne, der faldt under to taler i slutningen af juli, har Sarkozy i den grad fået sat den politiske og mediemæssige dagsorden. Der er med andre ord tale om en klassisk Sarkozy-manøvre, vurderer Jean-Daniel Lévy, direktør for analyseinstituttet CSA:

»Med det samme, der er et problem, kommer præsidenten ind i billedet, tager ordet og indikerer, at han vil tage nogle effektfulde beslutninger. Nicolas Sarkozy har altid præsenteret sig selv som en personlighed, der handler. Især når det drejer sig om sikkerhed og immigration,« siger han.

Gammel vin

Faktisk har Sarkozy, der selv er af jødisk herkomst og har indvandrerbaggrund - og ifølge visse franske medier også har romablod i sine årer - allerede været efter romaerne. Da han i 2003 endnu 'blot' var indenrigsminister stillede han - med vanlig sans for små sætninger, man husker - det følgende spørgsmål:

»Hvordan kan det være, at man i nogle af disse lejre ser så mange dyre biler, når der er så få, der arbejder?«

Derfor var der nærmest blot tale om en art kærkommen lejlighed, da en gruppe romaer i juli i både Grenoble, sydpå, og i Saint-Aignan, det centrale Frankrig, kom på kant med politiet. Begge steder som følge af, at en roma var blevet dræbt under en politijagt et par dage forinden. Herefter holdt Sarkozy gryden i kog og holdt møde om romaerne med efterfølgende lovforslag. Og et par dage senere holdt han så talerne om styrkelse af den nationale sikkerhed.

For ved at forbinde sikkerhed og immigrationsspørgsmål opnår Sarkozy mindst to ting. Den første handler om hente højrefløjens stemmer hjem til regeringspartiet UMP, forklarer Jean-Daniel Lévy:

»En del af partiet stemte ikke til regionalvalget (i marts i år, red.). Desuden er der også brug for stemmer fra det ekstreme højre til næste præsidentvalg, og denne gruppe er meget følsom over for temaer som immigration og sikkerhed.«

At det virker, ses i rundspørgerne, hvor flere franskmænd er for udvisningen af romaerne, nemlig 48 procent, mens 42 procent er imod udvisningen. De resterende ti procent udtalte sig ikke, da rundspørgen blev gennemført den 24. og 25. august.

Kritik er god reklame

Det andet formål med den hårde romakurs består i at få vælgerne til at glemme en stribe dårlige resultater, som Sarkozy har leveret, siden han blev præsident i 2007. Blandt dem hører, at Frankrig stadig er i dyb krise, pensionsreformen, der betyder, at franskmændene skal blive på arbejdsmarkedet indtil 62 årsalderen samt L'oréal-affæren, der alt andet lige peger i retning af, at flere af regeringens medlemmer har modtaget enorme summer fra den stenrige makeuparving Liliane Bettencourt.

Dertil kommer, at mens der ofte vedtages love inden for indvandringspolitikken, er det langtfra altid, de også føres ud i livet. Således er loven om udsmidningen af romaerne den femte lov om adgang til og ophold i Frankrig under præsident Sarkozy.

Nogle gange skyldes det, at loven bliver ændret, før den for alvor træder i kraft. Andre gange hænger det sammen med økonomien - der gives ikke ressourcer nok til eksempelvis politiet.

Derfor er det nærmest god reklame, når et flertal i Europa-Parlamentet udsender en deklaration og opfordrer Frankrig til at stoppe udvisningerne af romaerne, som de gjorde det torsdag i denne uge.

Eller når demonstrationerne ikke længere blot handler om pensionsreformen, men også om udvisningerne.

Og når en stribe intellektuelle offentligt protesterer. F.eks. har forfatteren og digteren Tahar Ben Jelloun skrevet et åbent brev til præsidenten i avisen Le Monde. Desuden har filosoffen Jean-Luc Nancy sammen med en gruppe andre filosoffer intenst forsvaret landets romaere. Endvidere har de to filosoffer, Bernard-Henri Lévy og André Glucksmann via Le Monde protesteret over romaudvisningerne.

De mange reaktioner understreger nemlig i al offentlighed, at det Sarkozy gør, har en effekt - ellers var der vel ingen grund til at reagere så stærkt?

Spørgsmålet er dog, om Sarkozy har spillet det samme kort for mange gange. Flere partifæller er begyndt at lægge offentlig afstand til de seneste lovforslag, og selv om franskmændene går ind for udvisningerne, har kun 32 procent tillid til Nicolas Sarkozy som præsident. Det er der to grunde til ifølge Jean-Daniel Lévy:

»De her tiltag får franskmændene til at tænke over, hvordan man opfører sig i forhold til fremmede. For franskmændene er Frankrig menneskerettighedernes land, og i den kontekst skaber tiltagene problemer, især for den ældre del af befolkningen.«

Desuden er sikkerhed og hård kurs over for indvandrere måske ikke længere nok:

»En vis andel af det ekstreme højre ønsker også en stærkere købekraft og større social sikkerhed, end hvad regeringen giver dem lige nu,« siger Jean-Daniel Lévy. Og tilføjer, at den manglende begejstring for Sarkozy ikke er ensbetydende med, at en anden kan gøre det bedre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu